onsdag den 12. juli 2017

"Alt for tæt på" af Abbi Glines


Reklame
Titel: Alt for tæt på (org. Never Too Far)   Forfatter: Abbi Glines   Udgivelsesår: 2017 (org. 2013)   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Dette er anden del af Rosemary Beach serien. Første del, Alt for mange hemmeligheder, har jeg anmeldt lige her. Jeg var ikke specielt begejstret for første bog, da der var en del irritationsmomenter for mig, men jeg var alligevel nysgerrig efter at finde ud af, hvad der videre skulle ske med Blaire og Rush. Desværre var Alt for tæt på heller ikke rigtigt min kop te.

Historien fortsætter, efter endelig at have fået afsløret den helt store hemmelighed i første bog (som efter min mening var en masse unødigt drama og antiklimaks). Blaire er flygtet fra Rosemary Beach og ikke mindst Rush og sin far, hjem til Alabama, hvor hun forsøger at komme videre, hvilket selvfølgelig er umuligt, da det viser sig, at hun er gravid med Rushs barn. Et trekantsdrama truer, da hun er taget tilbage til sin ex, Cain.

I denne bog skifter fortælleren for hvert kapitel mellem Blaire og Rush, hvilket jeg egentlig godt kunne lide. Man lærer Rush bedre at kende og får en lidt bedre forståelse for, hvad der foregår i hans hoved, men det gør ham desværre ikke specielt meget mere sympatisk. Karaktererne opfører sig alle stadig umodent og overdramatisk, og jeg fristes næsten til at kalde det lidt sæbeobera agtigt. I bund og grund er det bare mere af alt det, jeg ikke brød mig om fra bog et, hvilket er rigtig ærgerligt.

Der bliver lagt utroligt meget vægt på, at Blaire tilsyneladende har det virkelig hårdt, men samtidig nægter hun at tage imod al den hjælp hun bliver tilbudt, på trods af at alle står på spring for at adlyde hendes mindste vink og jeg havde virkelig svært ved at forstå, hvordan man kan være så stædig og dum, og nægte at se hvad der er lige foran én. Det hele går stadig meget op i at alle andre end ’stakkels’ Blaire er stinkende rige, mens hun nærmest ikke har råd til at eksistere, selvom hun egentlig har masser af alletiders muligheder for at få et godt liv, som hun nægter at se.

Måden bogen er skrevet på, fungerede desværre heller ikke for mig. Klichéen ’show, don’t tell’ burde forfatteren have taget til sig. Der er alt for meget tankemylder, og det er ofte de samme tanker, der bare går i ring, omkring alle deres usikkerheder, samt hvordan de forsøger at overbevise sig selv om, at de tager fornuftige beslutninger, når de i virkeligheden gør det stik modsatte – der er en grund til, at man tænker de ting og ikke siger dem højt, derfor fungerer en hel bog fyldt med dem altså heller ikke. Blaire og Rush er på ingen måder realistiske i forhold til deres liv og løsninger på deres problemer, og man har sådan lyst til at bede dem om at vågne op fra deres selvoptagethed.

Hvis man ser bort fra hvor meget karaktererne irriterer mig, så er denne bog desværre også handlingsmæssigt en del kedeligere end første bog, som trods alt havde spændingen ved den store hemmelighed til at drive historien fremad. Her kender vi hemmeligheden, og den eneste ’spænding’ opstår i forbindelse med Blaires graviditet, som hun ikke fortæller Rush om.

Jeg kan slet ikke relatere til hverken handling eller karakterer, hvilket som regel ikke er noget problem for mig med bøger. Problemet her er dog, at jeg ikke synes at forfatteren formår at give læseren forståelse eller sympati for historien eller karaktererne og deres opførsel. Det fungerer desværre ikke. Usympatiske karakterer og en urealistisk historie er helt fint hvis det er dét, der er meningen med historien, men det virker ikke som om, at det er et bevidst valg fra forfatterens side. Målet virker til at have været en realistisk, romantisk historie, hvor man som læser skal sidde og ønske at være Blaire og have lyst til at være sammen med Rush og bo i Rosemary Beach. Desværre er der skudt helt forbi målet.


Alt for tæt på tilføjer ikke noget nyt til historien, udover at Blaire nu er gravid. Alle karaktererne er fuldstændig ens, og selv den nye karakter, Cain, som ellers skulle forestille at være helt anderledes, kan man ikke skelne fra alle de andre, som heller ikke tænker en eneste selvstændig eller original tanke. Handlingen er om muligt endnu mere overfladisk, og fokuset er stadig penge, sex og ligegyldige, barnlige intriger. Man kan argumentere for, at jeg burde have vidst hvad jeg gik ind til, eftersom bogen befinder sig indenfor New Adult genren, og selvom der er mange bøger indenfor genren, som er præcis som Rosemary Beach bøgerne (og som mange andre finder fantastiske, deres popularitet taget i betragtning), så findes der altså også mange andre fantastiske New Adult bøger derude, som er meget bedre skrevet, hvor handlingen giver mening, og jeg ikke har lyst til at råbe af karaktererne at de skal tage sig sammen. Jeg må nok bare erkende, at lige denne serie desværre ikke er noget for mig, men derfor kan den sagtens være det for andre. Det er helt sikkert en smagssag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar