"Jamaica Lane (Dublin Street #3)" af Samantha Young

Titel: Jamaica Lane (Dublin Street #3)   Forfatter: Samantha Young   Udgivelsesår: 2017 (org. 2014)   Forlag: Flamingo Books

Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er tredje selvstændige bind i new adult serien Dublin Street. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og her. Det er værd at nævne, at selvom bøgerne i princippet sagtens kan læses uafhængigt af hinanden, giver det den bedste læseoplevelse at læse dem i kronologisk rækkefølge, da det er flere personer indenfor samme omgangskreds, vi følger, så hovedpersonerne fra de øvrige bøger optræder igen, selvom vi i hver bog følger nye hovedpersoner. Der går for meget kontekst og for mange referencer tabt, forestiller jeg mig, hvis man ikke har læst de andre bøger og kender karaktererne og deres dynamik.

Denne gang følger vi Olivia, som vi blev introduceret til i London Road. Hun er hurtigt blevet en del af den velkendte vennegruppe bestående af Joss og Braden, Ellie og Adam, Jo og Cam – og de er ovenikøbet alle sammen forlovede. Og så er der Olivia – single og ret uerfaren, når det gælder fyre og kærlighed. Til gengæld er hun blevet bedste venner med Cams ven Nate, som hun i virkeligheden er vildt tiltrukket af. Normalt er hun helt handlingslammet omkring lækre fyre, men hende og Nate har så mange ting til fælles, at det virker naturligt for dem at omgås – indtil videre kun som venner. Hun er vant til at være ’en af drengene’ og altså ikke en, der flirter eller bliver inviteret på dates. Oveni det, er hun utroligt usikker på sin krop og føler sig på ingen måder sexet. Hun lever også stadig med sorgen over tabet af sin mor, men flytningen fra Arizona til Edinburgh har givet hende et nyt liv og en frisk start.

Olivia og Nate har en fantastisk kemi, deres humor og nørderi harmonerer perfekt, og de er vildt cute sammen. Nate er lidt af en player, så det er svært for Olivia at være tilskuer til. Men derfor viser han sig også at være den perfekte person til at hjælpe og give hende råd, da hun bliver interesseret i Benjamin – men er det i virkeligheden Benjamin, hun vil have?

Hele vennegruppen er som sædvanligt en fornøjelse at følge – de er nærmest som en lille familie og er alle tætte på kryds og tværs – og familie, loyalitet og kærlighed er netop også nogle af hovedtemaerne i bogen. Samtidig spiller den på hele den her ”best friends to lovers”-trope og klicheen om at fyre og piger ikke bare kan nøjes med at have et helt platonisk forhold. Som altid er bogen fyldt med klicheer, men det er jo det, der virker og derfor man læser denne slags bøger, så jeg åd det råt endnu en gang. Jamaica Lane er den absolut bedste bog i denne serie indtil videre – jeg kunne slet ikke slippe Olivia og Nates historie, og jeg fløj igennem den på rekordtid.

Jeg glæder mig til at læse fjerde bog i serien, India Place, som skulle have Ellies lillesøster Hannah som hovedperson.

"Dem" af Carey Heywood

Titel: Dem   Forfatter: Carey Heywood   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Palatium Books

Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Efter lidt blandede læseoplevelser med de to foregående bøger i serien (Han og Hun, som jeg har anmeldt henholdsvis her og her) vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af Dem – men jeg var alligevel spændt på at se, hvordan det foreløbigt sidste kapitel af Wills og Sarahs historie ville udvikle sig.

Hvor de to foregående bøger var fortalt udelukkende fra henholdsvis Sarahs og Wills perspektiv, er det nu blandet sammen i denne, så de begge fortæller skiftevis ét kapitel ad gangen, så vi får hver deres tanker sideløbende.

Sarah og Will er blevet gift. Alle deres venner har stiftet familie og fået børn, og det virker som det næste naturlige skridt for Sarah og Will at følge i deres fodspor. De vil også gerne have børn, men møder en kæmpe udfordring for deres parforhold, da det viser sig, at de ikke kan, selvom de prøver.

Sarah mangler noget at udfylde sit liv med, når nu der ikke er noget barn, og hun er bange for, om hun er nok for Will, hvis hun ikke kan give ham det barn, de ønsker sig. Will er bekymret for, om hun har opgivet for meget for hans skyld. Idet de fik hinanden, fik de i virkeligheden alt, hvad de nogensinde havde drømt om, men i stedet for at nyde det og være lykkelige, som de er, ønsker de mere, og det truer med at ødelægge dem.

Det er en kort bog, så det er selvfølgelig begrænset, hvor meget der er plads til. Jeg savnede dog dybde – det går lidt for hurtigt og er indimellem for overfladisk – måske endda lidt for sukkersødt, selvom det er nogle virkelig tunge emner, der tages op. Hele historien om Logan, som er en dreng, de tager til sig, virker på nogle punkter malplaceret – men på den anden side giver det bogen lidt af den tyngde alligevel, som jeg ellers savner – så jeg er splittet, nok mest fordi det alt sammen kunne have været udført mere elegant, for selvom der er masser af problemstillinger undervejs, interesserede det mig aldrig rigtigt.

Til tider er scenerne og dialogerne næsten for hverdagsagtige og trivielle. Jeg mangler, at der sker noget vildt og dramatisk – alt kan selvfølgelig ikke være spændende og nervepirrende hele tiden, men det grænser til det kedelige og får mig som læser til at miste interessen for hurtigt. Den smule drama, der trods alt er, er enten irrelevant eller har så let en løsning, at det bliver ligegyldigt. Det er naturligvis en smagssag, og måske vil bogen fungere bedre for nogen, som kan relatere mere til hovedpersonernes situation som barnløse.

Som jeg også nævnte i forbindelse med Hun, så er Dem nok mest en bog til kæmpe fans af Sarah og Will, som ikke kan få nok, uanset hvor trivielt og intetsigende historien til tider kan føles. Jeg blev desværre ikke rørt og kom aldrig helt ind under huden på dem eller kunne mærke deres følelser – det føles tit som om de gør og siger ting, bare fordi det forventes af dem, så de passer ind i den kasse og type karakter, som forfatteren har skabt til dem – de virker ikke ægte, og deres indre monologer kører for meget i ring.

Det er klart den første bog i serien, Han, der er den stærkeste. De to sidste føler jeg egentlig ikke, at jeg manglede i mit liv – det havde været så fint, at historien bare var sluttet med at de havde fået hinanden i bog et, som trods nogle småting var en ganske fin læseoplevelse. Måske er Carey Heywood bare ikke en forfatter for mig, og det er også helt okay – derfor kan andre sagtens få glæde af hendes bøger. Hun har helt sikkert haft noget på hjerte med denne serie, desværre fangede det mig bare aldrig helt.

"Tornenes sprog" af Leigh Bardugo

Titel: Tornenes sprog   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Tornenes sprog beskrives på bagsiden som ”seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi” – og det kan ikke siges meget bedre. Undertitlen, Midnatsfortællinger indfanger desuden stemningen helt perfekt.

Historierne foregår i Leigh Bardugos Grishaverse, som vi kender det fra Six of Crows og Shadow and Bone. De er inspireret af myter, folkesagn og eventyr, og man kan sagtens fornemme og genkende inspirationskilderne, som de er baseret på, og vi møder derfor genfortællinger af eventyr med advarsler og moraler gemt bag ordene som eksempelvis Hans og Grethe, Nøddeknækkeren og Den lille havfrue. De er skrevet som klassiske eventyr med velkendte elementer og tematikker. De er både eventyrlige og fantastiske, og samtidig nådesløst mørke og brutale, ligesom det univers de foregår i.

Bogen er smukt illustreret af Sara Kipin, og det giver bare lige dét ekstra. Illustrationerne udfolder sig i takt med historiernes gang, så de til slut danner det fulde billede, hvilket er så fin en detalje.

”Ayama og tjørneskoven” er en klassisk underdog-fortælling, hvor to børn bliver udstødt fra lokalsamfundet, fordi de er anderledes. En lille prins bliver født som udyr og spærres inde i en labyrint. Ayama kan ikke leve op til sin søsters perfektion og må derfor sove ved ildstedet. Da udyret flygter og hærger kongeriget, bliver Ayama sendt ud i tjørneskoven for at stoppe ham.

”Den lidt for kløgtige ræv” er endnu en underdog-fortælling om en grim ræv, der gang på gang overmander sine fjender ved hjælp af sin kløgt – men kan han blive ved?

”Heksen fra Duva” er en historie om hungersnød og piger, som på mystisk vis forsvinder.

”Lille kniv” handler om Yeva, der er så smuk, at hun må holdes inden døre for ikke at distrahere mændene omkring sig. For hende bliver skønhed en forbandelse, men samtidig handler historien også om grishamagi, en flod og at rigdom ikke er alt.

”Soldaterprinsen” handler om en mystisk og charmerende urmager, der laver en nøddeknækkerdukke til pigen Clara, som hun tager på eventyr med.

”Da vand sang ild” er bogens sidste historie og også den længste. Den handler om havfolket sildrenerne, og hvad der sker, når de får ben og går på landjorden samt om Ulla, der ikke føler, at hun hører til.

Samtlige historiers udfald er overraskende, uforudsigelige og tankevækkende. De er alle meget sælsomme og stemningsfulde, og man bliver fuldstændig opslugt af universet, mens man læser. Jeg nød dem alle og håber, at Leigh Bardugo kunne finde på at skrive og udgive flere eventyr.

Man kan i øvrigt sagtens læse denne bog uden først at have læst Bardugos andre bøger, selvom de foregår i samme univers. Det var i hvert fald ikke noget problem for min læsning, at jeg kun havde læst Six of Crows-duologien inden, for der er så vidt jeg kunne forstå ingen direkte sammenhæng udover settingen. Så hvis du ligesom mig er vild med mørke og dystre eventyr, som ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning, så kan jeg varmt anbefale Tornenes sprog.

BogForum 2018

Reklame: Presseadgang til BogForum.
Invitation og goodiebag fra Arnold Busck, VIP-arrangement hos Plusbog.dk, bloggerevents arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn, Gyldendal Ung.

Jeg kan vist næsten snige mig til at sige ”traditionen tro,” når jeg taler om, at jeg sidste weekend var på BogForum for andet år i træk – og igen i år var det nogle fantastiske dage fyldt med indtryk, events, signeringer, gensyn og travlhed.

Denne gang var jeg så heldig at have hele tre veninder med hjemme fra Jylland, så torsdag d. 25/10 kørte vi afsted mod København og Cabinn Metro, som vi havde booket verdens mindste, men ganske hyggelige, værelse hos.

Fredag d. 26/10 var officielt første dag på BogForum, og vi startede ud med at lytte til Leonora Christina Skov i samtale om Den der lever stille, som vi efterfølgende fik signeret. Resten af dagen gik med at udforske messen og dumpe ind til mere eller mindre tilfældige sceneoptrædener, hvilket var meget interessant. Jeg havde dog planlagt at se både Malene Sølvsten og Louise O’Neill, hvilket i begge tilfælde var en fornøjelse. Jeg var også forbi Arnold Buscks stand for at hente en meget fyldt og tung goodiebag, som I kan se indholdet af på indlæggets nederste billede. Om aftenen var der VIP-reception hos Plusbog.dk, hvor Anne-Mette Hancock løb med prisen som Årets Forfatter 2018, og Bogoplevelsen vandt Danish Book Blog Award 2018, som jeg også havde været nomineret til.

Lørdag d. 27/10 startede tidligt ud med morgenmadsevent arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn og Gyldendal Ung. Det kunne samle en masse skønne bogbloggere samt de dygtige forfattere Kristina Aamand, Malene Sølvsten og Lise Villadsen, som blev interviewet af Kathrine og fortalte om deres forfatterskaber og bøger med efterfølgende tid til snak, billeder og signering. Umiddelbart efter startede endnu et bloggerevent, denne gang arrangeret af Gyldendal Ung, hvor de tre internationale bestsellerforfattere Teri Terry, Gayle Forman og Louise O’Neill var hovedpersonerne. De blev interviewet af Eva Lucia. Efterfølgende var der igen tid til signering og billeder, og jeg fik en hyggelig snak med Louise O’Neill om hendes hjemmeegn Cork i Irland, hvor jeg også har boet. Teri Terry måtte desværre smutte tidligt, da hun skulle på scenen med det samme, så Cathrine og jeg styrtede direkte ned til hendes planlagte signering, da vi ikke havde nået det til selve eventet – men det lykkedes og alt var godt. Derefter havde jeg tid til at løbe tilbage til hotellet og smide min rullekuffert (ja, rullekuffert) med signerede bøger af, inden næste programpunkt, som var noget af det, jeg havde set allermest frem til, nemlig den saudiarabiske aktivist Manal Al-Sharif. Jeg havde læst en god del af hendes bog på forhånd, og det var mindst lige så interessant at høre Manal fortælle i virkeligheden. Derefter fik jeg min bog signeret, og Manal var så sød at insistere på, at vi tog en selfie, så jeg også kunne være med på billedet. Resten af lørdagen stod på meget blandede ting, bl.a. en voldsomt lang signeringskø til Jenteloven, Rasmus Bjerg, Anders og Peter Lund Madsen, Lisbeth Zornig Andersen og Jessica Fellowes.

Søndag d. 28/10 var BogForums sidste dag, og på det tidspunkt var jeg ved at være godt brugt og næsten helt ør af alle de mange indtryk og oplevelser de foregående dage. Ikke desto mindre var det op på hesten igen, og vi startede blødt ud med Lars Thiesgaard (ham, der lægger stemme til bl.a. Pumba, Grisling og Johnny Bravo), som læste op af Murakamis nyeste bog i Lyttesalonen. Derefter var jeg inviteret til VIP-frokost af CarlsenPuls, hvor vi fik virkelig lækker mad i selskab med herlige Ditte Wiese og Karen M. McManus. Forlagschef Christian Bach fortalte om kommende udgivelser og ting at se frem til hos CarlsenPuls – og jeg kan afsløre, at der er virkelig meget at glæde sig til! De sidste timer på messen blev bl.a. brugt på at se Sofie Linde, som blev interviewet af Joakim Ingversen, og derefter vendte vi snuderne mod Jylland efter en lang, men særdeles god weekend i bøgernes tegn.

Intet BogForum uden goodiebags – og i år blev jeg i dén grad forkælet af Arnold Busck, CarlsenPuls, Gyldendal Ung og Høst & Søn. Indholdet af de forskellige goodiebags vises samlet på dette billede – og jeg føler mig meget heldig og taknemmelig over alle de fine ting og bøger, som jeg ser frem til at læse.

Var du også på BogForum i år? Fortæl mig om din bedste BogForum oplevelse i kommentarfeltet :-)

Månedens læsning #37: Oktober 2018

Reklame: Indeholder anmeldereksemplarer fra Gyldendal , Politikens Forlag, EgoLibris ogCarlsenPuls

For silvan, hvor går tiden dog stærkt, når man har travlt. Jeg tror, at oktober har været den måned i hele bloggens opsamlings-indlægs-historie, hvor jeg har læst mindst. Til gengæld har jeg lavet alt muligt andet denne måned – bl.a. har jeg været på en fantastisk ferie til Dubai og haft en skøn weekend på BogForum (hvilket der kommer meget mere om på bloggen snart). Lige pludselig dukkede der en højsæson op på arbejde, som ingen havde forudset, så jeg har også arbejdet som en gal og dermed nærmest ikke haft noget fritid, og den smule jeg har haft, har desværre ikke været fyldt med bøger og blog – og alligevel er det ”lykkedes” mig at færdiggøre 3 bøger og påbegynde 3 andre, som jeg planlægger at læse færdig næste måned – så de kommer altså med i både oktober og november indlæggene – sådan er det nu engang.

Lad os starte med de bøger, jeg færdiglæste:

Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, som jeg har anmeldt lige her, og det var en lidt blandet læseoplevelse, som jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstod budskabet i – den var dog underholdende.

Skabt for dig af Louise O’Neill er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung. Der kommer en anmeldelse af den snarest. Det var en meget tankevækkende bog om kropsidealer i en futuristisk, dystopisk verden, hvor piger udelukkende bliver skabt for mænds skyld. Det var vildt interessant både at læse bogen og at høre Louise O’Neill fortælle mere om den på BogForum.

Tornenes Sprog af Leigh Bardugo er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og min anmeldelse er lige på trapperne. Jeg kan dog afsløre, at jeg elskede alle 6 fortællinger i denne mørke eventyrsamling, som foregår i Grishaverse.

Og så til de bøger, jeg påbegyndte, men ikke nåede at færdiggøre:

Med hånden på rattet af Manal Al-Sharif er et anmeldereksemplar fra Forlaget Indblik/EgoLibris. Jeg nåede at påbegynde den inden BogForum, da jeg glædede mig helt vildt til at opleve forfatteren – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Manal var et af de absolut største højdepunkter for mig på BogForum i år, og hendes bog samt livshistorie er vildt interessant og skræmmende – det er så svært at forestille sig, at kvinder rent faktisk lever under de forhold i Saudi-Arabien, som er beskrevet i bogen.

Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er et mordmysterie, som foregår i 1920’ernes Storbritannien. Indtil videre har jeg været virkelig begejstret for historien og ikke mindst stemningen og atmosfæren – både det britiske og tidsperioden er skønt at læse om, og jeg er spændt på endelig at finde ud af, hvem morderen er. Og så var det en fornøjelse at opleve Jessica Fellowes på BogForum.

Sidst, men ikke mindst, er jeg i gang med tredje bog i Three Dark Crowns serien af Kendare Blake, som hedder Two Dark Reigns. Jeg havde egentlig lidt en forhåbning om, at jeg kunne færdiggøre den på de to lange flyveture til og fra Dubai, men på turen ud fik jeg kun læst omkring 100 sider, og hjemad sov jeg stort set alle 7 timer i flyveren, og blev altså ikke færdig med bogen, selvom den er virkelig god. Serien kan bestemt anbefales.

Så selvom jeg ikke fik læst helt så meget denne måned, var det altså ikke helt skidt, og jeg ville ikke være de mange andre oplevelser foruden (måske lige på nær alt det ekstra arbejde, men det bliver jeg måske glad for på næste lønseddel).

Har du læst noget godt i oktober? :-)

"Alt dette er sandt" af Lygia Day Peñaflor

Titel: Alt dette er sandt   Forfatter: Lygia Day Peñaflor   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Alt dette er sandt er en spændende ungdomsroman om grænsen mellem fiktion og virkelighed, og hvad der sker, når denne grænse udviskes. Hvad er sandt, og hvad er ikke? Hvad er manipuleret, og hvad ville være sket alligevel uden forfatterens indblanding? Formatet er både interessant, eksperimenterende og tankevækkende.

Bogens unge hovedpersoner møder deres yndlingsforfatter, Fatima Ro, bliver venner med hende og fortæller hende deres dybeste hemmeligheder. Men det viser sig, at hun bare udnytter dem til sin næste bog – eller gør hun? Uanset motivet får det alvorlige konsekvenser og bliver en sensation i medierne.

Historien er bygget op som en række interviews, dagbogsnotater, artikler og uddrag af Fatimas bøger, som tilsammen skal kortlægge hovedpersonernes møde med bestsellerforfatteren og de efterfølgende begivenheder. Det er en kronologisk genfortælling i forskellige formater, hvilket er en anderledes måde at fortælle på. Desværre blev det lidt for upersonligt, fordi man aldrig kommer direkte ind i hovedet på karaktererne, selvom man får fortællingen i brudstykket gennem de tre piger Miri, Penny og Soleil - og man har ingen chance for at finde ud af, om det de siger, er sandt – men det er nok også netop bogens hovedpræmis, så på den måde lykkes det – det var dog ikke altid min kop te.

Det er fra starten tydeligt, at der er sket noget med gruppens fjerde hovedperson, Jonah, og at det har noget med Fatimas bog at gøre. Nogle giver Fatima skylden, andre forsvarer hende. Det hele er lidt forvirrende i starten, fordi man springer direkte ind i et interview uden forudgående forklaring – der savnede jeg lidt introduktion, selvom det selvfølgelig også har en effekt at blive kastet hovedkulds og uforberedt ind i handlingen.

Forvirringen blev dog total, da det viste sig, at der parallelt kører flere historiespor, som i virkeligheden er samme historie. Selvom det er kompliceret, begynder det efterhånden at give mening, og er alligevel imponerende udført og udtænkt, når man først lige har vænnet sig til formatet og skrivestilen, og især de psykologiske aspekter fangede mig.

Bogen endte med at være meget anderledes, end jeg havde regnet med, og jeg er ikke helt sikker på, om jeg har forstået alle dens lag, nuancer og intentioner. Om ikke andet var jeg underholdt under læsningen, selvom slutningen skuffede mig lidt og jeg stadig ikke er 100% sikker på dens budskab. Men hvis du er til teenagedrama med et twist, og med en fortællestil, som jeg i hvert fald ikke personligt har set før, så bør du give den et forsøg.

Månedens læsning #36: September 2018

Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra
Gyldendal, Politikens Forlag, Flamingo Books og CarlsenPuls

Det virker helt underligt at sige, at jeg næsten ikke føler, at jeg har fået læst den sidste måneds tid, når det alligevel er blevet til hele 7 bøger. Det er ganske vist mindre, end jeg plejer at læse, men det er stadig en god stak, hvis jeg selv skal sige det. Måneden har også været ekstra travl på arbejde, og jeg har lavet mange andre spændende ting, så det er en del af forklaringen på, hvorfor læsningen ikke har været førsteprioritet denne måned - og hvorfor jeg også er håbløst bagud med at skrive og udgive anmeldelser. Og sådan tror jeg faktisk, at det bliver meget fremover, så læsning og anmeldelser ikke bliver en stressfaktor, men derimod noget jeg gør, fordi jeg har lyst til det og finder glæde ved det.

Månedens bedste læseoplevelse var også den udgivelse, jeg havde set allermest frem til i år, nemlig Hvis det er os af Becky Albertalli og Adam Silvera. Bogen udkommer d. 10. oktober, men jeg var så heldig at modtage et meget tidligt forhåndseksemplar fra CarlsenPuls, og jeg læste den på rekordtid. Den var lige så god, som jeg havde håbet på. Der kommer en anmeldelse af den snarest, men indtil videre kan jeg bare sige: GLÆD JER!

For evigt. Måske af Anica Mrose Rissi er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls. Selvom det egentlig var en fin læseoplevelse, fangede den mig aldrig 100% og var nærmest slut, før det rigtigt kunne nå at begynde. Jeg har anmeldt den lige her.

Meget gode liv af J. K. Rowling kom med posten som en overraskelse fra Gyldendal. Jeg havde læst den før, dengang på engelsk, så selvfølgelig genlæste jeg denne nye, fine danske udgave. Det er teksten fra den tale, som J. K. Rowling holdt på Harvard for nogle år siden, og det er en fantastisk inspirerende tale, som jeg kun kan anbefale jer at stifte bekendtskab med. Og så er bogen tilmed fyldt med fine illustrationer.

India Place af Samantha Young er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books. Det er fjerde semi-selvstændige bog i Dublin Street serien, som jeg er helt vild med. Denne bog var også udmærket, men levede desværre ikke helt op til de øvrige bøger i serien, hvilket måske mest har noget at gøre med, at jeg ikke rigtigt kunne lide den mandlige hovedperson, og derfor ikke rigtigt heppede på forholdet i historien. Min anmeldelse af den kommer snarest.

Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er en utroligt hypet bog, som jeg havde glædet mig meget til at læse. Den var meget lang at komme igennem, men det tror jeg har mere med mig og mit fokus at gøre end bogen selv, for det er virkelig en spændende fantasyroman med rødder i afrikansk mytologi og magi, som jeg nød at læse, om end jeg gjorde det langsomt. Min anmeldelse af den kommer snart.

Afsløring af Teri Terry er anden bog i Mørkt Stof trilogien, og bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung. Det er altså en virkelig god postapokalyptisk sci-fi serie, og det var det perfekte tidspunkt, jeg valgte at læse den, for samtidig blev det offentliggjort, at Teri Terry kommer til dette års BogForum – og jeg glæder mig SÅ meget til at møde hende. Min anmeldelse af denne bog kommer også snart.

Sidst, men ikke mindst, har jeg læst alt, hvad der er værd at vide om Dubai i Lonely Planet’s Pocket Dubai. Det har jeg gjort af den simple grund, at jeg på lørdag rejser en uge til netop Dubai med en kort afstikker til Abu Dhabi også. Jeg glæder mig som et lille barn til at opleve Dubai for anden gang. Jeg skal genopleve alle de helt store turistattraktioner, men har også fået sneget en del nye oplevelser ind i programmet. Udover sightseeing glæder jeg mig til sol, shopping og god mad, og bare til at komme væk fra hverdagen og lade op på ny.

I oktober ser jeg frem til at holde ferie og så naturligvis til BogForum i slutningen af måneden – ses vi der? 😊