søndag den 30. december 2018

"Afsløring (Mørkt stof #2)" af Teri Terry



Titel: Afsløring (Mørkt stof #2)   Forfatter: Teri Terry   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i den postapokalyptiske trilogi Mørkt stof. Jeg var vildt begejstret for første bog, Nedtælling, som jeg har anmeldt lige her. Jeg har derfor glædet mig helt vildt til at fortsætte eventyret med Kai, Shay og Callie. Hvis du endnu ikke har læst første bog, så vent med at læse denne anmeldelse af toeren, for at undgå spoilers.

Epidemien hærger fortsat med en dødsrate på 95%, og de 5% overlevende er jaget vildt, da man frygter, at de har fået særlige evner. Det er en regulær heksejagt og ’os mod dem’ tilstande, der hersker, fyldt med konspirationsteorier og massehysteri – præcis som man ville forvente i den virkelig verden ved sådan en situations undtagelsestilstand. På den måde er bogen og beskrivelserne meget realistiske og troværdige, og de skildrer folks reaktioner og samfundets frygt helt perfekt.

Kai og Shay blev adskilt, da hun meldte sig selv til myndighederne. Shay tror, at hun er smittebæreren. Men i virkeligheden er det Callie, selvom hun er et slags spøgelse. Kapitlerne fortælles skiftevis af Shay, Kai og Callie. Shay var den eneste, der kunne se og høre Callie, men andre smittede og døende kan også. Hun følger efter sin bror Kai i hans søgen efter Shay. Så vores hovedpersoner er delt i to grupperinger, og dermed får vi fortalt handlingen og begivenhederne fra to forskellige steder, som tilføjer nye karakterer og skæbner undervejs, hvilket gør historien endnu mere interessant.

Denne fortsættelse er lige så god og spændende som første bog. Der er fart på, og det er nervepirrende med den helt rette mængde mørke og sælsomme dommedagsstemning. Ting hænger sammen og personer er forbundne på kryds og tværs, så det er svært helt at gennemskue, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, hvem man kan stole på, og hvilken rolle de spiller hver især i det store hele. Der tegnes et meget nuanceret billede. Callie er god, men bliver drevet af vreden og uretfærdigheden over den tilstand hun befinder sig i og meningsløsheden ved denne dræbende, menneskeskabte epidemi, så hun vil have hævn.

Det er på mange måder en helt klassisk, postapokalyptisk overlevelseshistorie, men alligevel med originale vinkler, der krydrer den med sci-fi og videnskabelige teorier. Det er samtidig en rejse rundt i Storbritannien for at komme til bunds i, hvad der foregår og ikke mindst at overleve, og de møder mange forskellige skæbner på deres vej.

Bogen her kom med nogle chokerende svar og stillede samtidig nye spørgsmål, som jeg glæder mig til at få svar på i tredje og sidste bind i trilogien.



lørdag den 29. december 2018

"Mitfordmordene - Mysteriet på Asthall Manor" af Jessica Fellowes



Titel: Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor   Forfatter: Jessica Fellowes   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Dette er første bog i en planlagt serie, der tager udgangspunkt i seks mordgåder fra virkelighedens London i 1920’erne, som aldrig blev opklaret. Det gør de dog i disse bøger, om end det er fiktive opklaringer på ægte mordsager, hvilket er et interessant koncept.

The roaring twenties sætter altid en fascinerende scene i bøger, og denne er ingen undtagelse. Historien foregår lige efter første verdenskrig, hvilket samfundet på dette tidspunkt stadig er præget af. Der var helt andre normer, etiketter og problemstillinger dengang med socialt hierarki, fattigdom og triste skæbner, men på samme tid er meget af det også tidløst og universelt, og vi følger folk fra alle samfundslag – inklusive det finere borgerskab med dertilhørende drama og intriger. Alt dette sætter tonen for bogen, som nok ikke kunne have foregået på samme måde i dag. Skrivestilen er samtidig typisk britisk, hvilket også bidrager til hele stemningen omkring historien.

Florence Nightingale Shore ses sidste gang i live, da hun stiger på et tog i London, og dette bliver startskuddet til mysteriet. Vores hovedperson Louisa bor sammen med sin mor og sin modbydelige onkel under trange kår. Hun beslutter sig for, at hun er nødt til at gøre noget for at slippe væk fra elendigheden og ikke mindst onklen, der vil sælge hende til mænd for at slippe ud af sin egen gæld. Derfor griber hun straks muligheden, da hun hører, at stillingen som barnepige hos Mitfordfamilien er ledig. Hendes kontrollerende onkel forsøger dog at forpurre planerne, men det lykkes hende ved hjælp af snilde at undslippe og tage det brev tilbage, som han har stjålet fra hende, der lover hende en lysere fremtid hos familien Mitford på Asthall Manor.

Man fatter straks sympati med Louise, der er den klassiske, underspillede heltinde, men som inderst inde er virkelig sej og hårdfør, og som kæmper sig ud af sin frygtelige situation. Hendes skæbne er næsten lige så medrivende som selve mordmysteriet, som bogen ellers centrerer sig om. Hendes nye liv på Asthall Manor bliver en flugt fra hendes ’virkelige’ liv i London, der dog stadig bliver ved med at spøge i baggrunden.

Vi følger også jernbanepolitibetjentene Harry og Guy, der bliver hvirvlet ind i begivenhederne og efterforskningen af mordet på Florence Nightingale Shore sammen med Louise, og på snedig vis hænger alt sammen og skæbner krydses, da datteren Nancy Mitford blevet meget optaget af at lege amatørdetektiv og forsøge at opklare mordet.

Historien er fængende og mystisk, og man leder efter svar på hver eneste side på de forskellige spørgsmål, det bliver stillet og de gåder, der skal løses. Det hele bliver bundet rigtig fint sammen til slut, og jeg blev ret glad for de forskellige karakterer, som vi heldigvis får lov at møde igen i den næste bog i serien, som jeg glæder mig til at læse.



fredag den 28. december 2018

"Skabt for dig" af Louise O'Neill



Titel: Skabt for dig   Forfatter: Louise O’Neill   Udgivelsesår: 2018 (org. 2014)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Skabt for dig foregår i et dystopisk fremtidssamfund, som ved første øjekast er ekstremt og fundamentalt anderledes end vores, men jo længere man kommer, og jo dybere man dykker ned i det, bliver mange ting skræmmende genkendelige, og det er netop dér, bogens force ligger.

freida er en af evaerne, som bliver skabt til at være perfekte og eksistere udelukkende for at behage mænd. De går på Skolen, hvor de konstant bliver bedømt og er under et voldsomt pres for at præsentere sig bedst muligt – og det er bemærkelsesværdigt, hvor lavt i hierarkiet, kvinder befinder sig, når deres navne ikke staves med stort begyndelsesbogstav, mens deres Skole gør. Udseende er alt, og pigerne er sygeligt besatte af perfektion, at holde sig slanke, smukke og for alt i verden ikke at tage på. Da freidas veninde isabel begynder at tage på, bliver hun udstødt, og stemningen er Mean Girls x1000.

Det er på mange måder en rammende, feministisk samfundskritik rettet mod nutidens perfektionisme-ræs og ikke mindst kvindesyn, men det er ikke svært at se lighedspunkterne i deres tankegang og parallellerne til nutiden – vi er måske allerede så småt på vej derhen. I bogen her er der blot udviklet teknologier og systemer, som understøtter denne sygelige tankegang og gør det lettere at opretholde en perfekt facade – men samtidig også lettere for den at krakelere, og der er så meget længere at falde for dem, der afviger bare den mindste smule.

Bogens karakterer bliver tudet ørerne fulde af, at der altid er plads til forbedring. De er skabt med ét eneste formål, og det er at være enten kone, konkubine eller en af de kyske. De kan ikke udfylde andre roller i samfundet. Det er deres pligt, og det eneste de er skabt til, er at være tiltrækkende for mænd. Mænd kan ikke lide fede piger, og piger må ikke udvise såkaldte Uacceptable Følelser. De må ikke græde. De bliver bedømt og sat på en rang-liste. Hvis de tager på, bliver de straffet på et løbebånd indtil de får ’styr på’ deres krop igen. De skal bevidst sammenligne sig med hinanden og udpege hinandens svagheder, så de evigt og altid kan forbedre sig. Alle går de rundt som lemminger, der følger med den stærkeste. Ingen stiller spørgsmål eller gør oprør. Men langsomt begynder det alligevel at gå op for freida, at noget er galt, og at kvinder bør eje og bestemme over deres egen krop.

Det er imponerende, hvor frastødende et samfund, det er lykkedes Louise O’Neill at skabe. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde og slutte med at beskrive, hvad der er galt med det – og på den måde tror jeg, at hendes vision er lykkedes til perfektion, for det er alligevel ikke længere ude, end at det desværre måske kunne blive til virkelighed, hvilket er tankevækkende. Mange af de selvhadende tanker og angsten for ikke at være god nok, presset og frygten for ikke at være eftertragtet af mænd, er desværre noget, som de fleste piger i en eller anden grad kæmper med i nutidens samfund, og det er det, som Louise O’Neill forsøger at italesætte og synliggøre forkertheden af med denne roman – det er sat på spidsen, lige til kanten, men det er ofte nødvendigt for at gøre opmærksom på et problem i virkelighedens verden, hvor unge føler det her pres for konstant at skulle leve op til idealer.

Jeg blev vred og frustreret flere gange i løbet af bogen, og den rammer lige præcis dér, hvor den skal. Det er en utroligt vigtig og debatskabende bog, der understreger, hvor vi for alt i verden må stoppe med at bevæge os hen imod som samfund. Vi skal blive mere inkluderende, accepterende og gode ved hinanden og os selv, og stoppe med at fokusere på perfektionisme og uopnåelige idealer, for det er destruktivt og nedbrydende, hvilket bogen med stor overbevisning tydeliggør.



torsdag den 27. december 2018

"Og havet var vores himmel" af Patrick Ness



Titel: Og havet var vores himmel   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg har indtil videre været utroligt begejstret for alt, hvad jeg har læst af Patrick Ness, og hans nyeste udgivelse er ingen undtagelse. Det første ord, der fløj gennem hovedet på mig, da sidste side var vendt, var ”wow”. Intet mindre. Og havet var vores himmel er ikke som noget, jeg tidligere har læst, og det er så imponerende, hvordan Patrick Ness formår at blive ved med at overraske og skabe unikke universer.

Bogen her er smukt illustreret af Rovina Cai, som virkelig har formået at indfange den helt særlige stemning og atmosfære, som Ness’ ord fremkalder. Illustrationerne passer perfekt til og fanger essensen af den sælsomme og mørke fortælling, som de akkompagnerer.

Historien handler om hvalen Batseba. Vi møder hende, da hun er 16 år og lige begyndt at jage, sådan som hendes bedstemor har sagt, at hun skal. Hun arbejder under kaptajn Alexandra – den bedste jager i havet – og de er på jagt efter hvad hun selv kalder ”en legende, en myte, en djævel”, godt hjulpet på vej af den fremherskende overtro omkring Toby Wick. Ved et skibsvrag finder de mennesket Demetrius, som de tager til fange.

Og havet var vores himmel er endnu en overbevisende demonstration af Ness’ helt fantastiske fortælleevner og poetiske sprog med sætninger så smukke som den, der har givet bogen sin titel: ”Dybet var under os, og havet var vores himmel”. Det hele er et spørgsmål om perspektiv, og hvordan man ser og opfatter verden. Om profetier, ondskab, valg, os mod dem – mennesker mod hvaler. Demetrius og Batseba lærer, at de måske i virkeligheden ikke er så forskellige, som de troede. Deres bevæggrunde er langt hen ad vejen de samme, hvilket er et smukt budskab. Historien er inspireret af, og en slags genfortælling af, klassikeren Moby Dick – men vendt på hovedet, således at det er hvalerne, der jager mennesket, men også omvendt. Den handler om spændingen ved jagten, og ikke mindst formålet; overlevelse og at jage for ikke selv at blive jaget.

Der er meget mere ved bogen end blot hvaler og jagt, så meget mere under overfalden end vi forestiller os, og den er utroligt indsigtsfuld og giver et fascinerende og tankevækkende indblik i hvalernes parallelverden – hvordan de forholder sig til menneskene og vores verden – og det hele er en metafor for vores verden: ”For der er djævle i dybet, men de værste djævle er dem, vi selv skaber”. En kommentar til nutidens samfund, en bøn om fred samt et opråb om ikke at vælge krig, men altid at vælge fred.

Jeg læste Og havet var vores himmel på én gang – jeg stoppede ikke, før sidste side var vendt. Det var en helt speciel læseoplevelse – den er kort, men efterlader et kæmpe indtryk, for den er så kraftfuld, at den siger så uendeligt meget på de få sider.


mandag den 10. december 2018

"India Place (Dublin Street #4)" af Samantha Young



Titel: India Place (Dublin Street #4)   Forfatter: Samantha Young   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er fjerde semi-selvstændige bog i Dublin Street-serien (som jeg er ret vild med i øvrigt – anmeldelserne af de tre første bøger kan læses lige her, her og her). Når jeg siger semi-selvstændig, er det fordi, at jeg endnu en gang vil nævne, at bøgerne i princippet kan læses hver for sig, men som jeg pointerer hver gang, får man absolut mest ud af læsningen, hvis man læser dem i kronologisk rækkefølge. Det er nemlig den samme omgangskreds, vi følger, så tidligere bøgers hovedpersoner popper op fra tid til anden og har mere eller mindre fremtrædende roller – og denne bogs hovedperson har vi også fulgt lidt på sidelinjen i de tidligere bøger – så man får helt klart mest ud af referencer, kontekst og sammenhænge, hvis man har læst de foregående bøger – hvilket også er alletiders undskyldning for at erhverve sig dem alle sammen – just saying!

I India Place følger vi Hannah, som er Ellies og Bradens lillesøster. Vi har i tidligere bøger hørt lidt om hendes spirende teenageforelskelse i Marco, men nu er hun altså voksen nok til at være hovedperson i sin egen new adult historie.

Der er gået fem år siden sidste bog, så de andre kendte karakterer er naturligvis også blevet dét ældre, og det er en fornøjelse at gense dem og høre om, hvad der er sket i deres liv.

Hannah er blevet high school lærer og arbejder også ved siden af som frivillig med at lære voksne analfabeter at læse. Hun er single og godt tilfreds med sit liv, som det er. Hun brændte nallerne på en fyr og har ikke nogensinde været i et forhold – og hun har heller ikke noget behov for at forsøge sig igen, selvom folk synes, at hun burde.

Marco var Hannahs første forelskelse, og de mødte hinanden dengang hun var 14 og han var 17. Siden har han hjemsøgt hende som et slags spøgelse fra fortiden, som hun ikke kan slippe af med eller komme videre fra. Han forlod pludselig Skotland fem år tidligere og knuste hendes hjerte, og nu render hun tilfældigt ind i ham igen og må se fortiden i øjnene. Han er meget vedholdende og vil have dem til at genoptage kontakten, selvom hun ikke vil. Han påvirker hende mindst lige så meget, som han altid har gjort.

Historien er en blanding af nutidskapitler og fortidskapitler fyldt med flashbacks og minder, der lidt efter lidt samler puslespilsbrikkerne om, hvad der skete mellem Hannah og Marco dengang. Og desværre kunne jeg ikke lade være med at heppe på, at hun skulle ende sammen med Cole, hvilket er uheldigt, når det overhovedet ikke er den retning, forfatteren vil have os i. Jeg kunne bare ikke ret godt lide Marco, og derfor fangede historien mig ikke helt så meget, og jeg vil desværre mene, at denne er den svageste bog i serien indtil videre. Den er ikke dårlig – den er bare ikke helt på højde med de andre og var derfor en lidt blandet læseoplevelse for mig. Jeg håber dog, at der kommer flere bøger i serien – meget gerne én fra Coles perspektiv.

onsdag den 5. december 2018

"Snesøsteren" af Maja Lunde (illustreret af Lisa Aisato)



Titel: Snesøsteren   Forfatter: Maja Lunde (illustreret af Lisa Aisato)   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Snesøsteren er simpelthen den fineste julefortælling i 24 kapitler – ét til hver dag i december op til juleaften. Bogen har været en kæmpe succes i Norge og er solgt i over 160.000 eksemplarer – og nu er tiden så kommet til den danske udgivelse.

Den handler om Julian, der har mistet sin søster, Juni, et halvt år tidligere, og intet er helt det samme længere. Han har fx svært ved at snakke med sin bedste ven Jakob, hvilket han aldrig havde førhen. Og for første gang nogensinde glæder han sig ikke til juleaften, men frygter den derimod. Han har faktisk fødselsdag juleaften, ligesom mig. Han svømmer tit, og en dag møder han foran svømmehallen den spøjse pige Hedvig, som snakker virkelig meget – så meget, at man sjældent kan følge med og svare på hendes mange spørgsmål. Ved første indtryk mindede hun mig lidt om Pippi Langstrømpe, på den bedst mulige måde.

Hedvigs hjem er smukt pyntet og emmer af julestemning. Det er der til gengæld ikke meget af hjemme hos Julian. Hans forældre er i sorg, og de har nærmest ikke ænset, at det er jul, og intet er, som det plejer eller burde være. Han savner, hvordan familien plejede at fejre jul, alle deres traditioner, og allermest savner han Juni. Heldigvis får han den julehygge, varme og tryghed, som han savner, i venskabet med Hedvig og den tid han tilbringer i hendes hjem, der ligesom hende er så farvestrålende og levende i stærk kontrast til det hjem, han kommer fra, som er blevet trist, gråt og stille, efter at de mistede Juni.

Udover al varmen og julehyggen er bogen også alvorlig, kold, snefyldt og mystisk, for Hedvig har åbenbart hemmeligheder, som hun ikke kan fortælle om, og hvem er den gamle mand, der går rundt udenfor hendes hus?

Historiens ord er akkompagneret af smukke illustrationer skabt af Lisa Aisato. Det er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har set. Illustrationerne er stemningsfulde og passer perfekt til historiens atmosfære, og de skruer helt op for julehumøret. Det er nogle fantastiske, farvestrålende og detaljerede billeder, som skaber det perfekte portræt af julen – sådan som de fleste ville ønske, at den så ud med pynt, sne, lys, varm kakao og brunkager – en helt traditionel forestilling om, hvordan julen bør være.

Jeg læste den ikke i de 24 små bidder, men derimod mere samlet over et par dage, og det egner den sig også virkelig godt til, da handlingen ikke er delt ud på 24 særskilte dage men fortsætter glidende fra kapitel til kapitel. Det var også svært at slippe den, da jeg først var gået i gang, og det er en virkelig rørende julefortælling, som det varmt kan anbefales at hygge sig med i december.


tirsdag den 4. december 2018

"Children of Blood and Bone - Solstenen" af Tomi Adeyemi


Titel: Children of Blood and Bone – Solstenen   Forfatter: Tomi Adeyemi  Udgivelsesår: 2018   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Dette har længe været en af de mest hypede YA bøger, som jeg synes, at jeg har set overalt online, og med god grund, for den er virkelig værd at læse.

Den handler om hovedpersonen Zélie, som så sin mor blive hængt. Den foregår i Orïsha, hvor den undertrykkende kong Saran har magten. Zélie er gudbenådet og har derfor langt, hvidt hår. De gudbenådede bliver frygteligt undertrykt og kaldt madiker. De er vokset op med historier og sagn om guder, klaner, evner og magikere fra fortiden, men der var folk, som ønskede at udrydde magikerne, og det kulminerede 11 år tidligere, hvor magien forsvandt ved Udrensningen, da kong Saran myrdede alle magikere, deriblandt Zélies mor.

Vi følger også prinsesse Amari, Sarans datter, og livet i paladset, som er fyldt med intriger blandt adelen. Der begynder at ske noget mystisk, da magien så småt vender tilbage til Orïsha takket være en gammel skriftrulle. Zélies og Amaris veje krydses, da Amari stjæler skriftrullen og flygter fra paladset efter at have været vidne til noget forfærdeligt. Zélie hjælper hende ud af byen. Hendes bror, kronprinsen Inan, bliver sendt ud for at finde dem.

Zélie, hendes bror Tzain og Amari drager ud på en farefuld færd for at bringe magien tilbage til Orïsha. Amaris bror Inan er på sin egen færd for at stoppe dem – men er han i virkeligheden imod dem, når alt kommer til alt? Er han overhovedet enig med sin far, kongen, om at magi er roden til alt ondt?

Jeg er vild med, at Zélie har kæmpeløven Nailah. Folk rider på kæmpe kattedyr i stedet for heste, hvilket er en fantastisk, eksotisk og unik detalje til universet, som er gennemført med en farverig forhistorie, detaljerigdom og et kompliceret magisk system. Det hele foregår i et skræmmende, men alligevel fascinerende samfund med slavehandlere, frygt og undertrykkelse – alt sammen i et forsøg på fuldstændigt og én gang for alle at fordrive magien fra verden.

Children of Blood and Bone er en unik fantasyfortælling inspireret af afrikansk mytologi, særligt fra Vestafrika, hvor den kun 23-årige forfatter har rødder samt den amerikanske Black Lives Matter-bevægelse. Det er en virkelig interessant og kraftfuld kombination at forene disse ting i en roman. Det er en opfordring til at stå sammen og gøre oprør mod verdens ondskab – især politibrutalitet og den fortsatte undertrykkelse af minoriteter. Det er en fortælling om magt, hævn, forræderi, magi, familie, venskab, kærlighed og skæbne, som er fuld af overraskelser. Om pligtfølelse og det øjeblik, hvor alt, hvad man altid har troet på, pludselig viser sig at være forkert. Historien er virkelig interessant, helt særligt atmosfærisk og spændende.

Bogen levede heldigvis helt op til mine høje forventninger og den velfortjente omtale og anerkendelse, som den har fået rundt omkring. Så vidt jeg har forstået, er det starten på en serie, og en filmatisering skulle vist også allerede være i støbeskeen, så det bliver spændende at følge. Det her var i hvert fald en virkelig lovende start.


mandag den 3. december 2018

Månedens læsning #38: November 2018



Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer, forhåndseksemplarer og gaver

Lige så ”skidt” som det stod til med læsningen i oktober, hvor jeg nok kunne præsentere den mindste læsestak i bloggens levetid, lige så vanvittigt godt er det gået med læsningen her i november, hvor jeg kan afsløre den, for mit vedkommende, nok største bunke af læste bøger på én måned nogensinde. Og jeg har altså også lavet andet end at læse denne måned, helt oprigtigt talt, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Jeg har blandt andet været til releasefrokost på Bistro Boheme i København med Sara Blædel og People’s Press i anledning af udgivelsen af Den tredje søster, hvilket var en utroligt hyggelig eftermiddag med god mad, champagne og bogsnak. Derudover har jeg set en masse til min familie, som altid arbejdet en del, rettet eksamensprojekt for min søster samt bachelorprojekt for min veninde, set Kærlighed ved første hik – The Musical, kastet alle hæmninger over bord til årets største shoppingdag, Black Friday, samt tilbragt en weekend hos en veninde i Aalborg, hvor vi tog til Red Warszawa koncert, hvilket som altid var virkelig underholdende.

For at vende tilbage til læsningen, så blev det i alt til hele 24 bøger denne måned, og langt størstedelen af dem var virkelig gode læseoplevelser. Eftersom der er så mange, så går jeg ikke i de vilde detaljer om hver enkelt – hvis I er interesserede i at høre, hvad jeg synes om de forskellige bøger, så kommer der anmeldelser af de fleste af dem løbende i nærmeste fremtid.

Den store Disney-bog er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Den smukke udgave af Barden Beetles Eventyr af J. K. Rowling, illustreret af Chris Riddell, er en gave fra Gyldendal. Det samme gælder Hun bad selv om det af Louise O’Neill.

Mine venner er en venindebog, som jeg har fået i gave af Forlaget Fortæl.

Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen er en gave fra Forlaget Cobolt.

Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Ilkas Arv af Sara Blædel er en gave fra forfatteren og People’s Press.

Og havet var vores himmel af Patrick Ness og Kære Evan Hansen er forhåndseksemplarer fra CarlsenPuls.

Tigerhjerte af Lise Villadsen er en gave fra Høst og Søn.

Mit knap så perfekte liv er en gave fra Flamingo Books.

Dagbog til min hjerne af Laura Eidnes Bregnhøi, Vildheks – Ildprøven af Lene Kaaberbøl og Krystalskibet af Benni Bødker og Rasmus Bregnhøi er gaver fra Alvilda.

Genfærd af Nicole Boyle Rødtnes er en gave fra forfatteren og Alvilda.

Med hånden på rattet af Manal Al-Sharif er et anmeldereksemplar fra Forlaget Indblik (EgoLibris).

Vi andre bor her bare af Patrick Ness er et forhåndseksemplar fra Gyldendal.

Uden håb af Colleen Hoover er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

One Day in December af Josie Stirling er en ny julebog, som jeg ikke kunne lade være med at købe. Det samme gælder Starry Night af Debbie Macomber. The Polar Express af Chris Van Allsberg, Ligblomsten af Anne Mette Hancock, Two Dark Reigns af Kendare Blake og Fortunately, the milk… af Neil Gaiman har jeg også selv købt.

Alt i alt en fuldstændigt fremragende læsemåned – og måned i det hele taget. Jeg håber, at december bliver lige så god, der har jeg i hvert fald planer om en masse julehygge med familie og venner samt en god stak julebøger.

Fik du læst noget godt i november? Og hvad har du planer om at læse i december? 😊