mandag den 30. september 2019

Månedens læsning: September 2019


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra forlagene Cobolt, Grønningen 1, CarlsenPuls, Alvilda og Loxodonta

Det er gået rigtig godt med læsningen her i september måned, og det er lykkedes mig at læse i alt 17 bøger. Nogle af dem var ikke særlig lange, hvilket selvfølgelig hjælper til at tælle godt op i regnskabet, men overordnet set har jeg været heldig at ramme nogle rigtig gode læseoplevelser, hvor flere af dem var præcis hvad jeg havde brug for eller var i humør til på daværende tidspunkt.

Lad os starte med månedens absolut bedste og vigtigste bog, nemlig Body Positive Power af Megan Jayne Crabbe, nok bedre kendt som @bodyposipanda på instagram. Den har ikke fra den ene dag til den anden løst alle de problemer, som samfundet har indkodet i min hjerne omkring kropsidealer, men den har afgjort givet mig en bedre forståelse for, hvorfor jeg indimellem tænker så negativt om min krop. Små skridt tæller også, og jeg er på nogle punkter blevet bedre til og mere bevidst omkring ikke at være så hård ved mig selv og minde mig selv om, at det ikke er mig, der er noget galt med. Der er derimod noget helt fundamentalt galt med skønhedsindustrien, der har bildt alle ind, at vi skal se ud på én bestemt måde, som for 95% af befolkningen er fuldstændigt uopnåelig. Jeg kunne snakke i timevis om den her bog, for den er genial – men læs den hellere selv, og bliv vred over, at skønhedsindustrien tjener milliarder af kroner på de usikkerheder, de selv har plantet i vores hoveder. Selv tak <3

Nu skulle Body Positive Power jo ikke stjæle fokus fra alle de andre gode bøger, jeg har læst denne måned. Final Girls af Riley Sager er en helt fin thriller, som holdt mig fanget i spænding hele vejen igennem – jeg gættede og gættede, men havde alligevel ikke regnet det hele ud – jeg var dog lidt skuffet over slutningen, hvilket er grunden til, at bogen ikke får topkarakter. Det samme gør sig lidt gældende for Min mands hemmelighed af Liana Moriarty, hvor afsløringen næsten kommer for tidligt, og jeg havde ventet et vildere plottwist, som aldrig rigtigt kom.

Jeg læste også to Lindsey Kelk bøger, nemlig Den evige brudepige og Vi havde jo bare en pause, som begge var ok indenfor chick-lit genren, men stadig ikke når Jojo Moyes og Sophie Kinsella til sokkeholderne.

Fra forlaget Cobolt havde jeg fået tilsendt tre rigtig fine graphic novels, eller tegneserier om man vil. Den første del i Det gyldne kompas var fantastisk, Ivalu af Dürr og Horneman var hjerteskærende, og første hæfte i Hit Girl var lidt so-so, mest af alt fordi den var alt for kort – jeg ville gerne have mere med det samme, og den er virkelig visuelt flot. Længere anmeldelser af alle tre er på vej.

Kirke af Madeline Miller er et anmeldereksemplar fra Grønningen 1. Bogen havde jeg høje forventninger til, som desværre kun blev delvist indfriet – det er dog bestemt ikke en dårlig bog, og min anmeldelse kan læses lige her.

Den besatte konge (King of Scars #1) af Leigh Bardugo er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og den er et must read for alle fans af Grishaverse. Min anmeldelse kan læses lige her.

Ulvevilderen af Katherine Rundell er et anmeldereksemplar fra Loxodonta, og den var meget stemningsfuld og en barsk fornøjelse at læse. Min anmeldelse kan findes ligeher.

Alvilda forkæler mig med bogpakker fyldt med deres nyeste udgivelser, og jeg tog hul på en hel stak af dem i denne måned med en smuk julefortælling i Nøkkens jul fra Troldeliv-serien og Mortal Engines 1, som jeg nu er helt besat af og selvfølgelig er fortsat videre i serien med. Også de to første bøger i ASPE-serien af Mette Finderup har jeg nydt, ligesom de to første bøger i serien om Sally, Glen og Vilde Maxi af Kirsten Sonne Harild. Disse anmeldelser og mange flere er også lige på trapperne.

Har du læst noget godt denne måned? 😊

søndag den 29. september 2019

"Den besatte konge (King of Scars #1)" af Leigh Bardugo


Titel: Den besatte konge (King of Scars #1)   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, mens book sleeve og pin er gaver og derfor markeres som ”reklame”

Den besatte konge er endnu en bog i Leigh Bardugos berømte Grishaverse. Jeg har tidligere anmeldt Six of Crows-duologien og Tornenes sprog i samme univers lige her, her og her.

Befolkningen mærker forandringerne, efter at Nikolai er blevet konge som følge af begivenhederne i Grisha-trilogien, hvor han spillede en betydelig rolle. Et monster angriber en bondedreng, men han bliver reddet af Zoya, som også er en velkendt karakter fra den oprindelige trilogi. Monstret viser sig at være Kong Nikolai. Selvom Mørkningen er væk, har han dog ikke sluppet sit tag i landet, befolkningen og vores hovedpersoner, og han skaber stadig problemer.

Nina har mistet Mathias, og nu arbejder hun undercover for Kong Nikolai med at hjælpe grishaer til at flygte ud af landet. Nikolai har flere hemmeligheder at holde på - vigtigst af alt hans mere monstrøse side, men også et større projekt i Den Forgyldte Mose. Han er stadig plaget af det, som Mørkningen gjorde ved ham, mens Zoya forsøger at hjælpe ham til at bevare kontrollen.

Denne bog foregår efter borgerkrigens afslutning i Grisha-trilogien, så for kontekstens skyld er det nok en fordel at have læst de tre bøger inden denne, selvom den ikke er en direkte efterfølger, men derimod starten på en ny serie i samme univers. Også Nina fra Six of Crows er med, så det er ligeledes oplagt at læse de to bøger inden, selvom det ikke nødvendigvis er et krav for at kunne følge med i handlingen i Den besatte konge - det giver dog en god forståelse for baggrundshistorien, karaktererne og hele universet. Der er indimellem referencer, som gør, at det giver mest mening at have læst de øvrige bøger, men i princippet tror jeg godt, at det kan lade sig gøre uden, da det er en helt ny historie, og der bliver tegnet så skarpt et billede af karaktererne, uden at noget er direkte underforstået.

Historien fortælles skiftevis fra Nikolais, Zoyas og Ninas perspektiver, hvilket gør den yderst nuanceret. Skiftene i tempo er også veludførte med en passende balance mellem hæsblæsende kampscener og mere langsomme, strategiske og politiske diskussioner.

Som altid, når vi snakker om Bardugo, er der tale om en mørk og actionfyldt fortælling, hvor vold, død og ødelæggelse aldrig er langt væk, og hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Den dystre stemning løftes dog op af rappe replikker, morbid humor og stærke karakterer.

Denne fortsætter den vanlige Bardugo-stil, så hvis du var vild med Grisha-trilogien og Six of Crows-duologien og ikke kan få nok af Grishaverse, så er denne bog et helt ideelt og spændende gensyn med universet og flere af karaktererne med tilføjelser og introduktion af nye personer og problemstillinger.

Bardugo skriver som altid eminent, og karaktererne er som sædvanlig noget af det, der løfter bogen helt op til stjernerne. De er ikke guds bedste børn, men de anerkender deres fejl, så vi accepterer dem og vejer op for dem ved at have så interessante og nuancerede personligheder, at man ikke kan lade være med at lade sig fascinere af kampen mod både deres egne og verdens dæmoner og mørke sider.

Det har været en fornøjelse at være tilbage i det yderst stemningsfulde Grishaverse, og jeg glæder mig meget til næste bog i serien.



mandag den 16. september 2019

"Ulvevilderen" af Katherine Rundell


Titel: Ulvevilderen   Forfatter: Katherine Rundell   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Loxodonta
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Loxodonta

Jeg har tidligere læst ‘Den opdagelsesrejsende’ af samme forfatter, som jeg har anmeldt lige her.

Ulvevilderen foregår i Rusland, hvor ulve fanges og gives til rige mennesker, som tror på, at de bringer lykke. Men ulve er vilde dyr, og når det går op for menneskene, sender de ulvene til ulvevilderen, der som navnet antyder, skal lære dem at være vilde igen, inden de sættes tilbage i naturen.

Feodora bor i en hytte i skoven med sin mor, som netop er denne ulvevilder, og Feo er hendes lærling. Zarens soldater kommer og truer dem ved at forsøge at tvinge dem til at dræbe deres ulve med en løgnagtig undskyldning om, at ulvene er skyldige i drab på andre dyr, som tilhører Zaren.

Feo elsker sine tre ulve, Grå, Hvide og Sorte, som hun leger med og er opvokset sammen med. Hun har et særligt bånd til dem og trives bedre med dem end med mennesker, som hun ikke forstår eller føler sig tryg ved. Endnu en ulv kommer til, Ømfod, men denne gang må Feo vilde i hemmelighed af frygt for Rakov og soldaterne, der ligesom alle andre ser på ulve med had. I kraft deraf er det også sådan, de opfatter Feo og hendes mor, fordi de bor alene i skoven med ulvene.

Bogen tager os med på et storslået eventyr, og det er fantastisk at læse om Feos kærlighed til ulvene, som portrætteres som fascinerende, intelligente og smukke væsner. Feo er på mange måder lige så vild som sine firbenede følgesvende, og ligesom dem, bør hun ikke tæmmes af menneskene. Hun bliver venner med Ilja, en soldat på hendes egen alder, som ellers skulle have arresteret hende og dræbt hendes ulve, inden hun fik talt ham fra det.

Ruslands ubarmhjertige og snedækkede natur er den perfekte kulisse til historien, og den beskrives malerisk som både vintermagisk og eventyrlig uden at være overnaturlig. Historien er på mange måder lige så barsk som det landskab, den foregår i, og samtidig er det en meget stemningsfuld fortælling med temaer såsom venskab, kærlighed til dyr, loyalitet, magtkampe og politik, idet de på deres egen måde gør oprør og starter en revolution imod Zaren og soldaterne.

Det er også en coming of age-historie, hvori Feo går fra at se verden gennem et uskyldigt barnesinds øjne til at opdage, at verden ikke kun er et rart sted, og hun bliver tvunget til at blive voksen og tage ansvar for at overleve. Det er en meget klassisk opbygning, hvor hovedpersonen starter med at leve et afsondret liv, som pludselig bliver afbrudt og vendt på hovedet af udefrakommende ondskab, så den indtil nu trygge barndom når til ende for at blive afløst af en rejse ud i det ukendte og en kamp for overlevelse med en god portion mod og nye venskaber til følge.

Bogen er spændende og velskrevet - jeg var fanget fra start til slut, men slutningen blev måske alligevel en anelse forhastet til min smag. Jeg havde forventet en mere grand finale, som desværre udeblev. Alt blev dog rundet rigtig fint af, men på meget lidt plads i forhold til hvad andre scener i løbet af bogen eksempelvis fylder, hvilket får det til at føles som en lidt brat og pludselig afslutning på en ellers virkelig fascinerende historie – men det er også det eneste, jeg har at udsætte på den, så alt i alt er den yderst anbefalelsesværdig.


torsdag den 12. september 2019

"Kirke" af Madeline Miller


Titel: Kirke   Forfatter: Madeline Miller   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Grønningen 1
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1
Denne bog florerede overalt på bookstagram for noget tid siden, og jeg havde grundet hypen virkelig glædet mig til at læse den - så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den skulle være et af mine næste læseprojekter, da den blev oversat til dansk i denne smukke udgave.

Kirke er datter af Helios og dermed beslægtet med titaner og guder. Hun føler sig forkert og drømmer om et bedre liv. Prometheus bliver straffet for at hjælpe de dødelige, og Kirke viser ham omsorg. Hun begynder også at omgås dødelige - Glaukos, som hun forelsker sig i, men ikke kan få, fordi han ikke er en gud – og han ender med at knuse hendes hjerte og dermed for alvor at sætte gang i begivenhederne.

Hele sit liv har Kirke fået at vide af sin familie, at hun ikke er god nok. Kærlighed og jalousi driver hende til at udøve trolddom, og hun opdager kræfter, som hun ikke anede, at hun havde. Som straf forvises hun til en øde ø, Aiaia, hvor hun lærer at klare sig selv. Hun er en stærk kvindeskikkelse, der trodser normer og forventninger, selvom en stor del af hendes liv egentlig er fyldt med elendighed og er både trist, ensomt og ulykkeligt.

Heksekraften giver hende dog en magt og et formål, som hun aldrig har haft før, og hun bruger den magt til at sørge for, at ingen gør hende ondt igen. Og så en dag kommer Odysseus til hendes ø.

Der tages fat i mange velkendte, græske myter, som er vævet ind i historien, så det bliver en slags genfortælling med nutidige og feministiske undertoner, og det hele hænger sammen på kryds og tværs med Kirke viklet ind på den ene eller anden måde. Jeg har altid været fascineret af mytologi, og særligt græsk mytologi, men det er samtidig komplekst og lidt indviklet. Jeg synes dog langt hen ad vejen, at bogen gør et godt stykke arbejde for, at læseren kan følge med i, hvem der er hvem - deres indbyrdes relationer og tilhørsforholdene mellem titaner, olymper, naiader, nymfer, dryader, oreader, furier, dødelige og så videre. I starten må jeg indrømme, at det var en smule svært at finde rundt i – jeg ved ikke, om det bare er mig, men den slags bliver hurtigt lidt abstrakt for mig, og jeg vil så gerne forstå det hele på én gang. Der var dog mange navne og steder, der gav genklang efter tidligere gange, hvor jeg er stødt på græsk mytologi, og selve Kirkes historie er også langt hen ad vejen medrivende og rørende.

Måske det var skrivestilen, jeg ikke helt kunne forene mig med, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor jeg havde lidt svært ved at komme igennem bogen. Den var ikke hverken kedelig eller dårligt skrevet, men jeg havde slet ikke den der følelse af, at jeg bare ikke kunne slippe den. Selvom det er en dybt tragisk og personlig beretning, følte jeg mig lidt distanceret fra Kirke og handlingen, fordi det hele foregår over et enormt tidsspænd, hvor der fortælles både meget og ingenting i kortere episoder.

Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, gik det lidt bedre, og historien fangede mig mere, for der er ingen tvivl om, at det er en spændende og fascinerende fortælling, og det var interessant at dykke dybere ned i græsk mytologi, for det er primært det, bogen beskæftiger sig med sammen med filosofiske spørgsmål og interessante tanker.

Jeg har lidt en blandet oplevelse, og kan dog stadig ikke slippe følelsen af, at der måske er noget, jeg har misforstået eller overset, en dybere mening, som jeg ikke helt kan finde ned til – men bogen gjorde ikke så stort et indtryk på mig, som den åbenbart har gjort på andre – det kan også bare være smag og behag, men jeg synes som regel, at hype og bestsellertitler rammer plet. Jeg kan sagtens se en lang række kvaliteter, og det er absolut ikke en dårlig bog, men hvis jeg ikke allerede vidste, at den var en utrolig hypet bestseller, ville jeg ud fra min egen oplevelse med den nok ikke have udråbt den som sådan – for mig var det en ganske fin læseoplevelse, men desværre ikke noget, der blæste mig omkuld. Forstået på den måde, at jeg nød den og er glad for, at jeg har læst den, men det er ikke blevet en ny favorit, som jeg havde håbet, at det ville.

Til gengæld filmatiserer HBO bogen som miniserie, og den tænker jeg, at jeg skal se – det kan være, at den kan give mig en anden forståelse for historien og hypen.


fredag den 6. september 2019

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane


Titel: Kaldet fra Galathea (Awen #1)   Forfattere: Nathali og Bettina Liane   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en ny dansk fantasyserie skrevet af mor og datter, Nathali og Bettina Liane. Det er én af de danske udgivelser, som jeg har set allermest frem til dette efterår, og jeg har glædet mig i flere måneder, siden jeg første gang blev præsenteret for den til en hyggelig bloggerbrunch hos forlaget.

Bogen handler om Aia og hendes tvillingebror Peter. Den foregår i vores tid, men med islæt af en svunden tid takket være hovedpersonernes opvækst i en fornem slægt på et århundreder gammelt slot, hvor de stadig puster liv i traditionerne og afholder overdådige baller, hvor Aia og Peter føler sig uønskede af størstedelen af resten af familien.

Historien tager for alvor fart, da en magisk kuffert dukker op med deres navne på og indeholdende to billetter. De drager afsted, og kufferten viser vej til Galathea - et enormt skib, der er et fascinerende sted med en helt fortryllende stemning og særlige beboere. Disse, inklusive Aia og Peter, bliver uddannet til vogtere i løbet af fem år, hvor de ikke må have kontakt til deres familie, men derimod skal leve i en helt anden dimension, end de er vokset op i. På Galathea får de både nye venner og fjender samt opdager kræfter, som de ikke anede, at de besad. Tvillingerne skal forene sig med et skræmmende indre mørke samt endnu en gang følelsen af at være anderledes.

Galathea er en slags magisk kostskole, der rejser og navigerer gennem et detaljemættet og farverigt univers af magi og parallelle verdener. Verdensopbygningen er udførlig og imponerende, og man får forklaringer og svar på mange interessante ting i forhold til regler, baggrundshistorie, teori, magi og systemer - det hele virker struktureret og gennemtænkt, hvilket er en fornøjelse for den nysgerrige læser, der ønsker at gå i dybden med et univers og have tingene til at give mening fra start. Det er rart, at vi som læsere bliver taget med i så meget af dagligdagen og undervisningen på Galathea, og dermed kan suge til os af oplysninger og viden.

Inspirationskilderne er tydelige, men forfatterne har samtidig formået at skabe noget unikt og originalt, der er helt sit eget. Jeg startede ud med sådan en følelse af, at det her udvikler sig i en virkelig spændende og storslået retning helt fra begyndelsen med familiehemmeligheder, mystik, ildevarslende, verdensomspændende katastrofer og action i bedste, eventyrlige fantasystil. Dette blev i dén grad bekræftet, da det positive førstehåndsindtryk fortsatte, helt indtil sidste side var vendt.

Fortællingen er smukt skrevet. Samarbejdet mellem de to forfattere virker til at have fungeret perfekt, for der er ingen tydelig skillelinje mellem, hvem der har skrevet hvad - det hele smelter sammen og er både sprogligt veludført, sanseligt og intelligent uden at blive overfladisk eller prætentiøst. Skrivestilen rammer plet og passer bare rigtig fint til karakterer og handling, og der var en tilpas balance mellem forudsigelighed og overraskelser, der fik siderne til at flyve forbi.

Bogen rummer også virkelig flotte grafiske detaljer, som er værd at bemærke i form af først forsiden, bogryggen, kortet og kapitelsiderne, der gør hele oplevelsen utroligt gennemført.

Denne er noget af den bedste danske fantasy, jeg nogensinde har læst. Her har vi at gøre med fantasy af internationalt format, som absolut kan konkurrere med store fantasyudgivelser fra udlandet. Jeg nød i hvert fald at læse bogen og lagde den kun modvilligt fra mig. Jeg er meget imponeret og kan slet ikke vente på fortsættelsen, for jeg har et væld af spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på, så det kan næsten kun gå for langsomt.


tirsdag den 3. september 2019

Månedens læsning: August 2019


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra forlagene Turbine og Aronsen
I august blev det til hele 12 læste bøger – endnu en gang en god blanding af alt muligt forskelligt og overvejende gode læseoplevelser.

Lad os starte med månedens skuffelse, for at få negativiteten ud af verden først. Slammed er Colleen Hoovers debutroman, og da jeg normalt er kæmpe fan af alt, hvad hun skriver, var jeg nødt til at læse denne serie også. Første bog, Slammed var god. Anden bog, Point of Retreat var okay, men tredje bog, This Girl var én stor, unødvendig skuffelse, som ikke engang kunne reddes af, at den var skrevet af Colleen Hoover. I bund og grund skete der intet i bogen – hovedpersonerne genfortæller episoder fra den første bog og kommenterer på dem undervejs, og det var tæt på at være en kamp at komme igennem, hvilket er så ærgerligt.

Jeg afsluttede The Lunar Chronicles af Marissa Meyer med Winter, som var mindst lige så god som de øvrige bøger i serien – nu mangler jeg kun at læse novellesamlingen Stars Above for at være helt færdig med universet.

Også indenfor YA-kategorien hørte jeg Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins og 99 Days af Katie Cutogno som lydbøger. Jeg var ærlig talt lidt skuffet over hele Stephanie Perkins’ trilogi, men jeg mistænker, at det kan have noget med den danske lydbogsoplæser at gøre, for hun fik alle karaktererne til at lyde ens på en irriterende, teenageforkælet måde, som jeg ikke helt kunne arbejde med. Så jeg tror, at jeg vil få en bedre oplevelse ved engang at genlæse de fysiske udgaver af bøgerne på engelsk. 99 Days havde en meget bedre oplæser, og jeg var meget mere fanget af historien, selvom jeg overhovedet ikke var enig i mange af de valg, som hovedpersonen traf.

Jeg læste også de tre første bøger i A Series of Unfortunate Events-serien af Lemony Snickett, som jeg glæder mig til at fortsætte med – der er alligevel 13 bøger i alt, så jeg har mange eventyr til gode endnu.

Am I Ugly? af Michelle Elman købte jeg, da jeg gerne ville læse mere indenfor Body Positivity, og den var god, men mere en selvbiografi end en egentlig bog om Body Positivity. Jeg er fortsat med Megan Jayne Crabbes Body Positive Power, og den er lige præcis, hvad jeg har ledt efter, men mere om det i næste måneds opsamling.

Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane er et anmeldereksemplar fra Turbine, og det er noget af den bedste danske fantasy, jeg nogensinde har læst. Min anmeldelse er på vej og kommer lidt tættere på bogens udgivelsesdato.

Tatovøren fra Auschwitz af Heather Morris er et anmeldereksemplar fra Aronsen, og min anmeldelse kan læses lige her. Meget anbefalelsesværdig bog om overlevelse under Anden Verdenskrig.

Har du læst noget godt i august? 😊