mandag den 16. september 2019

"Ulvevilderen" af Katherine Rundell


Titel: Ulvevilderen   Forfatter: Katherine Rundell   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Loxodonta
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Loxodonta

Jeg har tidligere læst ‘Den opdagelsesrejsende’ af samme forfatter, som jeg har anmeldt lige her.

Ulvevilderen foregår i Rusland, hvor ulve fanges og gives til rige mennesker, som tror på, at de bringer lykke. Men ulve er vilde dyr, og når det går op for menneskene, sender de ulvene til ulvevilderen, der som navnet antyder, skal lære dem at være vilde igen, inden de sættes tilbage i naturen.

Feodora bor i en hytte i skoven med sin mor, som netop er denne ulvevilder, og Feo er hendes lærling. Zarens soldater kommer og truer dem ved at forsøge at tvinge dem til at dræbe deres ulve med en løgnagtig undskyldning om, at ulvene er skyldige i drab på andre dyr, som tilhører Zaren.

Feo elsker sine tre ulve, Grå, Hvide og Sorte, som hun leger med og er opvokset sammen med. Hun har et særligt bånd til dem og trives bedre med dem end med mennesker, som hun ikke forstår eller føler sig tryg ved. Endnu en ulv kommer til, Ømfod, men denne gang må Feo vilde i hemmelighed af frygt for Rakov og soldaterne, der ligesom alle andre ser på ulve med had. I kraft deraf er det også sådan, de opfatter Feo og hendes mor, fordi de bor alene i skoven med ulvene.

Bogen tager os med på et storslået eventyr, og det er fantastisk at læse om Feos kærlighed til ulvene, som portrætteres som fascinerende, intelligente og smukke væsner. Feo er på mange måder lige så vild som sine firbenede følgesvende, og ligesom dem, bør hun ikke tæmmes af menneskene. Hun bliver venner med Ilja, en soldat på hendes egen alder, som ellers skulle have arresteret hende og dræbt hendes ulve, inden hun fik talt ham fra det.

Ruslands ubarmhjertige og snedækkede natur er den perfekte kulisse til historien, og den beskrives malerisk som både vintermagisk og eventyrlig uden at være overnaturlig. Historien er på mange måder lige så barsk som det landskab, den foregår i, og samtidig er det en meget stemningsfuld fortælling med temaer såsom venskab, kærlighed til dyr, loyalitet, magtkampe og politik, idet de på deres egen måde gør oprør og starter en revolution imod Zaren og soldaterne.

Det er også en coming of age-historie, hvori Feo går fra at se verden gennem et uskyldigt barnesinds øjne til at opdage, at verden ikke kun er et rart sted, og hun bliver tvunget til at blive voksen og tage ansvar for at overleve. Det er en meget klassisk opbygning, hvor hovedpersonen starter med at leve et afsondret liv, som pludselig bliver afbrudt og vendt på hovedet af udefrakommende ondskab, så den indtil nu trygge barndom når til ende for at blive afløst af en rejse ud i det ukendte og en kamp for overlevelse med en god portion mod og nye venskaber til følge.

Bogen er spændende og velskrevet - jeg var fanget fra start til slut, men slutningen blev måske alligevel en anelse forhastet til min smag. Jeg havde forventet en mere grand finale, som desværre udeblev. Alt blev dog rundet rigtig fint af, men på meget lidt plads i forhold til hvad andre scener i løbet af bogen eksempelvis fylder, hvilket får det til at føles som en lidt brat og pludselig afslutning på en ellers virkelig fascinerende historie – men det er også det eneste, jeg har at udsætte på den, så alt i alt er den yderst anbefalelsesværdig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar