mandag den 28. september 2015

"Etta og Otto og Russell og James" af Emma Hooper


Titel: Etta og Otto og Russell og James   Forfatter: Emma Hooper   Udgivelsesår: 2015 (org. 2014)   Forlag: Bazar



Tak til Plusbog.dk for det fine anmeldereksemplar

Bogen handler, som titlen antyder, om Etta og Otto og Russell og James. Deres skæbner flettes sammen på kryds og tværs, gennem flere tidsperioder, som følges parallelt gennem fortællingen. Vi følger dem både som unge og gamle. Den er fyldt med eventyr og udlængsel, og man bliver mindet om, at man skal huske at udleve de ting man drømmer om, inden man dør.

Det er forfriskende med en hovedperson over 80, som tilmed er sejere, mere viljestærk og udholdende end mange unge kvinder. Gamle Etta går til fødderne bløder, og hun får en usandsynlig følgesvend i prærieulven James, som var en af de karakterer, jeg holdt mest af. Jeg var dog ofte i tvivl om, hvorvidt James kun fandtes i Ettas fantasi, hvilket er den forklaring jeg hælder mest til, selvom man aldrig får et entydigt svar. Mange karaktertræk fra personer hun har kendt gennem sit liv går igen i James, så han virker som en personlighed sammensat af brudstykker af Ettas hukommelse, som ikke længere er hvad den har været, og ofte spiller hende et puds.  

Etta kommer på sit livs rejse, og i sin søgen efter hende gør Russell det samme. Ottos savn giver ham også fornyet formål med livet hjemme på gården. Naturen spiller en vigtig rolle i fortællingen, både i form af de mange dyreskikkelser vi møder, men samtidig som kulisse for Ettas tur gennem den canadiske ødemark. De maleriske beskrivelser gør oplevelsen levende for læseren og man føler sig selv i ét med naturen. Pressen fatter interesse for hende, og følger hende gennem vandringen, som ender med at gøre hende til en berømthed, og rapporter om hendes færden når også hjem til Otto. Fortællingen består af fragmenter af deres liv på kryds og tværs, uden tidsangivelse, hvilket til tider kræver, at man holder tungen lige i munden. De er dog alle brikker til puslespillet, som udgør deres fælles liv og indbyrdes kærlighed. Ord har magt, og vigtigheden af dette understreges både i brevkorrespondancerne undervejs, men også i bogens eget sprog, som er legende og deskriptivt. Under Anden Verdenskrig blev brevene mellem Etta og Otto censureret, men formåede stadig at viderebringe deres kærlighed.


Dette var en ambivalent og til tider mærkelig læseoplevelse. I hovedtræk nød jeg historien og sproget. Skrivestilen var unik, men bidrog indimellem til min forvirring. Jeg er stadig i tvivl om, hvad der egentlig præcist er foregået, men i store træk giver historien mening, om end den kan fortolkes på flere måder. Ikke alt var klart for mig, men det var heller ikke alt der var klart for karaktererne, så på den måde er man forbundet med dem på et andet plan. Der gemmer sig masser af fortolkningsmuligheder og symbolikker mellem bogens sider, hvilket på én gang er både forvirrende, interessant og mystisk. Personligt manglede jeg en mere åbenlys forklaring, men det er smag og behag. Nogle synes om slutninger, hvor alt er åbent for fortolkning, andre gør ikke, og jeg hører nok mest til sidstnævnte. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nød bogen, det gjorde jeg skam, men jeg kunne godt mærke, at den indimellem krævede mere af mig, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Kærlighedshistorien nød jeg at følge, men resten af fortællingen var udgjort af så tvetydige elementer, at jeg ofte var forvirret og måtte lægge bogen fra mig en stund for at tænke. Historien var sød, varm, men også tragisk. Det er ikke en bog man skal skynde sig igennem, men derimod nyde i mindre bidder for dens flotte sprog og på én gang hjertevarme og hjerteskærende historie. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar