mandag den 30. april 2018

"Ravkikkerten (Det Gyldne Kompas #3)" af Philip Pullman



Titel: Ravkikkerten (Det Gyldne Kompas #3)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017 (org. 2000)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er tredje og sidste bog i den originale Det Gyldne Kompas trilogi. De to første bøger har jeg anmeldt her og her.

Jeg kan næsten ikke tro, at jeg er nået til vejs ende med Det Gyldne Kompas, som er en serie, der har hjemsøgt mig i flere år, som en klassiker jeg ville læse, men bare aldrig fik gjort. Af samme grund har jeg forsøgt at gemme bøgerne lidt og ikke læse dem for hurtigt, men nu kunne den ikke strækkes længere.

Fru Coulter holder Lyra og Pantalaimon fanget i en forgiftet søvn, og selv skjuler hun sig for Kirken, mens Will leder efter Lyra med hjælp fra englene.

Bogen her fortsætter både historie og skrivestil fra de forrige bøger, med den evigt aktuelle, filosofiske eftertænksomhed, som jeg så godt kan lide. Det er både utroligt interessant og fascinerende. Historien emmer af intelligens, visdom, undren, smukke beskrivelser og en imponerende fantasi, samtidig med, at den som altid er storslået, velskrevet og spændende. Jeg nød desuden de fine, litterære citater i starten af hvert kapitel.

Temaer som natur vs. religion er endnu en gang fremtrædende og vidner om en stor kærlighed til naturen og en sund skepsis overfor kirken som institution.

Jeg kan godt lide de skiftende perspektiver, der tillader én at følge med lidt over det hele. Både Will og Lyra bliver klogere på sig selv og verden, ikke mindst deres egne evner, og de udvikler sig begge meget. De er altafgørende brikker i den magtkamp, der fortsat udspiller sig i verdenerne. Bogen giver samtidig et kærkomment gensyn med andre karakterer, heriblandt Serafina og ikke mindst Iorek.

Universet udvides yderligere og vi bliver præsenteret for endnu flere nye, fascinerende verdener, skabninger, filosofier og videnskabelige opfindelser. Verdensopbygningen i dette univers hører i hvert fald til blandt nogle af mest imponerende og gennemførte, jeg har læst. Det indeholder mange forskellige historiespor og karakterer, vi følger, som alle spiller hver deres skæbnesvangre rolle, og det kræver, at man holder tungen lige i munden, for at holde styr på det hele.

Det er en meget alvorlig, til tider tung og svær børnebog, men ikke desto mindre er det en eventyrlig og vigtig fantasyfortælling, som tidløst behandler kampen mellem det gode og det onde. Der er masser af livsklogskab og lærdom, for karaktererne må hele tiden vælge mellem hvad der er rigtigt og forkert. Døden er et stort tema, sat sammen med religionsmyter, videnskab og spørgsmål herom, men den giver samtidig også sine egne bud på svar herpå.

Denne er dog den af trilogiens bøger, der fangede mig mindst, selvom jeg havde forventet det modsatte i håbet om en grand finale, som desværre aldrig rigtigt kom for mig. Jeg mistede lidt interessen og orienteringen hen mod slutningen, for der kom aldrig helt den store, dramatiske afslutning og forklaring, som jeg havde håbet på. Men det virker nu alligevel meget i tråd med resten af de overliggende temaer, at man selv må i gang med at tolke, og på den måde afrundes historien jo alligevel, meget tro mod sig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar