fredag den 1. juli 2016

"Jordbærkjolen" af Lone Birgitte Ladekarl


Titel: Jordbærkjolen   Forfatter: Lone Birgitte Ladekarl   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Brændpunkt

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt

Jordbærkjolen handler om Tenna, som er pædagogstuderende med en blakket fortid. En dag redder hun en fremmed dame i et trafikuheld, Solvej Sonne, som ender med at ligge i koma. Tenna opsøger hende efterfølgende på hospitalet, og inden hun ved af det, har hun bildt sygeplejersken ind, at hun er Solvejs datter, og Solvej kan jo af gode grunde ikke sige hende imod, som hun ligger der, bevidstløs i sengen. Lige så stille griber løgnen om sig, og Tenna begynder også at bilde andre ind, at hun er Solvejs datter – måske begynder hun endda selv at tro på det? Solvejs ulykke bliver et middel hvormed Tenna kan rekonstruere sig selv og sit liv. Det giver hende den perfekte undskyldning udadtil for at opføre sig præcis så urimeligt overfor andre mennesker, som hun har lyst til.

Vi følger gennem bogens forløb Tennas nutid blandet med glimt af hendes fortid. På den måde lærer man både hende og hendes forhold til personerne omkring hende at kende. Det er fra starten tydeligt, at Tenna ikke hverken har, eller har haft, det let gennem livet. Hendes mor er psykisk syg, og noget tyder på, at morens sygdom måske er gået i arv til Tenna. Tenna er i hvert fald blevet groft omsorgssvigtet gennem hele sit liv, og effekten af det begynder mere og mere at skinne igennem.

Tennas historie er ret usædvanlig – hvorfor vælger en ung pige at tilbringe sin tid med en fremmed kvinde i koma? For at udfylde tomrummet efter hendes egen mor? Historien sætter mange tanker i gang. Tenna virker på mange måder som en uærlig og ulykkelig person. Det meste er småting, men i det store hele samler der sig et billede af hende som ganske usympatisk og egoistisk, tydeligt psykisk ustabil, og man får en fornemmelse af, at Tenna kan finde på hvad som helst, for hun har ingen hæmninger eller moralske skrupler, hvilket gør bogen en smule nervepirrende. Man har ingen mulighed for at regne ud, hvad man skal forvente. Forfatteren Lone Birgitte Ladekarl er psykolog, så der bliver gået virkelig dybt med de psykologiske aspekter i bogen og dens karakterer.


Sproget og skrivestilen er nok lidt for poetisk og tankespindslignende til min smag. Dialogen føles ofte urealistisk og stift sat op. Selvom jeg ikke var så begejstret for skrivestilen, så er historien stadig værd at læse, for den er virkelig interessant, set fra et psykologisk synspunkt. Bogen fokuserer meget på, hvordan man selv konstruerer sin virkelighed og andres opfattelse af én, hvilket er meget interessant og tankevækkende. Jeg vil anbefale den til alle, som har bare en smule interesse i psykologi, for der er masser af den slags at tage fat på i denne bog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar