lørdag den 28. december 2019

"Harry Potter og Flammernes Pokal - illustreret af Jim Kay" af J. K. Rowling


Titel: Harry Potter og Flammernes Pokal   Forfatter: J. K. Rowling (illustreret af Jim Kay)  Udgivelsesår: 2019   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere anmeldt den illustrerede udgave af Harry Potter og fangen fra Azkaban lige her, hvor jeg har skrevet en del om min generelle holdning til disse nye, illustrerede udgaver, som også gør sig gældende for denne. Så jeg vil forsøge at lade være med at gentage mig selv for meget - men begejstringen for disse udgaver er bestemt ikke blevet mindre!

Det er altid lidt uklart, om man behøver at advare om spoilers i begyndelsen af sådan en anmeldelse, for de fleste har nok tidligere læst bogen eller set filmen – men for god ordens skyld: hvis du aldrig har læst Harry Potter og Flammernes Pokal før, så kommer jeg måske til at spoile enkelte vigtige handlingspunkter i anmeldelsen her.

Som sagt er de fleste nok i forvejen bekendt med historien på den ene eller anden måde, men i bund og grund starter den som de foregående bøger med Harry, der tilbringer sommeren på Ligustervænget hos familien Dursley, indtil familien Weasley henter ham og tager ham med til verdensmesterskaberne i Quidditch. Det går dog grueligt galt, da en flok dødsgardister skaber ballade og kaos.

Livet på Hogwarts bliver heller ikke, som de er vant til i år. To andre magiske skoler melder deres ankomst i anledning af Turneringen i Magisk Trekamp, hvor elever sætter livet på spil i farlige og komplicerede udfordringer. Nogen prøver at slå Harry ihjel og placerer hans navn i Flammernes Pokal, så han mod alles vilje er tvunget til at deltage.

Jeg har altid følt, at karaktererne for alvor bliver rigtige teenagere i denne bog med alt, hvad det indebærer. Som altid er der mere på spil end nogensinde, og man får mere og mere indsigt i troldmandsverdenen - både på godt og ondt.

Jeg har virkelig været spændt på, hvordan de ville tilpasse denne bog til det illustrerede format, for bare i ren tekstform er det jo en utroligt tyk bog. Det er dog rent faktisk lykkedes at tilføre bogen illustrationer, uden at den bliver så lang, at den skulle deles i to, som jeg havde frygtet ville blive tilfældet. Den er dog stadig så stor og tung, at den er lidt uhandy at læse i sengen for eksempel, men det opvejer hele den øvrige læseoplevelse heldigvis for.

Jeg kender jo historien ud og ind, da jeg har genlæst den mange gange tidligere og set filmen et utal af gange, så der er ikke de store overraskelser der. Hvad der dog gør den her udgave spændende, er at bladre fra side til side i forventning om den næste scene, der er gjort levende af Jim Kays mesterlige illustrationer, og man bliver lige betaget hver gang og ytrer en konstant strøm af ‘wauw’-udbrud. Han skuffer aldrig, og jeg kan ikke forestille mig nogen illustrator, der kunne have løftet opgaven bedre. Alt er gennemført ned til mindste detalje.

Handlingsmæssigt er denne bog måske også den ud af Harry Potter-bøgerne, der egner sig allerbedst til at blive illustreret, da der foregår så meget usædvanligt i forbindelse med Quidditch-verdensmesterskabet, den magiske trekampsturnering, nye skoler, de forskellige udfordringer, nye karakterer, Voldemorts genopstandelse osv. Den er opbygget lidt anderledes end de andre bøger, hvor vi selvfølgelig stadig følger strukturen gennem skoleåret. men her er der nærmest en slags selvstændig struktur indeni strukturen med de tre udfordringer, som vi følger Harry igennem og som gør sig utroligt godt akkompagneret af de farverige billeder. De illustrerede udgaver bliver bare bedre og bedre, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan de håndterer opgaven med Føniksordenen, som er den næste i rækken.

"Mørket i Hill House" af Shirley Jackson


Titel: Mørket i Hill House   Forfatter: Shirley Jackson   Udgivelsesår: 2019 (org. 1959)   Forlag: Alhambra
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alhambra

Jeg har tidligere læst klassikeren Vi har altid boet på slottet af samme forfatter, og Mørket i Hill House skulle efter sigende også have klassikerstatus, denne gang inden for gysergenren. Bagsideteksten omtaler endda bogen fra 1959 som “en af det tyvende århundredes bedste gyserromaner”. Nu udkommer den endelig i en dansk oversættelse for første gang.

Jeg er normalt for bange til at læse den slags, for slet ikke at tale om at se gyserfilm. Men nu er den blevet filmatiseret som Netflix-serie, så det er det perfekte tidspunkt at forsøge at overvinde min angst. Heldigvis er Mørket i Hill House ikke for uhyggelig læsning, selvom den sælsomme stemning allerede slås fast på første side med en dyster beskrivelse af Hill House og professor Montagues jagt på et hjemsøgt hus.

Montague føres netop til Hill House sammen med nogle assistenter, der skal bo der og forsøge at finde bevis for overnaturlig aktivitet til hans næste bog. Vi følger derfor fire hovedpersoner med Eleanor som den primære, hvis tanker og følelser vi får indblik i.

Eleanor er lidt af en enspænder efter at have passet sin syge mor. Theodora virker mere fjollet og løssluppen end Eleanor, men de bliver straks veninder. Luke er med, fordi hans tante ejer Hill House. De kommer alle godt ud af det med hinanden den første aften, de tilbringer sammen i huset, men der begynder hurtigt at ske mystiske ting. Parret, der holder opsyn med huset, insisterer på at være væk, før mørket falder på.

Det er ildevarslende, at Eleanor med det samme, hun ankommer til den lille by Hillsdale, får at vide, at det er et sted, som folk tager væk fra - ikke et sted, de tager til. Hun får rigelige advarsler, inden hun når til Hill House, men hun ignorerer dem alle i jagten på at skabe en ny identitet. At tage til Hill House er vel en måde for Eleanor at realisere sig selv på, at bryde fri af de faste rammer og tage sit liv tilbage, efter at have isoleret sig i mange år.

Vi følger de fire karakterers udforskning af huset, der gradvist bliver mere og mere gådefuldt, efterhånden som de afdækker dets hemmeligheder. Der er også noget psykologisk interessant ved portrætteringen af, hvordan husets atmosfære påvirker personerne, og hvordan de gejler hinanden op – for langt hen ad vejen sker der ikke noget håndgribeligt uhyggeligt - det er mere forventningen om uhygge, der bygges op af uforklarlige lyde, en vandrehistorie om én, der har hængt sig i tårnværelset og kulde, der tilsyneladende kommer af ingenting... Langsomt opsluger huset dem med krop og sind, og det er nærmest som om, at verden udenfor ikke længere eksisterer.

Samtidig er bogen så velskrevet og fyldt med sproglige, eksistentielle og småfilosofiske guldkorn. Fortællingen er meget stemningsfuld og nærmest poetisk skrevet. Uhyggen kommer snigende både takket være sproget, ordene og de billeder, de maler frem. Huset bliver beskrevet som en karakter i sig selv og dermed tillagt mange foruroligende egenskaber og personlighedstræk, der bidrager til den intense atmosfære. Der er uendeligt mange lag at dykke ned i, og jeg er langt fra sikker på, at jeg har afdækket alt, hvad der er at komme efter. Jeg blev ikke skræmt fra vid og sans, men jeg er samtidig også efterladt med en lille følelse af, at jeg måske ikke har forstået det hele, så det er en bog, jeg godt kunne tænke mig at genlæse engang for at fange alle nuancer, fortolkninger og betydninger.

"Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)" af Anna Ruhe


Titel: Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket #2)   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Straarup & Co.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Den gådefulde sorte blomst er anden bog i serien om Duftapoteket. Jeg var ret glad for seriens første bog, som jeg har anmeldt lige her.

Vi er tilbage i universet, hvor dufte er magiske og har en helt særlig magt. Luzie er virkelig faldet godt til i Villa Evie, og hun er pludselig glad for, at hendes familie tvang hende til at flytte dertil. De mange oplevelser har givet hende masser af selvtillid og en helt ny tro på sig selv, for slet ikke at tale om hendes nye, bedste ven Mats.

Luzie og Mats er endelig sluppet af med den skumle gartner Willem, blot for at løbe ind i nye problemer, da de opdager, at den altafgørende ingrediens i duftfremstilling, nemlig meteorpulveret, er væk. De må nu forsøge at løse mysteriet om, hvor det er blevet af, hvem der har taget det, og hvordan de får det tilbage. Det viser sig dog hurtigt, at alt måske ikke er, som de hidtil har troet. Deres søgen efter svar bringer dem til Utrecht i Holland, hvor de møder folk, der slet ikke burde være i live længere, og hvor det ikke helt er til at vide, hvem man kan stole på, hvilket tilfører en masse spænding og mystik til fortællingen.

Jeg kunne nu lidt bedre lide første bog i serien, som imponerede mig mere end denne. Det er som om, at settingen i det gamle hus fungerede bedre, men jeg kan også godt se forfatterens vision og idé om at føre historien videre ud i verden og dermed forsøge at udvide universet, hvilket jo faktisk var noget af det, jeg efterspurgte ved første bog. Lidt af magien og atmosfæren forsvinder dog i storbyens trængsel og travlhed, hvor roen i villaen tilføjede en helt særlig, sælsom stemning, som desværre udebliver i denne bog, hvor handlingen i højere grad er rykket mere uden for husets vægge.

Denne fortsættelse er derfor ikke helt lige så eventyrlig og finurlig som forgængeren, desværre. Jeg vil dog stadig gerne læse videre i serien, og jeg håber, at kommende bøger vil genfinde noget af magien, som gjorde serien så unik i begyndelsen.

tirsdag den 10. december 2019

"En shopaholics jul" af Sophie Kinsella


Titel: En shopaholics jul   Forfatter: Sophie Kinsella   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Jeg læste en del af Shopaholic-bøgerne for efterhånden virkelig mange år siden, men jeg er desværre ikke længere helt opdateret på serien, da jeg ikke har læst de seneste. Jeg har dog med stor fornøjelse læst det meste af Sophie Kinsellas øvrige forfatterskab, så jeg tænkte ikke, at der skulle være noget i vejen for at kaste mig ud i at læse En shopaholics jul alligevel - for jeg kan huske, at de første Shopaholic-bøger var chick-lit, når det er bedst. Jeg synes også, at man i starten af En shopaholics jul får et fint resume af, hvad der er sket i Beckys liv, hvor hun refererer lidt tilbage og forklarer den nuværende situation - så man kan altså fint gå i gang med denne, uden at have læst de seneste Shopaholic-bøger.

Becky bor nu med sin mand Luke og deres datter Minnie. De er flyttet uden for London, så Becky kan arbejde for sin bedste veninde Suze. Becky er vild med julen og alle de traditioner, der hører med (sandsynligvis mest af alt undskyldningen for at shoppe endnu mere). Det bliver dog lidt af en udfordring i år, da hendes forældre flytter til hippe Shoreditch, og hun derfor for første gang selv skal stå for at holde jul. Ovenikøbet er hendes søster Jess hjemme, og hun er en meget principfast, miljøbevidst og bæredygtig veganer. Dette tilfører et ret aktuelt dilemma, som mange står overfor i julen, som oftest er konsumerismens højtid, hvor folk desværre ikke tænker helt så meget over klima, bæredygtighed og dyrevelfærd. Både familie og venner har et væld af meninger, forslag og gode råd, men kan det overhovedet lade sig gøre at holde den perfekte jul, når ingen kan enes eller finde juleånden frem?

Becky er præcis, som vi kender hende. Hun har skruet ned for shoppingen (i hvert fald ifølge hende selv), og nu foregår det meste online, OG hun forsøger at være både mindful og bæredygtig samtidig. Der er i vanlig stil en fantastisk humor i bogen, som også især kommer til udtryk i Beckys mailkorrespondancer og google-søgninger.

Becky er altid klar med opfindsomme rationaliseringer for sine impulsive beslutninger og til tider tvivlsomme dømmekraft samt undskyldninger for, hvorfor tingene går, som de går, og hvorfor det er nødvendigt at shoppe for at hjælpe lidt på det hele. Som sædvanligt gradbøjer hun sandheden både overfor sig selv og sine nærmeste, og det kommer der som altid komiske situationer ud af, hvor hun roder sig ud i en lang række katastrofer, som man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over. Også på trods af at det efterhånden bliver lidt forudsigeligt at alt, hvad der kan gå galt, selvsagt også går galt, når Becky er involveret.

Becky er stadig charmerende, og man må give hende point for ihærdighed, men jeg undrer mig indimellem lidt over, at hun aldrig bliver klogere (men okay, så kunne der jo ikke længere skrives bøger om hende). Jeg tror muligvis, at vi er ude i, at man skulle have stoppet, mens legen var god, inden man udvandede serien og Beckys karakter. Denne bog er absolut ikke dårlig, og det er skønt at opleve Shopaholics version af julen. Den gør, hvad den skal, men ikke ret meget mere end det. Den er sød underholdning, og det er netop, hvad man har brug for at læse i juledagene, så til det formål får bogen min anbefaling, for uanset hvad er det et underholdende gensyn med vores allesammens yndlingshopaholic og et must-read for fans af serien.

fredag den 29. november 2019

"Prinsen af ondskab" af Holly Black


Titel: Prinsen af ondskab   Forfatter: Holly Black   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg tror faktisk kun, at jeg har læst noget af Holly Black en enkelt gang før, selvom jeg har en del hendes bøger stående - så det var på høje tid, at jeg gav hendes forfatterskab en chance mere med Prinsen af ondskab, som er første bog i en ny fantasy-trilogi, Folk of the air.

Mens Jude er barn og stadig lever i menneskenes verden, bliver hendes tilværelse vendt op og ned, da en mystisk mand ved navn Madoc opsøger hendes mor, som engang har været gift med ham. Hun iscenesatte sin egen død for at slippe væk med sin datter, Judes storesøster Vivienne, der altid har været anderledes, selvom Jude aldrig har tænkt nærmere over det.

Madoc myrder Judes forældre og tager hende og hendes søstre med til hans verden, Elfhame, hvor Jude og tvillingesøsteren Taryn er de eneste dødelige mennesker. De er outsidere, og feerne foragter dem. Madoc opfostrer dem og bliver på trods af hans gerninger en slags faderfigur, og Faerie bliver deres hjem.

Jude prøver ti år senere at gøre sig fortjent til en plads ved hoffet. Hun er dog magtesløs over for den ondskabsfulde prins Cardan, som opfører sig modbydeligt og hånligt. Men den grusomme behandling vækker hendes vrede, og hun kan bruge vreden konstruktivt i sin stræben efter at blive som feerne, så hun ikke længere skal føle sig mindreværdig, men derimod kan vise, at hun er bedre end dem. Cardans grusomheder mod Jude og Taryn intensiveres, da Jude vil kæmpe mod ham i sommerturneringen for at blive ridder. Men selvom Cardan er imod hende, er der andre ved hoffet, der kan bruge og udnytte Judes menneskelighed til deres egen fordel, og hun bliver hvirvlet ind i kompliceret og brutal fepolitik. De ting, som Cardan og hans venner udsætter Jude for, er så uretfærdige og vredesfremkaldende - heldigvis begynder Cardans ven Locke at forsvare hende, men spørgsmålet er, om hun overhovedet kan stole på ham.

Historien refererer til masser af velkendt fe-overtro og legender, såsom at feer ikke kan lyve, men at man alligevel ikke kan stole på dem, at de vil føre folk på vildspor i skoven og lade dem danse sig selv ihjel osv. Der er derfor en sælsom og eventyrlig atmosfære over det hele, og alt er stemningsfuldt beskrevet. Man finder sig hurtigt til rette og føler sig bekendt med universet, som er gennemført og detaljeret. Jeg kan godt forstå Judes fascination af denne verden, for det er svært ikke at lade sig fange ind og betage.

De typiske fe-karaktertræk er ikke nogen, jeg egentlig normalt bryder mig ret meget om, så derfor plejer fe-karakterers personligheder i bøger ikke at tiltale mig specielt meget. Og dog er de på trods af deres usympatiske træk mystiske og dragende i al deres arrogance og udspekulerethed. Dette gør dem også fuldstændigt uforudsigelige, og det holder spændingen til sidste side, hvor den trækkes helt til kanten, fordi det er umuligt at gætte, hvordan det vil ende, da alle karakterer er utilregnelige og overrasker gang på gang. Jude er dog en rigtig god hovedperson - hun er rebelsk, mørk og nuanceret og næsten lige så uforudsigelig som de andre, da hun drømmer om et bedre liv. Hun får til sidst nok og gør hvad der skal til i forsøget på at opnå, hvad hun vil, og det gør hende samtidig til en farlig brik i spillet.

Prinsen af ondskab er er must read for fans af eksempelvis Et rige af torne og roser, og jeg synes faktisk, at denne er endnu bedre. Det er en utrolig lovende start, og jeg kan slet ikke vente med at læse videre i serien.

torsdag den 28. november 2019

"American Royals" af Katharine McGee


Titel: American Royals   Forfatter: Katharine McGee   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg var vild med Katharine McGees The Thousandth Floor, som jeg har anmeldt lige her, og jeg håbede lidt på en bog i samme stil med denne – og det synes jeg bestemt, at jeg fik i American Royals, som samtidig er original og helt sin egen.

Bogen tager afsæt i virkeligheden og sætter et hypotetisk scenarie op, i hvilket USA i flere hundrede år har haft et kongehus. Det er et utroligt interessant tankeeksperiment – både at forestille sig, som prologen indikerer, hvordan det ville have påvirket USA selv, men også den indflydelse landet har haft på omverdenen som inspirationskilde og forbillede for amerikanisering og globalisering. USA har som land altid haft lidt storhedsvanvid, hvilket i dén grad kommer til udtryk her.

Vi følger fire hovedpersoner: Beatrice er kronprinsesse af Amerika og tilmed den første uafhængige, kvindelige tronarving, og med det følger et kæmpe forventningspres - som 21-årig vil hendes forældre og omverdenen gerne snart se hende blive gift og producere en ny tronarving. Og ikke med en hvilken som helst ægtemand, men én af passende slægt fra den liste, som hendes forældre har givet hende. Hun må lære at sætte pligten og sit land før kærligheden.

Vi følger også Nina, en helt almindelig pige, der går på universitetet og arbejder på biblioteket ved siden af. Hun kender kongefamilien og især prinsesse Samantha, som altid har været hendes bedste veninde. De er dog gledet fra hinanden på grund af noget, som Nina holder hemmeligt.

Daphne er prins Jeffersons ekskæreste. Hun vil for alt i verden nå sit mål om at blive prinsesse, og hendes plan er at vinde Jefferson tilbage. Men også hun har en mørk hemmelighed fra dimissionsfesten, som hun må skjule, og derudover er hun er villig til at gå meget langt for at sikre sig kronen.

Til sidst har vi prinsesse Samantha, som er Jeffs tvillingesøster. Hun er uendeligt træt af forskelsbehandlingen, bare fordi hun er kvinde og han er mand, og som det midterste af Kongens børn har hun altid kun været reserven og stået i skyggen af Beatrice.

Historien er fyldt med hemmeligheder, skandaler og intriger i bedste McGee-stil. Vi bliver taget med til overdådige fester og shopping efter balkjoler, mens størstedelen af karaktererne oplever ulykkelig og forbudt kærlighed. Selvom der er meget drama, og nogle af situationerne eller dilemmaerne aldrig ville opstå for almindelige borgerlige, så bunder mange af problemerne stadig i noget helt fundamentalt og nogle følelser, som man kan relatere til. Det er også rigtig fint at få Daphne og Ninas perspektiver som ikke-royale med, så der kommer lidt inputs udefra i forhold til de kongeliges meget afskærmede liv.

Det er en sjov tendens, det her med kongehuse i litteratur og prinsessedrømme. Jeg tror især, at amerikanere er fascinerede af det royale liv, netop fordi de aldrig selv har haft et kongehus. Jeg synes, at Katharine McGee kommer med et ret godt og realistisk bud på, hvordan det ville se ud, hvis USA havde haft et monarki i stedet for en præsident i alle disse år.

Bogen er meget medrivende og svær at lægge fra sig, og den behandler nogle spændende og relevante temaer om forpligtelser, familie, venskaber, kærlighed og offentlighedens fordømmelse. Der er så mange små, gennemførte detaljer, der giver mening og virker typisk amerikansk, så man virkelig kan forestille sig, at det amerikanske kongehus ville være præcis sådan her, hvis det eksisterede. I det store hele opfører karaktererne sig dog også meget stereotypisk dramatisk og privilegeret, hvilket ikke kun behøver at være begrænset til amerikanere og royale, men det virker troværdigt, fordi vi kommer bag facaden og også oplever dem som mennesker og ikke kun som royale vs. borgerlige.

Jeg glæder mig til de næste bøger i serien, for jeg er nødt til at vide, hvordan det går for karaktererne og om nogen af dem overhovedet får en lykkelig slutning.

onsdag den 27. november 2019

"Alene hjemme" baseret på filmen skrevet af John Hughes, instrueret af Chris Columbus. Illustreret af Kim Smith

Titel: Alene hjemme   Forfatter: Baseret på filmen skrevet af John Hughes og instrueret af Chris Columbus. Illustreret af Kim Smith   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Bogen er en del af serien ‘Carlsens filmklassikere’. Alene hjemme, som er skrevet af John Hughes og instrueret af Chris Columbus, har altid været én af mine absolutte ynglingsjulefilm, som jeg helst skal se hvert eneste år - det er en fast juletradition at se både denne og også gerne fortsættelsen. Derfor har jeg glædet mig meget til at læse den i billedbogsformat.

Illustrationerne er virkelig flotte og farverige og samtidig enkle i deres udtryk. De er skabt af Kim Smith, og de er meget tro mod filmen. Karaktererne ligner skuespillerne, som vi kender dem, og det samme gør sig gældende for omgivelserne, som handlingen foregår i. Begivenhedernes gang er også den samme.

Kevin kommer fra en stor, lettere kaotisk familie, hvor han let føler sig overset. Den fornemmelse bliver i dén grad understreget, da han vågner op og opdager, at hele familie er taget afsted på juleferie uden ham. De har simpelthen glemt at få ham med, så nu skal han være alene hjemme hele julen. Ikke nok med det, så har et par indbrudstyve udset sig Kevins hus, og det er nu op til ham at forsvare hjemmet, hvilket han gør på meget opfindsom vis ved at sætte fælder op rundt omkring, som de dumme tyve går i gang på gang.

Historiens morale er i sidste ende, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, for det kan ske at gå i opfyldelse, og så går det sjældent, som man havde regnet med. At være alene hjemme uden sin irriterende familie var i virkeligheden ikke helt så fedt, som Kevin havde troet, at det ville være, og han finder ud af, at det vigtigste i julen er at være sammen med dem, man holder allermest af - hvilket er så klassisk og smukt et julebudskab, som det overhovedet kan blive.

Resultatet er underholdende, men vil nok altid fungere mest optimalt som film med det gode skuespil, lyd og effekter. Der er masser af julestemning, og bogen er rigtig hyggelig, men jeg fik ikke helt det samme ud af at læse den, som at se filmen. Dette er naturligvis en meget forenklet udgave af den velkendte historie, og det er en sjov, ny måde at genopleve den på. Samtidig forestiller jeg mig, at denne vil være et rigtigt fint udgangspunkt for de mindste, der endnu ikke har set filmen og måske ikke er gamle nok til at kunne koncentrere sig gennem hele filmatiseringen, men som får mere ud at af få historien læst højt i dette format.

tirsdag den 26. november 2019

"Fra alle os til alle jer" af Walt Disney Studio


Titel: Fra alle os til alle jer   Forfatter: Walt Disney Studio   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

At se Disneys Juleshow er én af de allervigtigste juletraditioner i min familie, og det er først rigtig jul, når vi har set programmet om eftermiddagen d. 24. december. Derfor var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg måtte eje denne fantastiske bogudgave af de klassiske historier fra showet.

Der er samlet syv velkendte historier, som vi er vant til at se i filmformat hvert år. Bogen i sig selv er ufatteligt smuk, og det er ren nostalgi at bladre igennem dens farverige illustrationer af de elskede Disney-figurer og genopleve de ikoniske scener. I bogen her er historierne tilmed længere end de korte klip, der vises i programmet, så man får hele historien fra Disneys forskellige, originale film med i en forenklet version.

Vi starter ud med en tur til Ønskeøen i selskab med Peter Pan, Klokkeblomst, Wendy og drengene. Derefter er vi på glat is med Bambi og Stampe og følger deres liv gennem alle årstiderne i skoven. Sammen med Jesper Fårekylling ser vi Pinocchio blive forvandlet fra en trædukke til en rigtig dreng. Vi er på eventyr i Paris og omegn med kattene i Aristocats og til bal på slottet med Askepot. Til slut møder vi Snehvide og de Syv Dværge og spiser spaghetti og kødboller med Lady og Vagabonden.

Historierne fungerer også virkelig godt i bogform, og der er en god fordeling mellem mængden af tekst og de flotte billeder, så den egner sig fint til højtlæsning, da der ikke er så meget tekst, men masser af illustrationer at kigge på.

Forsiden lover mere jul, end der egentlig er i bogen, for som sådan har historierne ikke det store med jul at gøre, udover at være en del af juleshowet. Juleshowets deciderede julehistorier, eksempelvis Anders Ands sneboldkrig og Chip og Chap, der driller Pluto ved juletræet, er desværre ikke med, hvilket er lidt ærgerligt, for det er jo ellers især dem, der bidrager til den helt særlige julestemning. Men det er også det eneste lille ‘men’, der kan findes ved denne bog.

Det bliver bare ikke bedre, end når Disney og jul kombineres på fineste vis, og bogen er et must for alle med hang til de to ting, og det kunne sagtens blive en ny juletradition at læse den hvert år som supplement til at se selve juleshowet. Der er intet, der kan erstatte TV-udsendelsen med musikken og sangene, men bogen her kommer tæt på og er en rigtig fin ny måde at opleve Disneys julemagi på.

mandag den 25. november 2019

"Rasmus Klump redder julen" af Kim Langer (illustreret af Jan Solheim)


Titel: Rasmus Klump redder julen   Forfatter: Kim Langer (illustreret af Jan Solheim)   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra Carlsen

Rasmus Klump redder julen er en rigtig fin, illustreret julekalenderbog med 24 korte kapitler, som er let og overskuelig at læse hver dag i december som nedtælling til juleaften.

Alt er ved det gamle hos Rasmus Klump og hans mor, hvor der bliver leget og spist pandekager i store mængder. Rasmus Klump vil prøve at toppe sine pandekager med kanel, da det jo er blevet december, men det er udsolgt alle steder. Han beslutter sig for at ønske sig kanel til jul, og han skriver derfor breve til julemanden sammen med hans venner. Postbuddet har dog alt for travlt og kan ikke nå at levere alle brevene til julemanden, så Rasmus Klump og hans venner tilbyder at hjælpe og sætter kurs mod Nordpolen i Det Gode Skiv Mary.

På Nordpolen møder de først rensdyret Rudolf med den røde tud og Julemanden og hans kone. Desværre er både Rudolf og nisserne fra Julemandens værksted syge, så de kan ikke lave legetøj til alle børnenes gaver, og julen er i fare, fordi de også her er løbet tør for kanel. Derfor sejler de med Julemanden mod syd for at skaffe kanel og redde julen.

De får selvfølgelig nye venner på rejsen, som de hjælper og får hjælp af undervejs, så der er masser af fine julebudskaber, som understreger, at julen er hjerternes fest, tilsat helt klassiske juletemaer, som varmer i den kolde tid. Historien indeholder masser af hjælpsomhed, venskab, hygge, jul og selvfølgelig pandekager. Den er virkelig sød og fyldt med god stemning, og problemerne har altid en løsning, så længe man tror på det og er sammen med sine venner og hjælper hinanden.

Bogen er skrevet af Kim Langer og illustreret af Jan Solheim. Karaktererne ser ud, præcis som vi kender dem, og helsidesbillederne er flotte og farverige og afspejler handlingen ved at vise de situationer, der beskrives i teksten. Kapitlerne er blot et par sider lange, så de er perfekte til højtlæsning og noget, som de fleste burde kunne få passet ind i den travle decemberhverdag.

Den bliver helt sikkert et hit blandt familiens yngste til jul.

søndag den 24. november 2019

"Snemanden" af Michael Morpurgo (illustreret af Robin Shaw)


Titel: Snemanden   Forfatter: Michael Morpurgo (illustreret af Robin Shaw)  Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Carlsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Carlen

Snemanden er en smuk børnebog af Michael Murpurgo, som ifølge teksten på forsiden er ‘en ny historie inspireret af den originale klassiker af Raymond Briggs’.

Historien handler om Jacob, som bor med sine forældre og sin hund på landet. Han stammer, og derfor bliver han drillet, er usikker og har ingen bedste ven, hvilket er hjerteskærende at læse. Men heldigvis har han sin familie og hunden Bjæf. Det er desuden super fint, at Jacobs stammen bliver gengivet og repræsenteret i bogens dialoger, hvilket jeg ikke tror, at jeg har oplevet på samme måde tidligere.

Historien foregår ved juletid og er helt ideel at læse ved netop dén højtid, da den emmer af vinterhygge, julestemning med masser af juletraditioner og familietid samt julemagi i form af julemanden.

Jacobs yndlingshistorie er den klassiker, Snemanden, som denne bog er inspireret af, så inspirationskilden optræder selv og bliver gjort til virkelighed i denne nye fortælling. Fra den ene dag til den anden er verden nemlig forvandlet til et vintereventyrland, og Jacob bygger naturligvis sin egen snemand, som bliver hans bedste ven. Den barnlige glæde ved årets første snedag er til at tage og føle på. I det hele taget er der en vidunderlig, nostalgisk følelse over hele bogen, og den minder om bøger, jeg læste som barn og om at være barn i det hele taget, da man mindes om den her uskyldige barnetro på, at alt kan ske, hvis man ønsker det nok. Dertil kommer forventningens glæde op mod jul, mens man er barn og næsten kan få helt ondt i maven af spænding.

Bogen er mesterligt illustreret af Robin Shaw, som har formået at fange stemningen til perfektion med snelandskaber, og det er imponerende udtryksfuldt, selvom det blot er sort-hvide tegninger. Skriften er stor og teksten letlæselig, så den egner sig både til de yngste selvlæsere, men især forestiller jeg mig, at den også er fortrinlig til højtlæsning med de flotte illustrationer at følge med i og pege på imens, da beskrivelserne af landskaber, ting og personer gøres visuelle gennem billederne - eksempelvis er alle tingene i haven beskrevet i teksten og afbilledet på den tilhørende tegning, hvilket underbygges af det opremsende, forklarende og meget enkle sprogbrug, der henvender sig til de mindste læsere.

Jeg har ikke læst originalen, så jeg har desværre ikke noget sammenligningsgrundlag, men jeg kunne rigtig godt lide denne genfortælling, som er fantastisk julelæsning, der fuldstændig rammer julens ånd og magi.

onsdag den 13. november 2019

"Elementprøven (Sprækken til Luscuro #1) af Julie Midtgaard


Titel: Elementprøven (Sprækken til Luscuro #1)   Forfatter: Julie Midtgaard   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Tellerup
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er første bog i en ny, dansk fantasyserie, Sprækken til Luscuro. Vi møder 14-årige Gry i 1600-tallets Aalborg. Hun er forældreløs, så hun bliver i forvejen set ned på af overklassen og hører til på samfundets bund. En dag opdager hun evner, som hun ikke anede, at hun havde, da hun redder sig selv og veninden Akela fra et lynnedslag under et frygteligt uvejr. Erika, som hun ikke er på god fod med, ser det, og hun fortæller alle i byen om det. Herefter går heksejagten bogstaveligt talt i gang. Pigerne dømmes til døden og skal brændes på bålet.

Da Akela og Gry bliver brændt, åbner der sig en sprække til en anden verden - Luscuro, som suger Gry ind. Hun vågner forvirret op i en grotte med pigen Nøks, og herfra starter eventyret for alvor. Hun bliver førsteårsaspirant på en skole og skal finde sit element som sikster og bestå elementprøven for at få lov til at blive. Hun befinder sig desuden midt i en krig, og der begynder at ske mystiske og tilsyneladende uforklarlige ting omkring hende.

Bogen her er en interessant blanding af en virkelig historisk periode i Danmarkshistorien, hvor hekse blev frygtet, jagtet vildt og brændt på bålet kombineret med en ny, fiktiv verden fyldt med fantasyislæt, og jeg er vild med de originale detaljer - især de magiske væsner såsom rodfårene og isørnen.

Det historiske forsvinder dog desværre lidt for meget, da de kommer til Luscuro. Gry virker ikke længere som en pige fra 1600-tallet, hverken i hendes sprog eller væremåde, og på mig virkede det lidt underligt, at hun ikke stiller spørgsmålstegn ved eksempelvis skolens struktur og opbygning, for det hele kunne lige så godt have foregået i nutiden, og hun tilpasser sig næsten for hurtigt. At gå fra et nærmest primitivt landsbysamfund med hekseafbrændinger til en ny verden, hvor alt er anderledes, inklusiv en næsten moderne skolesetting og interaktion mellem personer, burde i min optik skabe mere undren og mistro hos hovedpersonen, men det lader ikke til at være tilfældet. Der kunne jeg godt savne lidt mere troværdighed, for hvis ikke man i starten havde fået at vide, at vi befandt os i 1600-tallet, er det ikke tydeligt på karaktererne. Jeg ved godt, at tiden fungerer anderledes i Luscuro, så de andre karakterer er undskyldt, men Gry bærer ikke nok præg af sin 1600-tals-oprindelse - hun kunne lige så godt have været taget ud af vores tid. Det gør hende selvfølgelig lettere at relatere til, så der er både fordele og ulemper ved det, og det betyder heller ikke det store, når først handlingen er i gang - det var blot en mindre detalje, jeg bed mærke i – og det eneste tilnærmelsesvis negative jeg har at sige om bogen i øvrigt.

