onsdag den 28. november 2018

Inspiration til julelæsning 2018


Om lidt er december over os, og jeg glæder mig så meget til en måned fyldt med hygge. I dette indlæg har jeg samlet de bøger, som jeg håber, at jeg får læst op til jul – det er en ambitiøs stak, og faktisk er det ikke engang alle bøgerne, der er med på billedet her, for der er stadig et par stykker, jeg venter på at få med posten. Jeg blev meget inspireret, da Karin fra Skrivepulten tidligere i november delte et indlæg med hendes bud på julelæsning, så et par af bøgerne går nok igen her, da jeg selvfølgelig ikke kunne modstå trangen til at bestille dem hjem med det samme. Der røg lidt flere julebøger med i kurven, og hvis jeg selv skal sige det, er det blevet til en ret fin stak.

Jeg kan starte med at nævne de bøger, jeg venter på at få med posten. Jeg har i flere år gerne ville læse The Polar Express af Chris Van Allsberg, da filmudgaven er en af mine absolutte yndlingsjulefilm. Hvert år anskaffer jeg desuden også den nyeste udgave af tegneseriebogen Disneys Juleklassiker, og i år er ingen undtagelse. Forlaget Turbine har været så søde at sende mig Snesøsteren af Maja Lunde til anmeldelse, som simpelthen er den smukkeste kalenderhistorie i 24 kapitler.

Derudover håber jeg på at få læst så mange af bøgerne på billederne her som muligt. Jeg har faktisk tyvstartet lidt og har allerede læst både Starry Night af Debbie Macomber og One Day in December af Josie Silver – begge var rigtig gode, men gav mig ikke de store julefornemmelser, desværre.
Troldeliv – Julekalenderbogen af Sissel Bøe og Peter Madsen er endnu en kalenderhistorie i 24 dele, som jeg tror bliver hyggelig at læse i december. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt kan overholde det med kun at læse ét kapitel om dagen, så det bliver nok mere noget med at læse i den, når jeg har lyst.

De øvrige bøger er What Happens at Christmas af Victoria Alexander, Twelve Days of Christmas af Trisha Ashley, A Winter’s Tale også af Trisha Askley, The Cat Who Came for Christmas af Cleveland Amory, Christmas at Claridges af Karen Swan, The Gift of the Magi and Other Short Stories af O. Henry, og sidst, men ikke mindst, den fine samling af Christmas Stories fra Everyman’s Library.
Jeg tror som sagt ikke, at jeg når igennem dem alle, men det er også godt at have noget at vælge mellem – og ellers er der jo bare gode bøger på lager til næste jul, ikke? ;-)

Hvad skal du læse i december?




mandag den 26. november 2018

"De Ualmindelige 3 - Det frosne teleskop" af Jennifer Bell



Titel: De Ualmindelige 3 – Det frosne teleskop   Forfatter: Jennifer Bell   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Høst & Søn
Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn

Jeg elskede de to første bøger i denne fantastiske middle-grade serie, og mine anmeldelser af dem kan læses lige her og her. Dette er sidste og afsluttende bind i trilogien, og jeg har ikke helt været klar til, at eventyret skulle slutte endnu, men der var ingen vej udenom: Jeg var nødt til at finde ud af, hvordan det hele skulle ende.

De to første bøger udspillede sig i den magiske parallelverden Lundinor under London. Denne gang er Ivy og Seb rejst til Nubrook, som er det dybeste undermarked i verden og ligger godt gemt under New York. De er taget afsted for at hjælpe deres ven Valian med at lede efter hans forsvundne lillesøster Rosie. Det hele har tydeligvis forbindelse til Hexagon, det nye daggry og Det Store Ualmindelige Gode, som for alt i verden ikke må falde i Hexagons onde hænder – og Ivy, Seb og Valian gør deres bedste for at forhindre, at netop dét sker på en farefuld færd rundt i underverdenen. Hexagon sættes samtidig i forbindelse med hændelser på Ualmindelige undermarkeder overalt i verden, så noget er tydeligvis i gærde.

