tirsdag den 12. januar 2016

"Jeg er her stadig" af Clélie Avit



Titel: Jeg er her stadig   Forfatter: Clélie Avit   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Lindhardt og Ringhof

Læst som e-bog
Anmeldereksemplar fra Lovebooks

Jeg har været så heldig at læse og anmelde bogen ”Jeg er her stadig” af Clélie Avit for Lovebooks.

Bogen handler om Elsa, som har ligget i koma i tyve uger. Det er i hvert fald hvad både hendes familie og lægerne tror. I virkeligheden har hun været ved bevidsthed de sidste seks uger, men ingen ved det, da hun ikke har kontrol over sin krop. Hun hører alt hvad der foregår omkring hende, hvordan hendes familie og venner sørger, og lægerne, som ufølsomt snakker om at slukke for hende, da der i deres optik ikke er mere at stille op.

En dag forvilder Thibault sig ind på Elsas stue, i flugt fra sin bror, som han bebrejder for at have kørt i påvirket tilstand og dræbt to uskyldige mennesker. Hos Elsa finder han både fred og én, som han tilsyneladende kan fortælle alt til. Han ved bare ikke, at hun lytter. Thibault er selv opmærksom på, hvor mærkeligt det er at have følelser for en pige i koma, som han ikke rigtigt kender, men ikke desto mindre forelsker han sig i Elsa. Hvis ikke det var fordi man også fik Elsas side af historien, ville Thibaults følelser virkelig fremstå absurde og forkerte, men eftersom Elsa også forelsker sig i ham, virker det mere som en unik, om end umulig, kærlighedshistorie.

Elsas tilstand er beskrevet så indlevende, at man ikke kan undgå selv at føle sig klaustrofobisk. At være fanget i sin egen krop, uden andet tilbage end evnen til at høre og tænke, må være enhvers mareridt, især ved tanken om, at ingen ved, at man stadig er derinde. Idéen er interessant, og jeg blev fanget ind i historien med det samme, desperat efter at finde ud af hvad der skulle ske med Elsa, og frustreret over ikke at kunne gøre noget. Samtidig lægger bogen op til refleksion over dilemmaet omkring at slukke for patienter i koma, for kan man være sikker på, at der virkelig intet håb er?

Eftersom Elsa kun har høresansen til hjælp, blev jeg i hendes dele af historien meget imponeret over, hvor meget forfatteren kunne fortælle og hvor mange billeder der kan dannes udelukkende ved hjælp af beskrivelser af lyde, og Elsas forestillinger om, hvordan det ser ud og føles.


Bogen føltes næsten for kort, som om man slipper personerne for hurtigt. Historien er så gribende, og jeg ville sådan ønske, at der havde været mere af den. Ikke desto mindre bør man ikke snyde sig selv for denne læseoplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar