Titel:
Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling #2) Forfatter:
Erika Johansen Udgivelsesår: 2017 (org. 2015)
Forlag: People’s Press
Bogen
er et anmeldereksemplar fra People’s Press
Dette er anden bog i trilogien om Dronningen af Tearling. Første bog var blandt de absolut bedste
bøger jeg læste sidste år, og min anmeldelse af den kan læses lige her. Derfor
har jeg også ventet med længsel på denne efterfølger, men besluttede i sidste
øjeblik at genlæse etteren inden påbegyndelsen på toeren for at have alle detaljer
i frisk erindring. Det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde, for der er en
del at holde styr på. Ikke nok med, at Dronningen
af Tearling absolut tåler en genlæsning, så tror jeg heller ikke, at
læseoplevelsen ved bog to er helt den samme, hvis man ikke husker præcis hvem
der er hvem, og hvordan alting hænger sammen, for der gives sjældent
forklaringer i efterfølgeren, hvor det forventes, at man husker det.
Bogen springer tilbage i handlingen med det samme.
Efter effektivt at have sat en stopper for slaveforsendelserne og på den måde
åbent udfordret Den Røde Dronning ved at bryde Mortertraktaten, må Kelsea nu
tage konsekvenserne og forberede sig på den uundgåelige invasion af Tearling. Hun
står endnu en gang over for svære militærstrategiske beslutninger, men bruger
som sædvanlig sin logik, fornuft og gode hjerte i sin fortsatte kamp for
retfærdighed, menneskerettigheder, feminisme, seksuel frihed, religionsfrihed,
ret til lærdom og bøger – alt i alt et mere frit samfund.
Historien tager en uventet drejning, da vi bliver
introduret til Lily, som lever i et tyrannisk forhold med sin mand Greg i tiden
umiddelbart inden Udvandringen, som Kelsea ser i en trancelignende tilstand.
Lily gør oprør i det små, og drømmer i al hemmelighed om et bedre liv. Hele
handlingen har ellers hidtil udspillet sig i det middelalderlige, dystopiske
fremtidsunivers i Tearling, hvor al teknologi og videnskab var gået tabt under
Udvandringen. Lilys verden er dog et dystopisk fremtids New York, lidt tættere
på vores nutid end Tearling, med et strejf af sci-fi elementer, som jeg slet
ikke havde set komme i denne fortælling. Gennem Lily besvares alle spørgsmål om
tiden op til Udvandringen.
Jeg kan godt lide, at man følger så mange forskellige
karakterers perspektiver og lærer dem grundigt og detaljeret at kende, når
hovedhistorien indimellem viger for deres baggrundshistorier. Det giver en
dybere forståelse både for deres individuelle historie, men også mere
overordnet for Tearlings historie. På den måde får man et skarpt indblik og
ekstra dimension til fortællingen, i stedet for udelukkende at følge Kelsea.
Ikke alle karakterer er lige sympatiske, de har alle mere eller mindre
usympatiske træk, men fælles for dem er, at de alle er virkelig interessante
personligheder med deres egne hemmeligheder, som ikke kun er sort/hvide eller
gode/onde, men meget nuancerede, ligesom Kelsea også selv er.
Bogen er gennemsyret af politik og magi og sporadisk action.
Den er mørk og twisted, med skildringen af et trøstesløst samfund som Kelsea må
styre med hård hånd, hvilket virker helt ukarakteristisk for en 19-årig pige,
men hun er alles håb om en bedre fremtid. Kelsea er en fantastisk hovedperson,
som er både stærk, sej og modig på trods af sine usikkerheder. Hun er et forbillede,
for selvom hun ikke er perfekt, kæmper hun og erkender sine fejl og grimme
personlighedstræk.
På trods af, at tempoet ikke konstant er højt, er
bogen alligevel utroligt spændende. Magtspillet er intenst og interessant og
derudover er der masser af mystik og uforudsigelighed. Den er meget anderledes
end første bog, mest på grund af Lily, men alligevel fuldt ud på højde med.
Forskellen på Lilys og Kelseas kapitler er så markant, at det næsten er som at
læse to forskellige bøger og sammenhængen er ikke tydelig lige med det samme.
Man får svar på mange spørgsmål fra første bog, men sidder tilbage med mindst
lige så mange, som forhåbentlig bliver besvaret i sidste og afsluttende bog.
Det er sjældent, at et fiktivt univers og en
fortælling optager mig i en grad, som Dronningen
af Tearling har gjort. Det er så gennemført og detaljeret en historie, som
sætter dybe spor. Det er en perfekt blanding af fantasy og dystopi, med både
mere og mindre diskrete politiske budskaber, og det er virkelig imponerende udført.
Det er hurtigt blevet en af mine absolutte
yndlingsbogserier og jeg kan slet ikke vente med at funde ud af, hvordan
trilogien ender!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar