mandag den 5. oktober 2015

"Lad ulvene komme" af Carol Rifka Brunt



Titel: Lad ulvene komme   Forfatter: Carol Rifka Brunt    Udgivelsesår: 2015 (org. 2012)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Læst som e-bog
Anmeldereksemplar fra Lovebooks



June er en meget usikker og til tider ensom pige. Hun har ikke rigtigt nogen venner på sin egen alder, hende og søsteren er gledet fra hinanden, og den eneste hun er tæt med, er sin onkel Finn, som er alvorligt syg af aids. Hendes store interesse er middelalderen, og hun forestiller sig ofte, at hun kunne flygte til en anden tid, og i mangel af bedre er skoven hendes tilflugtssted, hvor hendes livlige fantasi kan få frit spil. Da Finn dør, møder hun Finns kæreste Toby, som ellers har været holdt hemmelig for hende. De indleder et fantastisk venskab, og gennem det venskab, bliver June mere selvsikker og voksen, og han bliver hendes flugt fra virkeligheden. De hjælper hinanden gennem sorgen. På den måde er historien også en dannelsesrejse for June, hvorigennem hun lærer både sig selv og sin familie bedre at kende.

Man kunne godt prøve at tro, hvad man ville, men det virkede ikke. Éns hjerte bestemte, hvad man troede på, og sådan var det. Uanset om man kunne lide det eller ej.

Bogen giver et interessant historisk indblik i 1980ernes aidsforskrækkede USA og et barns uskyldige portrættering af på én gang ulykkelig og forbudt kærlighed, uden at der på noget tidspunkt foregår noget forkert, og på den måde formår bogen at omhandle flere emner, som ellers er tabubelagte. Da jeg nåede slutningen, græd jeg, men undervejs synes jeg indimellem, at handlingen var en anelse langsommelig. Undervejs undrede jeg mig også over nogle småting, som jeg ikke føler, at der blev fulgt ordentligt op på senere. Jeg nød dog alt i alt at læse bogen, som frembragte masser af tanker og følelser. Bogen handler i høj grad om kærlighed, men ikke nødvendigvis om romantisk kærlighed. I lige så høj grad handler den om jalousi, egoisme, familieforhold, kunst, hemmeligheder og savn.

Aids er en forfærdelig sygdom, fordi den smittede behandles som et udskud. Folk er paranoide og bange, selvom de egentlig ikke har sat sig ordentligt ind i smittefaren. Det er uhyggeligt og forfærdeligt at vente på det uundgåelige, og det er samme følelse man sidder med gennem bogen, da man næsten fra start er sikker på, at noget forfærdeligt vil ske. Man har hele tiden en idé om, hvor historien føres hen, men man er aldrig helt sikker. Det er den barske realitet, uden indpakning.


Bogen er en utroligt rørende og metaforisk læseoplevelse med masser af fantastiske, næsten filosofiske budskaber. Man skal sætte pris på sine nærmeste, mens man har dem, og man kan gøre lige hvad man vil. Man har kun ét liv, og man skal få mest muligt ud af det, og gøre de ting, som gør én glad. Der findes mange former for kærlighed i verden. Livet formes af tilfældigheder, og nogle gange, kan noget forfærdeligt føre noget godt med sig.

Så gik vi, bare mig, der løb med min søster, og ulvene bag os. Det var, som om vi var en historie, vi to. En virkelig historie, ikke bare en, jeg fandt på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar