Nye eventyr: Et semester i Irland

Jeg har længe talt ned til torsdag d. 1. september. Det er nemlig dagen, hvor jeg rejser til Irland, for at studere et semester på University College Cork. Som I kan se på billedet, ligner UCC lidt et eventyrslot og bliver af og til sammenlignet med Hogwarts – faktisk har UCC sit eget Hogwarts Society, hvilket er så fantastisk og nørdet, at jeg bliver nødt til at tjekke det ud.

Jeg skal være afsted frem til d. 22. december, så jeg kommer lige præcis hjem til at kunne fejre både jul og min fødselsdag.

Da jeg forventer, at arbejdsbyrden på universitetet er ret stor, og jeg nok også hellere må være lidt social, samt tage på sightseeing, vil bloggen nok komme til at lide lidt under det. Jeg kommer stadig til at opdatere herinde, men jeg kan ikke sige noget om, hvor ofte det vil ske, eller hvad indholdet vil være. Af samme grund har jeg også takket nej til at modtage flere anmeldereksemplarer indtil jeg igen er hjemme i Danmark, da jeg ikke kan garantere, at jeg har tiden til dem, mens jeg er i Irland. Hvis jeg får tid til at læse i min fritid, vil der nok stadig komme et par anmeldelser hist og her af bøger jeg køber og læser derovre, og jeg håber også at kunne lave indlæg om forskellige boghandlere og boglige arrangementer jeg finder på min vej. Desuden har jeg også planer om stadig at opdatere @readingraindrops på Instagram. Jeg håber, at holde indholdet herinde så bogrelateret som muligt, men det skal ikke kunne udelukkes, at der indimellem sniger sig andet ind fra mit udvekslingsophold.

Hvis I har lyst, er I mere end velkomne til at følge min tur på min personlige Instagram profil @karinalindd, hvor jeg helt sikkert kommer til at opdatere meget, om alt mellem himmel og jord, mens jeg er afsted.

Det hele kommer hurtigt til at lyde så afskedsagtigt, men jeg forsvinder jo altså ikke helt. Dette er blot en forklaring på, hvad der kommer til at ske med bloggen de næste fire måneder. Når jeg kommer hjem til december, kommer bloggen til at køre som normalt. Jeg håber, at I bliver hængende, og har lyst til at følge med :)

"The Phantom of the Opera - 25th Anniversary Edition" af Michael Heatley

Titel: The Phantom of the Opera – 25^th Anniversary Edition   Forfatter: Michael Heatley   Udgivelsesår: 2012   Forlag: Pavilion Books

The Phantom of the Opera – 25th Anniversary Edition af Michael Heatley gennemgår alle aspekter af fænomenet The Phantom of the Opera. Bogen lægger ud med et forord af Andrew Loyd Webber, manden bag den legendariske musical og derefter en mini-biografi af Gaston Leroux, den franske forfatter til romanen fra 1909. Dernæst en gennemgang af de første film baseret på bogen, over til forberedelserne, tankerne bag og tilblivelsen af en af de største musicals i historien, og dermed trækker bogen spor gennem de sidste hundrede år op til nu, hvor The Phantom of the Opera stadig er elsket og hyldet over hele verden.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er blevet kæmpe fan af alt, hvad der har med The Phantom of the Opera at gøre. Jeg så musicalfilmen fra 2004 dengang den udkom, men tænkte ikke videre over den på daværende tidspunkt. I 2010 så jeg musicalen på Broadway for første gang, hvilket var en god oplevelse. I 2016 så jeg musicalen for anden gang på Broadway og blev besat. I en turistfælde af en Broadway-teater-boghandel faldt jeg over denne bog,  og siden da har jeg genset spillefilmen, set musicalen og dens efterfølger, Love Never Dies på DVD, læst Gaston Leroux’ roman til Readathon, og nu er turen så kommet til denne bog, som går bag det hele.

Udover den interessante tekst, med masser af anekdoter og fakta, er der billeder og illustrationer af stort set alt hvad der bliver omtalt. Alt lige fra billeder af skuespillerne, Andrew Loyd Webber og andre nøglepersoner bag produktionen, til scener, kostumer, premiereinvitationer og uddrag af romanen. Jeg er dybt imponeret over, hvor flot, indbydende og informativ bogen er. Den går bag om alle tænkelige aspekter af Phantom fænomenet og er et must for fans, og jeg er så glad for, at jeg endte med at købe den. For at få det optimale ud af denne bog, skal man nok helst tidligere have stiftet bekendtskab med The Phantom of the Opera på den ene eller anden måde, men man behøver ikke både at have læst den originale bog, set musicals og film for at få noget ud af at læse den. Den kan på den anden side måske i stedet fungere som en udførlig introduktion til hele fænomenet og skabe interesse og springbræt for at udforske alle versionerne af historien, om det så er romanen, filmen eller musicalen. Som fangirl nød jeg i hvert fald bogen i fulde drag.

Det mest imponerende er næsten, hvordan bogen tydeliggør fænomenets levetid og popularitet på over hundrede år. Historien er en tidløs klassiker, produceret og nydt i flere forskellige formater gennem tiden. Indimellem er historien blevet ændret og tilpasset tidens tendenser, men overordnet set har den originale og klassiske historie overlevet mere end hundrede års popularitet i forskellige remakes og fortolkninger. Der er ingen tvivl om, at historien kan takke Andrew Lloyd Webbers musical for sin popularitet og klassikerstatus. Den har nu status som den længst kørende musical på Broadway, med over 65.000 forestillinger på verdensplan med over 130 millioner solgte billetter.

Hen mod slutningen af bogen er musicalmanuskriptet trykt, med tilhørende billeder og sangtekster, samt en overskuelig timeline og factsheet.

Dette er en 25th Anniversary Edition, og musicalen har faktisk tredive års jubilæum til oktober i år. Hvordan de har tænkt sig at fejre det, ved jeg ikke, men mon ikke milepælen nok skal markeres på en eller anden måde.

"Lying Out Loud" af Kody Keplinger

Titel: Lying Out Loud   Forfatter: Kody Keplinger   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Hodder Children’s Books

Jeg elskede The DUFF af samme forfatter, og dette er en slags fortsættelse til, hvor vi følger Wes’ lillesøster Amy, og hendes bedste veninde, Sonny. Sonny har det svært, og bor hemmeligt hos Amy, fordi hun er blevet smidt ud hjemmefra af sin mor og hendes far er i fængsel. Samtidig har hun lidt af et problem med at fortælle sandheden. Hun er utroligt god til at lyve, og det er ofte nemmere at lyve end at forklare, hvor dårligt hun egentlig har det.

Ryder er ny på deres skole, men Sonny og Amy bryder sig mildest talt ikke om ham. Han har dog et crush på Amy, og da han skriver til hende og inviterer hende på date, ender hende og Sonny med for sjov at skrive en virkelig led mail til ham. Det var aldrig meningen, at den skulle have været sendt, men ved en fejl bliver den det alligevel. Som det oftest er med internettet, kan man ikke tage den slags tilbage. Sonny lover at skrive en undskyldning til ham, som han accepterer og de begynder at skrive frem og tilbage. Sonny finder ud af, at han faktisk er en rigtig sød fyr, og han virker også til at synes om hende. Det eneste ret betydelige ’men’ er dog, at Ryder fejlagtigt tror, at det er Amy, han skriver med, og da det går op for Sonny, får hun ikke rettet fejlen i tide, men fortsætter med at skrive med ham og udgive sig for at være hende, bag Amys ryg.

Amy og Sonnys venskab er fantastisk, og beskrevet så godt, at man ikke er et øjeblik i tvivl om, at de vil gå igennem ild og vand for hinanden. Man kan godt undre sig over, hvorfor Sonny så fortsætter med at lyve over for Amy, men det er så indgroet en del af hende, at hun ikke kan lade være. Hun gør det i virkeligheden heller ikke for at være ond, det er simpelthen en forsvarsmekanisme, der i årevis har været der for at beskytte hende mod alt det, der gør ondt i livet. Sonny får også tilpas mange knubs undervejs til at understrege bogens budskab om, at man selvfølgelig kommer længst med ærlighed. Frygten for at miste Amy, usikkerheden omkring fremtiden vedr. college er også en vigtig faktor. Sonny har hele ansvaret for sig selv, og har gentagende gange oplevet omsorgssvigt fra hendes forældres side, så Amy er alt hun har. Og nu Ryder. Derfor er det så svært for hende, at få rodet sig ud af det kaos, hun mere eller mindre ubevidst har skabt.

Der er også et hyggeligt gensyn med Bianca og Wes fra The DUFF. Selvom de kun har små biroller i denne bog, er det stadig en fin detalje, at man ser dem igen, hvis man har undret sig over, hvad der er sket med dem sidenhen. Keplinger hiver også for en kort stund de to hovedpersoner fra A Midsummer's Nightmare ind, så man ikke er i tvivl om, at det stadig er en Hamilton High bog. 

Bogen er virkelig hurtigt læst, og den er utroligt underholdende. Ligesom i The DUFF skriver Kody Keplinger humoristisk og hendes karakterer er dejligt sarkastiske. Romancedelen er tilpas problematisk og udfolder sig i det helt rette tempo, men med masser af forviklinger undervejs, så man aldrig er 100% sikker på, hvad det vil ende med. Det er en fantastisk, typisk amerikansk high school bog med masser af teenagedrama, kærlighed, familie og venskab, og jeg vil helt sikkert anbefale den til alle, der ligesom mig elsker The DUFF. Keplingers anden bog, A Midsummer’s Nightmare kan i øvrigt også anbefales, og jeg skal helt sikkert også have fingrene i resten af hendes bøger! 

Nye bøger #13: En god blanding

I tirsdags var jeg rundt i både Vejle og Horsens for at ordne en masse ting, inden jeg om halvanden uges tid vender snuden mod Irland. Jeg afleverede nøglerne og sagde farvel til min lille lejlighed i Vejle, fik shoppet en masse praktiske ting (fordi, der er jo ingen butikker i Irland, vel?) og i den lidt kedeligere afdeling, fik jeg også overstået et besøg hos tandlægen. I løbet af dagen fik jeg dog også købt nogle bøger, både nye og brugte, som jeg vil vise frem her.

A Walk to Remember af Nicholas Sparks fandt jeg i et antikvariat i Vejle, som jeg egentlig normalt ikke køber så mange bøger i, fordi de er alt for dyre. Jeg havde dog nogle andre bøger med, som jeg fik lidt penge for, som jeg så kunne bruge på nye bøger. Denne hulkede jeg mig igennem samme dag, som jeg købte den. Anmeldelse er på vej.

The Master and Margarita af Mikhail Bulgakov fandt jeg i samme antikvariat. Jeg tror ikke, at den ville have fanget min opmærksomhed, hvis ikke jeg lige inden havde set, at Daphne var i gang med at læse den og virkede til at finde den virkelig underholdende. Så den glæder jeg mig til at læse.

Den sidste bog, jeg tog med mig fra antikvariatet, er Writing about American Literature, som jeg i virkeligheden nok har købt fire år for sent. Bedre sent end aldrig, og det er jo gået ganske godt alligevel.

I Bilka i Vejle var der mega bogudsalg, med masser af titler til 40 kr. Jeg stod og overvejede Hvor blev du af, Bernadette, men købte den ikke. I stedet købte jeg Tak for alle minderne af Cecelia Ahern til 30 kr. En time senere var jeg så ufatteligt heldig at støde på Hvor blev du af, Bernadette i en genbrugsbutik til kun 10 kr. så der var ingen tøven.

Den grønne mil af Stephen King, Rygtet vil vide af Jill Mansel, og Fire piger, et par jeans af Ann Brashares er også genbrugsfund.

Da jeg kom hjem, ventede to pakker fra The Book Depository. The Little Shop of Happy Ever After af Jenny Colgan og The Complete Book of the Flower Fairies er begge utroligt fine og kostede nærmest ingenting i BD’s Bargain Shop.

Har du købt nogle gode bøger for nylig? :)

Liebster Award

Tak til søde Rikke for at nominere mig til ”Liebster Award”. Det er en rigtig hyggelig og sjov måde at lære nye blogs og bloggere at kende på, da spørgsmålene er lidt mere personlige end så mange af de andre tags der florerer i bogbloggerland.

Reglerne har jeg kopieret direkte fra Rikkes indlæg, og de er således:

* Tak bloggeren, som nominerede dig.

* Vis Liebster Award-logoet på din blog/i dit indlæg (Du kan finde et logo nederst i dette indlæg)

* Besvar de 11 spørgsmål, som du modtog fra bloggeren, der nominerede dig.

* Skriv 11 selvvalgte facts om dig selv.

* Nominér 11 nye bloggere (med 1000 eller derunder følgere)

* Lav dine egne 11 spørgsmål, som de nominerede skal svare på.

11 spørgsmål fra Rikke:

1. Hvorfor startede du en bogblog?
Jeg har altid læst meget, men syntes på et tidspunkt, at det var lidt en flad fornemmelse at færdiggøre en bog, stille den tilbage på hylden, og gå i gang med næste bog, uden at der ligesom skete mere. Ved at følge andre bogblogs opdagede jeg, at læsning kunne deles og være noget socialt. Pludselig var der et formål med min læsning, nemlig at dele læseoplevelsen med andre.

2. Hvad kan du godt lide ved en bogblog, og hvad skal der være, før at du følger den?
Jeg kan godt lide flotte og kreative billeder, gennemarbejdet tekst og især kan jeg godt lide, når man kan mærke bloggerens personlighed gennem indlæggene. Jeg følger både bloggere jeg deler smag med og ofte er enig med, og bloggere, jeg ikke så ofte er enig med – begge dele synes jeg, er vildt interessant. Det er lidt dobbeltmoralsk, eftersom jeg ikke selv laver videoer, men jeg bliver så glad, når der indimellem er videoer fra mine yndlingsbloggere, så det er også en del af det, der fanger mig ved en blog.

3. Følger du andre bloggere end dem, der blogger om bøger? Hvis ja, kan du så anbefale nogen?
Jeg følger ikke længere så mange blogs, som ikke omhandler bøger. Hvis jeg skal nævne to livsstilsblogs, som har overlevet invasionen af bogblogs i mit feed, må det blive Emma Martiny og CeliaSchow. De er vidt forskellige, men virker begge så søde og nede på jorden, de har nogle virkelig sunde og fornuftige holdninger og tilgange til livet, og så har de gang i så mange spændende og seje projekter.

4. Ser du dig selv som være introvert eller extrovert - eller en god blanding?
Jeg er helt sikkert introvert. Jeg foretrækker som regel mit eget selskab, selvom jeg nyder at være sammen med mennesker jeg kender virkelig godt. Det falder mig sjældent naturligt at være social og jeg er nok lidt socialt akavet blandt mennesker jeg ikke kender, så jeg vil bestemt ikke beskrive mig selv som udadvendt. Jeg prøver dog altid at gøre mit bedste for at være imødekommende, og det bliver nemmere efterhånden som jeg får succesoplevelser i den forbindelse. Så min ”introverthed” skal bestemt ikke forveksles med manglende interesse, nærmere generthed og et ikke specielt stort socialt behov :)

5. Hvis du skulle til en fest, hvor temaet var noget litterært, hvor i landet skulle dette så helst foregå?
Egentlig er jeg ret fleksibel, så længe jeg kan tage et tog til destinationen, men Midtjylland eller Odense ville nok være at foretrække for mit vedkommende.

6. Yndlings: bøger, serier, film?
Personligt afhænger det meget af mit humør, og jeg har ofte svært ved at definere én ting som min yndlings, og ender oftest med at sige ”en af mine yndlings,” for ikke at udelukke noget. Så en af mine yndlingsbøger er ’The Perks of Being a Wallflower’ af Stephen Chbosky, en af mine yndlingsserier er ’Pretty Little Liars’ og en af mine yndlingsfilm er ’He’s Just Not That Into You’.

7. Hvis du skulle have en læsemakker i form af et dyr, hvilken slags skulle det så være?
Jeg har allerede to læsemakkere i form af mine to katte, Figaro og Findus. Så snart jeg har placeret mig i sofaen med en bog, hopper de op og krøller sig sammen på hver side af mig. Det er noget af det bedste i verden.

8. Hvilket fabeldyr finder du mest fascinerende?
Enhjørninger, tror jeg. Men jeg finder de fleste fabeldyr fascinerende, egentlig.

9. Tager du selv billeder til din blog? Begrund dit svar.
Det gør jeg. Det har fra starten været vigtigt for mig, at billederne på min blog er nogle jeg selv tager, fordi flotte og kreative billeder er noget af det, jeg sætter mest pris på hos andre bloggere. Jeg nyder at tage billederne, og vil meget gerne blive endnu bedre til det med tiden.

10. Hvilket sociale medie foretrækker du?
Helt klart Instagram. Jeg er blevet virkelig glad for at dele billeder der, og blive en del af det store Bookstagram community.

11. Hvilken bog skal alle læse mindst én gang i livet, hvis det stod til dig?
Harry Potter og De Vises Sten. Og så de resterende bøger i serien også, selvfølgelig :)

11 Facts:

1. Jeg er kattemenneske, og kunne ikke umiddelbart forestille mig selv at have en hund. Hunde er søde og fantastiske, men kattes personlighed, temperament og selvstændighed passer bare bedre til mig.

2. Jeg elsker at rejse og gør det så tit jeg kan komme afsted med det. Jeg drømmer om at se hele verden. Indtil videre er det blevet til en stor del af USA, det meste af Europa, og Dubai.

3. Jeg drikker hverken kaffe, te eller kakao – i det hele taget ingen varme drikke, overhovedet. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne lide dem, for det virker på en eller anden måde så hyggeligt og som det obligatoriske tilbehør til læsning. Jeg er nok generelt lidt kræsen med drikkevarer, for jeg kan heller ikke lide cola eller danskvand.

4. I 2014 studerede jeg et semester på Pacific Lutheran University tæt på Seattle i USA. Om et par uger tager jeg til Irland for at studere et semester på University College Cork, som ofte bliver sammenlignet med Hogwarts.

5. Jeg har meget, meget langt hår. I Danmark kommenterer folk det ikke så ofte, som da jeg boede i USA, hvor folk ikke afholder sig fra at tale til fremmede. Det kom der mange sjove oplevelser ud af. Der var ofte folk der råbte ’I love your hair!’, børn der kaldte mig Rapunzel og en meget entusiastisk butiksekspedient ved navn Jazz, som pga. håret sang Den Lille Havfrue og til afsked sagde ’Have fun under the sea!’.

6. Jeg er blevet virkelig dårlig til at huske at høre musik. Før i tiden hørte jeg altid musik, oftest heavy metal og rock. Mit yndlingsband er stadig Black Sabbath, og jeg vil nok altid være kæmpe Ozzy Osbourne fan. 

7. Jeg har kørekort, men har stort set ikke kørt bil siden jeg fik det. Jeg kan ganske enkelt bare ikke særligt godt lide at sidde bag rattet, selvom det ville gøre mange ting lettere.

8. Jeg har fødselsdag d. 24. december, men har aldrig set det som noget negativt. Min familie har altid været fantastisk dygtige til at vende det til noget positivt, at vi har en hel dag fyldt med gaver, lækker mad og hygge, hvor vi fejrer både min fødselsdag og juleaften. Derfor er jul også noget af det bedste jeg ved.

9. Jeg er nok en lille smule hypokonder, og er af den grund holdt op med at se serier som Grey’s Hvide Verden. Selvom jeg elsker serien, har jeg ikke brug for at blive mindet om alle de ting jeg potentielt kan komme til at fejle.

10. Jeg har mistet overblikket over mine ulæste bøger, men kan sige så meget, som at det nok efterhånden nærmer sig det dobbelte antal af mine læste bøger.

11. Jeg skriver lister over alt. Min iPhone summer konstant af påmindelser og jeg har små sedler liggende alle steder. Men det fungerer, og jeg husker som regel de ting jeg skal til tiden.

Jeg vil gerne nominere:

Kathrine fra Bibliotekattens Bøger
Malene fra Wondrous Bibliophile
Luna fra Lunas Kaffekrog
Emilie fra The Book Ranter
Mia fra Readers Wall
Susanne fra Sus’ Bogblog
Bente fra Trolderier
Bjørg fra Pipalukbooks
Caroline fra Mit Bogunivers
Mette fra Lykkes Bøger
Sabrina fra Sabrinas Blog

11 spørgsmål til mine nominerede:
1. Hvad er den bedste oplevelse du har fået, som resultat af din blog?
2. Hvilke interesser har du ved siden af bøger og bloggen?
3. Er du katte- eller hundemenneske?
4. Hvor gik dit livs, indtil videre, bedste rejse hen?
5. Hvilket Hogwarts hus tilhører du?
6. Hvilket fag kunne du bedst lide i folkeskolen?
7. Kunne du finde på at springe i faldskærm? Har du måske allerede gjort det, eller noget andet vanvittigt?
8. Hvad er din livret?
9. Hvad drømte du om at blive som voksen, dengang du var barn?
10. Hvilken superevne vil du helst have?
11. Hvis du skulle anbefale mig en bog, hvilken skulle det så være?

Jeg håber, at mine nominerede har lyst til at lege med, og at alle jer, der har læst med, er blevet en lille smule klogere på, hvem jeg er ude på den anden side af skærmen :)

Bloggerbrunch med Katja Berger

Lørdag d. 13. august var jeg og en masse andre søde bogbloggere inviteret til bloggerbrunch hos forlaget Dreamlitt i bogbutikken Bogdrømme i Vejle, for at fejre udgivelsen af Katjas forfatterdebut, De 7 synder.

Efter lækker mad og hyggesnak, holdt Katja et rigtigt interessant oplæg om sin vej til udgivelse.

Som teenager oplevede Katja en frygtelig periode med mobning, hvor læsning og skriveri blev en redning, og idéen til Kane og en verden med mere end én gud og syv synder begyndte at spire. Nogle af de scener hun skrev dengang, er faktisk med i den færdige bog, bl.a. en af skovene, Kane færdes i. De 7 synder er en klassisk fantasybog om 16-årige Kane, og når Katja fortæller om bogen, lyder den virkelig lovende.

Hun har tænkt meget over, hvordan mennesker tænker om sig selv, hvordan man i tankerne piller sig selv ned, nok netop fordi det var tanker som disse, hun selv havde i perioden med mobning. Især også hvordan handlinger har konsekvenser, og det fantastiske budskab om, at hvis alle kom med komplimenter i stedet for kritik, ville verden være et meget bedre sted.

Udgivelsesprocessen har været langsommelig, med en blanding af ventetid, afslag og nogle gange slet ingen svar. Heldigvis lykkedes det til sidst at finde det perfekte match i det lille forlag Dreamlitt, hvor Katja hele vejen igennem har været med i processen med redigering og gennemarbejdning.

Med coveret har hun også selv haft en stor finger med i spillet. Hun valgte selv, hvem der skulle stå for at skabe det, men der skulle et par forsøg til, hvor der måtte sendes flere siders worddokumenter med rettelser frem og tilbage, inden bl.a. Kanes hår og Aishas kjole var som det skulle være. Vi fik lov at kigge på de forskellige versioner af coveret, der har været til overvejelse undervejs, og til sidst fik vi et smugkig på det endelige cover, som bliver afsløret d. 17. august. Det er blevet SÅ flot!

Historien er en ener. Der kommer ikke flere bøger om Kane, men Katja ville ikke afvise, at hun måske vender tilbage til universet senere. Lige nu skriver hun på første bog i en trilogi, som også lyder som et spændende projekt.

Jeg glæder mig så meget til at læse Kanes historie, og er virkelig glad for at have fået lov at være med til at fejre Katjas forfatterdebut. Katja var i sin tid den allerførste bogblogger jeg begyndte at følge, inden jeg overhovedet vidste, at der fandtes bogblogs. På den måde kan man sige, at hun introducerede mig til dette fantastiske miljø, som jeg nu selv er blevet en del af. Det er så imponerende og sejt, at hun nu også kan kalde sig forfatter.

Tak til Katja, Dreamlitt og Bogdrømme for det fantastiske arrangement, og tak til de andre søde bogbloggere for hyggeligt selskab.

Bogen De 7 synder udkommer d. 22. september. Katja er at finde til Fantasyfestival iEsbjerg, hvor hun holder pre-release på bogen, så jeg kan kun anbefale jer at smutte forbi og hilse på og købe hendes bog :)

"Harry Potter and the Cursed Child" af Jack Thorne

Titel: Harry Potter and the Cursed Child   Forfatter: Jack Thorne (“based on an original new story by J. K. Rowling, John Tiffany & Jack Thorne”)   Udgivelsesår: 2016    Forlag: Little, Brown

Selvom risikoen for at blive skuffet var virkelig høj, tog nysgerrigheden alligevel over, og selvfølgelig var jeg nødt til at læse denne nye ottende tilføjelse til historien om Harry Potter. Jeg ville så gerne elske den og det kunne have været så fantastisk et gensyn med karaktererne, Hogwarts og hele universet, som vi alle elsker så højt. Desværre blev jeg virkelig skuffet. Jeg har forsøgt at skrive min anmeldelse så spoiler-fri som muligt, men det er svært at give udtryk for min skuffelse, helt uden at diskutere nogle af de ting, jeg fandt mest problematiske i bogen. Så hvis du endnu ikke har læst bogen og absolut ikke vil spoiles, så vent med at læse min anmeldelse til efter du har læst bogen.

Der er gået 19 år siden vi slap historien i Harry Potter og Dødsregalierne. Harry er nu blevet 40, har tre børn med Ginny, som vi allerede fik at vide i det sidste kapitel i syvende bog. Vi følger i Harry Potter and the Cursed Child Harrys yngste søn, Albus og det frygtelige forventningspres fra alle omkring ham, som følger med at være Harry Potters søn og tilmed opkaldt efter to af de største troldmænd, der nogensinde har levet. Han er berømt uden at have bedt om at være det. Alle forventer at han skal være som sin far, og Albus er skuffet over ikke at kunne leve op til det. Han føler sig som en outsider, og finder kun trøst i sit venskab med Scorpius Malfoy, som har det lige så svært. I mellemtiden truer mørke kræfter med at vende tilbage, og selvfølgelig bliver Albus og Scorpius hvirvlet ind i mysteriet.

Efter den første begejstring over at sidde med ’den ottende Harry Potter bog’ havde lagt sig, blev jeg mere og mere skuffet. Jeg havde nok alt for høje forventninger. Magien udeblev. Det føltes ikke rigtigt som en del af Harry Potter – Harry, Ron og Hermione føltes ikke som Harry, Ron og Hermione, hvis det giver mening?

Selvfølgelig er der ikke plads til lige så mange detaljer i et teatermanuskript, som i en roman, men handlingen skrider alt for hurtigt frem, uden tilstrækkelig forklaring, baggrundshistorie eller ledetråde til at gøre historien spændende.

Den føles ikke som en forlængelse af den originale Harry Potter historie, selvom vi genoplever en del scener fra de tidligere bøger. Det føles ofte næsten forkert, som om der bliver udøvet vold på de originale scener, og min hjerne nægtede at acceptere, at dette er en del af den rigtige historie. Det virker næsten blasfemisk at pille ved de scener, vi kender og elsker, og true med at ændre og ødelægge dem gennem tidsrejseaspektet i bogen.

Jeg tror, at meget af skylden ligger på manuskript formatet og skrivestilen. Handlingen og beskrivelserne er alt for forenklede. Der er ikke tilstrækkeligt med detaljer, mystik eller forklaringer, hvilket altid har været det, jeg elskede ved ’de gamle’ Harry Potter bøger. Jeg var ikke åndeløs af spænding, mens jeg læste denne, som jeg stadig kan blive over at læse de andre, på trods af, at jeg kender detaljerne i dem ud og ind.

Bevares, der er da nogle fantastiske Rowling-agtige budskaber om venskab og kærlighed og tilgivelse. Budskab om at man ikke skal forsøge at ændre på fortiden. Historien er sådan set også ok, om end som tidligere nævnt alt for forenklet og detaljetom. Men den hører efter min mening ikke til i ’det ægte’ Harry Potter univers, og jeg vil nok for altid trække en streg og dele alt op i ’det nye’ og ’det gamle’ Harry Potter univers.

Nu hvor bogen er færdiglæst, sidder jeg tilbage med en lidt ærgerlig og skuffet følelse. Jeg havde forventet, at jeg ville elske den. I virkeligheden vil jeg nok helst glemme, at den eksisterer, og bevare magien ved de originale syv Harry Potter bøger.

Det føles ikke som noget, J. K. Rowling burde have sagt god for. Hun skulle derimod have holdt fast i, at historien var afsluttet efter syvende bog.

Da jeg havde vendt sidste side, kom jeg i tanke om, at Nikoline havde udgivet et indlæg om bogen i løbet af den forgangne uge, som jeg netop havde gemt, så jeg kunne læse det, når jeg blev færdig med bogen – hendes interessante indlæg kan læses her. Da jeg havde læst det, gav al min skuffelse og mine tanker pludselig meget mere mening. Det er ikke Rowling, der har skrevet manuskriptet, selvom det bliver markedsført således. Det troede jeg fejlagtigt, at hun havde mens jeg læste bogen, og det gav ikke mening for mig, for det føltes ikke som Rowlings stemme. Bogen føltes for mig hele vejen igennem som halvdårlig fanfiction – og det viser sig, at være lige nøjagtigt, hvad den er. Som Nikoline er inde på, er oplevelsen af at se selve teaterstykket nok anderledes end at læse manuskriptet, og jeg vil da nok også se det, hvis muligheden engang byder sig. Men jeg er skeptisk, for det føles ikke som Harry Potter, og jeg vil forsøge at lade som om, at denne ’del af universet’ slet ikke eksisterer, og hurtigst muligt genlæse de originale syv bøger, for at forsøge at slette denne oplevelse og genoplive magien bare en smule.

Har du læst Harry Potter and the Cursed Child, og hvad synes du om den? Hvis ikke, har du så planer om at læse den? J

"The Young Elites" af Marie Lu

Titel: The Young Elites   Forfatter: Marie Lu   Udgivelsesår: 2014  Forlag: Penguin Random House Audio Publishing Group

Hørt som lydbog via Ereolen Global

Det meste af bogen er ret standard YA postapokalyptisk, dystopisk fortælling, hvor en frygtelig sygdomsepidemi har efterladt børn med ar og markeringer, og i særlige tilfælde, med utrolige evner. De markerede børn og unge er blevet udstødt af samfundet omkring dem. De er jaget vildt, og risikerer at blive brændt levende, hvis de bliver opdaget af the inquisitors. I oprør mod dette, har nogle af dem dannet et hemmeligt selskab af Young Elites, som planlægger at myrde kongen og tage magten, så de ikke længere behøver at frygte for deres liv, blot fordi de er mærkede og folk er bange for dem.

Adelina ved, at hun er markeret af sygdommen, men hun aner ikke, at hun har særlige evner, før hendes far sælger hende. Hun flygter, men kommer til at dræbe sin onde far undervejs med sine voldsomme evner, bliver taget til fange af the inquisitors og dømt til døden. Hun bliver dog reddet af Enzo, som tager hende med til The Young Elites, hvor de vil forsøge at træne hende, så hun kan kontrollere sine evner og være til gavn for dem. Det er dog ikke alle, der er lige venligt stemt overfor hende.

Adelina er en overraskende mørk kvindelig hovedperson. Hendes mørke side gør hende rent faktisk ond, i modsætning til mange andre kvindelige hovedpersoner indenfor samme genre, som udelukkende er gode, og kæmper for retfærdighed og fred i verden. Adelina kæmper også for retfærdighed, men hendes opvækst har været så præget af omsorgssvigt, at hun ikke stoler på andre mennesker. Dybest set er hendes kamp en egoistisk kamp for overlevelse og hævn over dem, som har gjort hende uret.

Historien foregår ikke i vores verden, men en fiktiv verden med fantastiske væsener og magi, som dog er forbeholdt The Young Elites som følge af epidemien. Der er intet moderne, men snarere en middelalderagtig stemning over det, med slotte, sværd, konger og dronninger. Karaktererne føles desværre ret flade og upersonlige, alle sammen så opslugte af had og hævntørst, at det kun er ganske få af dem, jeg fattede sympati for, da de alle er så kolde og egoistiske. Kun ganske få af dem viser tegn på medmenneskelighed, og selv de kan finde på at vende sig mod Adelina i løbet af et splitsekund. Handlingen og hele grundidéen er dog spændende og interessant, og måske bliver det med karaktererne bedre i næste bog.

Slutningen er ret overraskende og interessant. Epilogen åbner op for at tage historien i virkelig mange spændende retninger i efterfølgeren, The Rose Society, som jeg glæder mig til at lytte til, for det er umuligt at regne ud, hvad man skal forvente sig af historien og karaktererne. Serien har potentiale til at blive virkelig interessant, original og fantastisk, selvom denne første bog ikke blæste mig fuldstændigt bagover.

"Lyst hår, blå øjne" af Karina Slaughter (De smukkeste #0.5)

Titel: Lyst hår, blå øjne (org. Blonde hair, Blue eyes)   Forfatter: Karin Slaughter   Udgivelsesår: 2016 (org. 2015)   Forlag: HarperCollins Nordic

Dette er en lille companion novelle til Karin Slaughters bog De smukkeste, som jeg har anmeldt her. Den blev så vidt jeg husker uddelt gratis hos boghandlere i en periode – måske er I heldige, at nogle boghandlere stadig har dem.

De smukkeste var en rigtig spændende og nervepirrende læseoplevelse, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg også skulle læse Lyst hår, blå øjne. Den finder sted inden handlingen i De smukkeste, og er altså en #0.5 prequel novelle, som følger Claire og Lydias søster Julia i tiden op til hendes forsvinden. Med sine omkring 90 sider og lille format er novellen hurtig at komme igennem.

Vi er tilbage i 1991. Helt præcist mandag d. 4. marts, dagen hvor Julia sporløst forsvandt. Vi følger Julia, som er journaliststuderende på University of Georgia i hjembyen Athens. Hun er besat af historier om unge piger, som svarer til hendes eget signalement, som sporløst forsvinder i byen, og hun sætter sig for at opklare, hvad der foregår, og gøre det til en succesfuld historie i universitetets avis, som hun skriver for. I takt med at Julia undersøger historien, bliver hun selv mere og mere paranoid, og det vil vise sig, at det med god grund.

I De smukkeste mødte vi aldrig Julia personligt, men fik kun en masse fortalt om hende gennem hendes søstre og hendes far. Derfor var det interessant endelig at lade hende fortælle og lade hendes personlighed skinne igennem. Selvom Lyst hår, blå øjne ér en prequel novella, så vil jeg ikke anbefale at læse den inden De smukkeste, da jeg føler, at det er bedre at gå ind til den, uden at vide noget. Det er ikke fordi, at Lyst hår, blå øjne som sådan spoiler noget om den efterfølgende bog, men den hinter alligevel til noget af det, plottet fokuserer på og drejer sig om. Jeg tror, at man får meget mere ud af at læse den efterfølgende, fordi man så ved hvad der er sket med Julia og kender hendes familie og baggrund godt.

Den er ikke et must-read, men hvis man kan lide De smukkeste, er Lyst hår, blå øjne en rigtig fin ekstra fortælling.

Nye bøger #12: AwesomeBooks haul og genbrugsfund

Awesomebooks haul:

Endnu en gang faldt jeg over en masse skønne brugte bøger på Awesomebooks.com, og en del af dem er faktisk bøger jeg længe har ønsket mig, så det kunne ikke være bedre.

The Unbecoming of Mara Dyer af Michelle Hodkin er første del af Mara Dyer trilogien, som jeg længe gerne har ville læse. Det skulle være noget YA paranormal fantasy, og jeg har hørt godt om første bog, men lidt mere blandende reaktioner på efterfølgerne, så det bliver spændende at se, hvad jeg selv synes om serien.

Tiger Lily af Jodi Lynn Anderson har Rikke rost en del, så jeg tænkte, at det måske også ville være en bog for mig. Den handler om Tiger Lily fra Peter Pan, så det kan jo næsten kun være godt.

Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins er egentlig bog nummer tre i Anna and the French Kiss serien, men jeg har en idé om, at de godt kan læses som standalones – correct me if I’m wrong, please! Jeg har nemlig ikke læst de to første bøger, og ejer dem heller ikke, men vil rigtig gerne. Nu var det dog den her, som var på tilbud, så jeg tænkte at starte der.

21 Proms edited by David Levithan er en novellesamling, lidt i stil med My True Love Gave to Me og Summer Days and Summer Nights, hvor kendte YA forfattere (bl.a. John Green og Holly Black) bidrager med en historie hver over et bestemt tema, som her er Prom. Jeg synes at den slags samlinger er så hyggelige, og der er virkelig mange gode forfattere imellem, så jeg håber, at den kan leve op til forventningerne.

Throne of Glass af Sarah J. Maas er virkelig hypet rundt omkring på booktube og bookstagram, og jeg er lidt bagud på den front, da jeg endnu ikke har læst den, men NU skal det snart være.

The Mammoth Book of… er en lang række antologier (google det, der er SÅ mange forskellige!) hvor mere eller mindre kendte forfatteres noveller over et bestemt tema bliver samlet. Til at starte med har jeg købt Futuristic Romance, Vampire Romance og Scottish Romance. Jeg håber, at de er værd at læse, da jeg forestiller mig, at denne slags antologier er en god måde at opdage nye genrer og forfattere på.

Passion og Fallen in Love af Lauren Kate er #3 og #3.5 i Fallen serien. Jeg læste den første bog i serien helt tilbage i 2010 da jeg var en måned i New York, hvor jeg faktisk også fik købt bog nummer to – jeg er så bare aldrig kommet videre. På det sidste har jeg haft lyst til at samle og færdiggøre de serier, jeg aldrig er kommet videre med, så derfor var det oplagt at købe de to næste bøger i Fallen  serien.

Genbrugsfund:

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg køber størstedelen af mine bøger brugt. Både fordi det er billigt (seriøst, hele den her stak bøger for under 60 kr.) og fordi jeg godt kan lide tanken om, at bøgerne ikke bare bliver smidt ud, fordi ejerne ikke længere vil have dem.

Troldepus 6-10 købte jeg i et anfald af nostalgi. Jeg håber på at finde de andre dele (for der er da mere end 10 Troldepus bøger, ikke?) i genbrug også på et tidspunkt.

Jeg var Amelia Earhart af Jane Mendelsohn var lidt et impulskøb. I Kærlighedsbreve til de døde af Ava Dellaira, skriver hovedpersonen breve til Amelia Earhart, som var en kvindelig pilot, der under en flyvning forsvandt. Denne bog skulle være historisk fiktion over hendes forsvinden, og lyder virkelig spændende.

Look Back in Anger af John Osborne er et britisk drama om efterkrigstidens ungdomsoprør, hvilket også lyder rigtig interessant.

Døden i dybet af R. L. Stine købte jeg i et anfald af Gåsehuds-nostalgi. Det er så hyggeligt indimellem at genlæse det, man læste og lånte på biblioteket som barn.

Fight Club af Chuck Palahniuk kunne jeg ikke lade være med at købe. Jeg har faktisk kun set brudstykker af filmen, men det har været nok til at gøre mig nysgerrig nok til at læse bogen.

Min bedste vens bryllup er jo lidt af en chick-flick klassiker. Denne bog er baseret på film manuskriptet, og jeg forestiller mig, at den er ret hyggelig at læse. Jeg købte faktisk engang en lignende bog med Notting Hill, som jeg dog desværre ikke har læst endnu, men så kan jeg jo passende læse de to i forlængelse af hinanden, da det begge er film jeg elsker.

Martin og Victoria af Klaus Lynggaard mindes jeg at have læst engang i folkeskolen. Det er sjovt, hvordan minderne fra dansktimerne pludselig dukker op, når jeg bevæger mig rundt mellem bogreolerne i genbrugsbutikkerne. På den måde er jeg så småt ved at rekonstruere min læsning fra dengang, som jeg kun husker sporadisk. Jeg tror også, at jeg vil få noget helt andet ud af at læse det nu, hvor det ikke længere bare er en sur pligt.

Bergdorf Blondiner af Plum Sykes forestiller jeg mig, er chick-lit i stil med Sex and the City osv. Det er lidt et sats, men til 5 kr. går det nok ikke så galt.

The Aliens are Coming! Af Ben Miller lyder ret sjov og interessant. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er fiktion eller fakta eller en blanding, men det bliver spændende at finde ud af.

Jomfruens elsker og Dronningens nar af Philippa Gregory viste sig at være #6 og #7 i The Tudor Court serien, hvor bl.a. også The Other Boleyn Girl indgår. Spørgsmålet er så, om de måske kan læses uafhængigt af hinanden, for The Other Boleyn Girl har jeg altid betragtet som en standalone – hvis der er nogle af jer, der har erfaring med de her bøger af Philippa Gregory eller ved noget om dem, så sig endelig til J

Har du gjort nogle gode bogkøb for nylig, så fortæl mig endelig om dem! J