mandag den 1. oktober 2018

"For evigt. Måske" af Anica Mrose Rissi


Titel: For evigt. Måske   Forfatter: Anica Mrose Rissi   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er Anica Mrose Rissis første YA-roman, og den handler om et destruktivt forhold.

Bee møder Aiden i den slikbutik, hvor hun arbejder, og der er et eller andet over ham. De har med det samme en form for forbindelse. Bee håber bare på at se ham igen, og endelig sker det. Han henter hende på skolen på sin motorcykel, og udadtil har de det perfekte forhold. Bee bryder alle sine forældres mange regler for at være sammen med ham. I starten er han fantastisk charmerende, tilsyneladende den perfekte fyr og alt, hvad hun nogensinde kunne have drømt om. Han er faktisk næsten for god til at være sand… og det er han også bogstaveligt talt.

Bees bedste veninde hedder Jo. Der er et halvt år, til de rejser fra hinanden for at gå på college. De er også venner med Jos tvillingebror Eric. De er hverken populære eller udstødte, de har bare ikke ret mange andre venner end hinanden, og derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt for Jo, da Bees og Aidens forhold udvikler sig i en uheldig retning.

Bee går fra at være kontrolleret af sine forældre til at være kontrolleret af Aiden, og forholdet er på mange måder en blanding af den første, forblindende forelskelse og et teenageoprør, hvor hun trodser alt og alle for at være sammen med ham, selvom hendes mavefornemmelse efterhånden siger, at der er noget galt. Hun er nok på mange måder et let ’offer’ for ham.

Bogen starter egentlig lidt halvkedeligt ud, men det er måske lige så meget forventningen om, at der kommer til at ske noget. Det var i hvert fald den forventning, der fik mig til alligevel at læse videre, for i starten fangede hverken historien eller karaktererne mig rigtigt. Det går næsten for hurtigt med deres forelskelse, men det kan selvfølgelig også være et af tegnene på, at noget er helt galt. Desværre virkede det bare ikke helt for mig. Jeg brød mig egentlig ikke så meget om Bee, og af gode grunde slet ikke om Aiden. Faktisk var Jo den eneste karakter, der virkede bare nogenlunde fornuftig.

Jo og Aiden kan ikke sammen, og Bee ignorerer alle advarselstegn og vil ikke lytte til Jo, der forsøger at hjælpe hende og bare vil hende det bedste. Hun er blind af forelskelse. Lige så meget som bogen portrætterer destruktiv kærlighed, lige så meget portrætterer den samtidig et fantastisk eksempel på venskab.

Aiden er beregnende og manipulerende til et punkt, hvor man har lyst til at slå både ham og Bee, så de kan vågne op, og komme ud af det forfærdelige forhold, som ikke er sundt for nogen parter. Han ved lige, hvad han skal sige, og små ting som besidderiske og jaloux bemærkninger bliver mere og mere hyppige.

Deres forhold eskalerer og bliver kvælende. Aiden er som besat af hende – det er hun også af ham i starten, på den typiske, søde teenagefacon, men hans besættelse af hende bliver grænsende til uhyggelig – for meget, for hurtigt.

Det er en realistisk portrættering, men jeg havde nok forventet mere. Desværre opslugte bogen mig aldrig helt. Jeg havde nok håbet på noget mere dramatisk og chokerende. Meget af det der sker er naturligvis forkert og skræmmende, ingen tvivl om det – handlingen gik bare ret langsomt frem og var ikke nervepirrende nok til helt at kunne bære det. Idéen var nok bedre end udførelsen – dermed ikke sagt, at det er en dårlig bog – jeg var okay underholdt, mens jeg læste den, men det er desværre ikke en ny favorit, da det hele på en måde kom til at føles lidt antiklimaktisk. Der kan dog sagtens være andre, som bogen fanger mere og som måske har lettere ved at relatere til karaktererne og deres historie, og jeg kan godt se, hvor potentialet ligger - for mig manglede der bare lige dét sidste, for at den kom helt i mål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar