mandag den 24. april 2017

"Vores endeløse dage" af Claire Fuller


Titel: Vores endeløse dage (org. Our Endless Numbered Days)   Forfatter: Claire Fuller   Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)   Forlag: Forlaget OLGA

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget OLGA

Vores endeløse dage er ved første blik en rørende post-apokalyptisk historie om overlevelse. Twistet er dog, at verden i virkeligheden slet ikke er gået under, men det ved bogens hovedperson ikke. I bogen følger vi pigen Peggy gennem ni år, fra hun er otte til hun er sytten år. Handlingen foregår i en periode mellem 1970erne og 1980erne, først i London, så i en fjern skov i Tyskland, og igen tilbage i London.

Faren James er besat af overlevelse. Han laver lister, bygger beskyttelsesrum i kælderen, sover i telt og bruger det meste af sin fritid på at udvikle overlevelsesstrategier til verdens undergang. Moren Ute er ikke begejstret, men gør ikke umiddelbart noget for at stoppe James’ vanvittige hobby, da hun selv har andet at slås med. Det er en lidt underlig familiedynamik, som man senere får forklaringen på. James er medlem af gruppen Nordlondon Retreaters, hvor det handler om at samles og diskutere hvordan man overlever verdens undergang. Frygten er muligvis legitim nok, da bogen foregår under den kolde krig og atomtruslen derfor er reel, men i gruppen gejler de hinanden op med den ene vanvittige teori efter den anden om hvordan dommedag vil indtræffe, med dertilhørende ekstreme overlevelsesstrategier.

James begynder mere og mere at implementere overlevelse i deres hverdag og laver forskellige øvelser og tests Peggy skal bestå. Peggy er kun otte år, så hun er selvfølgelig ikke gammel nok til at vide, at farens adfærd er mærkelig. For hende er det hele et eventyr og hun ser op til ham. Da moren tager på koncertrejse som pianist i Tyskland, bor de i telt og overlever i haven. Peggy kommer ikke i skole og de første tegn på farens vanvid og uansvarlighed viser sig, og kulminerer, da han kidnapper Peggy, forsvinder sporløst og flytter ind i Die Hütte, langt inde i en øde tysk skov, væk fra al civilization. Her lykkes det ham at bilde Peggy ind at resten af verden er gået under og at de er de sidste to mennesker på jorden. Han virker ofte manisk for derefter at blive depressiv, og har tydeligvis store psykiske problemer, men han er alt hvad Peggy har, og derfor har han let ved at manipulere hende.

Det faren har gjort er utilgiveligt, men Peggy er ikke gammel nok til at sætte spørgsmålstegn ved situationen, for som barn stoler man ubetinget på sine forældre. Det står dog hurtigt klart at alle i bogen lyver, både for sig selv og hinanden. Faren udnytter Peggys barnlige naivitet og uskyldighed og frarøver hende hendes barndom og forholdet til moren og resten af verden, men Peggy har også sin egen hemmelighed.

Handlingen skifter mellem Peggys barndom i London, deres isolerede liv i skoven, og livet i London efter Peggys hjemkomst, hvor hun har svært ved at tilpasse sig sit gamle liv, og det bliver tydeligt, hvor store konsekvenser de mange år udenfor civilizationen har haft for hende. Hun er fuldstændig fremmedgjort af de traumatiske oplevelser hun har haft i så mange år alene i skoven med en psykisk syg far som eneste selskab. Hun har i det store hele selv haft ansvaret for at vokse op og tage vare på sig selv og ofte også faren.


Bogen er fyldt med imponerende beskrivelser af skov, natur og hytten, som er hele omdrejningspunktet for deres lille overlevelsesboble. Det er som at være der selv og være en del af deres kamp for overlevelse. Det er en meget tragisk og til tider ligefrem ubehagelig fortælling, men den er utroligt godt skrevet og man bliver virkelig grebet af historien, som er både hjerteskærende og nervepirrende og ender med et plot twist til slut. Man bliver virkelig opmærksom på hvor godt og bekvemt man egentlig har det her i civilizationen, hvor hver eneste hverdagsting ikke er en kamp, men samtidig også hvor simpel tilværelsen kunne være, selvom eksemplet i bogen er ekstremt. Vores endeløse dage er en meget velskrevet, rørende, gribende og tankevækkende bog.


1 kommentar: