"Ham" af Carey Heywood

Titel: Ham   Forfatter: Carey Heywood   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Palatium Books

Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Sarah er aldrig rigtigt kommet sig over sin første kærlighed og har stort set ikke datet siden. Hun har forsøgt at lægge det bag sig ved at flytte og starte et nyt liv langt væk, men hun tvinges hjem til Atlanta til sin brors bryllup.

Der er tydeligvis sket noget, som har drevet hende væk, og har gjort, at hun bruger al sin energi på at arbejde, for ikke at tænke for meget på fortiden.

Kapitlerne skifter mellem nutid og fortid og gør dermed bogen til en god blanding af young adult og new adult. I fortiden er Will og Sarah bedste venner. Sarah er forelsket i ham, og han er grunden til, at hun ikke har været hjemme i syv år. Fortidskapitlerne arbejder sig langsomt hen mod at afsløre, hvad der skete mellem dem dengang. I nutiden mødes de igen, faktisk allerede på flyet hjem til Atlanta, og herfra udvikler deres genoptagede forhold sig.

Bogen spiller på den romantiske kliché om second chance romance, at mødes igen efter så mange år og aldrig være kommet over hinanden. Det er en sød påmindelse om, at det aldrig er for sent, og hvordan visse personer og omgivelser suger én tilbage i tiden, så det føles som om, at intet i virkeligheden er forandret. Historien er meget sød og romantisk, nogle gange næsten for sød. Meget af tiden er den helt udramatisk, og der sker ikke så meget op til den store afsløring af, hvad der fik dem til at miste kontakten og Sarah til at flygte ud af byen.

Selve historien er som sådan god nok, og den fangede mig. Det er en fin kærlighedshistorie om den første store kærlighed, teenageforelskelse og at blive såret. Den er dog ret standard og til tider næsten for simpel, banal og klichéfyldt. Der er desværre også nogle sproglige smuttere rundt omkring i oversættelsen, som ikke altid er lige elegant udført med en del amerikanske udtryk og fraser, som er klodset oversat. Det gør desværre, at sproget ikke altid flyder og forstyrrer læseoplevelsen lidt.

De sidste fortidskapitler virker overflødige, og bogen kunne sagtens være sluttet før og være rundet mere oplagt af. Selv afsløringen er desværre lidt et antiklimaks, og det virker urealistisk at reagere på den måde.

Når det så er sagt, er det langt hen ad vejen en ganske fin historie med mange gode elementer, men desværre også nogle ting, som gør, at det ender med at være en blandet læseoplevelse. Det er første bog i en serie, og så vidt jeg har forstået, er anden bog samme historie fortalt fra Wills synsvinkel. Det er efterhånden ved at være et lidt udvandet koncept, men jeg har tænkt mig at give den et forsøg, og det bliver interessant at se, hvad det tilføjer til historien.

"Monsun af stjerner" af Katrine Williams

Titel: Monsun af stjerner   Forfatter: Katrine Williams   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Forlaget mellemgaard

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Dette er første bog i en planlagt serie. Historien starter i Danmark, hvor Stella bor med sin mor, som hun har et anstrengt forhold til. De står overfor at flytte til Australien, hvor resten af handlingen foregår, hvilket er en interessant setting, og jeg nød at læse om kulturen og naturen i Australien gennem Stellas oplevelser og bekendtskaber.

Historien foregår i 1986, hvilket er lidt usædvanligt, og jeg blev ved med at forsøge at regne ud, om der var en bestemt grund til det – men jeg blev desværre ikke klogere på dét punkt, men det kan jo være, at det kommer senere i serien.

Inden de flytter, leder en mystisk besked Stella og hendes bedste veninde ud for at mødes med en ukendt person. Det ender helt galt, da Stella og Veronica falder i det iskolde vand. Stella hallucinerer under vandet, noget hun egentlig har gjort hele sit liv, men denne gang ser hun en dreng med en perle. Hun bliver reddet og overlever på mirakuløs vis, men så heldig er Veronica tilsyneladende ikke.

Stella kæmper med skyldfølelsen og sorgen, mens perlen giver hende mystiske drømme, som hænger sammen og har relation til flashbacks til 1800-tallets London. Her følger vi James og Beate og skrivestilen skifter, så den afspejler datidens sprog og tone. Fortid og nutid hænger sammen, men smelter ikke fuldstændigt sammen på denne måde, hvilket er en fin og troværdig detalje sat sammen med tråde til alkymi og en gammel forbandelse.

På turen til Australien møder hun fætrene Castor og Jared, samt Percy, som advarer hende mod dem. Der begynder fra turens begyndelse at ske mystiske ting, som fortsætter efter ankomsten, hvor hun møder drengene igen. Det kan næsten ikke være tilfældigt. Hun får også nye veninder, Alyssa og Nena, da hun starter i high school. Hun bliver også mere og mere interesseret i Castor og Jared, hvilket naturligvis ender ud i lidt af et trekantsdrama. Det er desværre ikke den eneste del af bogen, som bliver klichéfyldt, for flere andre steder er det også som om, at det er set før, men det er svært at undgå med denne genre.

Stella er en lidt svær karakter, for nu efter endt læsning, føler jeg egentlig ikke, at jeg er blevet klogere på, hvem hun er som person. Hendes indre monologer bliver en smule trættende, fordi de kører i for mange forskellige retninger og aldrig rigtigt kommer nogen vegne, og det er nok derfor, det er lidt svært at pinpointe hendes personlighed.

Som man nok kan fornemme, sker der næsten for meget i denne bog, og det ovenstående er kun den brøkdel jeg kan nævne uden for store spoilers. Dertil kommer, at bogen lider lidt under korrekturfejl og en redigering, der burde have været skarpere, både for at fange sproglige fejl og stramme lidt op på handlingsforløbene, som truer med at løbe løbsk. Helhedsoplevelsen forstyrres desværre ofte af mærkelige formuleringer og selvopfundne ord og udtryk. Det er rigtig ærgerligt, for dele af bogen er virkelig velskrevne, mens andre halter lidt bagud, især hen mod slutningen.

Det er dog langt hen ad vejen en spændende YA-paranormal-romance. Den følger en meget klassisk skabelon, der langsomt bygger spændingen og mystikken op, hvor alt skal hænge sammen på kryds og tværs, og intet er tilfældigt. Historien fungerer overordnet set på trods af at den næsten vil for meget på én gang, samt de nævnte småting undervejs, som er lidt klodset udført, ikke altid giver 100% mening eller bliver samlet særligt elegant op, men det er der rig mulighed for at rette op på i næste bog i serien.

"Stille nu" af Mary Kubica

Titel: Stille nu   Forfatter: Mary Kubica   Udgivelsesår: 2018   Forlag: HarperCollins Nordic

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Stille nu er en psykologisk thriller i samme stil som Mary Kubicas tidligere udgivelse Pretty Baby, som jeg har anmeldt lige her.

Quinn og Esther bor sammen i en lille lejlighed i Chicago. Quinn er den vilde, der fester og tager fremmede mænd med hjem, mens Esther er den fornuftige pige, som synger i kirkekor om søndagen. Da Esther pludselig forsvinder, går det op for Quinn, at hun måske ikke kender Esther så godt som hun troede, og at hun måske slet ikke er så uskyldig. Det antyder det brev, som Quinn finder på Esthers værelse i hvert fald. Quinns søgen efter Esther afslører mange mørke hemmeligheder, og sår tvivl om, hvem Esther overhovedet er. Det hele bliver mere og mere mystisk og skræmmende.

Alex arbejder på en café, og hver dag er det samme. Han er kørt fast i sit liv, mens alle andre er rejst væk på college, og han er efterladt tilbage alene med sin fordrukne far og kedelige, forudsigelige landsbyliv, hvor sladderen trives i bedste velgående. Men pludselig en dag sker der noget – en pige kommer til byen og Alex mærker en sær tiltrækning til hende. Han kalder hende Pearl.

Med beskrivelserne af både karakterer og omgivelser sættes en helt særlig, lidt grålig og ildevarslende stemning. Fortællerne er meget observerende, intet undslipper deres opmærksomhed, så vi får nogle meget detaljerede og nuancerede skildringer af personer, omgivelser, vejr og oplevelser på deres vej, hvilket ofte også bliver meget sanseligt og farvet af deres personligheder. Der tegnes desuden et tydeligt billede af nutidens amerikanske samfund, både i storbyen Chicago og den lille søvnige by ved Lake Michigans bred, hvor Alex har sin daglige gang.

Bogen er både mørk, spændende og nervepirrende, men også interessant på grund af de omfattende psykologiske skildringer af personerne, som udadtil er ganske almindelige mennesker, men som rummer meget mere under overfladen. Den omhandler almindelige menneskers hverdagsdramaer og skjulte, mørke sider i bedste domestic noir stil. Den er skræmmende realistisk, hvilket er dét, der gør den til en genial, psykologisk thriller, for det er ikke noget ekstremt eller overdramatisk, men derimod noget, som i princippet kunne forekomme alle steder, for alle mennesker, under de rette omstændigheder. Samtidig er hovedpersonen Quinn så genkendelig, uperfekt og relatérbar, at hun kunne have været hvem som helst.

Historien er utroligt gribende, men den gør det diskret. Uhyggen kommer snigende, paranoiaen tager til, og man kan tydeligt mærke det. Plottwistet til slut havde jeg ikke set komme, og det hele hænger virkelig godt sammen. Jeg kan i dén grad anbefale at læse Stille nu, for det er en rigtig vellykket, psykologisk thriller.

"Når ingen hører dig skrige" af Stephanie Perkins

Titel: Når ingen hører dig skrige   Forfatter: Stephanie Perkins   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg var virkelig spændt på at læse denne nye udgivelse, da konceptet er noget, jeg ikke tidligere er stødt på i bogform, nemlig en YA slasher-story, og jeg endte med at synes rigtig godt om den, selvom der var nogle småting, der ikke gjorde det 100% for mig.

Bogen starter, da Haley brutalt bliver myrdet. Ingen ved, hvem der står bag, og morderen er stadig løs. Paranoiaen og uhyggen spreder sig, og mistankerne flyver rundt, da ofrene én efter én bliver fundet. Morderen manipulerer og leger med sine ofre ved at flytte rundt på ting i deres hjem, hvilket er vildt creepy og nervepirrende.

Makani er flyttet fra Hawaii til Nebraska for at bo hos sin bedstemor, da hendes forældre dybest set er ligeglade med hende. Her kender ingen hele hendes historie, men hun er langt fra den eneste med hemmeligheder. Vi er helt ude på landet i USA, hvor ikke engang de høje majsmarker kan skjule dig for morderen. Rural Nebraskas øde vidder er det perfekte backdrop til en historie som denne, netop fordi vi er så langt ude, at ingen hører dig skrige. Samtidig piskes stemningen yderligere op af smalltown gossip, hvor alle sladrer om hinanden, rygtemøllen kører på højtryk og du ikke kan føle dig sikker nogen steder.

Historien foregår op til Halloween, og der er masser af blod og ikke sparet på gory details i morderkapitlerne. Den er dog meget mere end bare en splatter-gyser. Det er også en meget klassisk high school love story med typiske teenageproblematikker, blot tilsat en sindssyg seriemorder. Der er en interessant indsigt i den menneskelige psyke og observationer omkring at være outsider og prøve på at høre til samt frygten for det ukendte. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan lokalsamfundet reagerer på tragedien og suger den til sig som en sensation, der på den ene side bringer folk tættere sammen og skaber en falsk fællesskabsfølelse og nedbrudte sociale skel, men på den anden side splitter folk og trækker de eksisterende delelinjer mellem ’os og dem’ tydeligere op af mistanke og paranoia. Det er en diskret, men velplaceret samfundskritik.

Repræsentationen i bogen bør nok nævnes, da Makani er fra Hawaii og hendes bedste ven Darby er transkønnet, men det betyder egentlig ikke det store for historien, udover at det faktum, at Makanis fortid ligger gemt væk langt ude i Stillehavet giver hende muligheden for at skjule den. Nu vi er ved Makanis fortid var den egentlig lidt et antiklimaks, da jeg endelig fandt ud af, hvad der var sket. Jeg kunne godt have savnet, at det havde haft mere relevans for hovedplottet. Jeg havde nok også forventet nogle vildere plottwists og en stærkere forbindelse mellem alt det, der foregik, for selvom det fungerer fint langt hen ad vejen, mangler historien lige det sidste, for helt at komme i mål.

Bogen er dog virkelig spændende og mystisk, og jeg var grebet helt fra starten. Spørgsmål som Hvem? Hvordan? Hvorfor? giver genlyd gennem det meste af bogen. Afsløringen var desværre ligesom Makanis fortid lidt et antiklimaks for mig. Det ændrer dog ikke på det faktum, at historien er velskrevet. Den er godt opbygget og jeg fløj igennem den. Efter det første kapitel er den et godt stykke tid om at blive rigtig uhyggelig, men i mellemtiden er den en god high school outsider romance med en god karakterisering af både personerne og omgivelserne i Nebraska, som er så ærkeamerikanske, som det næsten kan blive.

Bogen er perfekt til fans af slasher-klassikere som I Know What You Did Last Summer og Urban Legends, for det er præcis samme opbygning og stemning, der er i dem, og jeg tror, at Når ingen hører dig skrige ville fungere rigtig godt som slasherfilmatisering, og måske endda give den klassiske genre en revival. Det er i hvert fald en spændende og nervepirrende bog, som jeg bestemt vil anbefale at læse!

"The Crowns of Croswald" by D. E. Night (English review!)

Title: The Crowns of Croswald   Author: D. E. Night   Year of publication: 2017   Publisher: Stories Untold

This book was kindly sent to me by the author in exchange for an honest review.

The Crowns of Croswald is a great fantasy book with a magical boarding school setting in which the main character, Ivy, gets to explore themes such as friendships, secrets, questions of identity and who she really is, spiced up with a lot of mystical and strange occurrences.

At the beginning, Ivy is a maid tending to the dragons in the castle’s kitchen. Her only friend and family is the dwarf Rimbrick. She is a dreamer, an escapist and an avid reader. The Crowns of Croswald is most likely the kind of book Ivy herself would have loved to read, because it is so dreamlike and the perfect magical getaway to another world. I myself would have loved reading this as a child, just as much as I loved reading it as an adult, so it is definitely a book for all ages.

She dreams of the same castle every night. She finally leaves her dreadful life as a maid behind, taking the dragon Humboldt with her. Rimbrick has left her some money and books of magic to bring with her as well. She crosses a magical boundary that has kept her hidden all of these years, and is immediately admitted to the Halls of Ivy boarding school, where she will be training to become a scrivenist.

The school distinguishes between sqwinches, such as Ivy, and the royals, who have crowns and magical jewels. Ivy is an underdog to begin with, but not for long, as it turns out she is very special. There is something mysterious going on in Croswald involving Ivy, the Dark Queen, and one of the most powerful secrets in Croswald history.

Ivy is a very likable main character and most of the other characters are lovely as well. The cover of the book is gorgeous and captures the feeling and atmosphere of the book and what you can expect from reading it, very well. It’s a magical story from the very first page, where it immediately draws you into the picturesque setting of The Town and Croswald.

The writing is beautiful, dreamlike and rich in detail and sensation. It is the type of book that would surely do well as a movie on the big screen, as it is easy to imagine the stunning visuals throughout the story. The worldbuilding is impressive, right out of a fairytale, although a bit slow and very detailed in the beginning, but it is a great introduction to the universe.

The book is reminiscent of Harry Potter and J. K. Rowling’s imagination and writing style, humor and whimsical feel. One should always be cautious with these kinds of comparisons, but there are quite a few similarities in that it is a story set at a magical boarding school and a world inhabited by magicians and fantastical creatures. It is a good mix between Harry Potter and Alice in Wonderland I would say, but still in a unique way.

The Crowns of Croswald was everything I hoped it would be, namely a great adventure. Magical is indeed the best word to cover this entire book. In addition, it has many cool graphic details throughout as well, and I had a fantastic time reading it. I highly recommend I for anyone who loves fantasy, fairytales and magical adventures. It is a fun, well though-out, creative and clever read, which was just what I was in the mood for at the time of reading it.

I’m looking very much forward to the second book in the series, which will be out soon, because I am far from done with this story, the characters and the world of Croswald.

Månedens læsning #30: Marts 2018

Marts har været en rigtig god måned, både personligt og læsemæssigt.

Jeg afsluttede mit vikariat i boghandlen lige i tide til at holde nogle skønne påskedage med familie og venner, med masser af chokolade og mad. Jeg kommer dog ikke til at holde fri længe, da jeg midt i marts meget overraskende blev ringet op og kaldt til jobsamtale på et job jeg havde søgt tilbage i december og desværre havde fået afslag på dengang. Nu stod de overfor at starte et nyt hold af copywriters op, og havde gemt min ansøgning fra sidst. Jeg tog derfor til skrivetest og jobsamtale i Odense og endte med at få jobbet, som jeg starter på tirsdag d. 3. april med en rigtig god mavefornemmelse og en lille smule nervøsitet. Det er lidt af et drømmejob for mig, da jeg som tekstforfatter kommer til at arbejde hjemmefra og med tiden selv kan tilrettelægge mit arbejde både i forhold til hvornår jeg arbejder og hvor mange ekstra opgaver jeg vil tage. Så det er alt sammen virkelig spændende, og jeg krydser fingre for, at det bliver lige så fantastisk som jeg forestiller mig.

Det blev også til hele otte læste bøger, og der var overraskende mange af læseoplevelserne, som var til fem stjerner.

Livet i Mumidalen er et anmeldereksemplar fra Carlsen, som jeg har anmeldt lige her, og var vildt begejstret for. Den er perfekt til alle mumifans.

Ravkikkerten af Philip Pullman er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Jeg har været rigtig glad for trilogien om Det Gyldne Kompas, men det var som om jeg kørte lidt træt i det her i sidste bog. Jeg nød den dog stadig, og en anmeldelse er på vej.

Monsun af stjerner af Katrine Williams er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget mellemgaard. Meget af bogen kunne jeg godt lide, men den havde også nogle småting undervejs, som desværre gjorde, at den ikke nåede helt i mål. Min anmeldelse er lige på trapperne.

The Crowns of Croswald af D. E. Night er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Jeg var vildt begejstret, både over skrivestilen og fantasien i bogen, og min anmeldelse kommer snart.

Stille nu af Mary Kubica er et anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic, og I en mørk, mørk skov af Ruth Ware er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Begge er psykologiske thrillers, og noget som jeg normalt kun sjældent læser, men begge titler fangede mig, og var virkelig spændende læseoplevelser, og har givet mig lidt blod på tanden i forhold til genren. I en mørk, mørk skov har jeg anmeldt lige her, og min anmeldelse af Stille nu er på vej.

Drømmetyvene af Maggie Stiefvater er et anmeldereksemplar fra Turbine, som jeg har anmeldt lige her. Denne anden bog i serien er endnu bedre end etteren, og jeg glæder mig helt vildt til næste bog i serien.

Jorden synger af Vanessa Curtis er et anmeldereksemplar fra Forlaget 5, som jeg har anmeldt lige her. Det var månedens mest positive overraskelse, for jeg havde ikke de store forventninger til bogen, men det var en utroligt stærk og emotionel læseoplevelse.

Jeg håber, at din marts måned var lige så god. Kommentér gerne og fortæl om din bedste læseoplevelse denne måned :)

Og så lige et lille behind-the-scenes - det er ret hårdt at være blogger-katte ;)

"Jorden synger" af Vanessa Curtis

Titel: Jorden synger   Forfatter: Vanessa Curtis  Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget 5

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget 5

Jorden synger ligger umiddelbart lidt udenfor det jeg normalt læser, men hvor er jeg glad for, at jeg alligevel læste den, for det var en virkelig stærk og følelsesladet læseoplevelse, som jeg sent vil glemme.

15-årige Hanna og hendes familie er jøder og bor i Riga i Letland under 2. verdenskrig, lige omkring tiden hvor den russiske besættelse erstattes af den nazistiske. Begge styrer er lige undertrykkende og brutale, så det er pest eller kolera for de stakkels jøder, som bor i byen.

Det er en interessant og ikke så ofte set vinkel på, hvad der skete under 2. verdenskrig, hvor fortællingerne ofte fokuserer på Tyskland under krigen, men det er mindst lige så vigtigt at få historier frem fra de øvrige lande, som led under krig, kaos og forfølgelse.

Hannas far er ved historiens begyndelse allerede blevet taget fra dem. Hanna er balletdanser, men da tyskerne invaderer Letland, må alle jøder indordne sig under de nye forhold, hvor jøder anses for at være andenrangsmennesker og må frygte at blive taget. Byens største synagoge bliver brændt med trehundrede jøder indeni, og efterfølgende bliver byens øvrige synagoger brændt ned til grunden. Hannas ikke-jødiske skolekammerater begynder at tage afstand fra hende og moren beholder hende til sidst hjemme, for at undgå skyderierne i gaderne.

Hele deres liv ændres, selvom de ikke troede, at det kunne blive værre, og dog forværres forholdene fortsat markant for byens jøder. Tilværelsen bliver efterhånden uudholdelig og ikke mindst farlig. Hannas ariske kæreste bliver en del af nazistpolitiet i byen, og naivt tror hun, at hun kan stole på ham.

Historien fortælles fra Hannas synsvinkel, med hende som jeg-fortæller, hvilket gør den endnu mere levende og hjerteskærende, for vi sidder i første række til hendes tanker, følelser, frygt og sorg, og de frygtelige og umenneskelige oplevelser hun må igennem. Det er interessant at læse et bud på, hvilke tanker en teenager ville have gjort sig om krigen, overlevelse og uretfærdigheden ved det hele. Det er en barsk coming of age story om den mest brutale måde at blive tvunget til at gå fra barn til voksen.

Det er utroligt gribende og rørende historisk fiktion, skrevet fra et ungt menneskes perspektiv, hvilket nok på mange måder gør det lettere eller mere vedkommende for unge i vores generation at læse om disse historiske begivenheder, som efterhånden ligger et godt stykke tilbage i tiden. Ikke desto mindre er de stadig skræmmende aktuelle, og ikke noget vi nogensinde må glemme, så det er vigtigt at bøger som denne holder liv i fortællingerne og arven fra dengang.

Bogen er baseret på research, som forfatteren har lavet om sine egne slægtninges skæbne, samt barske historiske fakta. Der er også flettet en del af den normale hverdag for jøder ind, med hvad det indebar af ritualer og traditioner, hvilket er godt at få med som kontrast til, hvordan de må leve under krigen.

Det er en relativt kort bog, men på trods af den korte længde efterlader den et kæmpe indtryk. Intet i bogen er for sarte sjæle, men specielt dén scene, som gav bogen sin titel, glemmer jeg nok aldrig og den vil højst sandsynligt blive ved at hjemsøge mig.

2. verdenskrig som omdrejningspunkt for en bog er som regel altid en emotionel læseoplevelse, og denne bog er ingen undtagelse. Det er en fascinerende og hjerteskærende overlevelseshistorie om kampen for at overleve i en ond verden, hvor man ikke kan stole på nogen, for alle kæmper for deres egen overlevelse og overbevisninger. Om at holde hovedet højt når alt ser sortest ud og din identitet pludselig kun er at være jøde, uønsket og udstødt. Men også om små lyspunkter og håb i mørket.

Jorden synger er en læseoplevelse, som jeg på det kraftigste vil anbefale, at man ikke snyder sig selv for.