søndag den 18. marts 2018

"For evigt" af Monica Murphy



Titel: For evigt   Forfatter: Monica Murphy   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo

For evigt er fortsættelsen til Mere end venner, og afslutter historien om Amanda og Jordan. Første bog har jeg anmeldt lige her.

Jordan knuste Amandas hjerte, men er fast besluttet på at vinde hende tilbage, selvom han bekræftede hver eneste fordom hun havde om ham. Jordan er nærmest besat, og kan ikke tænke på andet end Amanda. Hun savner tydeligvis også ham, men han prøver at glemme hende ved at fokusere 100% på football og overbevise sig selv om, at han ikke behøver andre end sig selv, og han lader aldrig nogen komme for tæt på.

Der er mere af Jordans synsvinkel i denne bog, og det er egentlig meget fint at få hans perspektiv og se tingene gennem hans øjne også. Desværre drukner det fra begge sider i lidt for meget selvmedlidenhed, hvilket også var et af mine kritikpunkter i første bog. Der kan naturligvis argumenteres for, at karaktererne ikke er så gamle, og at den umodne opførsel bør forventes, men alligevel burde de være gamle nok til at tage ansvar for deres handlinger og hvad de gør ved andre mennesker, samt hvilke hjerter de knuser undervejs, men det er de desværre ikke. Der er for meget klynk, usikkerhed, umodenhed og dumme valg, der leder til unødigt drama, som ikke engang er rigtigt dramatisk, men alligevel bliver blæst ud af proportioner. Måske har jeg bare glemt, hvordan det er at være teenager? Endnu en gang kommer jalousi, stolthed og usikkerhed i hvert fald i vejen for alt hvad karaktererne drømmer om. I virkeligheden ville bogen ikke være ret meget uden dette såkaldte drama, men det siger måske også en del om den.

Det er young adult uden de store armbevægelser, hvis man kan sige det sådan, og jeg savnede virkelig noget mere dybde. Der er intet overnaturligt, ingen der er dødeligt syge, eller slås med decideret mental illness. Der er ingen diversity eller politiske budskaber. Den slags bøger skal der selvfølgelig også være plads til i litteraturen, men her falder det desværre til jorden. Det er dagligdagsscenarier, hvor karakterernes største bekymring er lidt for typiske forældreproblemer (dermed ikke sagt, at den slags ikke skal tages seriøst eller kan være alvorligt, men de er ikke engang omdrejningspunktet i historien, de eksisterer bare i baggrunden uden at få en plads, hvor det rigtigt betyder noget) og derudover hvorvidt deres teenagecrush nu også kan lide dem og hvem der har kysset hvem. Den slags dybt trivielle ting kan man også have brug for at læse om engang imellem, men det følte jeg altså ikke, at jeg havde i denne omgang, eller at bogen for den sags skyld gjorde dem interessante nok til at udfylde pladsen på siderne.

For evigt er en kort lille bog på kun lidt over 220 sider, men den er desværre så ensformig og forudsigelig, at den kunne have været endnu kortere, for handlingen kører bare i ring. Det er desværre nok bare ikke en skrivestil eller historie for mig, og selvom første bog egentlig var okay, hvis jeg så bort fra de ting, der irriterede mig, så havde jeg ved denne meget svært ved at abstrahere fra det, fordi det bare ikke blev bedre, og jeg endte med at rulle øjne ad næsten hver eneste ting der skete eller blev sagt.

Det er muligt, at teenagere i 12-13 års alderen ville synes om bogen, for de har nok større chance for at connecte med karaktererne eller nikke genkendende til ’problematikkerne,’ end jeg havde (og her snakker vi karakterer på 16-17 år, som ikke opfører sig som sådan). Det er ikke fordi man skal sætte forlaget i bås som new adult forlag, men dette forsøg på young adult ramte desværre ved siden af. Det er virkelig ærgerligt, for denne bog og dens forgænger er så langt under det generelt høje niveau, som jeg ellers synes har kendetegnet Flamingos øvrige udgivelser.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar