"Mørket i Hill House" af Shirley Jackson

Titel: Mørket i Hill House   Forfatter: Shirley Jackson   Udgivelsesår: 2019 (org. 1959)   Forlag: Alhambra

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alhambra

Jeg har tidligere læst klassikeren Vi har altid boet på slottet af samme forfatter, og Mørket i Hill House skulle efter sigende også have klassikerstatus, denne gang inden for gysergenren. Bagsideteksten omtaler endda bogen fra 1959 som “en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner”. Nu udkommer den endelig i en dansk oversættelse for første gang.

Jeg er normalt for bange til at læse den slags, for slet ikke at tale om at se gyserfilm. Men nu er den blevet filmatiseret som Netflix-serie, så det er det perfekte tidspunkt at forsøge at overvinde min angst. Heldigvis er Mørket i Hill House ikke for uhyggelig læsning, selvom den sælsomme stemning allerede slås fast på første side med en dyster beskrivelse af Hill House og professor Montagues jagt på et hjemsøgt hus.

Montague føres netop til Hill House sammen med nogle assistenter, der skal bo der og forsøge at finde bevis for overnaturlig aktivitet til hans næste bog. Vi følger derfor fire hovedpersoner med Eleanor som den primære, hvis tanker og følelser vi får indblik i.

Eleanor er lidt af en enspænder efter at have passet sin syge mor. Theodora virker mere fjollet og løssluppen end Eleanor, men de bliver straks veninder. Luke er med, fordi hans tante ejer Hill House. De kommer alle godt ud af det med hinanden den første aften, de tilbringer sammen i huset, men der begynder hurtigt at ske mystiske ting. Parret, der holder opsyn med huset, insisterer på at være væk, før mørket falder på.

Det er ildevarslende, at Eleanor med det samme, hun ankommer til den lille by Hillsdale, får at vide, at det er et sted, som folk tager væk fra - ikke et sted, de tager til. Hun får rigelige advarsler, inden hun når til Hill House, men hun ignorerer dem alle i jagten på at skabe en ny identitet. At tage til Hill House er vel en måde for Eleanor at realisere sig selv på, at bryde fri af de faste rammer og tage sit liv tilbage, efter at have isoleret sig i mange år.

Vi følger de fire karakterers udforskning af huset, der gradvist bliver mere og mere gådefuldt, efterhånden som de afdækker dets hemmeligheder. Der er også noget psykologisk interessant ved portrætteringen af, hvordan husets atmosfære påvirker personerne, og hvordan de gejler hinanden op – for langt hen ad vejen sker der ikke noget håndgribeligt uhyggeligt - det er mere forventningen om uhygge, der bygges op af uforklarlige lyde, en vandrehistorie om én, der har hængt sig i tårnværelset og kulde, der tilsyneladende kommer af ingenting... Langsomt opsluger huset dem med krop og sind, og det er nærmest som om, at verden udenfor ikke længere eksisterer.

Samtidig er bogen så velskrevet og fyldt med sproglige, eksistentielle og småfilosofiske guldkorn. Fortællingen er meget stemningsfuld og nærmest poetisk skrevet. Uhyggen kommer snigende både takket være sproget, ordene og de billeder, de maler frem. Huset bliver beskrevet som en karakter i sig selv og dermed tillagt mange foruroligende egenskaber og personlighedstræk, der bidrager til den intense atmosfære. Der er uendeligt mange lag at dykke ned i, og jeg er langt fra sikker på, at jeg har afdækket alt, hvad der er at komme efter. Jeg blev ikke skræmt fra vid og sans, men jeg er samtidig også efterladt med en lille følelse af, at jeg måske ikke har forstået det hele, så det er en bog, jeg godt kunne tænke mig at genlæse engang for at fange alle nuancer, fortolkninger og betydninger.

"Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)" af Anna Ruhe

Titel: Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Den gådefulde sorte blomst er anden bog i serien om Duftapoteket. Jeg var ret glad for seriens første bog, som jeg har anmeldt lige her.

Vi er tilbage i universet, hvor dufte er magiske og har en helt særlig magt. Luzie er virkelig faldet godt til i Villa Evie, og hun er pludselig glad for, at hendes familie tvang hende til at flytte dertil. De mange oplevelser har givet hende masser af selvtillid og en helt ny tro på sig selv, for slet ikke at tale om hendes nye, bedste ven Mats.

Luzie og Mats er endelig sluppet af med den skumle gartner Willem, blot for at løbe ind i nye problemer, da de opdager, at den altafgørende ingrediens i duftfremstilling, nemlig meteorpulveret, er væk. De må nu forsøge at løse mysteriet om, hvor det er blevet af, hvem der har taget det, og hvordan de får det tilbage. Det viser sig dog hurtigt, at alt måske ikke er, som de hidtil har troet. Deres søgen efter svar bringer dem til Utrecht i Holland, hvor de møder folk, der slet ikke burde være i live længere, og hvor det ikke helt er til at vide, hvem man kan stole på, hvilket tilfører en masse spænding og mystik til fortællingen.

Jeg kunne nu lidt bedre lide første bog i serien, som imponerede mig mere end denne. Det er som om, at settingen i det gamle hus fungerede bedre, men jeg kan også godt se forfatterens vision og idé om at føre historien videre ud i verden og dermed forsøge at udvide universet, hvilket jo faktisk var noget af det, jeg efterspurgte ved første bog. Lidt af magien og atmosfæren forsvinder dog i storbyens trængsel og travlhed, hvor roen i villaen tilføjede en helt særlig, sælsom stemning, som desværre udebliver i denne bog, hvor handlingen i højere grad er rykket mere uden for husets vægge.

Denne fortsættelse er derfor ikke helt lige så eventyrlig og finurlig som forgængeren, desværre. Jeg vil dog stadig gerne læse videre i serien, og jeg håber, at kommende bøger vil genfinde noget af magien, som gjorde serien så unik i begyndelsen.

"Prinsen af ondskab" af Holly Black

Titel: Prinsen af ondskab   Forfatter: Holly Black   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg tror faktisk kun, at jeg har læst noget af Holly Black en enkelt gang før, selvom jeg har en del hendes bøger stående - så det var på høje tid, at jeg gav hendes forfatterskab en chance mere med Prinsen af ondskab, som er første bog i en ny fantasy-trilogi, Folk of the air.

Mens Jude er barn og stadig lever i menneskenes verden, bliver hendes tilværelse vendt op og ned, da en mystisk mand ved navn Madoc opsøger hendes mor, som engang har været gift med ham. Hun iscenesatte sin egen død for at slippe væk med sin datter, Judes storesøster Vivienne, der altid har været anderledes, selvom Jude aldrig har tænkt nærmere over det.

Madoc myrder Judes forældre og tager hende og hendes søstre med til hans verden, Elfhame, hvor Jude og tvillingesøsteren Taryn er de eneste dødelige mennesker. De er outsidere, og feerne foragter dem. Madoc opfostrer dem og bliver på trods af hans gerninger en slags faderfigur, og Faerie bliver deres hjem.

Jude prøver ti år senere at gøre sig fortjent til en plads ved hoffet. Hun er dog magtesløs over for den ondskabsfulde prins Cardan, som opfører sig modbydeligt og hånligt. Men den grusomme behandling vækker hendes vrede, og hun kan bruge vreden konstruktivt i sin stræben efter at blive som feerne, så hun ikke længere skal føle sig mindreværdig, men derimod kan vise, at hun er bedre end dem. Cardans grusomheder mod Jude og Taryn intensiveres, da Jude vil kæmpe mod ham i sommerturneringen for at blive ridder. Men selvom Cardan er imod hende, er der andre ved hoffet, der kan bruge og udnytte Judes menneskelighed til deres egen fordel, og hun bliver hvirvlet ind i kompliceret og brutal fepolitik. De ting, som Cardan og hans venner udsætter Jude for, er så uretfærdige og vredesfremkaldende - heldigvis begynder Cardans ven Locke at forsvare hende, men spørgsmålet er, om hun overhovedet kan stole på ham.

Historien refererer til masser af velkendt fe-overtro og legender, såsom at feer ikke kan lyve, men at man alligevel ikke kan stole på dem, at de vil føre folk på vildspor i skoven og lade dem danse sig selv ihjel osv. Der er derfor en sælsom og eventyrlig atmosfære over det hele, og alt er stemningsfuldt beskrevet. Man finder sig hurtigt til rette og føler sig bekendt med universet, som er gennemført og detaljeret. Jeg kan godt forstå Judes fascination af denne verden, for det er svært ikke at lade sig fange ind og betage.

De typiske fe-karaktertræk er ikke nogen, jeg egentlig normalt bryder mig ret meget om, så derfor plejer fe-karakterers personligheder i bøger ikke at tiltale mig specielt meget. Og dog er de på trods af deres usympatiske træk mystiske og dragende i al deres arrogance og udspekulerethed. Dette gør dem også fuldstændigt uforudsigelige, og det holder spændingen til sidste side, hvor den trækkes helt til kanten, fordi det er umuligt at gætte, hvordan det vil ende, da alle karakterer er utilregnelige og overrasker gang på gang. Jude er dog en rigtig god hovedperson - hun er rebelsk, mørk og nuanceret og næsten lige så uforudsigelig som de andre, da hun drømmer om et bedre liv. Hun får til sidst nok og gør hvad der skal til i forsøget på at opnå, hvad hun vil, og det gør hende samtidig til en farlig brik i spillet.

Prinsen af ondskab er er must read for fans af eksempelvis Et rige af torne og roser, og jeg synes faktisk, at denne er endnu bedre. Det er en utrolig lovende start, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien.

"Fra alle os til alle jer" af Walt Disney Studio

Titel: Fra alle os til alle jer   Forfatter: Walt Disney Studio   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

At se Disneys Juleshow er én af de allervigtigste juletraditioner i min familie, og det er først rigtig jul, når vi har set programmet om eftermiddagen d. 24. december. Derfor var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte eje denne fantastiske bogudgave af de klassiske historier fra showet.

Der er samlet syv velkendte historier, som vi er vant til at se i filmformat hvert år. Bogen i sig selv er ufatteligt smuk, og det er ren nostalgi at bladre igennem dens farverige illustrationer af de elskede Disney-figurer og genopleve de ikoniske scener. I bogen her er historierne tilmed længere end de korte klip, der vises i programmet, så man får hele historien fra Disneys forskellige, originale film med i en forenklet version.

Vi starter ud med en tur til Ønskeøen i selskab med Peter Pan, Klokkeblomst, Wendy og drengene. Derefter er vi på glat is med Bambi og Stampe og følger deres liv gennem alle årstiderne i skoven. Sammen med Jesper Fårekylling ser vi Pinocchio blive forvandlet fra en trædukke til en rigtig dreng. Vi er på eventyr i Paris og omegn med kattene i Aristocats og til bal på slottet med Askepot. Til slut møder vi Snehvide og de Syv Dværge og spiser spaghetti og kødboller med Lady og Vagabonden.

Historierne fungerer også virkelig godt i bogform, og der er en god fordeling mellem mængden af tekst og de flotte billeder, så den egner sig fint til højtlæsning, da der ikke er så meget tekst, men masser af illustrationer at kigge på.

Forsiden lover mere jul, end der egentlig er i bogen, for som sådan har historierne ikke det store med jul at gøre, udover at være en del af juleshowet. Juleshowets deciderede julehistorier, eksempelvis Anders Ands sneboldkrig og Chip og Chap, der driller Pluto ved juletræet, er desværre ikke med, hvilket er lidt ærgerligt, for det er jo ellers især dem, der bidrager til den helt særlige julestemning. Men det er også det eneste lille ‘men’, der kan findes ved denne bog.

Det bliver bare ikke bedre, end når Disney og jul kombineres på fineste vis, og bogen er et must for alle med hang til de to ting, og det kunne sagtens blive en ny juletradition at læse den hvert år som supplement til at se selve juleshowet. Der er intet, der kan erstatte TV-udsendelsen med musikken og sangene, men bogen her kommer tæt på og er en rigtig fin ny måde at opleve Disneys julemagi på.

Nomineret til Danish Book Blog Award 2019

For tredje år i streg er bloggen og jeg nomineret til Danish Book Blog Award. Det er jeg selvfølgelig virkelig glad for og stolt over, for det betyder jo, at I er mange trofaste læsere derude, der sætter pris på det, jeg laver – og uden jer ville der ikke være nogen blog, så tusind tak for jer og jeres støtte.

Ligeledes stort tillykke til mine dygtige mednominerede. Traditionen tro er vi 16 i feltet, og du kan stemme på lige netop DIN favoritblogger ved at klikke dig videre lige her eller kopiere linket her www.plusbog.dk/info/dbba

Der kan stemmes frem til d. 27. oktober, hvorefter de fem med flest stemmer går videre til finalen. Plusbog kårer derefter vinderen ved et arrangement på årets BogForum.

Jeg ville blive meget glad, hvis du ville stemme på mig, og endnu en gang tusind tak for nomineringen – det betyder meget 😊

"De rullende byer (Mortal Engines #1)" af Philip Reeve

Titel: De rullende byer (Mortal Engines #1)   Forfatter: Philip Reeve   Udgivelsesår: 2018 (org. 2001)   Forlag: Alvilda

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg har glædet mig meget til at gå i gang med serien, som i alt er på fire bøger. Første bog er tilmed filmatiseret, og filmen skal jeg klart se nu efter at have læst bogen, som virkelig tog mig med storm.

Allerede fra første side vakte bogen min interesse, på den der måde, hvor man overhovedet ikke kan finde mening i det, der står skrevet, men ens nysgerrighed bliver vakt, så man er sikker på, at man vil læse videre. Verdensopbygningen starter nemlig lige på og hårdt, og den er både unik og fascinerende. Det er tilsyneladende vores verden, det hele foregår i, men den er markant anderledes, og vi befinder os engang ude i fremtiden. Der er således postapokalyptiske og dystopiske vibes med det samme, da verden som vi kender den, er ødelagt.

Byerne jagter og fortærer hinanden i en lettere absurd fødekæde. Også i selve byerne er der et klart hierarki og kamp om magten, hvilket er et solidt fundament for et meget interessant og gennemført univers.

Som titlen antyder, befinder vi os i en verden, hvor byer kan rulle og flytte sig, alt efter hvor det passer magthaverne at være. Historien tager for alvor sin begyndelse i London, hvor vi møder teenageren Tom, som er historikerlærling af tredje rang, hvilket meget oplagt fletter facts og baggrundshistorie ind til at komplementere den veludførte verdensopbygning.

En dag møder Tom sin store helt, Valentine, og dennes datter Katherine. Han ender med at redde Valentines liv fra en snigmorder - og dermed ændres hans eget liv uigenkaldeligt, da dette øjeblik er katalysatoren for alt, hvad der videre sker.

Snigmorderen er en pige med et skamferet ansigt ved navn Hester Shaw. Hun får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele samfundsordenen, da et frygteligt forræderi sender ham til Udelandet.

Tom og Hesters rejse bringer dem vidt omkring. Tempoet er højt, kampene mange, og de kan aldrig føle sig sikre eller vide hvem af de mange personligheder og karakterer, som de møder på deres vej, de kan stole på, da de bliver jaget vildt og konstant er på flugt.

Der er selvfølgelig meget mere på spil end vores hovedpersoners liv. Der er noget galt med samfundet, og især Katherine gør en stor indsats for at opklare, hvad der foregår og gør på trods af sin privilegerede opvækst bunden af samfundet til sin mærkesag, da hun finder ud af, at hendes far måske ikke altid har fortalt hende sandheden. Det er en historie om hævn, magt, venskab, kærlighed, familie, undertrykkelse, oprør og overlevelse... kort sagt indeholder den alle de elementer, der skal til, for at gøre en dystopi vellykket – og det må man i dén grad sige, at den er. Jeg er straks gået i gang med næste bog i serien!

"Den besatte konge (King of Scars #1)" af Leigh Bardugo

Titel: Den besatte konge (King of Scars #1)   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, mens book sleeve og pin er gaver og derfor markeres som ”reklame”

Den besatte konge er endnu en bog i Leigh Bardugos berømte Grishaverse. Jeg har tidligere anmeldt Six of Crows-duologien og Tornenes sprog i samme univers lige her, her og her.

Befolkningen mærker forandringerne, efter at Nikolai er blevet konge som følge af begivenhederne i Grisha-trilogien, hvor han spillede en betydelig rolle. Et monster angriber en bondedreng, men han bliver reddet af Zoya, som også er en velkendt karakter fra den oprindelige trilogi. Monstret viser sig at være Kong Nikolai. Selvom Mørkningen er væk, har han dog ikke sluppet sit tag i landet, befolkningen og vores hovedpersoner, og han skaber stadig problemer.

Nina har mistet Mathias, og nu arbejder hun undercover for Kong Nikolai med at hjælpe grishaer til at flygte ud af landet. Nikolai har flere hemmeligheder at holde på - vigtigst af alt hans mere monstrøse side, men også et større projekt i Den Forgyldte Mose. Han er stadig plaget af det, som Mørkningen gjorde ved ham, mens Zoya forsøger at hjælpe ham til at bevare kontrollen.

Denne bog foregår efter borgerkrigens afslutning i Grisha-trilogien, så for kontekstens skyld er det nok en fordel at have læst de tre bøger inden denne, selvom den ikke er en direkte efterfølger, men derimod starten på en ny serie i samme univers. Også Nina fra Six of Crows er med, så det er ligeledes oplagt at læse de to bøger inden, selvom det ikke nødvendigvis er et krav for at kunne følge med i handlingen i Den besatte konge - det giver dog en god forståelse for baggrundshistorien, karaktererne og hele universet. Der er indimellem referencer, som gør, at det giver mest mening at have læst de øvrige bøger, men i princippet tror jeg godt, at det kan lade sig gøre uden, da det er en helt ny historie, og der bliver tegnet så skarpt et billede af karaktererne, uden at noget er direkte underforstået.

Historien fortælles skiftevis fra Nikolais, Zoyas og Ninas perspektiver, hvilket gør den yderst nuanceret. Skiftene i tempo er også veludførte med en passende balance mellem hæsblæsende kampscener og mere langsomme, strategiske og politiske diskussioner.

Som altid, når vi snakker om Bardugo, er der tale om en mørk og actionfyldt fortælling, hvor vold, død og ødelæggelse aldrig er langt væk, og hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Den dystre stemning løftes dog op af rappe replikker, morbid humor og stærke karakterer.

Denne fortsætter den vanlige Bardugo-stil, så hvis du var vild med Grisha-trilogien og Six of Crows-duologien og ikke kan få nok af Grishaverse, så er denne bog et helt ideelt og spændende gensyn med universet og flere af karaktererne med tilføjelser og introduktion af nye personer og problemstillinger.

Bardugo skriver som altid eminent, og karaktererne er som sædvanlig noget af det, der løfter bogen helt op til stjernerne. De er ikke guds bedste børn, men de anerkender deres fejl, så vi accepterer dem og vejer op for dem ved at have så interessante og nuancerede personligheder, at man ikke kan lade være med at lade sig fascinere af kampen mod både deres egne og verdens dæmoner og mørke sider.

Det har været en fornøjelse at være tilbage i det yderst stemningsfulde Grishaverse, og jeg glæder mig meget til næste bog i serien.

"Kirke" af Madeline Miller

Titel: Kirke   Forfatter: Madeline Miller   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1

Denne bog florerede overalt på bookstagram for noget tid siden, og jeg havde grundet hypen virkelig glædet mig til at læse den - så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den skulle være et af mine næste læseprojekter, da den blev oversat til dansk i denne smukke udgave.

Kirke er datter af Helios og dermed beslægtet med titaner og guder. Hun føler sig forkert og drømmer om et bedre liv. Prometheus bliver straffet for at hjælpe de dødelige, og Kirke viser ham omsorg. Hun begynder også at omgås dødelige - Glaukos, som hun forelsker sig i, men ikke kan få, fordi han ikke er en gud – og han ender med at knuse hendes hjerte og dermed for alvor at sætte gang i begivenhederne.

Hele sit liv har Kirke fået at vide af sin familie, at hun ikke er god nok. Kærlighed og jalousi driver hende til at udøve trolddom, og hun opdager kræfter, som hun ikke anede, at hun havde. Som straf forvises hun til en øde ø, Aiaia, hvor hun lærer at klare sig selv. Hun er en stærk kvindeskikkelse, der trodser normer og forventninger, selvom en stor del af hendes liv egentlig er fyldt med elendighed og er både trist, ensomt og ulykkeligt.

Heksekraften giver hende dog en magt og et formål, som hun aldrig har haft før, og hun bruger den magt til at sørge for, at ingen gør hende ondt igen. Og så en dag kommer Odysseus til hendes ø.

Der tages fat i mange velkendte, græske myter, som er vævet ind i historien, så det bliver en slags genfortælling med nutidige og feministiske undertoner, og det hele hænger sammen på kryds og tværs med Kirke viklet ind på den ene eller anden måde. Jeg har altid været fascineret af mytologi, og særligt græsk mytologi, men det er samtidig komplekst og lidt indviklet. Jeg synes dog langt hen ad vejen, at bogen gør et godt stykke arbejde for, at læseren kan følge med i, hvem der er hvem - deres indbyrdes relationer og tilhørsforholdene mellem titaner, olymper, naiader, nymfer, dryader, oreader, furier, dødelige og så videre. I starten må jeg indrømme, at det var en smule svært at finde rundt i – jeg ved ikke, om det bare er mig, men den slags bliver hurtigt lidt abstrakt for mig, og jeg vil så gerne forstå det hele på én gang. Der var dog mange navne og steder, der gav genklang efter tidligere gange, hvor jeg er stødt på græsk mytologi, og selve Kirkes historie er også langt hen ad vejen medrivende og rørende.

Måske det var skrivestilen, jeg ikke helt kunne forene mig med, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor jeg havde lidt svært ved at komme igennem bogen. Den var ikke hverken kedelig eller dårligt skrevet, men jeg havde slet ikke den der følelse af, at jeg bare ikke kunne slippe den. Selvom det er en dybt tragisk og personlig beretning, følte jeg mig lidt distanceret fra Kirke og handlingen, fordi det hele foregår over et enormt tidsspænd, hvor der fortælles både meget og ingenting i kortere episoder.

Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, gik det lidt bedre, og historien fangede mig mere, for der er ingen tvivl om, at det er en spændende og fascinerende fortælling, og det var interessant at dykke dybere ned i græsk mytologi, for det er primært det, bogen beskæftiger sig med sammen med filosofiske spørgsmål og interessante tanker.

Jeg har lidt en blandet oplevelse, og kan dog stadig ikke slippe følelsen af, at der måske er noget, jeg har misforstået eller overset, en dybere mening, som jeg ikke helt kan finde ned til – men bogen gjorde ikke så stort et indtryk på mig, som den åbenbart har gjort på andre – det kan også bare være smag og behag, men jeg synes som regel, at hype og bestsellertitler rammer plet. Jeg kan sagtens se en lang række kvaliteter, og det er absolut ikke en dårlig bog, men hvis jeg ikke allerede vidste, at den var en utrolig hypet bestseller, ville jeg ud fra min egen oplevelse med den nok ikke have udråbt den som sådan – for mig var det en ganske fin læseoplevelse, men desværre ikke noget, der blæste mig omkuld. Forstået på den måde, at jeg nød den og er glad for, at jeg har læst den, men det er ikke blevet en ny favorit, som jeg havde håbet, at det ville.

Til gengæld filmatiserer HBO bogen som miniserie, og den tænker jeg, at jeg skal se – det kan være, at den kan give mig en anden forståelse for historien og hypen.

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane

Titel: Kaldet fra Galathea (Awen #1)   Forfattere: Nathali og Bettina Liane   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en ny dansk fantasyserie skrevet af mor og datter, Nathali og Bettina Liane. Det er én af de danske udgivelser, som jeg har set allermest frem til dette efterår, og jeg har glædet mig i flere måneder, siden jeg første gang blev præsenteret for den til en hyggelig bloggerbrunch hos forlaget.

Bogen handler om Aia og hendes tvillingebror Peter. Den foregår i vores tid, men med islæt af en svunden tid takket være hovedpersonernes opvækst i en fornem slægt på et århundreder gammelt slot, hvor de stadig puster liv i traditionerne og afholder overdådige baller, hvor Aia og Peter føler sig uønskede af størstedelen af resten af familien.

Historien tager for alvor fart, da en magisk kuffert dukker op med deres navne på og indeholdende to billetter. De drager afsted, og kufferten viser vej til Galathea - et enormt skib, der er et fascinerende sted med en helt fortryllende stemning og særlige beboere. Disse, inklusive Aia og Peter, bliver uddannet til vogtere i løbet af fem år, hvor de ikke må have kontakt til deres familie, men derimod skal leve i en helt anden dimension, end de er vokset op i. På Galathea får de både nye venner og fjender samt opdager kræfter, som de ikke anede, at de besad. Tvillingerne skal forene sig med et skræmmende indre mørke samt endnu en gang følelsen af at være anderledes.

Galathea er en slags magisk kostskole, der rejser og navigerer gennem et detaljemættet og farverigt univers af magi og parallelle verdener. Verdensopbygningen er udførlig og imponerende, og man får forklaringer og svar på mange interessante ting i forhold til regler, baggrundshistorie, teori, magi og systemer - det hele virker struktureret og gennemtænkt, hvilket er en fornøjelse for den nysgerrige læser, der ønsker at gå i dybden med et univers og have tingene til at give mening fra start. Det er rart, at vi som læsere bliver taget med i så meget af dagligdagen og undervisningen på Galathea, og dermed kan suge til os af oplysninger og viden.

Inspirationskilderne er tydelige, men forfatterne har samtidig formået at skabe noget unikt og originalt, der er helt sit eget. Jeg startede ud med sådan en følelse af, at det her udvikler sig i en virkelig spændende og storslået retning helt fra begyndelsen med familiehemmeligheder, mystik, ildevarslende, verdensomspændende katastrofer og action i bedste, eventyrlige fantasystil. Dette blev i dén grad bekræftet, da det positive førstehåndsindtryk fortsatte, helt indtil sidste side var vendt.

Fortællingen er smukt skrevet. Samarbejdet mellem de to forfattere virker til at have fungeret perfekt, for der er ingen tydelig skillelinje mellem, hvem der har skrevet hvad - det hele smelter sammen og er både sprogligt veludført, sanseligt og intelligent uden at blive overfladisk eller prætentiøst. Skrivestilen rammer plet og passer bare rigtig fint til karakterer og handling, og der var en tilpas balance mellem forudsigelighed og overraskelser, der fik siderne til at flyve forbi.

Bogen rummer også virkelig flotte grafiske detaljer, som er værd at bemærke i form af først forsiden, bogryggen, kortet og kapitelsiderne, der gør hele oplevelsen utroligt gennemført.

Denne er noget af den bedste danske fantasy, jeg nogensinde har læst. Her har vi at gøre med fantasy af internationalt format, som absolut kan konkurrere med store fantasyudgivelser fra udlandet. Jeg nød i hvert fald at læse bogen og lagde den kun modvilligt fra mig. Jeg er meget imponeret og kan slet ikke vente på fortsættelsen, for jeg har et væld af spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på, så det kan næsten kun gå for langsomt.

"Tatovøren fra Auschwitz" af Heather Morris

Titel: Tatovøren fra Auschwitz   Forfatter: Heather Morris   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Aronsen

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen

Denne bog er en fiktiv fortælling baseret på den sande historie om Lale Sokolov, som forfatteren Heather Morris mødte og blev venner med. Hun har, med en vis kunstnerisk frihed, hvor det var nødvendigt, nedskrevet hans historie ud fra hans erindringer efter at have besøgt ham et par gange om ugen i flere år. Så vidt muligt er facts checket gennem research, og hans søn har godkendt udgivelsen.

Lale er en slovakisk jøde, som under Anden Verdenskrig bliver tvunget til at melde sig til at arbejde for tyskerne i Polen. Han ofrer sig, for at hans familie kan forblive i sikkerhed. Nærmere bestemt ender han som tatovør i Auschwitz - som dén, der skamferer og mærker sine medjøder som mindre værd og dermed reducerer dem til nogle tal på huden og dømmer dem til undergang, Holocaust, i koncentrationslejren. Lale fik selv en tatovering ved ankomsten, og hans opfattelse af oplevelsen er meget sigende.

Tatovøren fra Auschwitz er en portrættering af koncentrationslejrens rædsler, set gennem Lales øjne. Han lover sig selv at slippe levende ud derfra, på trods af at han ser flere og flere, for hvilke det ikke lykkes. Vi møder en lang række karakterer og skæbner, som Lale er stødt på på sin vej. Der er både eksempler på medmenneskelighed og på det stik modsatte.

Lale er utroligt optimistisk, omstændighederne taget i betragtning. Han er nysgerrig, indlevende og observant, og han vil gøre, hvad han kan for at overleve, og dermed bliver han tatovør. I den egenskab nyder han ekstra privilegier, men er også vidne til skrækkelige ting og kommer bogstaveligt talt ind under huden på sine medfanger. Han udfører små oprørsgerninger, for eksempel ved at dele sine madrationer - noget småt for ham, som kan være forskellen på liv og død for en anden. Sammen med sine medfanger får han organiseret et lille smuglernetværk, hvor kostbarheder byttes om til mad, selvom det er livsfarligt. Det er dog enormt fascinerende at se, hvor opfindsomme og dygtige mennesker er til at forsøge at skabe måder at overleve og hjælpe hinanden, samt den risiko de er villige til eller er nødt til at løbe under den værste form for pres.

Han finder også kærligheden, da han en dag tatoverer en kvinde, som han ikke kan få ud af hovedet igen. Gita er hendes navn, og så godt som de kan, under de vilkår de lever under, indleder de et kærlighedsforhold. Selvom man kender udfaldet på forhånd, holder historien én fanget hele vejen igennem.

Som altid, når jeg læser om Holocaust, Anden Verdenskrig og koncentrationslejre, bliver jeg enormt berørt af fortællingen i Tatovøren fra Auschwitz. Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. Selvom det er en relativt kort bog, er det ikke sådan én, man lige flyver igennem. Den er virkelig god og rørende, men af netop dén grund kræver den også indimellem en lille refleksionspause. Man bør dog absolut give sig selv tiden til at læse den, for det er en utroligt vigtig og tankevækkende historie, som jeg kun kan anbefale.

"Aru Shah og tidens ende" af Roshani Chokshi

Titel: Aru Shah og tidens ende   Forfatter: Roshani Chokshi   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Denne er en del af ‘Rick Riordan presents’-serien, hvor han vil udgive bøger, der er inspireret af forskellige mytologier og skrevet af forfattere fra kulturer, som vi normalt ikke hører så meget om. Græsk mytologi er fx meget brugt, også af Riordan selv, men i Aru Shah og tidens ende baserer Roshani Chokshi historien på hinduistisk mytologi og hendes egen indisk-filippinske baggrund, hvilket er meget interessant og naturligvis giver det mest autentiske resultat.

Det er en eventyrlig og spændende middlegrade-bog om Aru, der går i syvende klasse. Hendes mor arbejder på Museet for Indisk Kultur og Samtidskunst, hvor Aru er vokset op - og sikke et fantastisk sted at bo. Det lyder som ethvert barns drøm, og samtidig er det den perfekte kulisse til denne historie. Museet er hendes hjemmebane, og hun kender det ud og ind. Lampen i Gudernes Sal har altid været forbudt at røre ved, og den har altid været forbundet med noget mystisk og farligt - og selvfølgelig er dette den sikre opskrift på en katastrofe, som er nødt til at ske, for at sætte fortællingen i gang.

Aru keder sig, og hun vil så uendeligt gerne have, at der sker noget magisk. Hun ønsker at føle sig speciel, så de andre i skolen vil kunne lide hende, og hun dermed endelig vil høre til blandt de rige børn, som oplever alle mulige seje ting. I efterårsferien kommer tre af hendes klassekammerater pludselig til museet, og Aru vil virkelig gerne imponere dem, for hun havde bildt dem ind, at hun skulle til Paris. Nu er hun altså fanget i løgnen, og de truer med at fortælle alle, at hun er en løgnhals. For at forhindre, at hun bliver helt til grin, viser hun dem den forbandede lampe - og dét skulle hun aldrig have gjort.

Tiden og alle mennesker omkring hende står stille, da hun har vækket Den Sovende. Hun bliver hvirvlet ind i et eventyr fyldt med guder og gudinder, helte og heltinder, en talende due ved navn Boo, dæmoner og magi. Hun må for alt i verden stoppe Den Sovendes vandring, inden han efter ni dage når frem til Ødelæggeren, Shiva, hvilket ville betyde altings ende og verdens undergang. Det gamle ordsprog lyder, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, hvilket Aru bittert erfarer, da hun pludselig får al den spænding og magi, som hun altid har drømt om. Ikke nok med, at hun får chancen for at redde verden, så bliver hun i processen også klogere på, hvem hun selv er og knytter nye venskaber.

Selvom det ikke er Riordan selv, der har skrevet bogen, så er det tydeligt, hvorfor han har lagt navn til (om man så må sige) og givet den sit ’stamp of approval’. Der er visse fællestræk med hans egne bøger, hvilket kommer til udtryk ikke mindst i den ældgamle mytologi, der genoplives og gøres moderne ved at blive kombineret med vores nutidige verden og en skøn omgang sarkasme, humor og kvikke bemærkninger.

Det er en fantastisk middlegrade-bog, der også sagtens kan læses af voksne, hvor man er virkelig godt underholdt og samtidig lærer en masse om hinduisme og indisk kultur, som er vildt interessant. Jeg har altid elsket at læse om mytologi, hvad enten det er græsk, egyptisk, nordisk eller som nu, hinduistisk - jeg sluger det hele råt, og det var også tilfældet her, mens det gav mig lyst til at undersøge endnu mere om emnet, og jeg glæder mig allerede til at læse de næste bøger i serien.

"La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)" af Philip Pullman

Titel: La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere anmeldt bøgerne i trilogien om Lyra lige her, her og her. Denne bog er en prequel til Det Gyldne Kompas, og ifølge bagsideteksten er det ”den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte på Jordan-Kollegiet”.

La Belle Sauvage er navnet på 11-årige Malcolms kano. Han er søn af kroejeren og har en tro følgesvend i sin daimon Asta. Han omgås mange spændende mennesker og rejsende både i kroen og i klosteret overfor, og derved lærer han en masse om verden. En dag kommer tre mænd til kroen og stiller spørgsmål om klostret og et spædbarn, som de vil skjule. DIKO-agenter fra Disciplinærkommisionen dukker ligeledes op og begynder at stille spørgsmål om de andre mænd, og det er tydeligt, at noget stort er under opsejling. I mellemtiden har Malcolm fundet et agern med en besked om Støv, og alt er meget mystisk.

Spædbarnet viser dig at være Lyra, som vi kender fra den oprindelige trilogi. Malcolm bliver hvirvlet ind i noget, der er meget større og mere farligt, end han kunne have forestillet sig. Folk bliver dræbt og overfaldet, og nogen vil også Lyra til livs - derfor er det vigtigt, at hun holdes skjult.

Malcolm vikles ind i det hele, og han observerer og ved mere, end nogen af de voksne har begreb om. Han ender endda med at rapportere tilbage til Hannah, som er en del af en hemmelig tjeneste, der arbejder imod Disciplinærkommisionen. Den Hellige Kirke rekrutterer på den anden side selv spioner blandt børnene, der lokkes af emblemer til at rapportere om mistænkeligheder og modstandere af kirken til Alexanderforbundet. Det er alt sammen meget usmageligt med al den hjernevask, der foregår og hvordan børn overtales til at sladre om deres egne forældre og lærere, og det er lidt et ekko af virkelige, historiske begivenheder.

La Belle Sauvage er lige så velskrevet og fuldstændig i samme stil som den oprindelige trilogi. Igen er der elementer af religion, filosofi, politik, videnskab og eksistentielle spørgsmål i en interessant blanding, som giver en virkelig dyb børnebog med mange lag, der måske i virkeligheden egner sig mindst lige så godt til voksne læsere.

Som med Det Gyldne Kompas behandler denne en række seriøse voksenemner set fra et barns uskyldsrene perspektiv, hvilket vi alle sammen kan lære noget af. Samtidig er det en spændende spion-historie med hemmelige selskaber, mystik og konspirationer, en naturkatastrofe, en hæsblæsende flugt og en eventyrrejse.

Der er desuden de fineste, små illustrationer i starten af hvert kapitel, som passer til handlingen. Selvom det jo egentlig er en prequel, der tidsmæssigt foregår inden de oprindelige bøger, skal man nok gerne have læst de andre bøger først, for at få størst udbytte af karakterer, stednavne og kontekst – men så har man til gengæld også et storslået eventyr i vente.

"Tilstå" af Colleen Hoover

Titel: Tilstå   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Lindhardt og Ringhof

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg er kæmpe fan af Colleen Hoovers andre bøger, som jeg har anmeldt nogle af her, her, her, her og her. For mig er hun mere eller mindre en must-read forfatter, som jeg har lyst til at læse alt af, så snart det udkommer - så der var ingen tvivl om, at jeg også skulle have fingrene i hendes nyeste danske udgivelse, Tilstå.

Jeg gik ind til Tilstå uden overhovedet at vide, hvad den handlede om. For mig plejer det at være rigeligt at vide, at det er Colleen Hoover, der står bag, og man får som regel også den bedste læseoplevelse ud af ikke at vide for meget på forhånd, for hendes bøger er fyldt med plottwists, chokerende afsløringer og overraskelser.

Bogen starter ud med en disclaimer omkring, at den indeholdelser tilståelser indsendt anonymt af læsere, hvilket er et virkelig interessant koncept og giver en masse ekstra dybde, fordi de bliver brugt aktivt i historien.

Som 15-årig mister Auburn sin kæreste Adam til en dødelig sygdom. Det må næsten sætte en ny rekord for, hvor hurtigt det lykkes Hoover at knuse ens hjerte i en bog, hvilket sker allerede i løbet af de første sider. Nogle år senere er hun flyttet fra Portland til Dallas helt alene og knokler for at få alt til at løbe rundt - hun har brug for en advokat af grunde, som vi i starten ikke kender. Da hun derfor mangler et ekstra job, ender hun i Owen Gentrys atelier, Confess, hvor folk tilstår deres hemmeligheder - og det er ikke småting, der tilstås - som en del af og inspiration til hans kunst. De bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden, og som altid, når det er Colleen Hoover, er det problematisk, dramatisk og stormfuldt.

Vi får også kapitler fortalt fra Owens synsvinkel. Han kan med det samme huske Auburn, men fortæller hende det ikke, da han ved, at hun ikke kan huske ham, for de har aldrig talt sammen. De har begge hemmeligheder for hinanden eller holder ting tilbage, som ender med at komme imellem dem.

Jeg er som altid dybt imponeret over, hvordan Colleen Hoover formår at gøre små og tilsyneladende trivielle ting til store, betydningsfulde ting – eksempelvis bemærkninger, ord, interesser og skæve situationer gør hun til helt naturlige byggeklodser til karakterernes forhold, noget internt, der tilhører karaktererne, og det giver bare altid perfekt mening og passer sammen, når man læser det. Jeg misunder hendes fantasi til at skabe så mange unikke, fiktive forhold bestående af perfekte uperfekte karakterer. Historien om Auburn og Owen frembringer alle de følelser, jeg normalt forbinder med Hoovers bøger, og den kan varmt anbefales. Jeg fløj igennem den på ingen tid og kunne slet ikke stoppe med at vende siderne, for at finde ud af, hvordan det hele ville slutte, og hvilke hemmeligheder, der ville blive afsløret.

Bogens visuelle detaljer er også rigtig fine, da noget af Owens kunst er gengivet på siderne med illustrationer skabt af Danny O’Connor. Bogen er så vidt jeg ved også filmatiseret som miniserie. Tilstå vandt i 2015 Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman, og jeg kan efter at have læst den virkelig godt forstå hvorfor. Dette var endnu en femstjernet læseoplevelse fra en af mine absolutte yndlingsforfattere.

"Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1" af Sissel Moody

Titel: Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1)   Forfatter: Sissel Moody   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe

Det første, man lægger mærke til, er det virkelig flotte kort i starten af bogen, mens der også allerede i prologen optræder en enhjørning, og så er tonen slået an - ligeledes med en detaljeret og interessant gennemgang af Laitanas historie, som er en virkelig fin introduktion af universet. Og verdensopbygningen fortsætter.

Der er noget galt i Laitana, som er blevet ramt af en forbandelse. Landet har brug for en frelser, som Lurany og Dorinda skal finde ved hjælp af en spådom. Denne frelser skal redde landet og dronningen Fiana fra heksens mørke magi. Hovedpersonen Linea er 17 år og kæmper med de sædvanlige teenageting såsom usikkerhed, lavt selvværd og et ønske om at passe ind, selvom hun føler sig forkert. Hun er derfor let at relatere til og identificere sig med.

Hun bliver mobbet i gymnasiet, ligesom hun blev det i folkeskolen, så hun lader fantasien flyve frit og drømmer sig langt væk i de fantasyuniverser, som hun elsker at læse om. Hun er tidligere blevet sendt til psykolog, og hendes mor er stadig bekymret for, at hun rent faktisk tror på magien og eventyrene. Men pludselig får Linea bevis for, at magien er ægte, da hun modtager breve fra en fe og bliver hentet til en anden verden, nemlig Laitana, af Lurany. Hun skal finde den magiske sten og befri Fiana fra heksen Exma og dermed bryde forbandelsen. Hun bliver en del af oprørsgruppen - et sted, hvor hun endelig passer ind.

Historien følger en meget klassisk fantasyskabelon og opbygning, hvilket som altid fungerer fint. Linea er den typiske underdog/outsider i sin egen verden, der drager ud på en rejse i både bogstavelig forstand og overført betydning, for at blive til en helt i den parallelle verden. Her finder hun ud af, hvem hun virkelig er, og hun skal bruge sine evner til at redde dem alle. Hun får nye venner, en ny tro på sig selv, og der er endda også kærlighed involveret. Lineas nye venner er alle rigtig gode karakterer med forskellige personligheder.

Laitana er et fascinerende, varieret, eventyrligt og farverigt sted fyldt med magi og fantastiske skabninger såsom feer, enhjørninger og drager. Vi oplever flere forskellige steder, folk og væsner undervejs, og der er masser af spænding og mystik, når vi som læsere får lov at udforske Laitana gennem Lineas øjne i hendes tempo og i takt med, at hun efterhånden selv lærer landet og dets hemmeligheder at kende. Landet er flot beskrevet, og jeg fik helt lyst til at besøge det og vide endnu mere om det.

Det er imponerende, at Sissel første gang skrev historien, da hun var 14. Den har selvfølgelig nok gennemgået en del redigering siden, men alligevel. Grammatisk er der ikke meget at komme efter, men der er nogle fejl og ord, der gentages, så det sproglige kunne måske godt klare endnu en lille gennemarbejdning eller opstramning hist og her, så man kom de irriterende skønhedsfejl til livs. Der er nemlig indimellem nogle sproglige smuttere, men ikke noget, der som sådan ødelægger læseoplevelsen - det er stadig en rigtig god historie, som jeg nød at læse, og for de fleste tror jeg ikke, at det vil være et problem - jeg er blot så miljøskadet af mit job som copywriter, at jeg lægger meget mærke til den slags, så det endte med at blive lidt et irritationsmoment og indimellem forstyrre min læsning en smule.

Dette er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana, og denne udgave er genudgivelsen fra Sissels eget forlag, Forlaget Klippe, der udgiver miljøvenlige bøger, hvilket er utroligt sejt. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, for det her er en lovende start.

"Duftapoteket" af Anna Ruhe

Titel: Duftapoteket – Der er en hemmelighed i luften   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Dette er første del i en ny fantasyserie, som handler om 13-årige Luzie, der lige er flyttet ind i Villa Evie med sin familie. Vi møder dem på deres første morgen i deres nye hjem. Luzie er ikke just begejstret for at være flyttet ind i det gamle hus, og det er usædvanligt fyldt med forskellige dufte og er egentlig en lille smule uhyggeligt. Som de fleste andre teenagere synes hun, at det er nedern at flytte til et nyt sted - især at flytte fra storbyen Berlin til et sted langt væk in the middle of nowhere, hvor hun er helt alene uden venner, og så er hun tilmed genert og bliver let rød i hovedet.

Luzie bliver venner med nabodrengen Mats. Huset er berygtet - Mats advarer hende imod det, men det er fyldt med historier og hemmeligheder, som de udforsker, hvilket resulterer i en masse mystik og spænding. Huset er nok ethvert barns drøm med finurlige detaljer, kroge at gå på opdagelse i, fantastiske gemmesteder og gamle, historiske genstande. De finder Duftapoteket fyldt med mærkelige parfumeflasker, og ved et uheld kommer de til at slippe noget farligt løs...

Vi har her at gøre med en helt klassisk opbygning med at flytte til et nyt sted, hvor ikke alt er, som det skal være, og hvor det er op til børnene at løse gåden, hvorved det hele forvandles til et spændende eventyr med farer og magi. Fortællingen er meget sansemættet, da der som titlen antyder fokuseres meget på dufte. Jeg fløj igennem siderne på ingen tid og var rigtig godt underholdt undervejs. Jeg kunne dog godt have savnet lidt mere baggrundshistorie, og måske at universet var lidt bredere, men det kan jo være, at det kommer senere i serien - det her er trods alt kun begyndelsen, og det skal jo starte et sted, og jeg ville elske at se universet udvide sig.

Der skulle ikke ret meget mere end forsiden til, før jeg var solgt på denne bog. Den ser så farverig, whimsical og eventyrlig ud – hvilket som regel er den perfekte opskrift på en middle grade/børnebog, hvis man spørger mig. Jeg håbede lidt på noget i stil med Nevermoor eller De Ualmindelige, for det var umiddelbart de vibes jeg fik. Hvis man kan lide den slags bøger, vil man helt sikkert også synes om denne, for den er holdt i samme genre og stil.

Bogen er udstyret med de smukkeste og mest stemningsfulde illustrationer lavet af Claudia Carls, som akkompagnerer handlingen til perfektion. Den slags er jeg altid helt vild med, og det højner lige læseoplevelsen en smule.

Alt i alt er det her en virkelig lovende start på serien, og jeg skal helt sikkert læse videre, så snart fortsættelsen udkommer.

"Og så drukner jeg..." af Ditte Wiese

Titel: Og så drukner jeg...   Forfatter: Ditte Wiese   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og CarlsenPuls

Og så drukner jeg... handler om det forventningspres, der opstår blandt unge i nutidens Danmark. Hovedpersonen er Josephine. Hun er en voldsom kontrolfreak – så voldsomt, at hendes dag er planlagt i skemaer i en app med tidsintervaller og påmindelser til ALT, hvad hun skal huske i løbet af dagen, og dette tydeliggøres, da blokkene er sat ind som illustrationer mellem kapitlerne. Alt er organiseret ned til mindste detalje, for at hendes liv bliver så perfekt som overhovedet muligt, men forelskelsen i Oliver laver rod i hendes orden, og derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

Hun skal forsøge at nå alt; skole, lektier, venner, motion, den rigtige mad, kærlighed... alt hvad hun prøver at passe ind og overkomme kræver overmenneskelig styrke og mindst 30 timer i døgnet, og jeg blev næsten helt forpustet bare ved at læse om alt det, hun planlægger. Trods alarmklokker og helbredsmæssige advarsler knokler hun videre. Folk omkring hende begynder godt at kunne se, at noget ikke helt er, som det skal være. Hun burde også selv kunne fornemme, at den er helt gal, men selvom hun har problemer med at sove om natten, tager piller osv., så virker hun blind overfor, at hun ikke har det godt. For ingen taler om den slags, og alle andre ser jo ud til at klare alting helt fint, så hvorfor skulle man ikke kunne det samme, hvis man bare tager sig sammen? Sammenligning hjælper ikke, og heller ikke de små kommentarer, folk kommer med, der oftest er velmente, men som i virkeligheden føjer til presset, uden at de opdager det - de gøres ret tydelige gennem Josephine interaktioner.

Hun tager betablokkere, fordi hun ellers bliver alt for nervøs, hver gang hun skal præstere noget - uanset om det er en fremlæggelse, en eksamen eller køreprøve – og sidenhen blot hvis hun skal være sammen med andre mennesker. 10-taller dur ikke, kun 12 er godt nok, og hun føler også, at det er den forventning, som alle andre og endda også hendes forældre har til hende. Hun oplever pres fra familien, lærerne, vennerne, samfundet, de sociale medier - alle steder fra, hvilket er yderst skadeligt, hvis man ligesom Josephine ikke kan finde ud af at navigere i det. Og det ér bare sindssygt svært, selv for voksne.

Samtidig er der det paradoksale i, at man konstant får at vide, at man skal være perfekt til alting, men så samtidig bliver nedgjort, hvis man gør en indsats. Man kan bare ikke vinde, som Josephine så fint formulerer og opsummerer det: “Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde lærer at forstå den her verden. Vi skal knokle og gøre vores bedste og skynde os at gennemføre studier med høje karakterer, men vi må ikke være stræbere eller være for stolte. Vi skal også huske at være unge og drikke os i hegnet og rejse ud og realisere os selv.”

Jeg synes, at jeg kan spejle mig i Josephine langt henad vejen, og det tror jeg, at de fleste unge vil kunne nikke genkendende til i større eller mindre grad. For det er et virkelig aktuelt problem og emne, der tages op, og det er så vigtigt at sætte fokus på. Det er et interessant indblik bag facaden hos en såkaldt stræber - eller i hvert fald en meget ambitiøs pige med selvværdsproblemer. Hendes vandskræk og billedet af at drukne er en meget rammende metafor for hele hendes situation.

Ditte Wiese er bestemt ikke bange for at skrive råt og ærligt, og dét må man absolut beundre hende for. Det er en virkelig velskrevet ungdomsbog, der belyser tiden, kulturen og et samfundsproblem, som bogen her forhåbentlig kan være med til at ændre – eller om ikke andet starte en debat omkring og komme tabuet til livs.

Den bør læses både af de unge selv og voksne, da den rammer en af tidens bekymrende tendenser spot on. Jeg håber, at bogen kan åbne øjnene hos de unge, så de ved og forstår, at de ikke behøver at være perfekte hele tiden, at ingen dømmer dem for at lave fejl indimellem, men at det faktisk er helt normalt ikke at have styr på det hele – i hvert fald ikke hele tiden. Og samtidig forhåbentlig give forældre og andre voksne indblik i, hvordan de bør eller ikke bør håndtere unge, der lider under det her forventningspres. Jeg tror i hvert fald, at bogen her er en god start og en fin måde at øge fokus omkring det hele, og den får min varmeste anbefaling.