torsdag den 31. maj 2018

"Slagplanen" af Kristen Callihan



Titel: Slagplanen (Game On #3)   Forfatter: Kristen Callihan   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er tredje, selvstændige bind i Game On serien. De to første bøger var jeg helt vild med, og mine anmeldelser af dem kan læses her og her. Det er standalones, som følger nye hovedpersoner i samme omgangskreds, så selvom de sagtens kan læses hver for sig, er der mindre gæsteoptrædener fra de øvrige bøgers hovedpersoner. Så for at være helt med på referencerne og konteksten, er det selvfølgelig mest optimalt at have læst alle bøgerne, men omvendt er det så få ting, der kræver lidt baggrundsviden, at man ikke bør lade sig afskrække, hvis man mangler at læse en eller flere af bøgerne.

I denne er det Dex og Fiona, som er hovedpersonerne, og synsvinklen skifter mellem de to. Dex er NFL-footballspiller. Hans venner, Gray og Ivy fra forrige bog Chanceløs, har fået en baby, og Dex beslutter sig for at besøge dem og hjælpe dem igennem de søvnløse nætter, da han faktisk har lidt af et talent med spædbørn. Fiona er Ivys lillesøster og er tilfældigvis på besøg samtidig. Dex har været hemmeligt forelsket i hende siden han flygtigt mødte hende to år tidligere.

Fiona har haft sin del af løse relationer til mænd og er nu klar til noget seriøst og altopslugende, hvilket hun finder i Dex. I virkeligheden er de begge lidt ensomme, og finder hinanden på det helt rigtige tidspunkt. For da de mødes igen i San Francisco for at besøge Gray og Ivy, er kemien mellem dem øjeblikkeligt tilstede og ikke til at tage fejl af. Det unikke twist er dog, at Dex er jomfru, og det er en virkelig god vinkel, at det for en gangs skyld er fyren, der er den uerfarne i denne slags bøger, og vi ikke endnu engang skal igennem den uskyldige-pige-stereotyp.

Han er helt ude af sin comfort zone, for han er normalt den stille og tilbageholdende fyr, men han vil have Fiona, går målrettet efter hende og er fuldstændigt ærlig omkring sine følelser. Hun bor i New York og han bor i New Orleans, så afstanden er et potentielt problem for deres forhold, men det skal vise sig, at det ikke kun er udsigten til et langdistanceforhold, der truer, men også berømmelsens bagside.

Dex og Fionas historie er fantastisk i sig selv, men det er også skønt med et gensyn med ikke bare hovedpersonerne fra Chanceløs, men faktisk også hovedpersonerne fra første bog i serien, Sendt til tælling. Alle seriens personer er skønne og det er en fornøjelse at følge dem igen og igen.

Kristen Callihan skriver nogle af mine yndlings New Adult-bøger, og denne er ingen undtagelse. De er sjove, romantiske og umulige at slippe, når man først går i gang, og selvom man ved, at de jo nok vil få hinanden til sidst, er hele processen for at nå dertil virkelig fængende. Der er ingen tvivl om, at jeg skal læse mange flere af hendes bøger i fremtiden!



onsdag den 30. maj 2018

"Livsblod" af Gena Showalter



Titel: Livsblod (Evigt Liv #2)   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er anden bog i trilogien Evigt Liv. Jeg elskede den første bog, Førstelivet, som jeg har anmeldt lige her. Jeg havde naturligvis glædet mig helt vildt til at fortsætte eventyret med Ten, og jeg blev bestemt ikke skuffet, for selvom Livsblod ikke blæste mig helt bagover ligesom forgængeren, er det stadig en fantastisk fortsættelse.

Tenley er død, men nåede at vælge virkelighed inden, så hun nu lever videre i Det Evige Liv. Trojka og Myriaderne er i krig. Ten svor troskab til Trojka, og på den måde er hendes elskede Killian blevet hendes fjende, og de kan ikke være sammen. Det hele bliver kompliceret, og de står hele tiden i dilemmaet mellem at vælge hinanden eller deres egne, eftersom de står på hver deres side af konflikten og hvert valg udelukker et andet. Vi har her at gøre med den klassiske kærlighed, der forsøger at overleve mod alle odds. Archer er også død, men Ten har et spinkelt håb om at få ham tilbage. Hun er en såkaldt Kanal og vil komme til at spille en afgørende rolle.

Ten drømmer om en verden i harmoni, hvor virkelighederne og deres indbyggere ikke hader og bekæmper hinanden. Det er et meget interessant univers og en spændende, futuristisk verden, som Ten er kommer til i Trojka. Samfundet er komplekst, hierarkisk og dystopisk, og styres med hård hånd, så alle kender deres plads. Men ikke alle bryder sig om hendes relation til Killian, så hun skaffer sig fjender på halsen fra starten og må hele tiden være på vagt. Linjerne er skarpt trukket op i klassisk ”os mod dem”-stil på grund af krigen. De fleste virker til at have glemt, hvorfor de hader hinanden – det er bare sådan, det er.

Bogen er meget kompakt, detaljemættet og proppet med information. Indimellem kunne jeg måske godt have tænkt mig, at det var holdt mere simpelt, for jeg tabte til tider tråden en lille smule. Jeg fik den dog som regel samlet op igen, for selvom der sker meget, rykker historien sig kun langsomt fremad, så man stadig kan følge med. Der er meget politik og verdensopbygning, hvilket godt kan blive lidt tungt, selvom det for det meste er interessant.

Der er også filosofi og tankeeksperimenter vævet ind i historien, og gode spekulationer omkring næstekærlighed, tilgivelse, loyalitet, liv og død, samfundsstrukturer, samt lys mod mørke. Kontrasterne mellem de to virkeligheder bliver på én gang mere tydelige og mere udviskede
Det er en god detalje med korrespondancer mellem højtstående medlemmer af virkelighederne ligesom i første bog. De bryder flowet i fortællingen lidt, men giver et anderledes indblik i universet og hvad der er på spil, som vi ellers ikke ville have fået.

Hele præmissen med flere liv og virkeligheder er meget kompliceret, og i denne bog bliver det kun mere indviklet, men samtidig også mere interessant. Ten skal vænne sig til livet i sin nye virkelighed, Trojka, hvor hun møder mange af dem, som hun tidligere havde taget afsked med. Jeg er endnu engang vild med hendes besættelse af tal og hendes digte, som har forskellige betydninger, alt efter om de læses oppe- eller nedefra, hvilket er utroligt fascinerende.

Historien ville fungere virkelig godt som film. Den er et velskrevet mix af dystopi, fantasy, YA og sci-fi, som er svær at slippe. Jeg glæder mig til at læse tredje og sidste bog i trilogien, som efter planen skulle komme på dansk til oktober.



søndag den 20. maj 2018

"Mælk og honning" af Rupi Kaur



Titel: Mælk og honning   Forfatter: Rupi Kaur   Udgivelsesår: 2018 (org. 2014)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg har været meget spændt på denne bog, da den er dukket op overalt online, og jeg igennem længere tid har fulgt forfatteren Rupi Kaur på instagram, hvor hun deler sine digte.

Digte er dog ikke noget, jeg nogensinde har beskæftiget mig ret meget med eller anmeldt for den sags skyld, så jeg har også været spændt på, hvordan det ville fungere for mig i den sammenhæng, at skulle læse en hel digtsamling og tage stilling til den, frem for de fragmenter og brudstykker, jeg er vant til at læse online. Det kom dog helt af sig selv – siderne og ordene fløj forbi og der er så meget at snakke om ved disse digte, at det heller ikke var noget problem at skulle skrive en anmeldelse.

Rupi Kaur er så populær og lettilgængelig, at jeg tænker, at det nok er et af de bedste steder at starte og forhåbentlig sparke til en skjult interesse for digte. Især hvis man som jeg altid har været, og stadig er, en smule ærefrygtig overfor digtsamlinger, fordi jeg sjældent har følt, at jeg har forstået dem eller haft tålmodigheden til at give dem den fordybelse, de kræver. I virkeligheden handler det nok mere om, at finde de digte, der passer til dig, for digte og digtsamlinger er lige så individuelle og forskellige, som alle andre bøger. Jeg føler dog, at jeg i Rupi Kaurs digtsamling her har fundet noget, der passer til mig.

Der er selvfølgelig kæmpe forskel på digtene i Mælk og honning, da de behandler en bred variation af emner, men har også en del fællestræk. Det er naturligvis ikke alle digtene, jeg kan relatere lige meget til eller som nødvendigvis rørte noget i mig, men dem der gjorde, var også virkelig stærke.

Rupi Kaur har selv illustreret samlingen med de fineste små, enkle tegninger, som passer til digtenes stemning og emner. Dette er hendes debut fra 2014, så hun var kun 22 år gammel på daværende tidspunkt, og dét i sig selv er imponerende. Hun er født i Indien og opvokset i Canada, og rødderne fra begge kulturer er tydelige i bogen.

Digtene er delt ind i kategorier. ”Det smertende” er decideret smertende at læse, og handler netop om smerte, voldtægt, sex og familierelationer. ”Det elskende” er en meget mere positiv oplevelse med digte om kærlighed og passion. ”Det ødelæggende” handler om hjertesorg og ulykkelig kærlighed, der er altødelæggende og fortærende. ”Det helende” er en passende afrunding og afslutning på samlingen. Den er fuld af håb og indsigt samt vise ord om kvindekroppen og samfundets syn på den, men også styrken i at kvinder står sammen, og kæmper for retten til at gøre med deres kroppe, hvad de vil.

Rupi Kaur er en stærk, feministisk stemme, som tager nogle voldsomme emner op som voldtægt, relationen til hendes familie og ikke mindst hendes far, mænd mere generelt og hvordan de behandler kvinder, længslen efter kærlighed, smerte og sex.

Jeg var også spændt på, hvordan det ville være at læse digtene i oversat form, om det overhovedet ville fungere, men det er faktisk en ganske god oversættelse af Julia Lahme. Det siger jeg selvfølgelig uden at have sammenlignet ord for ord med de originale digte, for der vil man naturligvis opleve en forskel, men når de danske oversættelser står for sig selv, fungerer det langt bedre, end jeg havde turde håbe.

Alt i alt er jeg positivt overrasket over at stifte bekendtskab med Mælk og honning. Den er kraftfuld og ærlig, og da jeg først var begyndt, kunne jeg ikke stoppe igen, og slugte hele samlingen på én gang. Jeg er ret vild med den, og tror som sagt, at det er en fremragende begynder-digtsamling for de fleste, som kunne være interesserede i at begynde at læse digte. Om ikke andet, så har den i hvert fald givet mig blod på tanden til at udforske flere digtsamlinger i fremtiden.



mandag den 14. maj 2018

"De Ualmindelige 2 - Det rygende timeglas" af Jennifer Bell



Titel: De Ualmindelige 2 – Det rygende timeglas   Forfatter: Jennifer Bell   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Høst & Søn
Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn

Dette er anden bog i middlegrade-fantasy serien De Ualmindelige. Første bog i serien, Den bøjede mønt, elskede jeg, og har anmeldt den lige her.

Jeg må indrømme, at det ikke var alle detaljer fra den første bog, som stod lige skarpt i min hukommelse, da jeg startede med at læse denne fortsættelse. Det betyder dog ikke det store, da jeg lynhurtigt blev hvirvlet direkte ind i det forunderlige univers igen, hvor der er action og spænding lige fra start, og detaljerne langsomt kommer tilbage og bliver opfrisket.

Vores hovedpersoner kæmper stadig mod den onde Hexagon-organisation og Selena Grimes, og forsøger at forhindre dem i at få fat i Det Store Ualmindelige Gode. Denne gang er der tilsat en smule græsk mytologi med Skyggernes Krukke, som svarer til myten om Pandoras Æske. Hexagon må for alt i verden ikke få fat i den, for ellers vil de sprede frygt i hele verden. Ivy, Seb og Valian må derfor tilbage til Lundinor for at forhindre Hexagon i at fuldføre deres plan. I takt med at bedstemor Sylvies erindringer kommer tilbage, lærer de mere og mere om deres interessante familiehistorie, som har overraskende forbindelse til de nye begivenheder, da et rygende timeglas dukker op som symbol rundt omkring.

I denne bog er der lige så mange opfindsomme og finurlige Ualmindelige genstande med skjulte kræfter som i første bog. Jeg kunne forestille mig, at det har været virkelig sjovt at skrive bogen og finde på særlige egenskaber og anvendelsesmuligheder for alle vores dagligdagsgenstande, og det skinner i dén grad igennem på bogens sider, hvor man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over, hvor fjollede og alligevel geniale, alle påfundene er. Jeg tror især bøgerne vil være et hit hos børn, men også voksne, barnlige sjæle som jeg selv.

Det er et fantastisk gensyn med Lundinors detaljerigdom og forunderlighed, som er fantasifuldt og farverigt beskrevet. Det er næsten som at være der selv, midt i en eksplosion af sanseindtryk på markedet og i gaderne. Nogle ting er dog lidt forandrede, og det er et noget mørkere Lundinor denne gang, hvilket også er interessant at opleve. Alle fornemmer nemlig, at der er noget farligt på færde, og tager deres forholdsregler derefter. Morderen Jack-in-the-Green er nemlig på fri fod, der er flere sikkerhedsforanstaltninger og folk er mere nervøse og mistænksomme.

Det er en herlig middlegrade-fantasy fortælling fyldt med eventyr, magi og mystik, som man bogstaveligt talt flyver igennem. Jeg blev bestemt ikke skuffet over denne toer, som jeg nød lige så meget som etteren, og jeg glæder mig meget til næste bog i serien.



fredag den 11. maj 2018

"Leah på offbeatet" af Becky Albertalli



Titel: Leah på offbeatet   Forfatter: Becky Albertalli   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg har indtil videre elsket både Simon vs. verdens forventninger og Fordelen ved hemmelige forelskelser (som jeg i øvrigt har anmeldt lige her), som foregår i samme SimonVerse som Leah på offbeatet og følger mange af de samme fantastiske karakterer. Leah er en af Simons bedste venner, og hun har nu fået sin egen bog, som er en fortsættelse til Simons historie. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse den, og jeg blev bestemt ikke skuffet, for den er helt klassisk Albertalli. Selvom de alle er standalone-bøger, er jeg glad for, at jeg valgte at læse dem i kronologisk rækkefølge alligevel, for på dén måde føler jeg, at man får meget mere ud af konteksten og referencerne. Det ville dog helt sikkert også kunne lade sig gøre at læse dem i lige præcis den rækkefølge, man føler for, så fortvivl ikke, hvis du endnu ikke har læst en eller flere af bøgerne.

Om ikke andet, så er det i hvert fald et herligt gensyn med Leah, Simon og alle deres venner. Bogen handler meget om Leahs usikkerheder, som hun ligesom alle andre teenagere også døjer med. Hun er meget direkte og pakker ikke rigtigt tingene ind – alligevel taler hun ikke om det faktum, at hun er biseksuel. Det er der ingen, udover hendes mor, der ved - ikke engang Simon, som ellers selv er sprunget ud. Han af alle mennesker burde kunne forstå det, men hun har bare meget svært ved at åbne op og snakke om, hvordan hun har det.

Hun er omgivet af tilsyneladende lykkelige par, men er som sådan ikke jaloux eller ked af, at hun ikke har en kæreste. Det kunne bare være rart engang imellem, at der var én, der satte hende over alt andet og for en gangs skyld at være nogens førstevalg. Og måske er der i virkeligheden én bestemt person, hun har i tankerne til at udfylde dén rolle. Desværre virker det ret umuligt for hende, at dét nogensinde vil komme til at ske, da det er en af hendes bedste venner og situationen er en smule kompliceret.

Leah føler sig indimellem lidt som en outsider, både på grund af hendes størrelse, mangel på penge og kæreste, men hun får et fristed ved at læse fanfiction, tegne sine yndlingskarakterer og poste dem anonymt på Tumblr. Det er blot en lille del af det, der gør, at jeg er helt vild med universet, for det er fyldt med teater, musik og kreativitet.

Bogen handler også meget om stadiet mellem high school og college, hvor hele livet er på nippet til at forandre sig, og de bekymringer, det bringer med sig. De virker alle sammen spændte på fremtiden, men er samtidig rædselsslagne for forandringer. Det fylder selvfølgelig en del for dem, og kommer til udtryk i deres samtaler, og hiver måske nogle usikkerheder og konflikter op til overfladen, som ellers normalt ikke ville være så udtalte. Jeg er dog stadig vild med deres vennegruppe og alle de forskellige typer venskaber, den indeholder.

Man kommer lynhurtigt ind i universet og karaktererne igen, og det er en ren fornøjelse. Man bliver i godt humør af læsningen, selvom det er alvorlige emner, der behandles, for Albertalli gør det med både humor og kærlighed, så det er sjovt, rammende, vedkommende og vigtigt på én gang. Jeg elsker humoren i disse bøger – den er dejligt tør og sarkastisk og rammer virkelig plet.

Selvom bogen helt igennem er klassisk Albertalli, er det desværre ikke min yndlings. Den lever ikke 100% op til de to andre, men den form for magi kan man heller ikke forlange hver gang. Den kommer dog meget tæt på og er stadig fantastisk.



torsdag den 10. maj 2018

"Stille!" af Amanda Maxlyn



Titel: Stille!   Forfatter: Amanda Maxlyn   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Palatium Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Emma tror ikke, at hendes 20-års fødselsdag kan blive værre, men der tager hun grueligt fejl. Hun er blevet fyret fra sit job som tjener på en restaurant, men formår at vende det til noget positivt, da hun i så fald får mere tid til at fokusere på sin uddannelse og svømmekarriere. Hun har dog brug for penge til huslejen, da hun lige er flyttet i rækkehus med sin søster og veninde.

For at glemme, hvor dårlig en fødselsdag hun har haft, tager hun iført maske med sin veninde Ali til halloweenfest. Her møder hun Trey. Tiltrækningen mellem dem er øjeblikkelig. Hun er ikke decideret uærlig omkring sin alder eller hvem hun er, men vælger meget belejligt at lade være med at nævne det, selvom hun godt kan se, at han er en smule ældre end hende. De ender sammen i hans seng, men da hun tager masken af, forandres alt. Han virker til at genkende hende, selvom hun ikke aner hvem han er, og han forsvinder uden nogen forklaring og efterlader hende forvirret og ydmyget. Det er pludselig forbudt for dem at være sammen, men selvfølgelig vil skæbnen, at de mødes igen, og de kan ikke holde sig fra hinanden.

Det er en meget kort og letlæst bog, nok nærmere en new adult novelle end en egentlig roman. Der er ikke voldsomt meget handling eller dybde, og alting går næsten for stærkt – lige fra deres stormfulde forelskelse, til konflikterne der opstår og løsningerne derpå. Det ville have klædt bogen at sætte tempoet lidt ned og lade historien udfolde sig endnu mere, end den når at gøre på de relativt få sider. Den er meget simpelt opbygget og benytter sig af nogle ret velkendte virkemidler, men den er alligevel underholdende nok til, at man læser videre, for at finde ud af, hvordan det hele ender.

Karaktererne er meget stereotype. Trey er en helt standard, personlighedsforladt new adult hunk, mens Emma er den typiske, kvindelige hovedperson, som skal forestille at være for selvstændig til at have brug for en mand, men alligevel forelsker sig hovedkulds og bliver komplet uselvstændig i det øjeblik, Trey træder ind på scenen. Bogen er så kort, at man næsten ikke lærer dem at kende, og udover svømningen, har jeg ingen idé om, hvad der adskiller dem fra hvilke som helst andre romance karakterer, og der er som sådan heller ikke noget originalt ved deres forhold, eller hvad de siger og gør. Selv sexscenerne er som taget ud af enhver anden new adult bog, der nogensinde er skrevet.

Jeg havde håbet på, at deres forbudte relation i det mindste ville være original, men det er den desværre heller ikke rigtigt – måske lige pånær det urealistiske i, at der skulle være flere meget oplagte grunde til, at de ikke kan være sammen. Spændingen i starten, hvor man ikke ved hvorfor det er forbudt kærlighed, falder lidt til jorden, da det er for forudsigeligt og gennemskueligt. Bogen går også lidt for let hen over problematikkerne, som burde være forbundet med deres forhold, for det når aldrig at blive rigtigt problematisk, før det så er løst igen og ikke rigtigt får nogen konsekvenser.

Selvom bogen er fyldt med klichéer og stereotyper, er det åbenbart noget, der virker, for jeg var alligevel ganske godt underholdt, mens jeg læste den. På trods af de mange kritikpunkter, kan man ikke benægte, at historien er medrivende og at man undervejs hepper på, at de skal få lov til at få hinanden og leve lykkeligt til deres dages ende. Det er let læsning, som passer rigtig fint til de varmere måneder, vi går i møde, hvor man har brug for sød, underholdende læsning, som passer lige ned i strandtasken og som man ikke skal tænke for meget over – og det er netop dén type bog, Stille er.



tirsdag den 8. maj 2018

"The Thousandth Floor" af Katharine McGee



Titel: The Thousandth Floor   Forfatter: Katharine McGee   Udgivelsesår: 2016   Forlag: HarperCollins
The Thousandth Floor er fyldt med drama, mystik, kærlighed, hemmeligheder og intriger, og jeg er vild med det.

Historien foregår i en futuristisk verden fyldt med sci-fi elementer som robotter og indbyggede computere i mennesker. Noget af det virker virkelig langt ude, men som helhed fungerer det, og det er fx ikke svært at forestille sig fremtidens sociale medier og den computerstyrede verden blive en realitet – vi er allerede godt på vej.

Bogen fanger med det samme. En pige falder ud fra toppen af det tusind etager høje tårn og på daværende tidspunkt, kan vi kun gisne om, hvem af vores hovedpersoner, det er – hvis det overhovedet er én af dem. En person har længe været forsvundet, men kommer tilbage og får en stor betydning for flere af karaktererne.

Verdensopbygningen fungerer upåklageligt med en hurtig og veludført introduktion til verden anno 2118. Ofte er der dog næsten for mange futuristiske detaljer uden noget egentligt formål, udover at understrege, hvor vild en verden det er. Mængden kunne sagtens halveres, uden at billedet og indtrykket af den futuristiske verden ville tage skade. Der er bogstaveligt talt flere lag i samfundet og vi bliver taget med ind bag facaden ved hvert af dem gennem vores hovedpersoner. Avery i toppen, Leda i midten og Rylin i bunden. Deres plads i samfundet dikterer, hvor i tårnet, de bor, men deres liv bliver alligevel flettet sammen.

Selvom det er en helt anderledes fremtidsverden de lever i, kunne deres problemer lige så godt have været i vores tid, så universelle er de på mange punkter. Det er den samme slags sociale rangorden, der altid har været, så på dét punkt har verden ikke ændret sig det store på de 100 år, der er gået. Det er kun rent teknologisk, at verden har ændret sig, og det virker som sagt ikke usandsynligt, at det netop er dén retning, vi er på vej i.

Der er et stort persongalleri, og man skal holde tungen lige i munden i starten for at følge med og holde styr på alle navne og deres indbyrdes relationer. Historien bliver fortalt fra rigtig mange forskellige personer. I starten er det lidt forvirrende at hoppe frem og tilbage mellem fortællerne, men jo længere ind i bogen man kommer, jo bedre fungerer det. Det holder tempoet højt og trækker spændingen lidt ekstra, fordi kapitlerne ofte slutter med små cliffhangers, så man febrilsk læser videre, indtil man vender tilbage til dén person, mens en anden persons historie fortsætter.

Bogen bliver kaldt for futuristisk Gossip Girl, og den beskrivelse er ikke helt ved siden af. Det er en virkelig spændende og interessant ungdomsbog, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse fortsættelsen.



mandag den 7. maj 2018

"Fordelen ved hemmelige forelskelser" af Becky Albertalli


Titel: Fordelen ved hemmelige forelskelser   Forfatter: Becky Albertalli   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Molly har været hemmeligt forelsket hele 26 gange uden at gøre noget ved det. Hun er usikker på sig selv, introvert og betegner sig selv som tyk. Hendes tvillingesøster Cassie er hendes præcise modsætning og de to er bedste venner med Olivia og Abby, som er flyttet til Georgia. En aften møder de Mina og Will. Cassie bliver interesseret i Mina og presser på for at Molly skal blive interesseret i Will. I det hele taget presser Cassie en del på for, at Molly skal finde en kæreste. Det er ikke fordi Molly ikke vil, men for hende virker det bare som om, at det altid lykkes for alle andre, men aldrig hende.

Tingene begynder dog at ændre sig lidt, da hun får et sommerferiejob i den butik, hvor Reid arbejder, og hun får øjnene op for ham. Samtidig frygter hun, at hende og Cassie skal glide fra hinanden, nu hvor Cassie har fået en kæreste. Molly kommer dog frem til en interessant teori om, at man er nødt til at gøre dét man er bange for, for ikke længere at være bange for det, og derfor må hun tage risikoen for at blive afvist, for ikke længere at være bange for afvisning. Hun indser, at hun ikke kan leve sit liv gennem andre, men er nødt til at komme ud og gøre sig sine egne erfaringer – og selvom det kommer til at gøre ondt, vil det være dét værd i sidste ende. Det er en forfærdelig frygt for at stå stille, men samtidig en frygt for at bevæge sig for langt fra det man kender.

Historien er både sød og sjov, og handler i bund og grund om at være akavet teenager og føle sig som den eneste i verden, der ikke kan finde ud af det med kærligheden. Den repræsenterer alle akavede teenageres håb om at denne gang bliver anderledes og at der endelig vil ske noget vidunderligt.
Der er også meget gay pride, og det er skønt med en bog, hvor homoseksualitet og diversitet ikke skal forklares, og det ikke er omverdenens problem med det, der er hovedfokus, men hvor det forekommer som det mest selvfølgelige i verden.

Bogen er fyldt med fantastiske karakterer, som repræsenterer en bred vifte af diversitet. Molly og Cassie er sæddonorbørn med lesbiske mødre, hvoraf den ene er farvet og den anden er jødisk. Cassie er også lesbisk. Molly er på antidepressiver og har angst og mener selv, at hun er tyk. Der er desuden dejlige gensyn med Abby, Simon og Nick, da bogen er en del af Albertallis SimonVerse, som omfatter Simon vs. verdens forventninger, Fordelen ved hemmelige forelskelser og nu også det nyeste skud på stammen, Leah på offbeatet.

Becky Albertalli skriver fantastisk YA og er på rekordtid blevet en af mine yndlingsforfattere, for det er umuligt at stoppe, når man først er begyndt at læse hendes bøger. Jeg elsker hendes quirky karakterer, som har så meget personlighed og tager vigtige emner op, uden at blive det mindste karikerede eller belærende. Hun har fanget Mollys introvert struggles spot on, og der var så meget, jeg kunne genkende mig selv i. Der er mange aspekter i det, men Albertalli fanger teenageusikkerhed og angst fuldstændigt perfekt, men samtidig med en vidunderlig, tør humor, som man ikke kan undgå at holde af.

Becky Albertalli er genial, intet mindre.



torsdag den 3. maj 2018

"Før du forsvinder" af Clare Swatman



Titel: Før du forsvinder   Forfatter: Clare Swatman   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Prologen starter ved Eds begravelse, så der er intet chokerende ved, at han dør. Man ved det også allerede fra bagsideteksten. Vi får et glimt af den morgen, hvor Zoe ser ham for sidste gang og er fanget i hverdagens stress og irritation, og ender med at snerre ad ham inden han går ud af døren for sidste gang. Fortrydelsen over at dét var det sidste hun nogensinde sagde til ham, er lige ved at ødelægge hende, og bogens begyndelse er egentlig trist og deprimerende læsning. Bogen handler i første omgang om tab og sorg, men i lige så høj grad om alle de ting, man aldrig fik sagt, eller ønsker, at man kunne gå tilbage og lave om.

For det er netop dét, Zoe får chancen for at gøre.

Historien er hjerteskærende relatérbar, og jeg sad faktisk med en klump i halsen allerede efter de første par sider. Vi kender allesammen det med at komme til at vrisse eller sige noget vi ikke mener i ophedede situationer, hvor vi får frygtelig dårlig samvittighed bagefter. Tanken om aldrig at kunne rette op på det, er forfærdelig, selvom dem vi holder allermest af, selvfølgelig godt ved, at det er hvad der kan ske og at vi elsker dem alligevel.

Der vil altid være ting, vi ikke kan ændre. Men Zoe får en ny chance, da hun vågner op på den dag i 1993, hvor hun startede på universitetet og mødte Ed for første gang. Hun får lov til at opleve alt forfra. Det er virkelig interessant, hvordan hun tackler at skulle opleve alt igen og foregive at alt det velkendte er helt nyt samt at de mennesker hun elsker allerhøjest er fremmede, fordi de endnu ikke har mødt hinanden i denne alternative virkelighed. Nogle gange ville man selv ønske, at man kunne tage tilbage i tiden og tackle nogle situationer anderledes med den viden og erfaring man har nu, hvor man er blevet ældre og klogere. Det er et interessant tankeeksperiment at forestille sig, hvad man ville gøre anderledes og hvilke konsekvenser, det ville have.

Kan det lykkes Zoe at ændre fortiden tilstrækkeligt til at Ed ikke dør i fremtiden? Hun leger med sommerfugleeffekten, og tanken om, at det måske er derfor, hun er sendt tilbage i tiden.

Det er en interessant måde at fortælle historien, for vi får hele Zoe og Eds historie fortalt, mens vi oplever det for første gang, samtidig med at vi har indblik i Zoes indsigt, da hun har oplevet det hele får. Hun får lov at genopleve flere forskellige dage, og der begynder at tegne sig et mønster af, at det er de dage, der har haft betydning for hendes og Eds forhold.

Selvom hele præmissen er virkelig interessant, så havde bogen indimellem lidt svært ved at fange mig. Jeg fløj ikke igennem den, som jeg ellers havde forventet. Zoes og Eds forhold og personligheder var ikke noget, jeg kunne relatere til, jeg kunne ikke mærke dem, og derfor endte deres historie med at blive lidt flad for mig, på trods af, at der sker masser af ting med og omkring dem, men intet af det er specielt originalt heller. Tidsrejseelementet er en god detalje, der tilføjer lidt kant og originalitet til plottet, men det er også indimellem lidt forvirrende og det virker heller ikke altid som om, at hovedpersonen helt selv kan finde ud af, hvad der foregår, og forfatteren gentager indimellem småting, som ér blevet fortalt. Andre gange er det ikke helt tydeligt, hvad der hører til i ’den gamle fortid’ og hvad der hører til i ’den nye fortid’. Jeg har altid haft lidt svært ved at gennemskue sådan noget med tidsrejser, og her opererer vi med flere parallelle og alternative tider, som gjorde mig lidt rundtosset, men hvis man lader være med at lægge for meget i det, så fungerer det i det store hele ok.

Der sættes masser af tanker i gang om liv, død og kærlighed. At man skal huske at sætte pris på dem man elsker, mens man har dem. Det med at rejse tilbage i tiden og genopleve vigtige stunder, sætter alt i perspektiv og giver Zoe et nyt syn på livet. Hun indser så mange ting om sig selv og får muligheden for at rette op på nogle at de fejl hun har begået, og det er en misundelsesværdig chance at få.

Jeg kunne rigtig godt lide bogens slutningen. Handlingen var indimellem lidt rodet og jeg var flere gange i tvivl om, hvor den var på vej hen og hvad den ville. Men forfatteren samler det hele så fint op til sidst og får det til at give mening på en god og tilfredsstillende måde, som redder det hele på målstregen. Så selvom jeg måske var en lille smule skuffet, fordi både cover og bagsidetekst fik mig til at tro, at jeg kunne forvente en læseoplevelse af Mig før dig-proportioner og det ikke helt var dét, jeg fik, så vil jeg stadig anbefale bogen til dig, der har lyst til at læse en sød historie om sorg og ”hvad nu hvis…”



tirsdag den 1. maj 2018

Månedens læsning #31: April 2018


April har været en virkelig hård, men også virkelig god måned. Jeg startede på mit nye arbejde som copywriter d. 3., hvilket startede ud med to ugers oplæring på kontoret i Odense. Det var nogle lange dage, hvor jeg stod meget tidligt op, hoppede på toget, arbejdede fra 9-16, tog toget hjem igen, spiste aftensmad og gik direkte i seng, for så at starte forfra dagen efter. Det hjalp dog på det, at var en rar ny arbejdsplads med søde kollegaer, men alligevel var det en lettelse, da vi som planlagt efter de to uger blev ’sluppet løs’ til at skrive tekster hjemmefra. Så nu sidder jeg altså på mit hyggelige hjemmekontor hver dag og skriver salgstekster. Nogle dage går selvfølgelig bedre end andre, og alt er svært i starten, men indtil videre er jeg rigtig glad for det.

De lange togture i første halvdel af måneden gav mig en masse læsetid, hvilket er en del af grunden til, at det er lykkedes mig at læse så meget i april - i alt 15 bøger. For en gangs skyld er de fleste bøger også nogen, jeg ikke skal anmelde, da jeg midt i nyt arbejde virkelig havde brug for at koble hjernen helt fra og udelukkende læse for underholdningens skyld. Og så hjalp Dewey’s 24h Readathon d. 28. april selvfølgelig også lidt på læsestakken – hvis det har interesse, har jeg skrevet om mit læsedøgn lige her. Men der fik jeg i hvert fald læst Den lille Prins af Antoine de Saint-Exupéry, Odd and the Frost Giants af Neil Gaiman, The Guest Cat af Takashi Hiraidi, Shut Out af Kody Keplinger, og Lips Touch af Laini Taylor. Jeg nåede også at påbegynde The Boy with the Cuckoo-Clock Heart af Mathias Malzieu, som jeg færdiggjorde dagen efter. Det var alle sammen gode læseoplevelser, hvor dog især Lips Touch bør fremhæves.

Jeg fik endelig færdiggjort Percy Jackson serien, som det har taget mig et par år at læse, men det var som altid en fornøjelse at læse Percy Jackson and the Battle of the Labyrinth og Percy Jackson and the Last Olympian, og jeg glæder mig til at gå i gang med Rick Riordans øvrige serier.

The Graces af Laure Eve og Run af Kody Keplinger slugte jeg på de mange togture, og de var begge gode. Simon vs. the Homo Sapiens Agenda af Becky Albertalli købte jeg, så jeg kunne læse den inden de to nye Becky Albertalli udgivelser kom ind ad døren, og jeg nåede også lige akkurat at sluge den på et døgns tid, inden Fordelen ved hemmelige forelskelser ankom som anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og så gik jeg i gang med den med det samme, og læste også denne på rekordtid. Min anmeldelse af den kommer snart, men jeg kan godt afsløre, at jeg elskede den lige så højt som Simon.
Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins er også et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, som jeg har anmeldt lige her, og jeg kunne ret godt lide denne YA-slasher.

Ham af Carey Heywood er et anmeldereksemplar fra Palatium Books, som jeg har anmeldt lige her. Jeg havde lidt blandende følelser omkring den, men er alligevel spændt på at læse de øvrige bøger i serien.

Før du forsvinder af Clare Swatman er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books og en anmeldelse kommer snart. Denne havde jeg desværre også lidt blandede følelser omkring, men overordnet set var den ok.

Alt i alt var det en overraskende god læsemåned for mig, og for en gangs skyld fik jeg læst flere af de ’gamle’ bøger der allerede stod på mine hylder, frem for spritnye anmeldereksemplarer. Det kommer dog til at ændre sig tilbage igen i maj, for jeg har en del bøger i min anmelderbunke, og jeg glæder mig til at læse dem, og forhåbentlig har jeg fået overskuddet tilbage til at anmelde flere bøger, nu hvor jeg er ved at være godt i gang med det nye arbejde og forhåbentlig snart får opbygget en rutine omkring det.

Jeg håber, at din læsemåned har været lige så god – fortæl mig gerne i en kommentar, hvilken bog, der var den bedste du læste i april? :)