torsdag den 3. januar 2019

"Uden håb (Hopeless #1)" af Colleen Hoover



Titel: Uden håb   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2018 (org. 2012)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Nogle gange er man bare i humør til en Colleen Hoover bog, og det var jeg i dén grad, da jeg startede på denne. Hoover har endnu ikke skuffet mig med sine dramatiske og episke kærlighedshistorier, men et kort øjeblik var jeg faktisk bange for, at dette ville blive første gang. Heldigvis vendte hele læseoplevelsen pludselig rundt og endte med at overraske mig fuldstændigt.

Historien handler om Sky og Holder. Sky er 17 år og bedste veninder med Six, der bor lige ved siden af. Sky er adopteret og er blevet hjemmeundervist, men skal nu starte på sidste år på en almindelig high school – og hendes bedste veninde kommer ikke engang til at være der, da hun skal på udveksling. Hidtil har Sky ikke været meget ude i det, hun kalder den virkelige verden – hun har faktisk mest levet i bøgernes verden.

Hun bliver mødt med modstand fra de lede, populære kliker i på den nye skole, men hun er fløjtende ligeglad. Hun håndterer det hele sejt og med en god portion selvtillid. På samme tidspunkt møder hun Holder, og fra starten er det både intenst og svært at finde ud af. Der går rygter om dem begge to – efter sigende er hun løs på tråden, på trods af, at hun aldrig har været sammen med en fyr. Efter sigende har Holder siddet i ungdomsfængsel for at have begået en hate crime. Derfor handler dele af bogen om ikke at lade sig definere af rygter og andres tanker og meninger om én, men derimod at skabe sin egen identitet og finde ud af, hvem man i virkeligheden er.

I starten var jeg som sagt egentlig ikke helt solgt, men efterhånden viste det sig, at der gemte sig en hjerteskærende og dyb historie bag hvad der først virkede til at være en lidt tynd teenagekærlighedshistorie. Så på den måde overraskede bogen mig, så man skal absolut ikke opgive den, hvis man ligesom mig har lidt svært ved at komme ind i den – det hele ender med at give mening og efterlade én næsten målløs.

Begge hovedpersoner har en mørk fortid, som vi langsomt får indblik i. Holder er egentlig ikke specielt sympatisk til at starte med, i hvert fald ikke hele tiden, men igen lærer man grundene bag at kende – det var som om, at der hele tiden lurede noget ubehageligt under overfladen, der gjorde, at jeg ikke helt heppede på forholdet i begyndelsen, hvilket måske også kan hænge sammen med, at jeg var skeptisk i lang tid. Sky er på én gang helt forblændet af den første store kærlighed og samtidig i få øjeblikke klar over, at noget ikke er, som det skal være.

Karaktererne er meget yngre end dem, jeg ellers har læst om i Colleen Hoovers bøger, som overvejende har været new adult – denne gang er de teenagere og hører nærmere ind under young adult, og det var lidt en anderledes oplevelse. Hoovers blanding af humor, alvor og altfortærende kærlighed er dog bevaret, og karaktererne har mange af de helt typiske Hoover-træk.

I den sidste tredjedel af bogen endte jeg med at blive helt ligeså opslugt af Hoovers fortælling, som jeg plejer at blive det. Jeg var for hurtig til at dømme bogen, for den vendte fuldstændigt op og ned på alt – både min opfattelse af begivenheder og karakterer, og tog en helt anden retning, end jeg havde forventet, hvilket var virkelig imponerende. Den ændrede sig fra at være middelmådig, til at være både god, tankevækkende og rørende. Den udtrykker både vrede, tristhed og håb – altid håb på trods af alt det frygtelige, livet kan indeholde. Den endte med at være meget mere tragisk, hjerteskærende, barsk og brutal end jeg nogensinde kunne have forestillet mig, og til sidst gjorde det helt ondt at læse den – forstået på den måde, at den ramte følelsesregistret, lige hvor den skulle. Igen har Hoover overrumplet mig fuldstændigt følelsesmæssigt, og det er utroligt, hvordan hun kan gøre det gang på gang.

Historien kunne egentlig sagtens være sluttet her, men der er en efterfølger, som jeg glæder mig meget til at læse – for ligesom Hoover, har jeg svært ved at slippe både historien og karaktererne, som jeg tror, bliver hos én længe fremover.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar