søndag den 31. marts 2019

"Du må aldrig glemme mig" af Mhairi McFarlane



Titel: Du må aldrig glemme mig   Forfatter: Mhairi McFarlane   Udgivelsesår: 2019   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Jeg er kæmpe fan af Mhairi McFarlane, og det har jeg været, helt fra jeg i sin tid læste hendes første bog. Siden har jeg elsket alt, hvad hun har skrevet, og mine anmeldelser af hendes tidligere bøger kan læses lige her, her, her og her. Det var derfor med høje forventninger, at jeg gik ind til hendes nyeste udgivelse, og som sædvanligt skuffer hun bestemt ikke.

Bogen starter, da Georgina stadig går i skole, hvor hun møder sin første kærlighed Lucas. Men noget går galt til afgangsfesten, som er sidste gang, hun ser ham - men vi ved ikke hvad, der er sket, kun at det har noget med Richard Hardy at gøre.

Fastforward til nutiden, flere år inde i Georginas voksenliv. Hun arbejder som servitrice på en virkelig dårlig restaurant, hvilket sætter den komiske tone for bogen lige med det samme - for nogle af situationerne dér og Georginas tanker omkring det hele er virkelig sjove og tåkrummende, fordi hendes kollegaer og hele måden stedet drives på, er helt absurde. Især optrinnet, hvor hun bliver fyret.
Hun er kæreste med Robin, der er standupkomiker. Samme aften, som hun er blevet fyret, skændes hun med sin søster og tager hjem til Robin, hvor hun overrasker ham i seng med en anden - som om aftenen ikke kunne blive værre. Dagen efter får hun en endagstjans som bartender, men hun klarer det så godt, at hun bliver tilbudt stillingen fast. Problemet er bare, at det viser sig at være Lucas, hun skal arbejde for. Og han kan tilsyneladende overhovedet ikke huske hende.

Georgina er en meget klassisk, relatérbar chick-lit hovedperson, hvis usikkerheder og klodsethed spænder ben for hende. Hun har en del ret almindelige problemer i forhold til arbejde, kærligheden, familie og venner, men måden, hvorpå Mhairi McFarlane reflekterer over disse emner gennem Georgina, er som altid spot on og tilsat hendes altid geniale, britiske humor.

Historien er sjov, sød og underholdende fra første side. Det er klassisk McFarlane og skøn feel-good-læsning, som man rent faktisk bliver lidt gladere af, for humoren og indsigten løfter humøret på en grå regnvejrsdag - bogen her var lige nøjagtigt, hvad jeg havde lyst til og brug for at læse på det tidspunkt.

Den handler i høj grad om forskellen på kærligheden og forestillingen om den, og hvordan dette især ændrer sig fra barn til voksen. Hvordan gammel kærlighed aldrig helt bliver glemt, og hvor stor en indvirkning fortiden og misforståelser kan have på ens liv i mange år efterfølgende.

Først til sidst bliver det afsløret, hvad Georgina har holdt skjult i al den tid. Sandheden om, hvad der skete for alle de mange år siden, var lidt chokerende, og historien tog en, for mig i hvert fald, uventet drejning og blev mere alvorlig. Den behandlede et vigtigt emne og en ubehagelig hændelse, som samtidig er meget aktuelt lige nu.
Det er ikke min favorit McFarlane-bog, men den er absolut læseværdig og et must-read, hvis du ligesom jeg, er fan af hendes tidligere bøger.



onsdag den 27. marts 2019

"Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla - En komplet samling" af Elsa Beskow


Titel: Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla – En komplet samling   Forfatter: Elsa Beskow   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er en smuk, komplet samlerudgave, som er udgivet i anledningen af, at det er 100 år siden, at den første historie om tanterne udkom i Danmark.

At bladre igennem denne bog er en hel oplevelse i sig selv. Jeg vil nærmest gå så langt som til at kalde det en coffee table book, der sagtens kan ligge fremme. Den er fyldt med flotte, stemningsfulde og farverige illustrationer, som for mig emmer af ren nostalgi. Selvom jeg ikke i første omgang huskede historierne så godt, så huskede jeg tydeligt billederne, og efterhånden som jeg læste ordene igen nu, kom erindringen om dem også tilbage. Min mor og jeg læste nemlig bøgerne om tante Grøn, tante Brun og tante Lilla, da jeg var lille, og billederne bringer hele følelsen levende tilbage fra hukommelsens gemmer. Derfor var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg var nødt til at eje og genlæse historierne i denne utroligt dekorative udgave.

Historierne er både tegnet og fortalt af Elsa Beskow, og denne bog indeholder fem fortællinger, som oprindeligt blev udgivet i perioden 1919 til 1963. Foruden farveillustrationerne er der på hver anden side, sammen med teksten, fine sorte silhuetter, der også viser en del af handlingen, og tilsammen fungerer det virkelig godt og giver et virkelig fint udtryk.

Tanterne bor i et lille hus, hvor de hver især tager sig af hver deres hjemlige sysler. Deres søde, lille hund, Prik, løber en dag væk, men heldigvis finder de ham igen og møder ved samme lejlighed de to forældreløse børn, Per og Lotte, som tanterne efterfølgende tager sig af og lader bo hos sig sammen med kattekillingen Esmeralda.

Historierne fortælles som klassiske eventyr - den første starter endda med ‘Der var engang...’, og det er tanternes, hr. Blå, børnenes og hundens eventyr, vi tages med på bogen igennem.

Sprogbrug og handling osv. bærer absolut præg af den tid, det er skrevet i. Det hele er ikke nødvendigvis politisk korrekt, eller sådan som man ville gøre tingene i dag, men der er ikke nogen ond mening bag, og det er en hyggelig lille tidslomme og rejse tilbage til en svunden tid.

Bogen her kan varmt anbefales til alle, både unge og gamle, børn og voksne, folk der har læst den som børn og vil have opfrisket minderne, men også den nye generation af læsere, der kan lide søde fortællinger fra livet i “gamle dage”, som de nok vil synes, at dette er.

tirsdag den 19. marts 2019

"Den halve verden (Det Splintrede Hav #2)" af Joe Abercrombie



Titel: Den halve verden (Det Splintrede Hav #2)   Forfatter: Joe Abercrombie   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i Det Splintrede Hav serien. Jeg var vildt begejstret for første bog, Den halve konge, som jeg har anmeldt lige her. Selvom jeg ikke er helt lige så begejstret for Den halve verden, er den stadig virkelig en god læseoplevelse og et absolut must read, hvis man også elskede første bog i serien.

Vi følger igen Yarvi, som er blevet rådgiver, men nu er han mere en bikarakter, og i endnu højere grad følger vi en række nye karakterer. Hvor første bog udelukkende var fortalt fra Yarvis synsvinkel, er denne delt op i kapitler med forskellige fortællere.

Den ene nye stemme er Torn. Hun er en badass kvindelig hovedperson, der slår alle i sværdkamp, selvom det ikke er normalt for kvinder i denne verden at have den slags talenter og at fokusere på dem frem for huslige sysler. Man får hurtigt en fornemmelse af, hvilken slags karakter, Torn er. Ikke nødvendigvis fordi hun er en stereotyp, men derimod fordi hun er præcist skildret, hvilket faktisk gør sig gældende for alle karakterer i bogen. Det har altid været hende alene mod verden, og endnu mere så, da der sker et uheld på kamptræningspladsen, og hun bliver stemplet som morder. Hun stiller i det hele taget en række vigtige spørgsmål om kvindelighed, feminisme, og repræsenterer et opgør mod de traditionelle kønsroller, hvor det forventes, at kvinder står hjemme ved kødgryderne og lader mændene svinge sværdene - men det har Torn aldrig villet affinde sig med. For at slippe for at blive henrettet lover Torn at tjene Fader Yarvi på Søndenvinden.

Brand er den anden nye hovedperson, og han kæmper med sin samvittighed og sit mod, da han allerhelst vil gøre det rigtige og være god. Kong Uthil sender krigere på togt, deriblandt Brand - eller det var i hvert fald meningen, men han bliver fravalgt i sidste øjeblik og ender som dranker uden noget at miste. Der er krig under opsejling, og som rådgiver må Fader Yarvi være snu og strategisk, holde sig venner med deres fjender og skaffe nye forbundsfæller i selskab med Torn og Brand i et farligt, politisk spil, der fører dem vidt omkring.

Det er ikke en direkte fortsættelse i klassisk forstand, da vi følger de nye hovedpersoners handlingsspor mere, end vi egentlig følger Yarvi. Det er samme sted og univers med mange af de velkendte personligheder, der dukker op fra tid til anden, men jeg tror faktisk godt, at bøgerne ville kunne læses uafhængigt af hinanden, for det er en helt ny historie, et helt nyt plot og nye problemstillinger, uden de helt store overlap fra forrige bog. Når det så er sagt, vil det selvfølgelig give mere mening og kontekst netop at læse denne som en efterfølger.

Det er spændende at lære mere om verden og universet, der langsomt og gradvist bygges op med flere informationer og mere baggrundshistorie, der gør det lettere at sætte sig ind i, hvorfor nogle af karaktererne opfører sig, som de gør, og hvordan alting hænger sammen med landene, kongerne og guderne. Det bliver endnu mere tydeligt, at det er en ubarmhjertig verden, hvor dem, man deler skib med, bliver ens nærmeste uanset om man vil det eller ej. Og således finder Torn og Brand en ny familie, mens de samtidig rykker tættere på hinanden.

Der er måske lige lovligt meget om skibe og livet til søs, men det er selvfølgelig dér, en stor del af handlingen foregår, nemlig på et skib og i forbindelse dermed. Men det bliver af og til lidt langtrukkent, og det minder på mange punkter om første bog, hvor det var Yarvi, der var underdog og skulle bevise sit værd, hvorimod det er Torn og Brand, der deler dén rolle nu, hvilket er lidt ensformigt. Oveni er der også næsten for mange ligegyldige kampscener. Eller, ligegyldige er de jo ikke nødvendigvis, for vi lærer noget om karaktererne og deres personligheder gennem observationer af deres kampteknikker osv., men jeg ville næsten hellere have haft den effekt gennem dialog, som det fx sker med deres mange filosofiske betragtninger, som fungerer rigtig fint.

Hvis man kunne lide første bog, vil man helt sikkert også kunne lide denne. Den fortsætter samme stil, både med gamle og nye karakterer, politisk magtkamp, krig, et hårdt liv til søs og det hårde liv ved hoffet, hvilket tilsammen skaber en solid og spændende blanding af virkelig mange forskellige ting. Jeg savnede lidt samme følelse og plot twists som i første bog, så den lever ikke helt op til, men er stadig rigtig god, og jeg glæder mig til at læse videre i serien.