søndag den 11. november 2018

"Dem" af Carey Heywood


Titel: Dem   Forfatter: Carey Heywood   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Palatium Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Efter lidt blandede læseoplevelser med de to foregående bøger i serien (Han og Hun, som jeg har anmeldt henholdsvis her og her) vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af Dem – men jeg var alligevel spændt på at se, hvordan det foreløbigt sidste kapitel af Wills og Sarahs historie ville udvikle sig.

Hvor de to foregående bøger var fortalt udelukkende fra henholdsvis Sarahs og Wills perspektiv, er det nu blandet sammen i denne, så de begge fortæller skiftevis ét kapitel ad gangen, så vi får hver deres tanker sideløbende.

Sarah og Will er blevet gift. Alle deres venner har stiftet familie og fået børn, og det virker som det næste naturlige skridt for Sarah og Will at følge i deres fodspor. De vil også gerne have børn, men møder en kæmpe udfordring for deres parforhold, da det viser sig, at de ikke kan, selvom de prøver.

Sarah mangler noget at udfylde sit liv med, når nu der ikke er noget barn, og hun er bange for, om hun er nok for Will, hvis hun ikke kan give ham det barn, de ønsker sig. Will er bekymret for, om hun har opgivet for meget for hans skyld. Idet de fik hinanden, fik de i virkeligheden alt, hvad de nogensinde havde drømt om, men i stedet for at nyde det og være lykkelige, som de er, ønsker de mere, og det truer med at ødelægge dem.

Det er en kort bog, så det er selvfølgelig begrænset, hvor meget der er plads til. Jeg savnede dog dybde – det går lidt for hurtigt og er indimellem for overfladisk – måske endda lidt for sukkersødt, selvom det er nogle virkelig tunge emner, der tages op. Hele historien om Logan, som er en dreng, de tager til sig, virker på nogle punkter malplaceret – men på den anden side giver det bogen lidt af den tyngde alligevel, som jeg ellers savner – så jeg er splittet, nok mest fordi det alt sammen kunne have været udført mere elegant, for selvom der er masser af problemstillinger undervejs, interesserede det mig aldrig rigtigt.

Til tider er scenerne og dialogerne næsten for hverdagsagtige og trivielle. Jeg mangler, at der sker noget vildt og dramatisk – alt kan selvfølgelig ikke være spændende og nervepirrende hele tiden, men det grænser til det kedelige og får mig som læser til at miste interessen for hurtigt. Den smule drama, der trods alt er, er enten irrelevant eller har så let en løsning, at det bliver ligegyldigt. Det er naturligvis en smagssag, og måske vil bogen fungere bedre for nogen, som kan relatere mere til hovedpersonernes situation som barnløse.

Som jeg også nævnte i forbindelse med Hun, så er Dem nok mest en bog til kæmpe fans af Sarah og Will, som ikke kan få nok, uanset hvor trivielt og intetsigende historien til tider kan føles. Jeg blev desværre ikke rørt og kom aldrig helt ind under huden på dem eller kunne mærke deres følelser – det føles tit som om de gør og siger ting, bare fordi det forventes af dem, så de passer ind i den kasse og type karakter, som forfatteren har skabt til dem – de virker ikke ægte, og deres indre monologer kører for meget i ring.

Det er klart den første bog i serien, Han, der er den stærkeste. De to sidste føler jeg egentlig ikke, at jeg manglede i mit liv – det havde været så fint, at historien bare var sluttet med at de havde fået hinanden i bog et, som trods nogle småting var en ganske fin læseoplevelse. Måske er Carey Heywood bare ikke en forfatter for mig, og det er også helt okay – derfor kan andre sagtens få glæde af hendes bøger. Hun har helt sikkert haft noget på hjerte med denne serie, desværre fangede det mig bare aldrig helt.


lørdag den 3. november 2018

"Tornenes sprog" af Leigh Bardugo


Titel: Tornenes sprog   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Tornenes sprog beskrives på bagsiden som ”seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi” – og det kan ikke siges meget bedre. Undertitlen, Midnatsfortællinger indfanger desuden stemningen helt perfekt.

Historierne foregår i Leigh Bardugos Grishaverse, som vi kender det fra Six of Crows og Shadow and Bone. De er inspireret af myter, folkesagn og eventyr, og man kan sagtens fornemme og genkende inspirationskilderne, som de er baseret på, og vi møder derfor genfortællinger af eventyr med advarsler og moraler gemt bag ordene som eksempelvis Hans og Grethe, Nøddeknækkeren og Den lille havfrue. De er skrevet som klassiske eventyr med velkendte elementer og tematikker. De er både eventyrlige og fantastiske, og samtidig nådesløst mørke og brutale, ligesom det univers de foregår i.

Bogen er smukt illustreret af Sara Kipin, og det giver bare lige dét ekstra. Illustrationerne udfolder sig i takt med historiernes gang, så de til slut danner det fulde billede, hvilket er så fin en detalje.

”Ayama og tjørneskoven” er en klassisk underdog-fortælling, hvor to børn bliver udstødt fra lokalsamfundet, fordi de er anderledes. En lille prins bliver født som udyr og spærres inde i en labyrint. Ayama kan ikke leve op til sin søsters perfektion og må derfor sove ved ildstedet. Da udyret flygter og hærger kongeriget, bliver Ayama sendt ud i tjørneskoven for at stoppe ham.

”Den lidt for kløgtige ræv” er endnu en underdog-fortælling om en grim ræv, der gang på gang overmander sine fjender ved hjælp af sin kløgt – men kan han blive ved?

”Heksen fra Duva” er en historie om hungersnød og piger, som på mystisk vis forsvinder.

”Lille kniv” handler om Yeva, der er så smuk, at hun må holdes inden døre for ikke at distrahere mændene omkring sig. For hende bliver skønhed en forbandelse, men samtidig handler historien også om grishamagi, en flod og at rigdom ikke er alt.

”Soldaterprinsen” handler om en mystisk og charmerende urmager, der laver en nøddeknækkerdukke til pigen Clara, som hun tager på eventyr med.

”Da vand sang ild” er bogens sidste historie og også den længste. Den handler om havfolket sildrenerne, og hvad der sker, når de får ben og går på landjorden samt om Ulla, der ikke føler, at hun hører til.

Samtlige historiers udfald er overraskende, uforudsigelige og tankevækkende. De er alle meget sælsomme og stemningsfulde, og man bliver fuldstændig opslugt af universet, mens man læser. Jeg nød dem alle og håber, at Leigh Bardugo kunne finde på at skrive og udgive flere eventyr.

Man kan i øvrigt sagtens læse denne bog uden først at have læst Bardugos andre bøger, selvom de foregår i samme univers. Det var i hvert fald ikke noget problem for min læsning, at jeg kun havde læst Six of Crows-duologien inden, for der er så vidt jeg kunne forstå ingen direkte sammenhæng udover settingen. Så hvis du ligesom mig er vild med mørke og dystre eventyr, som ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning, så kan jeg varmt anbefale Tornenes sprog.


fredag den 2. november 2018

BogForum 2018

Reklame: Presseadgang til BogForum.
Invitation og goodiebag fra Arnold Busck, VIP-arrangement hos Plusbog.dk, bloggerevents arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn, Gyldendal Ung.

Jeg kan vist næsten snige mig til at sige ”traditionen tro,” når jeg taler om, at jeg sidste weekend var på BogForum for andet år i træk – og igen i år var det nogle fantastiske dage fyldt med indtryk, events, signeringer, gensyn og travlhed.

Denne gang var jeg så heldig at have hele tre veninder med hjemme fra Jylland, så torsdag d. 25/10 kørte vi afsted mod København og Cabinn Metro, som vi havde booket verdens mindste, men ganske hyggelige, værelse hos.


Fredag d. 26/10 var officielt første dag på BogForum, og vi startede ud med at lytte til Leonora Christina Skov i samtale om Den der lever stille, som vi efterfølgende fik signeret. Resten af dagen gik med at udforske messen og dumpe ind til mere eller mindre tilfældige sceneoptrædener, hvilket var meget interessant. Jeg havde dog planlagt at se både Malene Sølvsten og Louise O’Neill, hvilket i begge tilfælde var en fornøjelse. Jeg var også forbi Arnold Buscks stand for at hente en meget fyldt og tung goodiebag, som I kan se indholdet af på indlæggets nederste billede. Om aftenen var der VIP-reception hos Plusbog.dk, hvor Anne-Mette Hancock løb med prisen som Årets Forfatter 2018, og Bogoplevelsen vandt Danish Book Blog Award 2018, som jeg også havde været nomineret til.


Lørdag d. 27/10 startede tidligt ud med morgenmadsevent arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn og Gyldendal Ung. Det kunne samle en masse skønne bogbloggere samt de dygtige forfattere Kristina Aamand, Malene Sølvsten og Lise Villadsen, som blev interviewet af Kathrine og fortalte om deres forfatterskaber og bøger med efterfølgende tid til snak, billeder og signering. Umiddelbart efter startede endnu et bloggerevent, denne gang arrangeret af Gyldendal Ung, hvor de tre internationale bestsellerforfattere Teri Terry, Gayle Forman og Louise O’Neill var hovedpersonerne. De blev interviewet af Eva Lucia. Efterfølgende var der igen tid til signering og billeder, og jeg fik en hyggelig snak med Louise O’Neill om hendes hjemmeegn Cork i Irland, hvor jeg også har boet. Teri Terry måtte desværre smutte tidligt, da hun skulle på scenen med det samme, så Cathrine og jeg styrtede direkte ned til hendes planlagte signering, da vi ikke havde nået det til selve eventet – men det lykkedes og alt var godt. Derefter havde jeg tid til at løbe tilbage til hotellet og smide min rullekuffert (ja, rullekuffert) med signerede bøger af, inden næste programpunkt, som var noget af det, jeg havde set allermest frem til, nemlig den saudiarabiske aktivist Manal Al-Sharif. Jeg havde læst en god del af hendes bog på forhånd, og det var mindst lige så interessant at høre Manal fortælle i virkeligheden. Derefter fik jeg min bog signeret, og Manal var så sød at insistere på, at vi tog en selfie, så jeg også kunne være med på billedet. Resten af lørdagen stod på meget blandede ting, bl.a. en voldsomt lang signeringskø til Jenteloven, Rasmus Bjerg, Anders og Peter Lund Madsen, Lisbeth Zornig Andersen og Jessica Fellowes.


Søndag d. 28/10 var BogForums sidste dag, og på det tidspunkt var jeg ved at være godt brugt og næsten helt ør af alle de mange indtryk og oplevelser de foregående dage. Ikke desto mindre var det op på hesten igen, og vi startede blødt ud med Lars Thiesgaard (ham, der lægger stemme til bl.a. Pumba, Grisling og Johnny Bravo), som læste op af Murakamis nyeste bog i Lyttesalonen. Derefter var jeg inviteret til VIP-frokost af CarlsenPuls, hvor vi fik virkelig lækker mad i selskab med herlige Ditte Wiese og Karen M. McManus. Forlagschef Christian Bach fortalte om kommende udgivelser og ting at se frem til hos CarlsenPuls – og jeg kan afsløre, at der er virkelig meget at glæde sig til! De sidste timer på messen blev bl.a. brugt på at se Sofie Linde, som blev interviewet af Joakim Ingversen, og derefter vendte vi snuderne mod Jylland efter en lang, men særdeles god weekend i bøgernes tegn.


Intet BogForum uden goodiebags – og i år blev jeg i dén grad forkælet af Arnold Busck, CarlsenPuls, Gyldendal Ung og Høst & Søn. Indholdet af de forskellige goodiebags vises samlet på dette billede – og jeg føler mig meget heldig og taknemmelig over alle de fine ting og bøger, som jeg ser frem til at læse.



Var du også på BogForum i år? Fortæl mig om din bedste BogForum oplevelse i kommentarfeltet :-)

torsdag den 1. november 2018

Månedens læsning #37: Oktober 2018


Reklame: Indeholder anmeldereksemplarer fra Gyldendal , Politikens Forlag, EgoLibris ogCarlsenPuls
For silvan, hvor går tiden dog stærkt, når man har travlt. Jeg tror, at oktober har været den måned i hele bloggens opsamlings-indlægs-historie, hvor jeg har læst mindst. Til gengæld har jeg lavet alt muligt andet denne måned – bl.a. har jeg været på en fantastisk ferie til Dubai og haft en skøn weekend på BogForum (hvilket der kommer meget mere om på bloggen snart). Lige pludselig dukkede der en højsæson op på arbejde, som ingen havde forudset, så jeg har også arbejdet som en gal og dermed nærmest ikke haft noget fritid, og den smule jeg har haft, har desværre ikke været fyldt med bøger og blog – og alligevel er det ”lykkedes” mig at færdiggøre 3 bøger og påbegynde 3 andre, som jeg planlægger at læse færdig næste måned – så de kommer altså med i både oktober og november indlæggene – sådan er det nu engang.

Lad os starte med de bøger, jeg færdiglæste:

Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, som jeg har anmeldt lige her, og det var en lidt blandet læseoplevelse, som jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstod budskabet i – den var dog underholdende.

Skabt for dig af Louise O’Neill er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung. Der kommer en anmeldelse af den snarest. Det var en meget tankevækkende bog om kropsidealer i en futuristisk, dystopisk verden, hvor piger udelukkende bliver skabt for mænds skyld. Det var vildt interessant både at læse bogen og at høre Louise O’Neill fortælle mere om den på BogForum.

Tornenes Sprog af Leigh Bardugo er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og min anmeldelse er lige på trapperne. Jeg kan dog afsløre, at jeg elskede alle 6 fortællinger i denne mørke eventyrsamling, som foregår i Grishaverse.

Og så til de bøger, jeg påbegyndte, men ikke nåede at færdiggøre:

Med hånden på rattet af Manal Al-Sharif er et anmeldereksemplar fra Forlaget Indblik/EgoLibris. Jeg nåede at påbegynde den inden BogForum, da jeg glædede mig helt vildt til at opleve forfatteren – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Manal var et af de absolut største højdepunkter for mig på BogForum i år, og hendes bog samt livshistorie er vildt interessant og skræmmende – det er så svært at forestille sig, at kvinder rent faktisk lever under de forhold i Saudi-Arabien, som er beskrevet i bogen.

Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er et mordmysterie, som foregår i 1920’ernes Storbritannien. Indtil videre har jeg været virkelig begejstret for historien og ikke mindst stemningen og atmosfæren – både det britiske og tidsperioden er skønt at læse om, og jeg er spændt på endelig at finde ud af, hvem morderen er. Og så var det en fornøjelse at opleve Jessica Fellowes på BogForum.

Sidst, men ikke mindst, er jeg i gang med tredje bog i Three Dark Crowns serien af Kendare Blake, som hedder Two Dark Reigns. Jeg havde egentlig lidt en forhåbning om, at jeg kunne færdiggøre den på de to lange flyveture til og fra Dubai, men på turen ud fik jeg kun læst omkring 100 sider, og hjemad sov jeg stort set alle 7 timer i flyveren, og blev altså ikke færdig med bogen, selvom den er virkelig god. Serien kan bestemt anbefales.

Så selvom jeg ikke fik læst helt så meget denne måned, var det altså ikke helt skidt, og jeg ville ikke være de mange andre oplevelser foruden (måske lige på nær alt det ekstra arbejde, men det bliver jeg måske glad for på næste lønseddel).

Har du læst noget godt i oktober? :-)



mandag den 22. oktober 2018

"Alt dette er sandt" af Lygia Day Peñaflor




Titel: Alt dette er sandt   Forfatter: Lygia Day Peñaflor   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Alt dette er sandt er en spændende ungdomsroman om grænsen mellem fiktion og virkelighed, og hvad der sker, når denne grænse udviskes. Hvad er sandt, og hvad er ikke? Hvad er manipuleret, og hvad ville være sket alligevel uden forfatterens indblanding? Formatet er både interessant, eksperimenterende og tankevækkende.

Bogens unge hovedpersoner møder deres yndlingsforfatter, Fatima Ro, bliver venner med hende og fortæller hende deres dybeste hemmeligheder. Men det viser sig, at hun bare udnytter dem til sin næste bog – eller gør hun? Uanset motivet får det alvorlige konsekvenser og bliver en sensation i medierne.

Historien er bygget op som en række interviews, dagbogsnotater, artikler og uddrag af Fatimas bøger, som tilsammen skal kortlægge hovedpersonernes møde med bestsellerforfatteren og de efterfølgende begivenheder. Det er en kronologisk genfortælling i forskellige formater, hvilket er en anderledes måde at fortælle på. Desværre blev det lidt for upersonligt, fordi man aldrig kommer direkte ind i hovedet på karaktererne, selvom man får fortællingen i brudstykket gennem de tre piger Miri, Penny og Soleil - og man har ingen chance for at finde ud af, om det de siger, er sandt – men det er nok også netop bogens hovedpræmis, så på den måde lykkes det – det var dog ikke altid min kop te.

Det er fra starten tydeligt, at der er sket noget med gruppens fjerde hovedperson, Jonah, og at det har noget med Fatimas bog at gøre. Nogle giver Fatima skylden, andre forsvarer hende. Det hele er lidt forvirrende i starten, fordi man springer direkte ind i et interview uden forudgående forklaring – der savnede jeg lidt introduktion, selvom det selvfølgelig også har en effekt at blive kastet hovedkulds og uforberedt ind i handlingen.

Forvirringen blev dog total, da det viste sig, at der parallelt kører flere historiespor, som i virkeligheden er samme historie. Selvom det er kompliceret, begynder det efterhånden at give mening, og er alligevel imponerende udført og udtænkt, når man først lige har vænnet sig til formatet og skrivestilen, og især de psykologiske aspekter fangede mig.

Bogen endte med at være meget anderledes, end jeg havde regnet med, og jeg er ikke helt sikker på, om jeg har forstået alle dens lag, nuancer og intentioner. Om ikke andet var jeg underholdt under læsningen, selvom slutningen skuffede mig lidt og jeg stadig ikke er 100% sikker på dens budskab. Men hvis du er til teenagedrama med et twist, og med en fortællestil, som jeg i hvert fald ikke personligt har set før, så bør du give den et forsøg.

tirsdag den 2. oktober 2018

Månedens læsning #36: September 2018



Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra
Gyldendal, Politikens Forlag, Flamingo Books og CarlsenPuls

Det virker helt underligt at sige, at jeg næsten ikke føler, at jeg har fået læst den sidste måneds tid, når det alligevel er blevet til hele 7 bøger. Det er ganske vist mindre, end jeg plejer at læse, men det er stadig en god stak, hvis jeg selv skal sige det. Måneden har også været ekstra travl på arbejde, og jeg har lavet mange andre spændende ting, så det er en del af forklaringen på, hvorfor læsningen ikke har været førsteprioritet denne måned - og hvorfor jeg også er håbløst bagud med at skrive og udgive anmeldelser. Og sådan tror jeg faktisk, at det bliver meget fremover, så læsning og anmeldelser ikke bliver en stressfaktor, men derimod noget jeg gør, fordi jeg har lyst til det og finder glæde ved det.

Månedens bedste læseoplevelse var også den udgivelse, jeg havde set allermest frem til i år, nemlig Hvis det er os af Becky Albertalli og Adam Silvera. Bogen udkommer d. 10. oktober, men jeg var så heldig at modtage et meget tidligt forhåndseksemplar fra CarlsenPuls, og jeg læste den på rekordtid. Den var lige så god, som jeg havde håbet på. Der kommer en anmeldelse af den snarest, men indtil videre kan jeg bare sige: GLÆD JER!

For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls. Selvom det egentlig var en fin læseoplevelse, fangede den mig aldrig 100% og var nærmest slut, før det rigtigt kunne nå at begynde. Jeg har anmeldt den lige her.

Meget gode liv af J. K. Rowling kom med posten som en overraskelse fra Gyldendal. Jeg havde læst den før, dengang på engelsk, så selvfølgelig genlæste jeg denne nye, fine danske udgave. Det er teksten fra den tale, som J. K. Rowling holdt på Harvard for nogle år siden, og det er en fantastisk inspirerende tale, som jeg kun kan anbefale jer at stifte bekendtskab med. Og så er bogen tilmed fyldt med fine illustrationer.

India Place af Samantha Young er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books. Det er fjerde semi-selvstændige bog i Dublin Street serien, som jeg er helt vild med. Denne bog var også udmærket, men levede desværre ikke helt op til de øvrige bøger i serien, hvilket måske mest har noget at gøre med, at jeg ikke rigtigt kunne lide den mandlige hovedperson, og derfor ikke rigtigt heppede på forholdet i historien. Min anmeldelse af den kommer snarest.

Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er en utroligt hypet bog, som jeg havde glædet mig meget til at læse. Den var meget lang at komme igennem, men det tror jeg har mere med mig og mit fokus at gøre end bogen selv, for det er virkelig en spændende fantasyroman med rødder i afrikansk mytologi og magi, som jeg nød at læse, om end jeg gjorde det langsomt. Min anmeldelse af den kommer snart.

Afsløring af Teri Terry er anden bog i Mørkt Stof trilogien, og bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung. Det er altså en virkelig god postapokalyptisk sci-fi serie, og det var det perfekte tidspunkt, jeg valgte at læse den, for samtidig blev det offentliggjort, at Teri Terry kommer til dette års BogForum – og jeg glæder mig SÅ meget til at møde hende. Min anmeldelse af denne bog kommer også snart.

Sidst, men ikke mindst, har jeg læst alt, hvad der er værd at vide om Dubai i Lonely Planet’s Pocket Dubai. Det har jeg gjort af den simple grund, at jeg på lørdag rejser en uge til netop Dubai med en kort afstikker til Abu Dhabi også. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve Dubai for anden gang. Jeg skal genopleve alle de helt store turistattraktioner, men har også fået sneget en del nye oplevelser ind i programmet. Udover sightseeing glæder jeg mig til sol, shopping og god mad, og bare til at komme væk fra hverdagen og lade op på ny.

I oktober ser jeg frem til at holde ferie og så naturligvis til BogForum i slutningen af måneden – ses vi der? 😊

mandag den 1. oktober 2018

"For evigt. Måske" af Anica Mrose Rissi


Titel: For evigt. Måske   Forfatter: Anica Mrose Rissi   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er Anica Mrose Rissis første YA-roman, og den handler om et destruktivt forhold.

Bee møder Aiden i den slikbutik, hvor hun arbejder, og der er et eller andet over ham. De har med det samme en form for forbindelse. Bee håber bare på at se ham igen, og endelig sker det. Han henter hende på skolen på sin motorcykel, og udadtil har de det perfekte forhold. Bee bryder alle sine forældres mange regler for at være sammen med ham. I starten er han fantastisk charmerende, tilsyneladende den perfekte fyr og alt, hvad hun nogensinde kunne have drømt om. Han er faktisk næsten for god til at være sand… og det er han også bogstaveligt talt.

Bees bedste veninde hedder Jo. Der er et halvt år, til de rejser fra hinanden for at gå på college. De er også venner med Jos tvillingebror Eric. De er hverken populære eller udstødte, de har bare ikke ret mange andre venner end hinanden, og derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt for Jo, da Bees og Aidens forhold udvikler sig i en uheldig retning.

Bee går fra at være kontrolleret af sine forældre til at være kontrolleret af Aiden, og forholdet er på mange måder en blanding af den første, forblindende forelskelse og et teenageoprør, hvor hun trodser alt og alle for at være sammen med ham, selvom hendes mavefornemmelse efterhånden siger, at der er noget galt. Hun er nok på mange måder et let ’offer’ for ham.

Bogen starter egentlig lidt halvkedeligt ud, men det er måske lige så meget forventningen om, at der kommer til at ske noget. Det var i hvert fald den forventning, der fik mig til alligevel at læse videre, for i starten fangede hverken historien eller karaktererne mig rigtigt. Det går næsten for hurtigt med deres forelskelse, men det kan selvfølgelig også være et af tegnene på, at noget er helt galt. Desværre virkede det bare ikke helt for mig. Jeg brød mig egentlig ikke så meget om Bee, og af gode grunde slet ikke om Aiden. Faktisk var Jo den eneste karakter, der virkede bare nogenlunde fornuftig.

Jo og Aiden kan ikke sammen, og Bee ignorerer alle advarselstegn og vil ikke lytte til Jo, der forsøger at hjælpe hende og bare vil hende det bedste. Hun er blind af forelskelse. Lige så meget som bogen portrætterer destruktiv kærlighed, lige så meget portrætterer den samtidig et fantastisk eksempel på venskab.

Aiden er beregnende og manipulerende til et punkt, hvor man har lyst til at slå både ham og Bee, så de kan vågne op, og komme ud af det forfærdelige forhold, som ikke er sundt for nogen parter. Han ved lige, hvad han skal sige, og små ting som besidderiske og jaloux bemærkninger bliver mere og mere hyppige.

Deres forhold eskalerer og bliver kvælende. Aiden er som besat af hende – det er hun også af ham i starten, på den typiske, søde teenagefacon, men hans besættelse af hende bliver grænsende til uhyggelig – for meget, for hurtigt.

Det er en realistisk portrættering, men jeg havde nok forventet mere. Desværre opslugte bogen mig aldrig helt. Jeg havde nok håbet på noget mere dramatisk og chokerende. Meget af det der sker er naturligvis forkert og skræmmende, ingen tvivl om det – handlingen gik bare ret langsomt frem og var ikke nervepirrende nok til helt at kunne bære det. Idéen var nok bedre end udførelsen – dermed ikke sagt, at det er en dårlig bog – jeg var okay underholdt, mens jeg læste den, men det er desværre ikke en ny favorit, da det hele på en måde kom til at føles lidt antiklimaktisk. Der kan dog sagtens være andre, som bogen fanger mere og som måske har lettere ved at relatere til karaktererne og deres historie, og jeg kan godt se, hvor potentialet ligger - for mig manglede der bare lige dét sidste, for at den kom helt i mål.

lørdag den 15. september 2018

"21 måder at dø" af Sarah Engell


Titel: 21 måder at dø   Forfatter: Sarah Engell   Udgivelsesår: 2018 (org. 2014)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er en genudgivelse af Sarah Engells realistiske young adult roman, som oprindeligt blev udgivet i 2014. Denne nye udgave er opdateret, så den er mere tidssvarende med små justeringer af detaljer, der gør den mere nutidig – temaet er evigt aktuelt og forældes ikke, selvom ord som ’mobil’ og ’SMS’ måske gør det pga. teknologiens rivende udvikling. Så nu kan yngre læsere være med igen. Jeg har ikke læst den tidligere udgave, så jeg kan desværre ikke udtale mig om, hvad ændringerne konkret gør for læseoplevelsen - men jeg havde under alle omstændigheder en virkelig god oplevelse med bogen.

Vi følger Stella, som er blevet udstødt. Før var hun den populære pige, men hun blev uvenner med sin bedste veninde Amalie, og Amalie har nu vendt alle mod hende og sender lede beskeder både privat direkte til Stella og offentligt i en hadegruppe på Facebook.

Der er tale om seriøs mobning, trusler og chikane, især online, hvor det er så let at gemme sig bag en skærm og ord, så man ikke skal se reaktionen og konsekvensen hos den, der rammes. Så man ikke bliver konfronteret med offeret som et virkeligt menneske med følelser, der såres. Men mobningen er ikke kun begrænset til at foregå online, men også i skolen. Oveni mobningen kæmper Stella også med sorgen over sin mors død.

Før var Stella virkelig glad for musik, men selv dét har hun mistet glæden ved nu. Hun ønsker bare at dø og har lavet en liste, hvor hun rangordner 21 forskellige måder at begå selvmord.

I starten ved vi ikke, hvorfor Stella og Amalie er blevet uvenner, eller hvad der har skabt så meget had og ondskabsfuldhed. Det er et frygteligt, realistisk eksempel på, hvor ondskabsfulde teenagere kan være overfor hinanden. hvor lidt de voksne egentlig ved om, hvad der foregår og hvor magtesløse, de i virkeligheden er, før det er for sent. Men i allerhøjeste grad belyser bogen også de sociale mediers rolle i denne slags problematikker, hvor let de har gjort det, at udøve psykisk terror uden at nogen opdager det, og hvordan offeret aldrig kan vide sig sikker eller være i fred – de onde kan nå dem overalt online.

Stella er aktiv i et selvmordsforum på nettet, hvor de skriver med hinanden om selvmord, metoder, død, efterlivet og hævn over deres plageånder. Hun skriver også med en fyr online, som hun ikke ved, hvem er i virkeligheden. Én som støtter og trøster hende, og som også selv har ting at slås med. Én som hun er ved at blive ret glad for.

Stellas liv er et teenageliv fyldt med den smerte, der normalt hører med, men også så uendelig meget mere smerte, end nogen nogensinde burde udsættes for – også dét er så levende portrætteret, at man virkelig kan mærke det. Det er hjerteskærende, tankevækkende og på mange måder en utroligt vigtig bog, der italesætter dele af det at være både ung og menneske mere generelt. Den fortjener så absolut anerkendelse og opmærksomhed for at bryde tabuet omkring selvmordstanker, sorg og mobning.

Det er en meget stærk læseoplevelse, som efterlader et kæmpe indtryk og en følelse af magtesløshed overfor onde mennesker samt en trang til at hjælpe dem, der ser selvmord som den eneste udvej.

Jeg kunne næsten ikke lægge bogen fra mig og endte med at læse den på rekordtid. Siderne vender nærmest sig selv i håbet om, at Stella skal få en lykkelig slutning, og jeg kan i dén grad anbefale at læse den.

torsdag den 6. september 2018

"Døden lyver aldrig" af K. L. Berger


Titel: Døden lyver aldrig   Forfatter: K. L. Berger   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Dreamlitt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er anden bog i trilogien Fortællinger fra Døden. Min meget begejstrede anmeldelse af første bog, Sjælehenteren, kan læses lige her.

Efter den mere end almindeligt lovende start i Sjælehenteren, har jeg glædet mig til at læse videre, og jeg havde heldigvis bog to liggende klar til at fortsætte eventyret med det samme, for første bog sluttede på lidt af en cliffhanger…

Døden lyver aldrig starter ud præcis, hvor Sjælehenteren slap – i selvsamme scene.

Raven og Zeph kommer tættere på hinanden, da de sammen er fanget i Helvede – om de vil det eller ej. Det er en fornøjelse at lære Raven og Zeph bedre at kende, og de har et fantastisk ping-pong og giver hinanden modspil på deres rejse gennem Helvedes ødemark. Der bliver desuden tilføjet nye, interessante karakterer til persongalleriet, og det var skønt at møde den nye fortællerstemme, Dalia, som er halvt engel.

Der bliver tilmed introduceret en afgørende profeti, som omhandler Zeph, Raven og Dalia, hvilket gør alt meget mere kompliceret end det allerede var i forvejen. Det tilføjer en ekstra dimension og endnu flere lag til historien. Der er mere på spil, og det hele hænger sammen på en gennemført og gennemtænkt måde, hvor tingene kun langsomt bliver afsløret, så spændingen strækkes. Der er mørke hemmeligheder, som i høj grad har noget med Raven at gøre, men som ingen indvier hende i med det samme. Som Katja selv har udtalt, er det jo en midterbog mellem starten og slutningen på trilogien. Derfor får vi selvfølgelig ikke svar på alle spørgsmålene, men må pænt vente til tredje og afsluttende bog. Det gør dog ikke denne mindre spændende og nervepirrende – nærmest tværtimod.

Raven er lige så sej og badass en hovedperson som hun hele tiden har været, og hendes lille dødsdæmon, Ash, er en nuttet tilføjelse og det perfekte sidekick. Der er fart over feltet, masser af action, humor og man keder sig ikke et sekund i bogens selskab. Historien er fyldt med kontraster – Himmel og Helvede, engle og dæmoner, det gode mod det onde – selvom grænserne mellem god og ond og de øvrige kontraster til tider er udviskede, hvilket gør det hele endnu mere interessant. Jeg er vild med den måde, universet udvides og de drejninger, historien tager.

Jeg ved, at Katja arbejder på at få serien oversat og udgivet i USA – og den har virkelig internationalt potentiale. Jeg har faktisk kun rosende ord at sige, for det er en utroligt god serie. Nu kan det kun gå for langsomt med at skrevet og udgivet sidste bog, for vi er altså nogen, der mangler svar på en masse spørgsmål ;)



Nomineret til Danish Book Blog Award 2018




Så blev det igen efterår og dermed bøgernes højsæson, som byder på et væld af litterære festivaler, arrangementer og udgivelser. Èn af de helt store begivenheder – hvis ikke den største – er BogForum, som løber af stablen i weekenden d. 26.-28. oktober i år. I den forbindelse har Plusbog.dk de seneste år uddelt prisen til årets danske bogblogger, Danish Book Blog Award.

Og for andet år i træk er jeg blandt de nominerede!

For at være ærlig, så havde jeg bestemt ikke regnet med at blive valgt endnu en gang, men jeg er så glad og taknemmelig for den anerkendelse, der følger med nomineringen. Det er helt fantastisk, at der rent faktisk er nogen, der læser med, sætter pris på og ikke mindst kan se potentiale i det, man laver.

Så tak til Plusbog.dk for nomineringen, og tusind tak til jer, kære læsere, fordi I følger med – det er jo takket være jer, at nomineringen overhovedet er mulig.

Hvis I skulle have lyst til at stemme mig hele vejen til finalen, kan det gøres ved at følge dette link til afstemningen på Plusbog.dk’s hjemmeside:




mandag den 3. september 2018

Månedens læsning #35: August 2018


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra Palatium Books, Luna Mørup/Forlaget Solvind, K. L. Berger/Dreamlitt, Gyldendal, Forlaget mellemgaard, CarlsenPuls, Høst og Søn, Flamingo Books

Så blev det igen tid til at gøre status over månedens læsning, som gik overraskende godt i august. Hele 12 bøger er det blevet til, og flere af dem var virkelig gode, så alt i alt har det været en forrygende læsemåned.

Jeg færdiggjorde de to sidste bøger Hun og Dem i serien om Sarah og Will af Carey Heywood. Det var en blandet fornøjelse, for selvom de egentlig var hyggelige nok at læse, var der en del kritikpunkter. Jeg har anmeldt Hun lige her, og min anmeldelse af Dem er på vej. Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Palatium Books.

Claire og julemiraklet af Luna Mørup er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Man skal ikke lade sig skræmme af den julede titel – den kan sagtens læses om sommeren også. Min anmeldelse af den kan læses lige her.

Både Sjælehenteren og efterfølgeren Døden lyver aldrig er anmeldereksemplarer fra forfatter K. L. Berger. Det er virkelig god fantasy, og jeg skyndte mig at starte på bog nummer to i det øjeblik, jeg havde læst etteren færdig. Min anmeldelse af Sjælehenteren kan læses lige her, og anmeldelsen af Døden lyver aldrig kommer, når vi nærmer os udgivelsesdagen.

Second Chance Summer af Morgan Matson er en virkelig god summer young adult – uden at spoile for meget, kan jeg godt afsløre, at jeg hulkede mig igennem de sidste halvtreds sider. Læs den!

Verden styrter af Malene Sølvsten er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Det er en fin lille companion prequel novella til Ravnenes hvisken serien. Nu glæder jeg mig endnu mere til at sidste bog i trilogien udkommer lige om lidt! Min anmeldelse af den kan læses lige her.

One Dark Throne af Kendare Blake er efterfølgeren til Three Dark Crowns, som jeg læste i min sommerferie. Det er god, mørk fantasy og jeg slugte denne lige så hurtigt som den første, for de er slet ikke til at slippe.

Natspindlerens dødsmærke af Karen Inge Nielsen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard, og det er efterfølgeren til Ravneskrig. Det er langt hen ad vejen en fin fantasyfortælling, men det går desværre ofte lidt langtrukkent til min smag. Min anmeldelse er på vej.

21 måder at dø af Sarah Engell er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls. Det er en genudgivelse, og en virkelig god, realistisk YA roman, som kun Sarah Engell kan skrive dem. Min anmeldelse er på vej.

De ualmindelige: Det frosne teleskop af Jennifer Bell er et anmeldereksemplar fra Høst og Søn, og det er tredje og afsluttende bog i trilogien. Jeg er vild med denne finurlige middlegrade serie, og denne var ingen undtagelse, selvom det desværre ikke var min favorit ud af de tre bøger. Min anmeldelse kommer snart.

En anden bog, som til gengæld er blevet min nye favorit i dén serie, er Jamaica Lane af Samantha Young, som er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books. Det er tredje, mere eller mindre selvstændige bog i new adult serien Dublin Street. Min anmeldelse af denne kommer også snarest.

Har du læst noget godt i august? :)

tirsdag den 28. august 2018

"Sjælehenteren" af K. L. Berger



Titel: Sjælehenteren   Forfatter: K. L. Berger   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Dreamlitt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Sjælehenteren er første bog i trilogien Fortællinger fra Døden. Det er en bog, som jeg har set utroligt meget frem til at læse, og heldigvis skuffede den ikke – tværtimod blev jeg blæst endnu mere bagover, end jeg havde forventet.

Katja er en af de danske forfattere jeg følger, som er allerbedst til at opdatere sine læsere på de sociale medier. Derfor har jeg fulgt med på sidelinjen gennem hele hendes forfatterskab og dermed også tilblivelsen af Sjælehenteren samt den research der er gået forud og små glimt af skriveprocessen. Derfor følte jeg allerede, at jeg havde en god idé om, hvad jeg gik ind til ved at læse bogen, og jeg har været ekstra spændt på at se det færdige resultat. Og det var endnu bedre, end jeg havde håbet.

Allerede det indledende kapitel med Døden fangede mig. Det er urban fantasy, når det er bedst, og vi følger Raven, en velhavende Manhattan-pige, som har levet det fede liv, indtil hun bliver slået ihjel. Idet hun dør, møder hun selveste Døden. Hendes forfædre var engle, så hun bliver tilbudt at være sjælehenter for Døden, og hun accepterer. Hun skal tage imod sjæle og guide dem videre til enten Himlen eller Helvede, når mennesker dør.

Det viser sig hurtigt, at Raven er noget særligt - nemlig den sidste efterkommer af en bestemt engel. Der er noget på færde, for sjælehentere er begyndt at forsvinde på mystisk vis, og ingen ved, hvad der sker – selv ikke Døden. Men det er alvorligt – det er hele menneskeheden, der er på spil, og selveste Dommedag truer.

Synsvinklen skifter mellem Raven og Zeph, som begge er interessante karakterer med masser af personlighed. Jeg er også vild med, at Døden, Djævlen og Gud er rigtige karakterer med farverige personligheder.

Undervejs oplever vi indsigtsfulde brudstykker af livet hos de sjæle, som Raven henter. Der er noget diskret, samfundskritisk over dem, da der er opfanget mange af hverdagens særheder og skæbner i de små afsnit.

Historien foregår blandt andet på Manhattan og flere andre steder i USA, hvilket virker som den helt perfekte setting for denne type historie. Derudover er der masser af referencer til religion og myter, og indimellem er der kapitler, som fortæller sagn og bibelske historier, som har relevans for handlingen. Det er en spændende tilgang til de forskellige religioner, der optræder lidt på kryds og tværs, men det hele går op i en højere enhed og tilsammen bliver det et imponerende og detaljeret univers med en rig baggrundshistorie og verdensopbygning.

Bogen er virkelig velskrevet. Det var Katjas debutroman også, men man kan allerede mærke, hvor meget hun har udviklet sig som forfatter mellem de to bøger. Og hendes fantastiske humor og sarkasme er inkluderet, hvilket gør historien endnu mere underholdende og karaktererne endnu mere levende.

Det her er en virkelig vellykket start på trilogien om Raven, og jeg glæder mig meget til at læse videre!