"Prinsen af ondskab" af Holly Black

Titel: Prinsen af ondskab   Forfatter: Holly Black   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg tror faktisk kun, at jeg har læst noget af Holly Black en enkelt gang før, selvom jeg har en del hendes bøger stående - så det var på høje tid, at jeg gav hendes forfatterskab en chance mere med Prinsen af ondskab, som er første bog i en ny fantasy-trilogi, Folk of the air.

Mens Jude er barn og stadig lever i menneskenes verden, bliver hendes tilværelse vendt op og ned, da en mystisk mand ved navn Madoc opsøger hendes mor, som engang har været gift med ham. Hun iscenesatte sin egen død for at slippe væk med sin datter, Judes storesøster Vivienne, der altid har været anderledes, selvom Jude aldrig har tænkt nærmere over det.

Madoc myrder Judes forældre og tager hende og hendes søstre med til hans verden, Elfhame, hvor Jude og tvillingesøsteren Taryn er de eneste dødelige mennesker. De er outsidere, og feerne foragter dem. Madoc opfostrer dem og bliver på trods af hans gerninger en slags faderfigur, og Faerie bliver deres hjem.

Jude prøver ti år senere at gøre sig fortjent til en plads ved hoffet. Hun er dog magtesløs over for den ondskabsfulde prins Cardan, som opfører sig modbydeligt og hånligt. Men den grusomme behandling vækker hendes vrede, og hun kan bruge vreden konstruktivt i sin stræben efter at blive som feerne, så hun ikke længere skal føle sig mindreværdig, men derimod kan vise, at hun er bedre end dem. Cardans grusomheder mod Jude og Taryn intensiveres, da Jude vil kæmpe mod ham i sommerturneringen for at blive ridder. Men selvom Cardan er imod hende, er der andre ved hoffet, der kan bruge og udnytte Judes menneskelighed til deres egen fordel, og hun bliver hvirvlet ind i kompliceret og brutal fepolitik. De ting, som Cardan og hans venner udsætter Jude for, er så uretfærdige og vredesfremkaldende - heldigvis begynder Cardans ven Locke at forsvare hende, men spørgsmålet er, om hun overhovedet kan stole på ham.

Historien refererer til masser af velkendt fe-overtro og legender, såsom at feer ikke kan lyve, men at man alligevel ikke kan stole på dem, at de vil føre folk på vildspor i skoven og lade dem danse sig selv ihjel osv. Der er derfor en sælsom og eventyrlig atmosfære over det hele, og alt er stemningsfuldt beskrevet. Man finder sig hurtigt til rette og føler sig bekendt med universet, som er gennemført og detaljeret. Jeg kan godt forstå Judes fascination af denne verden, for det er svært ikke at lade sig fange ind og betage.

De typiske fe-karaktertræk er ikke nogen, jeg egentlig normalt bryder mig ret meget om, så derfor plejer fe-karakterers personligheder i bøger ikke at tiltale mig specielt meget. Og dog er de på trods af deres usympatiske træk mystiske og dragende i al deres arrogance og udspekulerethed. Dette gør dem også fuldstændigt uforudsigelige, og det holder spændingen til sidste side, hvor den trækkes helt til kanten, fordi det er umuligt at gætte, hvordan det vil ende, da alle karakterer er utilregnelige og overrasker gang på gang. Jude er dog en rigtig god hovedperson - hun er rebelsk, mørk og nuanceret og næsten lige så uforudsigelig som de andre, da hun drømmer om et bedre liv. Hun får til sidst nok og gør hvad der skal til i forsøget på at opnå, hvad hun vil, og det gør hende samtidig til en farlig brik i spillet.

Prinsen af ondskab er er must read for fans af eksempelvis Et rige af torne og roser, og jeg synes faktisk, at denne er endnu bedre. Det er en utrolig lovende start, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien.

"American Royals" af Katharine McGee

Titel: American Royals   Forfatter: Katharine McGee   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg var vild med Katharine McGees The Thousandth Floor, som jeg har anmeldt lige her, og jeg håbede lidt på en bog i samme stil med denne – og det synes jeg bestemt, at jeg fik i American Royals, som samtidig er original og helt sin egen.

Bogen tager afsæt i virkeligheden og sætter et hypotetisk scenarie op, i hvilket USA i flere hundrede år har haft et kongehus. Det er et utroligt interessant tankeeksperiment – både at forestille sig, som prologen indikerer, hvordan det ville have påvirket USA selv, men også den indflydelse landet har haft på omverdenen som inspirationskilde og forbillede for amerikanisering og globalisering. USA har som land altid haft lidt storhedsvanvid, hvilket i dén grad kommer til udtryk her.

Vi følger fire hovedpersoner: Beatrice er kronprinsesse af Amerika og tilmed den første uafhængige, kvindelige tronarving, og med det følger et kæmpe forventningspres - som 21-årig vil hendes forældre og omverdenen gerne snart se hende blive gift og producere en ny tronarving. Og ikke med en hvilken som helst ægtemand, men én af passende slægt fra den liste, som hendes forældre har givet hende. Hun må lære at sætte pligten og sit land før kærligheden.

Vi følger også Nina, en helt almindelig pige, der går på universitetet og arbejder på biblioteket ved siden af. Hun kender kongefamilien og især prinsesse Samantha, som altid har været hendes bedste veninde. De er dog gledet fra hinanden på grund af noget, som Nina holder hemmeligt.

Daphne er prins Jeffersons ekskæreste. Hun vil for alt i verden nå sit mål om at blive prinsesse, og hendes plan er at vinde Jefferson tilbage. Men også hun har en mørk hemmelighed fra dimissionsfesten, som hun må skjule, og derudover er hun er villig til at gå meget langt for at sikre sig kronen.

Til sidst har vi prinsesse Samantha, som er Jeffs tvillingesøster. Hun er uendeligt træt af forskelsbehandlingen, bare fordi hun er kvinde og han er mand, og som det midterste af Kongens børn har hun altid kun været reserven og stået i skyggen af Beatrice.

Historien er fyldt med hemmeligheder, skandaler og intriger i bedste McGee-stil. Vi bliver taget med til overdådige fester og shopping efter balkjoler, mens størstedelen af karaktererne oplever ulykkelig og forbudt kærlighed. Selvom der er meget drama, og nogle af situationerne eller dilemmaerne aldrig ville opstå for almindelige borgerlige, så bunder mange af problemerne stadig i noget helt fundamentalt og nogle følelser, som man kan relatere til. Det er også rigtig fint at få Daphne og Ninas perspektiver som ikke-royale med, så der kommer lidt inputs udefra i forhold til de kongeliges meget afskærmede liv.

Det er en sjov tendens, det her med kongehuse i litteratur og prinsessedrømme. Jeg tror især, at amerikanere er fascinerede af det royale liv, netop fordi de aldrig selv har haft et kongehus. Jeg synes, at Katharine McGee kommer med et ret godt og realistisk bud på, hvordan det ville se ud, hvis USA havde haft et monarki i stedet for en præsident i alle disse år.

Bogen er meget medrivende og svær at lægge fra sig, og den behandler nogle spændende og relevante temaer om forpligtelser, familie, venskaber, kærlighed og offentlighedens fordømmelse. Der er så mange små, gennemførte detaljer, der giver mening og virker typisk amerikansk, så man virkelig kan forestille sig, at det amerikanske kongehus ville være præcis sådan her, hvis det eksisterede. I det store hele opfører karaktererne sig dog også meget stereotypisk dramatisk og privilegeret, hvilket ikke kun behøver at være begrænset til amerikanere og royale, men det virker troværdigt, fordi vi kommer bag facaden og også oplever dem som mennesker og ikke kun som royale vs. borgerlige.

Jeg glæder mig til de næste bøger i serien, for jeg er nødt til at vide, hvordan det går for karaktererne og om nogen af dem overhovedet får en lykkelig slutning.

"Alene hjemme" baseret på filmen skrevet af John Hughes, instrueret af Chris Columbus. Illustreret af Kim Smith

Titel: Alene hjemme   Forfatter: Baseret på filmen skrevet af John Hughes og instrueret af Chris Columbus. Illustreret af Kim Smith   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Bogen er en del af serien ‘Carlsens filmklassikere’. Alene hjemme, som er skrevet af John Hughes og instrueret af Chris Columbus, har altid været én af mine absolutte ynglingsjulefilm, som jeg helst skal se hvert eneste år - det er en fast juletradition at se både denne og også gerne fortsættelsen. Derfor har jeg glædet mig meget til at læse den i billedbogsformat.

Illustrationerne er virkelig flotte og farverige og samtidig enkle i deres udtryk. De er skabt af Kim Smith, og de er meget tro mod filmen. Karaktererne ligner skuespillerne, som vi kender dem, og det samme gør sig gældende for omgivelserne, som handlingen foregår i. Begivenhedernes gang er også den samme.

