fredag den 9. marts 2018

"Zarens spil" af Evelyn Skye



Titel: Zarens spil   Forfatter: Evelyn Skye   Udgivelsesår: 2016   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Zarens spil er første bog i en historisk fantasy duologi. Den handler om den egenrådige, 16-årige Vika, som bor i 1800-tallets Rusland. Hun har magiske evner, og magikere skal tjene Zaren, da de er uhyre sjældne og værdifulde, og potentielt farlige. Den forældreløse og hårdtarbejdende Nikolaj er også magiker, og da det er yderst usædvanligt for et rige at have to magikere, må det afgøres med et dødbringende spil, hvem af de to, der skal tjene zaren og kejserriget. Vinderen bliver rigeligt belønnet, mens taberen henrettes. At vinde er den eneste mulighed for overlevelse i Zarens spil, hvor der i virkeligheden ikke er nogen sand vinder, for enten dør man selv eller er skyld i den andens død. Det ville ende spillet hurtigere at slå sin modstander ihjel, så hverken Vika eller Nikolaj kan føle sig sikre eller stole på den anden.

Juliana og Pasja er zarens børn, og Juliana virker mere interesseret i, og egnet til, tronen og den politik, der følger med, end Pasja gør, selvom det er ham, der er tronarving. Pasja er desuden Nikolajs bedste ven, hvilket komplicerer alt yderligere, da han ikke kender noget til spillet, som holdes hemmeligt for den russiske befolkning. Begge drenge ønsker at deres liv var anderledes – Nikolaj vil have et sted at høre til, hvilket han kan opnå ved at blive magiker ved hoffet, mens Pasja ønsker at slippe for det begrænsende og klaustrofobiske liv som tronarving. På en måde ønsker de næsten at bytte plads, da de fejlagtigt tror, at græsset er grønnere på den anden side.

Da Vikas og Nikolajs veje krydses, er der straks en helt særlig forbindelse mellem dem, men også Pasja bliver forelsket i hende, og komplicerer situationen yderligere, da trekantsdramaet spidser til.
En uventet magisk trussel vågner fra sin hvile. Aisjana fører ondskab, råddenskab, splid og dybe, altafgørende hemmeligheder med sig. Hun puster til forestillingen om, at magi er noget der skal frygtes, og kampen mellem religion og det overnaturlige, hvor befolkningen finder på alverdens undskyldninger for at bortforklare den magi, som findes lige for øjnene af dem.

Det er en fortælling gennemsyret af 1800-tallets aristokrati, snobberi, rigdom, politik, magtkamp, magi og kærlighed. Det er historisk fantasy med Rusland, nærmere bestemt St. Petersborg, som setting, med alt hvad det indebærer af russisk kultur og ekko af folkeeventyr. Selvom det er et semi-fiktivt St. Petersborg der portrætteres, gav det mig virkelig lyst til at besøge byen og gå i gaderne, suge stemningen og kulturen til mig. Denne effekt forstærkes klart af, at det historiske i fortællingen er baseret på virkelige hændelser og steder i Rusland.

Konkurrenceelementet tilføjer den rette mængde spænding til historien, da det er to magtfulde magikere med dødbringende evner, som står overfor en række håbløse valg og dilemmaer. Bogen greb mig fra starten med dens skønne karakterer, hemmeligheder og mystik. Den er virkelig velskrevet og præcis hvad jeg havde håbet på. Den er farverig og mørk på samme tid, og helt igennem eventyrlig. Stemningen minder om både Caraval og The Night Circus, med sælsomheden, mystikken, samt det magiske spils konkurrenceelement, så hvis man kunne lide de bøger, vil man højst sandsynligt også blive vild med denne.



3 kommentarer:

  1. Den har jeg kigget lidt på. Jeg forstår dog ikke helt præmissen med, at der kun kan være én magiker, og den anden skal slås ihjel. Det giver ikke helt mening. Hvad er forklaringen på det?


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fordi magikere får deres magi fra en kilde, som kun har en vis mængde magi at give af - så hvis der kun er én magiker, vil den magiker være stærkere, end hvis der er to til at deles om magien :) og også rent politisk er der ingen der kan true zaren, hvis der er kun er én magiker. Jeg synes faktisk at bogen forklarer det meget godt, for jeg var også skeptisk i starten :)

      Slet
    2. Ahaaa! Ja, det med kilden giver jo meget god mening :-)


      Mvh.
      Den lille Bogblog

      Slet