søndag den 6. august 2017

"Heksedatteren" af Sabrina Mose


Titel: Heksedatteren   Forfatter: Sabrina Mose   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Heksedatteren er en dansk fantasyfortælling om hekse, magi, hekseforfølgelse, religion og overtro. Alviras mor, Agathe, er en meget magtfuld heks, som bliver brændt på bålet i den landsby de bor i, som et forfærdeligt resultat af landsbyboernes hysteriske frygt for ting de ikke forstår og for folk, som er anderledes og har usædvanlige evner. Flere hekse har været ofre for dette, og Alvira må flygte, selvom hun ikke selv besider magi. Inden sin død giver hendes mor hende en magisk gave, som viser sig at blive en afgørende brik i det senere forløb.

En mørk heks, Promilla, som Alvira ellers var tæt på, viser sig at være en trussel og i ledtog med Djævlen selv. Alvira ved ikke hvem hun nu kan stole på, udover den trofaste Thor. Det viser sig dog hurtigt, at der ligger mere bag morens død end først antaget.

Jeg synes at bogens første halvdel er stærkere end den sidste. Spændingen bygges rigtig fint op i starten, men bliver desværre ikke altid helt forløst. Bogen starter ellers lige på og hårdt med hekseafbrændingen af Alviras mor, Agathe, som Alvira på tragisk vis overværer. Det er en barsk og mørk verden, hvor præsten og kirken spreder frygt og mistro ved at stå bag hekseforfølgelsen, men frygten er jo rent faktisk berettiget, da der findes mørke hekse, omend midlerne ikke kan retfærdiggøres, på trods af at folk lever i konstant frygt – enten for heksene iblandt dem eller for selv at blive mistænkt for at være heks.

Som sagt bygges spændingen og mystikken op fra starten, hvor jeg var godt fanget af historien. Den foregår i et middelalderlignende univers, og har med klassisk, historisk hekseri og magi med rødder i naturen at gøre i modsætning til det mere moderne take på hekse og magi, som man så ofte ser i ungdomsbøger. Det er forfriskende og interessant med en anden vinkel. Hekseforfølgelser og afbrændinger har rødder i virkelige hændelser, hvilket gør historien her endnu mere barsk og nem at leve sig ind i.

Det er det klassiske modsætningsforhold mellem lys og mørke, men udover Djævlen som naturligvis er helt igennem ond, og muligvis Thor, som er helt igennem god, er ingen af karaktererne udelukkende onde eller gode, alle befinder sig i en gråzone, som bliver udforsket via skiftende synsvinkler i kapitlerne, som fungerer godt og giver indblik i tanker og oplevelser hos både skurken og heltinden. De har alle usikkerheder og svagheder, som bliver præsenteret.

Sproget er desværre indimellem lidt klodset og fyldt med gentagne småfejl, hvilket er ærgerligt for helheden, da der også er mange velskrevne passager. Der er lidt gentagelser i forklaringer og tankestrømme, som virker lidt overflødige, og ofte bliver ting fortalt i stedet for vist, så tempoet er meget skiftende.


Idéen bag historien virker umiddelbart meget godt udtænkt og der er mange ting ved bogen jeg godt kan lide, omend der er småting ved udførelsen, som kunne have været bedre. Det er klassisk fantasy uden de store overraskelser, men et solidt idégrundlag, der i det store hele gør hvad det skal og danner springbræt for endnu en bog, som slutningen godt kunne lægge lidt op til, på trods af at historien her egentlig er afsluttet for nu. Det kunne om ikke andet give mulighed for at udnytte det udmærkede potentiale fuldt ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar