søndag den 29. september 2019

"Den besatte konge (King of Scars #1)" af Leigh Bardugo


Titel: Den besatte konge (King of Scars #1)   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, mens book sleeve og pin er gaver og derfor markeres som ”reklame”

Den besatte konge er endnu en bog i Leigh Bardugos berømte Grishaverse. Jeg har tidligere anmeldt Six of Crows-duologien og Tornenes sprog i samme univers lige her, her og her.

Befolkningen mærker forandringerne, efter at Nikolai er blevet konge som følge af begivenhederne i Grisha-trilogien, hvor han spillede en betydelig rolle. Et monster angriber en bondedreng, men han bliver reddet af Zoya, som også er en velkendt karakter fra den oprindelige trilogi. Monstret viser sig at være Kong Nikolai. Selvom Mørkningen er væk, har han dog ikke sluppet sit tag i landet, befolkningen og vores hovedpersoner, og han skaber stadig problemer.

Nina har mistet Mathias, og nu arbejder hun undercover for Kong Nikolai med at hjælpe grishaer til at flygte ud af landet. Nikolai har flere hemmeligheder at holde på - vigtigst af alt hans mere monstrøse side, men også et større projekt i Den Forgyldte Mose. Han er stadig plaget af det, som Mørkningen gjorde ved ham, mens Zoya forsøger at hjælpe ham til at bevare kontrollen.

Denne bog foregår efter borgerkrigens afslutning i Grisha-trilogien, så for kontekstens skyld er det nok en fordel at have læst de tre bøger inden denne, selvom den ikke er en direkte efterfølger, men derimod starten på en ny serie i samme univers. Også Nina fra Six of Crows er med, så det er ligeledes oplagt at læse de to bøger inden, selvom det ikke nødvendigvis er et krav for at kunne følge med i handlingen i Den besatte konge - det giver dog en god forståelse for baggrundshistorien, karaktererne og hele universet. Der er indimellem referencer, som gør, at det giver mest mening at have læst de øvrige bøger, men i princippet tror jeg godt, at det kan lade sig gøre uden, da det er en helt ny historie, og der bliver tegnet så skarpt et billede af karaktererne, uden at noget er direkte underforstået.

Historien fortælles skiftevis fra Nikolais, Zoyas og Ninas perspektiver, hvilket gør den yderst nuanceret. Skiftene i tempo er også veludførte med en passende balance mellem hæsblæsende kampscener og mere langsomme, strategiske og politiske diskussioner.

Som altid, når vi snakker om Bardugo, er der tale om en mørk og actionfyldt fortælling, hvor vold, død og ødelæggelse aldrig er langt væk, og hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Den dystre stemning løftes dog op af rappe replikker, morbid humor og stærke karakterer.

Denne fortsætter den vanlige Bardugo-stil, så hvis du var vild med Grisha-trilogien og Six of Crows-duologien og ikke kan få nok af Grishaverse, så er denne bog et helt ideelt og spændende gensyn med universet og flere af karaktererne med tilføjelser og introduktion af nye personer og problemstillinger.

Bardugo skriver som altid eminent, og karaktererne er som sædvanlig noget af det, der løfter bogen helt op til stjernerne. De er ikke guds bedste børn, men de anerkender deres fejl, så vi accepterer dem og vejer op for dem ved at have så interessante og nuancerede personligheder, at man ikke kan lade være med at lade sig fascinere af kampen mod både deres egne og verdens dæmoner og mørke sider.

Det har været en fornøjelse at være tilbage i det yderst stemningsfulde Grishaverse, og jeg glæder mig meget til næste bog i serien.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar