"Undergrundens mysterier (Forbandelsen over Laitana #2)" af Sissel Moody

Titel: Undergrundens mysterier (Forbandelsen over Laitana #2)   Forfatter: Sissel Moody   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Undergrundens mysterier er anden bog i serien - første bog, Den magiske sten,  har jeg anmeldt lige her.

Linea er tilbage på Jorden, hvor hun keder sig og savner Laitana frygteligt. Der er gået tre måneder, og hun har intet hørt fra sine nye venner, hvilket bekymrer hende og gør hende en smule usikker og ked af det. Den eneste ven hun har, er den underlige og samtidig mystiske nabodreng, Mikael. Han er en outsider ligesom hende, så hun forsøger at være sød og blive venner med ham. Der går dog ikke længe, før hun igen befinder sig i Laitana, hvor hun sammen med Nuga, Lurany og alle de andre må fortsætte kampen mod Exma. Dertil skal de bruge en ny sten fra Undergrunden.

Universet udvides, og flere ting hænger sammen på kryds og tværs. Nogle afsløringer er forudsigelige, mens andre er overraskende, så historien holdes spændende. Det er et stykke tid siden, at jeg læste bog nummer et, men det gik overraskende hurtigt og gnidningsfrit at komme ind i handlingen og universet igen takket være velplacerede referencer og forklaringer, som ikke blot virker som unødigt fyld.

Budskabet om at det er okay at være anderledes, er som altid fantastisk og kommer så fint til udtryk i kraft af, at Linea endelig har fundet et sted at høre til. Hun står ved, hvem hun er og er stolt af, hvad hun er i stand til. Så det er på flere punkter en mere moden, selvsikker og modig Linea, vi har med at gøre, selvom hun stadig opfører sig som en rigtig teenager indimellem - og det er jo det, hun er, så det er i virkeligheden forfriskende med en hovedperson, der agerer alderssvarende, og ikke pludselig har svar på alle livets mysterier efter kort tid i en ny verden, som det ellers ofte er tilfældet i YA/fantasy. De andre karakterer havde jeg dog denne gang lidt svært ved at placere og identificere mig med, for der er somme tider ikke noget klart mønster eller logik i skiftene i deres personligheder og tilhørsforhold. Jeg kan godt se, hvad forfatteren forsøger at opnå med dette, men det er desværre ikke altid, at det efter min mening helt lykkes.

Det er til gengæld rart med en hovedperson, der ikke fuldstændig dropper sit gamle liv, bare fordi noget nyt og spændende dukker op. Linea har stadig sin familie på Jorden, der er velfungerende, og som hun har lyst til at vende tilbage til, selvom Laitana også trækker i hende. Det er på den måde en god og realistisk balance mellem det gamle og det nye og en fin portrættering af, hvordan de fleste nok ville reagere i Lineas situation.

Man kan også mærke, at forfatteren har rykket sig sprogligt, hvilket var et af mine kritikpunkter i forrige bog. Første bog var overordnet set velskrevet, men der var flere småfejl og irritationsmomenter, som er blevet væsentligt bedre i bog nummer to.

Alt i alt er det en rigtig fin fortsættelse, som holdt mig fanget undervejs. Jeg er sikker på, at jeg ville have elsket bogen endnu mere som ung teenager, for både sproget og flere elementer af handlingen henvender sig perfekt til aldersgruppen fra omkring tolv-tretten år. Eventyret er langt fra slut, og jeg er spændt på at se, hvordan trilogien ender i næste bog.

"Mørket i Hill House" af Shirley Jackson

Titel: Mørket i Hill House   Forfatter: Shirley Jackson   Udgivelsesår: 2019 (org. 1959)   Forlag: Alhambra

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alhambra

Jeg har tidligere læst klassikeren Vi har altid boet på slottet af samme forfatter, og Mørket i Hill House skulle efter sigende også have klassikerstatus, denne gang inden for gysergenren. Bagsideteksten omtaler endda bogen fra 1959 som “en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner”. Nu udkommer den endelig i en dansk oversættelse for første gang.