Det er interessant med en ny setting og at opleve nye steder og sider af De Ualmindeliges univers, som bliver markant udvidet i denne bog. Deres rejse involverer blandt andet at blive transporteret i en sæbeskål under havet, at blive skrumpet til insektstørrelse, at navigere rundt i almindelige New Yorks gader samt opdagelsen af endnu flere familiehemmeligheder, der ser dagens lys.

Bogen er lige så eventyrlig, finurlig, opfindsom og fyldt med Ualmindelige genstanden med spøjse egenskaber, som de to første bøger var. Det var som altid en fornøjelse at være tilbage i De Ualmindeliges magiske verden på et spændende og hæsblæsende eventyr, hvor der hele tiden sker noget, og man på intet tidspunkt keder sig.

Det er en virkelig god børnebogsserie, som kan læses af alle aldre, og denne bog var en perfekt afslutning på eventyret, som jeg næsten ville ønske, bare kunne fortsætte. Egentlig er dette ikke trilogiens bedste bog – jeg er stadig begejstret for den, men nød bare de to andre bøger endnu mere. Det er dog en fin konklusion, og jeg håber, at der kunne ske at komme flere bøger i dette farvestrålende og stemningsfulde univers i fremtiden.




fredag den 23. november 2018

"Natspindlerens dødsmærke" af Karen Inge Nielsen



Titel: Natspindlerens dødsmærke   Forfatter: Karen Inge Nielsen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Dette er anden bog i en dansk fantasyserie. Første bog, Ravneskrig, har jeg anmeldt lige her.

Første bog afrundede egentlig det hele rigtig fint, men historien sluttede åbenbart ikke der. Mørke kræfter truer igen efter Tigrils fald. Sia hjemsøges af en mareridtsagtig stemme og edderkoppespind om natten, og hun har en fornemmelse af at blive forfulgt om dagen.

Der er gået to år, efter at Sia var med til at befri Tigril, men alt er stadig forandret, efter at De Sorte hærgede Karstel. Konsekvenserne af begivenhederne i første bog er tydelige. Folk har mistet for meget, men forsøger nu at få deres liv tilbage, selvom alt er præget af sorg og mistillid, fordømmelse og et håb om tilgivelse. Folk, der af den ene eller anden grund var en del af De Sorte, bliver set skævt til – blandt andre Sias bror, Liam.

Den helt særlige stemning sættes allerede fra bogens første sætninger. Den er dog handlingsmæssigt lidt langsom om at komme i gang. Der fokuseres i starten meget på at skildre, hvordan karaktererne og samfundet tackler de nye udfordringer, som de har mødt efter De Sortes tid.

Synsvinklen skifter mellem Sia og en mystisk, ond person samt flere andre karakterer. Det er fint med forskellige perspektiver, men vi følger næsten for mange, og det er ikke altid helt tydeligt nok, hvem vi følger hvornår, hvilket godt kan blive lidt forvirrende. Det skifter desuden så ofte, at man aldrig rigtigt når at blive komfortabel med nogle af karaktererne, og selvom vi får adgang til deres inderste tanker og følelser, så følte jeg ikke noget personligt bånd med nogen af dem.

Ligesom ravneskrigene fra titlen gik igen i første bog, går spindleren igen i denne bog som et ildevarslende symbol. Sia har fået Natspindlerens dødsmærke på hånden, hvilket er en del af en gammel profeti.

Det er en meget mættet skrivestil, hvor man ikke ligefrem kan pege ud, hvad der ikke hører til, men der er mange ting, som måske ikke nødvendigvis havde behøvet at være der for betydningens skyld. Det kan nok ikke helt kategoriseres som unødvendigt fyld, men det hælder jeg alligevel til at gøre – uanset er det i hvert fald svært at sætte en finger på, præcis hvad det er ved skrivestilen, der ikke passer helt til mig. Derfor tog det mig ekstra lang tid at læse, selvom forfatteren for det meste skriver godt – sproget og beskrivelserne er smukke.

Jeg kan egentlig godt lide selve historien, som er gennemtænkt og spændende, men udførelsen bliver indimellem lidt langtrukken, desværre. Den kunne med fordel koges ned hist og her, så spændingen blev holdt hele tiden. Den havde til tider lidt svært ved at fange mig – der går for lang tid med ingenting og trivielle hverdagsscenarier frem for handling, der fører historien videre. Jeg endte med at holde lange pauser i læsningen for så at vende tilbage, fordi det var så blandet en læseoplevelse, hvor nogle ting fungerede godt og andre knapt så godt. Det ender desværre ud i et middelmådigt helhedsindtryk, som bestemt ikke kun er dårligt, men heller ikke fantastisk. Derfor tog det mig faktisk over to måneder at komme igennem bogen, fordi andre bøger stjal min opmærksomhed og prioritering undervejs, og det er ærgerligt, for jeg kan sagtens se, hvor forfatteren vil hen med historien.



onsdag den 21. november 2018

"Hvis det er os" af Becky Albertalli & Adam Silvera



Titel: Hvis det er os   Forfattere: Becky Albertalli & Adam Silvera   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Reklame: Bøgerne er henholdsvis anmelder- og forhåndseksemplarer, mens de fine goodies er gaver fra CarlsenPuls.

Hvis det er os handler om Arthur, som er praktikant i New York henover sommeren. Han er normalt fra Georgia, hvor hans bedste venner Jessie og Ethan bor – han sprang ud som homoseksuel overfor dem til prom, og siden har Ethan opført sig underligt. Han sender dem dog misundelsesværdige opdateringer fra New York, selvom han egentlig ikke har det helt så misundelsesværdigt, som hans facade antyder.

Ben bor i New York, hvor han er tvunget til at tilbringe sin sommer med at gå i skole – endda med ekskæresten Hudson, fordi de begge pjækkede for meget for at være sammen, dengang de var kærester. Han bruger også meget tid med sin bedste ven, som hedder Dylan.

Arthur møder tilfældigt Ben på posthuset – et klassisk meet cute. Ben er der for at sende en kasse af hans ekskærestes ting. De falder i snak og klikker mere eller mindre med det samme, selvom det også er lidt tåkrummende akavet – og pludselig bliver de afbrudt af et marchorkester i et flash mob frieri.

Efterfølgende fortryder de begge to, at de ikke fik en form for kontaktinfo på den anden, for hvordan pokker finder man en fremmed igen i New York? De begynder begge at lede…

Det er en sjov fortælling om kærlighed ved første blik, skæbne, universet, og at ikke alle kærlighedshistorier er ens. Jeg elskede bogen nærmest fra første side. Det er muligt, at jeg har været en smule forudindtaget, da det er to af mine absolutte yndlingsforfattere, men det kunne også have haft den modsatte effekt; at jeg simpelthen havde sat mine forventninger for højt med risiko for at blive skuffet. Hvis det er os skuffede dog på ingen måde. Becky og Adam har leveret præcis, hvad jeg håbede på, og jeg har svært ved at forestille mig, at nogen af dem ville kunne skrive noget, jeg ikke ville være ovenud begejstret for. Det er som om, at de har en helt universel forståelse for unge, og de imponerer hver gang med deres indsigt, varme og humor.

Som altid er bogen fyldt med fantastiske, mindeværdige karakterer og squads, som man ville ønske, at man kunne være en del af og blive venner med i virkeligheden. Historien er også fyldt med interessante og virkelig rammende beskrivelser og observationer omkring New York, new yorkere, mennesker og livet i al almindelighed – og det er noget af dét, som Adam og Becky altid er så gode til: At pakke lidt samfundskritik og forundring over hverdagens små finurligheder ind i humor, akavethed, nørderi og kærlighed.

Det er en virkelig vellykket oversættelse. Jeg er vild med, at amerikanske ord og udtryk indimellem er bevaret frem for tvunget igennem på dansk. Det gør det meget mere ægte og autentisk, og Becky og Adams personligheder får lov til at skinne igennem oversættelsen, hvilket er et kæmpe plus. Jeg elsker deres skrivestile hver især, og her smelter de perfekt sammen og harmonerer fuldstændig. Jeg håber på mange flere fælles projekter fra deres hænder i fremtiden, for her har de kombineret de bedste elementer fra begge deres forfatterskaber og skabt en rørende og realistisk moderne kærlighedshistorie.


mandag den 19. november 2018

"Jamaica Lane (Dublin Street #3)" af Samantha Young



Titel: Jamaica Lane (Dublin Street #3)   Forfatter: Samantha Young   Udgivelsesår: 2017 (org. 2014)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er tredje selvstændige bind i new adult serien Dublin Street. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og her. Det er værd at nævne, at selvom bøgerne i princippet sagtens kan læses uafhængigt af hinanden, giver det den bedste læseoplevelse at læse dem i kronologisk rækkefølge, da det er flere personer indenfor samme omgangskreds, vi følger, så hovedpersonerne fra de øvrige bøger optræder igen, selvom vi i hver bog følger nye hovedpersoner. Der går for meget kontekst og for mange referencer tabt, forestiller jeg mig, hvis man ikke har læst de andre bøger og kender karaktererne og deres dynamik.

Denne gang følger vi Olivia, som vi blev introduceret til i London Road. Hun er hurtigt blevet en del af den velkendte vennegruppe bestående af Joss og Braden, Ellie og Adam, Jo og Cam – og de er ovenikøbet alle sammen forlovede. Og så er der Olivia – single og ret uerfaren, når det gælder fyre og kærlighed. Til gengæld er hun blevet bedste venner med Cams ven Nate, som hun i virkeligheden er vildt tiltrukket af. Normalt er hun helt handlingslammet omkring lækre fyre, men hende og Nate har så mange ting til fælles, at det virker naturligt for dem at omgås – indtil videre kun som venner. Hun er vant til at være ’en af drengene’ og altså ikke en, der flirter eller bliver inviteret på dates. Oveni det, er hun utroligt usikker på sin krop og føler sig på ingen måder sexet. Hun lever også stadig med sorgen over tabet af sin mor, men flytningen fra Arizona til Edinburgh har givet hende et nyt liv og en frisk start.

Olivia og Nate har en fantastisk kemi, deres humor og nørderi harmonerer perfekt, og de er vildt cute sammen. Nate er lidt af en player, så det er svært for Olivia at være tilskuer til. Men derfor viser han sig også at være den perfekte person til at hjælpe og give hende råd, da hun bliver interesseret i Benjamin – men er det i virkeligheden Benjamin, hun vil have?

Hele vennegruppen er som sædvanligt en fornøjelse at følge – de er nærmest som en lille familie og er alle tætte på kryds og tværs – og familie, loyalitet og kærlighed er netop også nogle af hovedtemaerne i bogen. Samtidig spiller den på hele den her ”best friends to lovers”-trope og klicheen om at fyre og piger ikke bare kan nøjes med at have et helt platonisk forhold. Som altid er bogen fyldt med klicheer, men det er jo det, der virker og derfor man læser denne slags bøger, så jeg åd det råt endnu en gang. Jamaica Lane er den absolut bedste bog i denne serie indtil videre – jeg kunne slet ikke slippe Olivia og Nates historie, og jeg fløj igennem den på rekordtid.

Jeg glæder mig til at læse fjerde bog i serien, India Place, som skulle have Ellies lillesøster Hannah som hovedperson.

søndag den 11. november 2018

"Dem" af Carey Heywood


Titel: Dem   Forfatter: Carey Heywood   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Palatium Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Efter lidt blandede læseoplevelser med de to foregående bøger i serien (Han og Hun, som jeg har anmeldt henholdsvis her og her) vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af Dem – men jeg var alligevel spændt på at se, hvordan det foreløbigt sidste kapitel af Wills og Sarahs historie ville udvikle sig.

Hvor de to foregående bøger var fortalt udelukkende fra henholdsvis Sarahs og Wills perspektiv, er det nu blandet sammen i denne, så de begge fortæller skiftevis ét kapitel ad gangen, så vi får hver deres tanker sideløbende.

Sarah og Will er blevet gift. Alle deres venner har stiftet familie og fået børn, og det virker som det næste naturlige skridt for Sarah og Will at følge i deres fodspor. De vil også gerne have børn, men møder en kæmpe udfordring for deres parforhold, da det viser sig, at de ikke kan, selvom de prøver.

Sarah mangler noget at udfylde sit liv med, når nu der ikke er noget barn, og hun er bange for, om hun er nok for Will, hvis hun ikke kan give ham det barn, de ønsker sig. Will er bekymret for, om hun har opgivet for meget for hans skyld. Idet de fik hinanden, fik de i virkeligheden alt, hvad de nogensinde havde drømt om, men i stedet for at nyde det og være lykkelige, som de er, ønsker de mere, og det truer med at ødelægge dem.

Det er en kort bog, så det er selvfølgelig begrænset, hvor meget der er plads til. Jeg savnede dog dybde – det går lidt for hurtigt og er indimellem for overfladisk – måske endda lidt for sukkersødt, selvom det er nogle virkelig tunge emner, der tages op. Hele historien om Logan, som er en dreng, de tager til sig, virker på nogle punkter malplaceret – men på den anden side giver det bogen lidt af den tyngde alligevel, som jeg ellers savner – så jeg er splittet, nok mest fordi det alt sammen kunne have været udført mere elegant, for selvom der er masser af problemstillinger undervejs, interesserede det mig aldrig rigtigt.

Til tider er scenerne og dialogerne næsten for hverdagsagtige og trivielle. Jeg mangler, at der sker noget vildt og dramatisk – alt kan selvfølgelig ikke være spændende og nervepirrende hele tiden, men det grænser til det kedelige og får mig som læser til at miste interessen for hurtigt. Den smule drama, der trods alt er, er enten irrelevant eller har så let en løsning, at det bliver ligegyldigt. Det er naturligvis en smagssag, og måske vil bogen fungere bedre for nogen, som kan relatere mere til hovedpersonernes situation som barnløse.

Som jeg også nævnte i forbindelse med Hun, så er Dem nok mest en bog til kæmpe fans af Sarah og Will, som ikke kan få nok, uanset hvor trivielt og intetsigende historien til tider kan føles. Jeg blev desværre ikke rørt og kom aldrig helt ind under huden på dem eller kunne mærke deres følelser – det føles tit som om de gør og siger ting, bare fordi det forventes af dem, så de passer ind i den kasse og type karakter, som forfatteren har skabt til dem – de virker ikke ægte, og deres indre monologer kører for meget i ring.

Det er klart den første bog i serien, Han, der er den stærkeste. De to sidste føler jeg egentlig ikke, at jeg manglede i mit liv – det havde været så fint, at historien bare var sluttet med at de havde fået hinanden i bog et, som trods nogle småting var en ganske fin læseoplevelse. Måske er Carey Heywood bare ikke en forfatter for mig, og det er også helt okay – derfor kan andre sagtens få glæde af hendes bøger. Hun har helt sikkert haft noget på hjerte med denne serie, desværre fangede det mig bare aldrig helt.


lørdag den 3. november 2018

"Tornenes sprog" af Leigh Bardugo


Titel: Tornenes sprog   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Tornenes sprog beskrives på bagsiden som ”seks dystre fortællinger om kærlighed, had, sult, hævn, længsel og jalousi” – og det kan ikke siges meget bedre. Undertitlen, Midnatsfortællinger indfanger desuden stemningen helt perfekt.

Historierne foregår i Leigh Bardugos Grishaverse, som vi kender det fra Six of Crows og Shadow and Bone. De er inspireret af myter, folkesagn og eventyr, og man kan sagtens fornemme og genkende inspirationskilderne, som de er baseret på, og vi møder derfor genfortællinger af eventyr med advarsler og moraler gemt bag ordene som eksempelvis Hans og Grethe, Nøddeknækkeren og Den lille havfrue. De er skrevet som klassiske eventyr med velkendte elementer og tematikker. De er både eventyrlige og fantastiske, og samtidig nådesløst mørke og brutale, ligesom det univers de foregår i.

Bogen er smukt illustreret af Sara Kipin, og det giver bare lige dét ekstra. Illustrationerne udfolder sig i takt med historiernes gang, så de til slut danner det fulde billede, hvilket er så fin en detalje.

”Ayama og tjørneskoven” er en klassisk underdog-fortælling, hvor to børn bliver udstødt fra lokalsamfundet, fordi de er anderledes. En lille prins bliver født som udyr og spærres inde i en labyrint. Ayama kan ikke leve op til sin søsters perfektion og må derfor sove ved ildstedet. Da udyret flygter og hærger kongeriget, bliver Ayama sendt ud i tjørneskoven for at stoppe ham.

”Den lidt for kløgtige ræv” er endnu en underdog-fortælling om en grim ræv, der gang på gang overmander sine fjender ved hjælp af sin kløgt – men kan han blive ved?

”Heksen fra Duva” er en historie om hungersnød og piger, som på mystisk vis forsvinder.

”Lille kniv” handler om Yeva, der er så smuk, at hun må holdes inden døre for ikke at distrahere mændene omkring sig. For hende bliver skønhed en forbandelse, men samtidig handler historien også om grishamagi, en flod og at rigdom ikke er alt.

”Soldaterprinsen” handler om en mystisk og charmerende urmager, der laver en nøddeknækkerdukke til pigen Clara, som hun tager på eventyr med.

”Da vand sang ild” er bogens sidste historie og også den længste. Den handler om havfolket sildrenerne, og hvad der sker, når de får ben og går på landjorden samt om Ulla, der ikke føler, at hun hører til.

Samtlige historiers udfald er overraskende, uforudsigelige og tankevækkende. De er alle meget sælsomme og stemningsfulde, og man bliver fuldstændig opslugt af universet, mens man læser. Jeg nød dem alle og håber, at Leigh Bardugo kunne finde på at skrive og udgive flere eventyr.

Man kan i øvrigt sagtens læse denne bog uden først at have læst Bardugos andre bøger, selvom de foregår i samme univers. Det var i hvert fald ikke noget problem for min læsning, at jeg kun havde læst Six of Crows-duologien inden, for der er så vidt jeg kunne forstå ingen direkte sammenhæng udover settingen. Så hvis du ligesom mig er vild med mørke og dystre eventyr, som ikke nødvendigvis har en lykkelig slutning, så kan jeg varmt anbefale Tornenes sprog.


fredag den 2. november 2018

BogForum 2018

Reklame: Presseadgang til BogForum.
Invitation og goodiebag fra Arnold Busck, VIP-arrangement hos Plusbog.dk, bloggerevents arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn, Gyldendal Ung.

Jeg kan vist næsten snige mig til at sige ”traditionen tro,” når jeg taler om, at jeg sidste weekend var på BogForum for andet år i træk – og igen i år var det nogle fantastiske dage fyldt med indtryk, events, signeringer, gensyn og travlhed.

Denne gang var jeg så heldig at have hele tre veninder med hjemme fra Jylland, så torsdag d. 25/10 kørte vi afsted mod København og Cabinn Metro, som vi havde booket verdens mindste, men ganske hyggelige, værelse hos.


Fredag d. 26/10 var officielt første dag på BogForum, og vi startede ud med at lytte til Leonora Christina Skov i samtale om Den der lever stille, som vi efterfølgende fik signeret. Resten af dagen gik med at udforske messen og dumpe ind til mere eller mindre tilfældige sceneoptrædener, hvilket var meget interessant. Jeg havde dog planlagt at se både Malene Sølvsten og Louise O’Neill, hvilket i begge tilfælde var en fornøjelse. Jeg var også forbi Arnold Buscks stand for at hente en meget fyldt og tung goodiebag, som I kan se indholdet af på indlæggets nederste billede. Om aftenen var der VIP-reception hos Plusbog.dk, hvor Anne-Mette Hancock løb med prisen som Årets Forfatter 2018, og Bogoplevelsen vandt Danish Book Blog Award 2018, som jeg også havde været nomineret til.


Lørdag d. 27/10 startede tidligt ud med morgenmadsevent arrangeret af CarlsenPuls, Høst & Søn og Gyldendal Ung. Det kunne samle en masse skønne bogbloggere samt de dygtige forfattere Kristina Aamand, Malene Sølvsten og Lise Villadsen, som blev interviewet af Kathrine og fortalte om deres forfatterskaber og bøger med efterfølgende tid til snak, billeder og signering. Umiddelbart efter startede endnu et bloggerevent, denne gang arrangeret af Gyldendal Ung, hvor de tre internationale bestsellerforfattere Teri Terry, Gayle Forman og Louise O’Neill var hovedpersonerne. De blev interviewet af Eva Lucia. Efterfølgende var der igen tid til signering og billeder, og jeg fik en hyggelig snak med Louise O’Neill om hendes hjemmeegn Cork i Irland, hvor jeg også har boet. Teri Terry måtte desværre smutte tidligt, da hun skulle på scenen med det samme, så Cathrine og jeg styrtede direkte ned til hendes planlagte signering, da vi ikke havde nået det til selve eventet – men det lykkedes og alt var godt. Derefter havde jeg tid til at løbe tilbage til hotellet og smide min rullekuffert (ja, rullekuffert) med signerede bøger af, inden næste programpunkt, som var noget af det, jeg havde set allermest frem til, nemlig den saudiarabiske aktivist Manal Al-Sharif. Jeg havde læst en god del af hendes bog på forhånd, og det var mindst lige så interessant at høre Manal fortælle i virkeligheden. Derefter fik jeg min bog signeret, og Manal var så sød at insistere på, at vi tog en selfie, så jeg også kunne være med på billedet. Resten af lørdagen stod på meget blandede ting, bl.a. en voldsomt lang signeringskø til Jenteloven, Rasmus Bjerg, Anders og Peter Lund Madsen, Lisbeth Zornig Andersen og Jessica Fellowes.


Søndag d. 28/10 var BogForums sidste dag, og på det tidspunkt var jeg ved at være godt brugt og næsten helt ør af alle de mange indtryk og oplevelser de foregående dage. Ikke desto mindre var det op på hesten igen, og vi startede blødt ud med Lars Thiesgaard (ham, der lægger stemme til bl.a. Pumba, Grisling og Johnny Bravo), som læste op af Murakamis nyeste bog i Lyttesalonen. Derefter var jeg inviteret til VIP-frokost af CarlsenPuls, hvor vi fik virkelig lækker mad i selskab med herlige Ditte Wiese og Karen M. McManus. Forlagschef Christian Bach fortalte om kommende udgivelser og ting at se frem til hos CarlsenPuls – og jeg kan afsløre, at der er virkelig meget at glæde sig til! De sidste timer på messen blev bl.a. brugt på at se Sofie Linde, som blev interviewet af Joakim Ingversen, og derefter vendte vi snuderne mod Jylland efter en lang, men særdeles god weekend i bøgernes tegn.


Intet BogForum uden goodiebags – og i år blev jeg i dén grad forkælet af Arnold Busck, CarlsenPuls, Gyldendal Ung og Høst & Søn. Indholdet af de forskellige goodiebags vises samlet på dette billede – og jeg føler mig meget heldig og taknemmelig over alle de fine ting og bøger, som jeg ser frem til at læse.



Var du også på BogForum i år? Fortæl mig om din bedste BogForum oplevelse i kommentarfeltet :-)

torsdag den 1. november 2018

Månedens læsning #37: Oktober 2018


Reklame: Indeholder anmeldereksemplarer fra Gyldendal , Politikens Forlag, EgoLibris ogCarlsenPuls
For silvan, hvor går tiden dog stærkt, når man har travlt. Jeg tror, at oktober har været den måned i hele bloggens opsamlings-indlægs-historie, hvor jeg har læst mindst. Til gengæld har jeg lavet alt muligt andet denne måned – bl.a. har jeg været på en fantastisk ferie til Dubai og haft en skøn weekend på BogForum (hvilket der kommer meget mere om på bloggen snart). Lige pludselig dukkede der en højsæson op på arbejde, som ingen havde forudset, så jeg har også arbejdet som en gal og dermed nærmest ikke haft noget fritid, og den smule jeg har haft, har desværre ikke været fyldt med bøger og blog – og alligevel er det ”lykkedes” mig at færdiggøre 3 bøger og påbegynde 3 andre, som jeg planlægger at læse færdig næste måned – så de kommer altså med i både oktober og november indlæggene – sådan er det nu engang.

Lad os starte med de bøger, jeg færdiglæste:

Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, som jeg har anmeldt lige her, og det var en lidt blandet læseoplevelse, som jeg ikke er sikker på, at jeg helt forstod budskabet i – den var dog underholdende.

Skabt for dig af Louise O’Neill er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung. Der kommer en anmeldelse af den snarest. Det var en meget tankevækkende bog om kropsidealer i en futuristisk, dystopisk verden, hvor piger udelukkende bliver skabt for mænds skyld. Det var vildt interessant både at læse bogen og at høre Louise O’Neill fortælle mere om den på BogForum.

Tornenes Sprog af Leigh Bardugo er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og min anmeldelse er lige på trapperne. Jeg kan dog afsløre, at jeg elskede alle 6 fortællinger i denne mørke eventyrsamling, som foregår i Grishaverse.

Og så til de bøger, jeg påbegyndte, men ikke nåede at færdiggøre:

Med hånden på rattet af Manal Al-Sharif er et anmeldereksemplar fra Forlaget Indblik/EgoLibris. Jeg nåede at påbegynde den inden BogForum, da jeg glædede mig helt vildt til at opleve forfatteren – og jeg blev bestemt ikke skuffet. Manal var et af de absolut største højdepunkter for mig på BogForum i år, og hendes bog samt livshistorie er vildt interessant og skræmmende – det er så svært at forestille sig, at kvinder rent faktisk lever under de forhold i Saudi-Arabien, som er beskrevet i bogen.

Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er et mordmysterie, som foregår i 1920’ernes Storbritannien. Indtil videre har jeg været virkelig begejstret for historien og ikke mindst stemningen og atmosfæren – både det britiske og tidsperioden er skønt at læse om, og jeg er spændt på endelig at finde ud af, hvem morderen er. Og så var det en fornøjelse at opleve Jessica Fellowes på BogForum.

Sidst, men ikke mindst, er jeg i gang med tredje bog i Three Dark Crowns serien af Kendare Blake, som hedder Two Dark Reigns. Jeg havde egentlig lidt en forhåbning om, at jeg kunne færdiggøre den på de to lange flyveture til og fra Dubai, men på turen ud fik jeg kun læst omkring 100 sider, og hjemad sov jeg stort set alle 7 timer i flyveren, og blev altså ikke færdig med bogen, selvom den er virkelig god. Serien kan bestemt anbefales.

Så selvom jeg ikke fik læst helt så meget denne måned, var det altså ikke helt skidt, og jeg ville ikke være de mange andre oplevelser foruden (måske lige på nær alt det ekstra arbejde, men det bliver jeg måske glad for på næste lønseddel).

Har du læst noget godt i oktober? :-)