Kevin kommer fra en stor, lettere kaotisk familie, hvor han let føler sig overset. Den fornemmelse bliver i dén grad understreget, da han vågner op og opdager, at hele familie er taget afsted på juleferie uden ham. De har simpelthen glemt at få ham med, så nu skal han være alene hjemme hele julen. Ikke nok med det, så har et par indbrudstyve udset sig Kevins hus, og det er nu op til ham at forsvare hjemmet, hvilket han gør på meget opfindsom vis ved at sætte fælder op rundt omkring, som de dumme tyve går i gang på gang.

Historiens morale er i sidste ende, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, for det kan ske at gå i opfyldelse, og så går det sjældent, som man havde regnet med. At være alene hjemme uden sin irriterende familie var i virkeligheden ikke helt så fedt, som Kevin havde troet, at det ville være, og han finder ud af, at det vigtigste i julen er at være sammen med dem, man holder allermest af - hvilket er så klassisk og smukt et julebudskab, som det overhovedet kan blive.

Resultatet er underholdende, men vil nok altid fungere mest optimalt som film med det gode skuespil, lyd og effekter. Der er masser af julestemning, og bogen er rigtig hyggelig, men jeg fik ikke helt det samme ud af at læse den, som at se filmen. Dette er naturligvis en meget forenklet udgave af den velkendte historie, og det er en sjov, ny måde at genopleve den på. Samtidig forestiller jeg mig, at denne vil være et rigtigt fint udgangspunkt for de mindste, der endnu ikke har set filmen og måske ikke er gamle nok til at kunne koncentrere sig gennem hele filmatiseringen, men som får mere ud at af få historien læst højt i dette format.

"Fra alle os til alle jer" af Walt Disney Studio

Titel: Fra alle os til alle jer   Forfatter: Walt Disney Studio   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

At se Disneys Juleshow er én af de allervigtigste juletraditioner i min familie, og det er først rigtig jul, når vi har set programmet om eftermiddagen d. 24. december. Derfor var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte eje denne fantastiske bogudgave af de klassiske historier fra showet.

Der er samlet syv velkendte historier, som vi er vant til at se i filmformat hvert år. Bogen i sig selv er ufatteligt smuk, og det er ren nostalgi at bladre igennem dens farverige illustrationer af de elskede Disney-figurer og genopleve de ikoniske scener. I bogen her er historierne tilmed længere end de korte klip, der vises i programmet, så man får hele historien fra Disneys forskellige, originale film med i en forenklet version.

Vi starter ud med en tur til Ønskeøen i selskab med Peter Pan, Klokkeblomst, Wendy og drengene. Derefter er vi på glat is med Bambi og Stampe og følger deres liv gennem alle årstiderne i skoven. Sammen med Jesper Fårekylling ser vi Pinocchio blive forvandlet fra en trædukke til en rigtig dreng. Vi er på eventyr i Paris og omegn med kattene i Aristocats og til bal på slottet med Askepot. Til slut møder vi Snehvide og de Syv Dværge og spiser spaghetti og kødboller med Lady og Vagabonden.

Historierne fungerer også virkelig godt i bogform, og der er en god fordeling mellem mængden af tekst og de flotte billeder, så den egner sig fint til højtlæsning, da der ikke er så meget tekst, men masser af illustrationer at kigge på.

Forsiden lover mere jul, end der egentlig er i bogen, for som sådan har historierne ikke det store med jul at gøre, udover at være en del af juleshowet. Juleshowets deciderede julehistorier, eksempelvis Anders Ands sneboldkrig og Chip og Chap, der driller Pluto ved juletræet, er desværre ikke med, hvilket er lidt ærgerligt, for det er jo ellers især dem, der bidrager til den helt særlige julestemning. Men det er også det eneste lille ‘men’, der kan findes ved denne bog.

Det bliver bare ikke bedre, end når Disney og jul kombineres på fineste vis, og bogen er et must for alle med hang til de to ting, og det kunne sagtens blive en ny juletradition at læse den hvert år som supplement til at se selve juleshowet. Der er intet, der kan erstatte TV-udsendelsen med musikken og sangene, men bogen her kommer tæt på og er en rigtig fin ny måde at opleve Disneys julemagi på.

"Rasmus Klump redder julen" af Kim Langer (illustreret af Jan Solheim)

Titel: Rasmus Klump redder julen   Forfatter: Kim Langer (illustreret af Jan Solheim)   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

Rasmus Klump redder julen er en rigtig fin, illustreret julekalenderbog med 24 korte kapitler, som er let og overskuelig at læse hver dag i december som nedtælling til juleaften.

Alt er ved det gamle hos Rasmus Klump og hans mor, hvor der bliver leget og spist pandekager i store mængder. Rasmus Klump vil prøve at toppe sine pandekager med kanel, da det jo er blevet december, men det er udsolgt alle steder. Han beslutter sig for at ønske sig kanel til jul, og han skriver derfor breve til julemanden sammen med hans venner. Postbuddet har dog alt for travlt og kan ikke nå at levere alle brevene til julemanden, så Rasmus Klump og hans venner tilbyder at hjælpe og sætter kurs mod Nordpolen i Det Gode Skiv Mary.

På Nordpolen møder de først rensdyret Rudolf med den røde tud og Julemanden og hans kone. Desværre er både Rudolf og nisserne fra Julemandens værksted syge, så de kan ikke lave legetøj til alle børnenes gaver, og julen er i fare, fordi de også her er løbet tør for kanel. Derfor sejler de med Julemanden mod syd for at skaffe kanel og redde julen.

De får selvfølgelig nye venner på rejsen, som de hjælper og får hjælp af undervejs, så der er masser af fine julebudskaber, som understreger, at julen er hjerternes fest, tilsat helt klassiske juletemaer, som varmer i den kolde tid. Historien indeholder masser af hjælpsomhed, venskab, hygge, jul og selvfølgelig pandekager. Den er virkelig sød og fyldt med god stemning, og problemerne har altid en løsning, så længe man tror på det og er sammen med sine venner og hjælper hinanden.

Bogen er skrevet af Kim Langer og illustreret af Jan Solheim. Karaktererne ser ud, præcis som vi kender dem, og helsidesbillederne er flotte og farverige og afspejler handlingen ved at vise de situationer, der beskrives i teksten. Kapitlerne er blot et par sider lange, så de er perfekte til højtlæsning og noget, som de fleste burde kunne få passet ind i den travle decemberhverdag.

Den bliver helt sikkert et hit blandt familiens yngste til jul.

"Snemanden" af Michael Morpurgo (illustreret af Robin Shaw)

Titel: Snemanden   Forfatter: Michael Morpurgo (illustreret af Robin Shaw)  Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlen

Snemanden er en smuk børnebog af Michael Murpurgo, som ifølge teksten på forsiden er ‘en ny historie inspireret af den originale klassiker af Raymond Briggs’.

Historien handler om Jacob, som bor med sine forældre og sin hund på landet. Han stammer, og derfor bliver han drillet, er usikker og har ingen bedste ven, hvilket er hjerteskærende at læse. Men heldigvis har han sin familie og hunden Bjæf. Det er desuden super fint, at Jacobs stammen bliver gengivet og repræsenteret i bogens dialoger, hvilket jeg ikke tror, at jeg har oplevet på samme måde tidligere.

Historien foregår ved juletid og er helt ideel at læse ved netop dén højtid, da den emmer af vinterhygge, julestemning med masser af juletraditioner og familietid samt julemagi i form af julemanden.

Jacobs yndlingshistorie er den klassiker, Snemanden, som denne bog er inspireret af, så inspirationskilden optræder selv og bliver gjort til virkelighed i denne nye fortælling. Fra den ene dag til den anden er verden nemlig forvandlet til et vintereventyrland, og Jacob bygger naturligvis sin egen snemand, som bliver hans bedste ven. Den barnlige glæde ved årets første snedag er til at tage og føle på. I det hele taget er der en vidunderlig, nostalgisk følelse over hele bogen, og den minder om bøger, jeg læste som barn og om at være barn i det hele taget, da man mindes om den her uskyldige barnetro på, at alt kan ske, hvis man ønsker det nok. Dertil kommer forventningens glæde op mod jul, mens man er barn og næsten kan få helt ondt i maven af spænding.

Bogen er mesterligt illustreret af Robin Shaw, som har formået at fange stemningen til perfektion med snelandskaber, og det er imponerende udtryksfuldt, selvom det blot er sort-hvide tegninger. Skriften er stor og teksten letlæselig, så den egner sig både til de yngste selvlæsere, men især forestiller jeg mig, at den også er fortrinlig til højtlæsning med de flotte illustrationer at følge med i og pege på imens, da beskrivelserne af landskaber, ting og personer gøres visuelle gennem billederne - eksempelvis er alle tingene i haven beskrevet i teksten og afbilledet på den tilhørende tegning, hvilket underbygges af det opremsende, forklarende og meget enkle sprogbrug, der henvender sig til de mindste læsere.

Jeg har ikke læst originalen, så jeg har desværre ikke noget sammenligningsgrundlag, men jeg kunne rigtig godt lide denne genfortælling, som er fantastisk julelæsning, der fuldstændig rammer julens ånd og magi.

"Elementprøven (Sprækken til Luscuro #1) af Julie Midtgaard

Titel: Elementprøven (Sprækken til Luscuro #1)   Forfatter: Julie Midtgaard   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Tellerup

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er første bog i en ny, dansk fantasyserie, Sprækken til Luscuro. Vi møder 14-årige Gry i 1600-tallets Aalborg. Hun er forældreløs, så hun bliver i forvejen set ned på af overklassen og hører til på samfundets bund. En dag opdager hun evner, som hun ikke anede, at hun havde, da hun redder sig selv og veninden Akela fra et lynnedslag under et frygteligt uvejr. Erika, som hun ikke er på god fod med, ser det, og hun fortæller alle i byen om det. Herefter går heksejagten bogstaveligt talt i gang. Pigerne dømmes til døden og skal brændes på bålet.

Da Akela og Gry bliver brændt, åbner der sig en sprække til en anden verden - Luscuro, som suger Gry ind. Hun vågner forvirret op i en grotte med pigen Nøks, og herfra starter eventyret for alvor. Hun bliver førsteårsaspirant på en skole og skal finde sit element som sikster og bestå elementprøven for at få lov til at blive. Hun befinder sig desuden midt i en krig, og der begynder at ske mystiske og tilsyneladende uforklarlige ting omkring hende.

Bogen her er en interessant blanding af en virkelig historisk periode i Danmarkshistorien, hvor hekse blev frygtet, jagtet vildt og brændt på bålet kombineret med en ny, fiktiv verden fyldt med fantasyislæt, og jeg er vild med de originale detaljer - især de magiske væsner såsom rodfårene og isørnen.

Det historiske forsvinder dog desværre lidt for meget, da de kommer til Luscuro. Gry virker ikke længere som en pige fra 1600-tallet, hverken i hendes sprog eller væremåde, og på mig virkede det lidt underligt, at hun ikke stiller spørgsmålstegn ved eksempelvis skolens struktur og opbygning, for det hele kunne lige så godt have foregået i nutiden, og hun tilpasser sig næsten for hurtigt. At gå fra et nærmest primitivt landsbysamfund med hekseafbrændinger til en ny verden, hvor alt er anderledes, inklusiv en næsten moderne skolesetting og interaktion mellem personer, burde i min optik skabe mere undren og mistro hos hovedpersonen, men det lader ikke til at være tilfældet. Der kunne jeg godt savne lidt mere troværdighed, for hvis ikke man i starten havde fået at vide, at vi befandt os i 1600-tallet, er det ikke tydeligt på karaktererne. Jeg ved godt, at tiden fungerer anderledes i Luscuro, så de andre karakterer er undskyldt, men Gry bærer ikke nok præg af sin 1600-tals-oprindelse - hun kunne lige så godt have været taget ud af vores tid. Det gør hende selvfølgelig lettere at relatere til, så der er både fordele og ulemper ved det, og det betyder heller ikke det store, når først handlingen er i gang - det var blot en mindre detalje, jeg bed mærke i – og det eneste tilnærmelsesvis negative jeg har at sige om bogen i øvrigt.

Jeg blev dybt imponeret, da jeg allerførst åbnede bogen og så det fantastiske, farverige kort over Luscuro - det er virkelig en smuk detalje, som efterlader et særdeles positivt førstehåndsindtryk. Bogens skriftstørrelse er også til at have med at gøre - lidt til den store side, så hvis man normalt lader sig skræmme af tykke bøger, behøver man ikke nødvendigvis at lade sig intimidere af denne - den er slet ikke så lang, som man kunne tro, så de fleste kan altså være med, og den er spændende nok til, at de mange sider flyver forbi.

Alt i alt er det en veludført og klassisk fantasyfortælling om venskab, familie, kærlighed, magiske evner og at tro på sig selv. Det er en lovende start på serien, som jeg er sikker på bliver endnu bedre, efterhånden som historien og universet får lov at udvikle sig.