Jeg er normalt for bange til at læse den slags, for slet ikke at tale om at se gyserfilm. Men nu er den blevet filmatiseret som Netflix-serie, så det er det perfekte tidspunkt at forsøge at overvinde min angst. Heldigvis er Mørket i Hill House ikke for uhyggelig læsning, selvom den sælsomme stemning allerede slås fast på første side med en dyster beskrivelse af Hill House og professor Montagues jagt på et hjemsøgt hus.

Montague føres netop til Hill House sammen med nogle assistenter, der skal bo der og forsøge at finde bevis for overnaturlig aktivitet til hans næste bog. Vi følger derfor fire hovedpersoner med Eleanor som den primære, hvis tanker og følelser vi får indblik i.

Eleanor er lidt af en enspænder efter at have passet sin syge mor. Theodora virker mere fjollet og løssluppen end Eleanor, men de bliver straks veninder. Luke er med, fordi hans tante ejer Hill House. De kommer alle godt ud af det med hinanden den første aften, de tilbringer sammen i huset, men der begynder hurtigt at ske mystiske ting. Parret, der holder opsyn med huset, insisterer på at være væk, før mørket falder på.

Det er ildevarslende, at Eleanor med det samme, hun ankommer til den lille by Hillsdale, får at vide, at det er et sted, som folk tager væk fra - ikke et sted, de tager til. Hun får rigelige advarsler, inden hun når til Hill House, men hun ignorerer dem alle i jagten på at skabe en ny identitet. At tage til Hill House er vel en måde for Eleanor at realisere sig selv på, at bryde fri af de faste rammer og tage sit liv tilbage, efter at have isoleret sig i mange år.

Vi følger de fire karakterers udforskning af huset, der gradvist bliver mere og mere gådefuldt, efterhånden som de afdækker dets hemmeligheder. Der er også noget psykologisk interessant ved portrætteringen af, hvordan husets atmosfære påvirker personerne, og hvordan de gejler hinanden op – for langt hen ad vejen sker der ikke noget håndgribeligt uhyggeligt - det er mere forventningen om uhygge, der bygges op af uforklarlige lyde, en vandrehistorie om én, der har hængt sig i tårnværelset og kulde, der tilsyneladende kommer af ingenting... Langsomt opsluger huset dem med krop og sind, og det er nærmest som om, at verden udenfor ikke længere eksisterer.

Samtidig er bogen så velskrevet og fyldt med sproglige, eksistentielle og småfilosofiske guldkorn. Fortællingen er meget stemningsfuld og nærmest poetisk skrevet. Uhyggen kommer snigende både takket være sproget, ordene og de billeder, de maler frem. Huset bliver beskrevet som en karakter i sig selv og dermed tillagt mange foruroligende egenskaber og personlighedstræk, der bidrager til den intense atmosfære. Der er uendeligt mange lag at dykke ned i, og jeg er langt fra sikker på, at jeg har afdækket alt, hvad der er at komme efter. Jeg blev ikke skræmt fra vid og sans, men jeg er samtidig også efterladt med en lille følelse af, at jeg måske ikke har forstået det hele, så det er en bog, jeg godt kunne tænke mig at genlæse engang for at fange alle nuancer, fortolkninger og betydninger.

"Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)" af Anna Ruhe

Titel: Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Den gådefulde sorte blomst er anden bog i serien om Duftapoteket. Jeg var ret glad for seriens første bog, som jeg har anmeldt lige her.

Vi er tilbage i universet, hvor dufte er magiske og har en helt særlig magt. Luzie er virkelig faldet godt til i Villa Evie, og hun er pludselig glad for, at hendes familie tvang hende til at flytte dertil. De mange oplevelser har givet hende masser af selvtillid og en helt ny tro på sig selv, for slet ikke at tale om hendes nye, bedste ven Mats.

Luzie og Mats er endelig sluppet af med den skumle gartner Willem, blot for at løbe ind i nye problemer, da de opdager, at den altafgørende ingrediens i duftfremstilling, nemlig meteorpulveret, er væk. De må nu forsøge at løse mysteriet om, hvor det er blevet af, hvem der har taget det, og hvordan de får det tilbage. Det viser sig dog hurtigt, at alt måske ikke er, som de hidtil har troet. Deres søgen efter svar bringer dem til Utrecht i Holland, hvor de møder folk, der slet ikke burde være i live længere, og hvor det ikke helt er til at vide, hvem man kan stole på, hvilket tilfører en masse spænding og mystik til fortællingen.

Jeg kunne nu lidt bedre lide første bog i serien, som imponerede mig mere end denne. Det er som om, at settingen i det gamle hus fungerede bedre, men jeg kan også godt se forfatterens vision og idé om at føre historien videre ud i verden og dermed forsøge at udvide universet, hvilket jo faktisk var noget af det, jeg efterspurgte ved første bog. Lidt af magien og atmosfæren forsvinder dog i storbyens trængsel og travlhed, hvor roen i villaen tilføjede en helt særlig, sælsom stemning, som desværre udebliver i denne bog, hvor handlingen i højere grad er rykket mere uden for husets vægge.

Denne fortsættelse er derfor ikke helt lige så eventyrlig og finurlig som forgængeren, desværre. Jeg vil dog stadig gerne læse videre i serien, og jeg håber, at kommende bøger vil genfinde noget af magien, som gjorde serien så unik i begyndelsen.

"Prinsen af ondskab" af Holly Black

Titel: Prinsen af ondskab   Forfatter: Holly Black   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg tror faktisk kun, at jeg har læst noget af Holly Black en enkelt gang før, selvom jeg har en del hendes bøger stående - så det var på høje tid, at jeg gav hendes forfatterskab en chance mere med Prinsen af ondskab, som er første bog i en ny fantasy-trilogi, Folk of the air.

Mens Jude er barn og stadig lever i menneskenes verden, bliver hendes tilværelse vendt op og ned, da en mystisk mand ved navn Madoc opsøger hendes mor, som engang har været gift med ham. Hun iscenesatte sin egen død for at slippe væk med sin datter, Judes storesøster Vivienne, der altid har været anderledes, selvom Jude aldrig har tænkt nærmere over det.

Madoc myrder Judes forældre og tager hende og hendes søstre med til hans verden, Elfhame, hvor Jude og tvillingesøsteren Taryn er de eneste dødelige mennesker. De er outsidere, og feerne foragter dem. Madoc opfostrer dem og bliver på trods af hans gerninger en slags faderfigur, og Faerie bliver deres hjem.

Jude prøver ti år senere at gøre sig fortjent til en plads ved hoffet. Hun er dog magtesløs over for den ondskabsfulde prins Cardan, som opfører sig modbydeligt og hånligt. Men den grusomme behandling vækker hendes vrede, og hun kan bruge vreden konstruktivt i sin stræben efter at blive som feerne, så hun ikke længere skal føle sig mindreværdig, men derimod kan vise, at hun er bedre end dem. Cardans grusomheder mod Jude og Taryn intensiveres, da Jude vil kæmpe mod ham i sommerturneringen for at blive ridder. Men selvom Cardan er imod hende, er der andre ved hoffet, der kan bruge og udnytte Judes menneskelighed til deres egen fordel, og hun bliver hvirvlet ind i kompliceret og brutal fepolitik. De ting, som Cardan og hans venner udsætter Jude for, er så uretfærdige og vredesfremkaldende - heldigvis begynder Cardans ven Locke at forsvare hende, men spørgsmålet er, om hun overhovedet kan stole på ham.

Historien refererer til masser af velkendt fe-overtro og legender, såsom at feer ikke kan lyve, men at man alligevel ikke kan stole på dem, at de vil føre folk på vildspor i skoven og lade dem danse sig selv ihjel osv. Der er derfor en sælsom og eventyrlig atmosfære over det hele, og alt er stemningsfuldt beskrevet. Man finder sig hurtigt til rette og føler sig bekendt med universet, som er gennemført og detaljeret. Jeg kan godt forstå Judes fascination af denne verden, for det er svært ikke at lade sig fange ind og betage.

De typiske fe-karaktertræk er ikke nogen, jeg egentlig normalt bryder mig ret meget om, så derfor plejer fe-karakterers personligheder i bøger ikke at tiltale mig specielt meget. Og dog er de på trods af deres usympatiske træk mystiske og dragende i al deres arrogance og udspekulerethed. Dette gør dem også fuldstændigt uforudsigelige, og det holder spændingen til sidste side, hvor den trækkes helt til kanten, fordi det er umuligt at gætte, hvordan det vil ende, da alle karakterer er utilregnelige og overrasker gang på gang. Jude er dog en rigtig god hovedperson - hun er rebelsk, mørk og nuanceret og næsten lige så uforudsigelig som de andre, da hun drømmer om et bedre liv. Hun får til sidst nok og gør hvad der skal til i forsøget på at opnå, hvad hun vil, og det gør hende samtidig til en farlig brik i spillet.

Prinsen af ondskab er er must read for fans af eksempelvis Et rige af torne og roser, og jeg synes faktisk, at denne er endnu bedre. Det er en utrolig lovende start, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien.

"Fra alle os til alle jer" af Walt Disney Studio

Titel: Fra alle os til alle jer   Forfatter: Walt Disney Studio   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

At se Disneys Juleshow er én af de allervigtigste juletraditioner i min familie, og det er først rigtig jul, når vi har set programmet om eftermiddagen d. 24. december. Derfor var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte eje denne fantastiske bogudgave af de klassiske historier fra showet.

Der er samlet syv velkendte historier, som vi er vant til at se i filmformat hvert år. Bogen i sig selv er ufatteligt smuk, og det er ren nostalgi at bladre igennem dens farverige illustrationer af de elskede Disney-figurer og genopleve de ikoniske scener. I bogen her er historierne tilmed længere end de korte klip, der vises i programmet, så man får hele historien fra Disneys forskellige, originale film med i en forenklet version.

Vi starter ud med en tur til Ønskeøen i selskab med Peter Pan, Klokkeblomst, Wendy og drengene. Derefter er vi på glat is med Bambi og Stampe og følger deres liv gennem alle årstiderne i skoven. Sammen med Jesper Fårekylling ser vi Pinocchio blive forvandlet fra en trædukke til en rigtig dreng. Vi er på eventyr i Paris og omegn med kattene i Aristocats og til bal på slottet med Askepot. Til slut møder vi Snehvide og de Syv Dværge og spiser spaghetti og kødboller med Lady og Vagabonden.

Historierne fungerer også virkelig godt i bogform, og der er en god fordeling mellem mængden af tekst og de flotte billeder, så den egner sig fint til højtlæsning, da der ikke er så meget tekst, men masser af illustrationer at kigge på.

Forsiden lover mere jul, end der egentlig er i bogen, for som sådan har historierne ikke det store med jul at gøre, udover at være en del af juleshowet. Juleshowets deciderede julehistorier, eksempelvis Anders Ands sneboldkrig og Chip og Chap, der driller Pluto ved juletræet, er desværre ikke med, hvilket er lidt ærgerligt, for det er jo ellers især dem, der bidrager til den helt særlige julestemning. Men det er også det eneste lille ‘men’, der kan findes ved denne bog.

Det bliver bare ikke bedre, end når Disney og jul kombineres på fineste vis, og bogen er et must for alle med hang til de to ting, og det kunne sagtens blive en ny juletradition at læse den hvert år som supplement til at se selve juleshowet. Der er intet, der kan erstatte TV-udsendelsen med musikken og sangene, men bogen her kommer tæt på og er en rigtig fin ny måde at opleve Disneys julemagi på.

Nomineret til Danish Book Blog Award 2019

For tredje år i streg er bloggen og jeg nomineret til Danish Book Blog Award. Det er jeg selvfølgelig virkelig glad for og stolt over, for det betyder jo, at I er mange trofaste læsere derude, der sætter pris på det, jeg laver – og uden jer ville der ikke være nogen blog, så tusind tak for jer og jeres støtte.

Ligeledes stort tillykke til mine dygtige mednominerede. Traditionen tro er vi 16 i feltet, og du kan stemme på lige netop DIN favoritblogger ved at klikke dig videre lige her eller kopiere linket her www.plusbog.dk/info/dbba

Der kan stemmes frem til d. 27. oktober, hvorefter de fem med flest stemmer går videre til finalen. Plusbog kårer derefter vinderen ved et arrangement på årets BogForum.

Jeg ville blive meget glad, hvis du ville stemme på mig, og endnu en gang tusind tak for nomineringen – det betyder meget 😊

"De rullende byer (Mortal Engines #1)" af Philip Reeve

Titel: De rullende byer (Mortal Engines #1)   Forfatter: Philip Reeve   Udgivelsesår: 2018 (org. 2001)   Forlag: Alvilda

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg har glædet mig meget til at gå i gang med serien, som i alt er på fire bøger. Første bog er tilmed filmatiseret, og filmen skal jeg klart se nu efter at have læst bogen, som virkelig tog mig med storm.

Allerede fra første side vakte bogen min interesse, på den der måde, hvor man overhovedet ikke kan finde mening i det, der står skrevet, men ens nysgerrighed bliver vakt, så man er sikker på, at man vil læse videre. Verdensopbygningen starter nemlig lige på og hårdt, og den er både unik og fascinerende. Det er tilsyneladende vores verden, det hele foregår i, men den er markant anderledes, og vi befinder os engang ude i fremtiden. Der er således postapokalyptiske og dystopiske vibes med det samme, da verden som vi kender den, er ødelagt.

Byerne jagter og fortærer hinanden i en lettere absurd fødekæde. Også i selve byerne er der et klart hierarki og kamp om magten, hvilket er et solidt fundament for et meget interessant og gennemført univers.

Som titlen antyder, befinder vi os i en verden, hvor byer kan rulle og flytte sig, alt efter hvor det passer magthaverne at være. Historien tager for alvor sin begyndelse i London, hvor vi møder teenageren Tom, som er historikerlærling af tredje rang, hvilket meget oplagt fletter facts og baggrundshistorie ind til at komplementere den veludførte verdensopbygning.

En dag møder Tom sin store helt, Valentine, og dennes datter Katherine. Han ender med at redde Valentines liv fra en snigmorder - og dermed ændres hans eget liv uigenkaldeligt, da dette øjeblik er katalysatoren for alt, hvad der videre sker.

Snigmorderen er en pige med et skamferet ansigt ved navn Hester Shaw. Hun får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele samfundsordenen, da et frygteligt forræderi sender ham til Udelandet.

Tom og Hesters rejse bringer dem vidt omkring. Tempoet er højt, kampene mange, og de kan aldrig føle sig sikre eller vide hvem af de mange personligheder og karakterer, som de møder på deres vej, de kan stole på, da de bliver jaget vildt og konstant er på flugt.

Der er selvfølgelig meget mere på spil end vores hovedpersoners liv. Der er noget galt med samfundet, og især Katherine gør en stor indsats for at opklare, hvad der foregår og gør på trods af sin privilegerede opvækst bunden af samfundet til sin mærkesag, da hun finder ud af, at hendes far måske ikke altid har fortalt hende sandheden. Det er en historie om hævn, magt, venskab, kærlighed, familie, undertrykkelse, oprør og overlevelse... kort sagt indeholder den alle de elementer, der skal til, for at gøre en dystopi vellykket – og det må man i dén grad sige, at den er. Jeg er straks gået i gang med næste bog i serien!