mandag den 10. juli 2017

"Skyggernes Dronning" af C. J. Redwine


Titel: Skyggernes Dronning (Ravenspire #1)   Forfatter: C. J. Redwine   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Turbine 

Bogen er ikke et anmeldereksemplar, men er vundet i en giveaway hos Frk. Litteratur

Skyggernes Dronning er en mørk genfortælling af det velkendte eventyr om Snehvide. Jeg kunne i store træk godt lide historien, på trods af nogle ting undervejs, som godt kunne have været udført bedre.

Lorelai gør oprør mod sin stedmor, den onde dronning Irina, som dræber hendes far. Hun og hendes lillebror Leo må flygte fra hendes vrede og hævntørst med hjælp fra den trofaste Gabril. Flere år senere lever de stadig i skjul og fortsætter i hemmelighed oprøret mod Irinas undertrykkelse af befolkningen i riget Ravenspire. Som en slags ny Robin Hood stjæler de fra de rige og giver til de fattige, for at forhindre at de skal bukke under og dø af sult. Samtidig forsøger de at planlægge hvordan de én gang for alle skal styrte den onde dronning, som har tilranet sig tronen fra Lorelais far ved hjælp af mørk magi. Lorelai har dog også selv magiske evner, som kan vise sig at være en fordel, når hun skal kæmpe mod Irina om tronen og magten.

Kol, som lever en ubekymret tilværelse som festglad prins i naboriget Eldr, på trods af at hans land bliver invaderet af trolde, bliver pludselig tvunget til at tage ansvar, da hans familie bliver dræbt. Han bliver konge, og for at redde sit rige indgår han en blodpagt med Irina om at bringe hende Lorelais hjerte. Oveni det er Kol og alle hans venner drager.

Kol og Lorelai har hver især ansvaret for et helt kongerige, og må begge gøre hvad der er nødvendigt, selvom det sjældent er den letteste løsning. De ender dog altid med at gøre det rette, og langt hen ad vejen er det en klassisk fortælling om det gode mod det onde.

Der opstår selvfølgelig kærlighed mellem de to hovedpersoner, hvilket er lidt forudsigeligt, men der er så mange andre uforudsigelige ting i historien, som vejer op for det. Selvom historien er en genfortælling af Snehvide, er det kun ganske få grundelementer, som går igen, såsom æblet, spejlet og hjertet, som alligevel er nyfortolkede og har fået et twist. Disse elementer bliver brugt på en ret original måde, og tilføjer noget nyt og interessant til Snehvide-udgangspunktet. Ravenspire universet er helt sit eget og meget eventyrligt og magisk, fyldt med fantasyelementer som trolde, drager, en ond dronning, magtkamp, krig og magi i de forskellige riger.

Irina er bygget på den onde dronning i Snehvide, men hun er næsten en endnu mere mørk og twisted udgave, som suger livet ud af befolkningen for selv at holde sig i live og forblive ung og stærk. Det eneste Lorelai har tilfælles med den originale Snehvide er sit udseende. Æblet går som sagt også igen og er tænkt ind i fortællingen på en ny og fascinerende måde. Desuden er Lorelais falk Sasha et skønt sidekick i en magisk verden, hvor magikere kan kommunikere med dyr og nogle mennesker kan forvandle sig til drager. Jeg er vild med universet, og ville rigtig gerne have hørt mere om, hvad der ellers findes af magiske væsener og myter, men det kan være, at det kommer i næste bog.

Der er i det hele taget en del ting, især i forbindelse med magien og landenes historie, som godt kunne have været uddybet mere, selvom det i store træk fungerer fint. Mange beslutninger og magiske principper opstår meget pludseligt og er bare som de er, og hvis de bliver forklaret, er det kun overfladisk. Nye regler for magi opstår nærmest efterhånden som Lorelai skal bruge dem, og der er ikke nogen til at lære hende om det. Uanset hvor magtfuld en magiker hun skal forestille at være, virker det ikke helt troværdigt, at hun finder ud af alt det selv. Det er lidt ærgerligt, for universet, myterne og magien heri har virkelig potentiale. Der er så mange gode idéer som ikke bliver udnyttet helt godt nok, men som selvfølgelig ville kræve en noget længere bog. Jeg håber lidt på, at efterfølgeren bygger kreativt videre på universet.


Skyggernes Dronning er en fin eventyrsgenfortælling, men den blæste mig desværre ikke bagover af begejstring. Jeg glæder mig dog alligevel til at læse den selvstændige fortsættelse, Ønskemageren, som foregår i samme univers, og som også er en eventyrsgenfortælling (den er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine, og der kommer en anmeldelse snarest).

2 kommentarer:

  1. Jeg var heller ikke så vild med den - der var nogle underlige valg undervejs (fint eksempel mht. magien). Tror ikke jeg læser efterfølgeren, men jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Er glad for at høre, at du er enig :) Jeg håber i hvert fald, at efterfølgeren er bedre, for der er masser af potentiale, synes jeg :)

      Slet