Jeg blev dybt imponeret, da jeg allerførst åbnede bogen og så det fantastiske, farverige kort over Luscuro - det er virkelig en smuk detalje, som efterlader et særdeles positivt førstehåndsindtryk. Bogens skriftstørrelse er også til at have med at gøre - lidt til den store side, så hvis man normalt lader sig skræmme af tykke bøger, behøver man ikke nødvendigvis at lade sig intimidere af denne - den er slet ikke så lang, som man kunne tro, så de fleste kan altså være med, og den er spændende nok til, at de mange sider flyver forbi.

Alt i alt er det en veludført og klassisk fantasyfortælling om venskab, familie, kærlighed, magiske evner og at tro på sig selv. Det er en lovende start på serien, som jeg er sikker på bliver endnu bedre, efterhånden som historien og universet får lov at udvikle sig.


søndag den 3. november 2019

"Forrædernes fest (Mortal Engines #2)" af Philip Reeve


Titel: Forrædernes fest (Mortal Engines #2)   Forfatter: Philip Reeve   Udgivelsesår: 2018 (org. 2003)   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Dette er anden bog i Mortal Engines-serien. Jeg havde egentlig ikke de største forventninger til serien, da jeg startede på første bog, som jeg har anmeldt lige her. Men jeg endte med at blive fuldstændig opslugt af den, og jeg fortsatte selvfølgelig med denne efterfølger med det samme, jeg havde vendt sidste side i De rullende byer. Hvis du endnu ikke har læst første bog, så vent med at læse denne anmeldelse for at undgå spoilers.

Der er gået et par år siden begivenhederne i første bog. I Forrædernes fest er Valentine væk, og London er ødelagt af MEDUSA. Eventyret er dog langt fra slut for Tom og Hester, som har fundet kærligheden og lever sammen på luftskibet Jenny Haniver.

Bysettingen i London er byttet ud med storslåede og bidende kolde bjerglandskaber af is og sne i Isvildmarken, hvor deres overlevelsesevner for alvor sættes på prøve. Nye personer, jalousi og forskellige holdninger til tingene truer med at komme mellem Tom og Hester.

I Forrædernes fest bliver vi introduceret for markgrevinden Freya i det nordligste nord, Anchorage. Alle hendes hofdamer og hendes forældre er døde af pesten, og hun må lære at klare sig selv. Vi møder ligeledes historikeren Pennyroyal, og det er utroligt interessant gennem hans beretninger at høre mere om, hvad der er sket med verden, som vi kender den. Dermed får vi noget baggrundsviden og en dybere forståelse for universet. Det er også næsten komisk, og i hvert fald tankevækkende, hvad de mener om vores nuværende tidsalder, som ligger flere tusind år før deres, og hvilke konklusioner de har draget. Deres fortidsforestillinger er ofte helt hen i vejret, men samtidig har de et gran sandhed i sig, som måske kan læses som en smule velplaceret samfundskritik – om ikke andet så i hvert fald et anderledes perspektiv på, hvordan vi lever vores liv den dag i dag.

Der er flere nye karakterer, som vi følger undervejs - både nye venner og nye skurke, og synsvinklerne skifter, så vi får flere interessante perspektiver og på den måde ser flere af personerne både indefra og udefra. Vores hovedpersoner er nuancerede, og vi oplever både deres gode og grimme sider.

Endnu en gang slås det fast, at det er en barsk verden, hvor kun de stærkeste overlever – tilmed en meget kynisk og mekanisk verden, både i bogstavelig forstand og i overført betydning, hvor byer ruller fra sted til sted, og der ikke tages hensyn til uskyldige menneskeliv i jagten på rigdom og magt. Det er en skræmmende realistisk fremtidsverden, som forhåbentlig aldrig bliver en realitet, men det er heller ikke helt utænkeligt. Det er uhyggeligt, hvad videnskaben har formået at skabe ved hjælp af teknologien, og det stiller en masse interessante spørgsmål til, hvornår man simpelthen er gået for langt.

Som titlen antyder, er bogen fyldt med forræderi, og alle karaktererne er i stand til værre ting, end man ville have troet, for at beskytte dem, de holder af. De handler ud fra en blanding af grådighed, hjertesorg eller egoisme - grundene er mange og varierede, hvilket gør alt endnu mere spændende og uforudsigeligt.

Mortal Engines er en virkelig god serie, som har taget mig med storm. Forrædernes fest er en vellykket fortsættelse, og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre.


tirsdag den 15. oktober 2019

Nomineret til Danish Book Blog Award 2019


For tredje år i streg er bloggen og jeg nomineret til Danish Book Blog Award. Det er jeg selvfølgelig virkelig glad for og stolt over, for det betyder jo, at I er mange trofaste læsere derude, der sætter pris på det, jeg laver – og uden jer ville der ikke være nogen blog, så tusind tak for jer og jeres støtte.

Ligeledes stort tillykke til mine dygtige mednominerede. Traditionen tro er vi 16 i feltet, og du kan stemme på lige netop DIN favoritblogger ved at klikke dig videre lige her eller kopiere linket her www.plusbog.dk/info/dbba

Der kan stemmes frem til d. 27. oktober, hvorefter de fem med flest stemmer går videre til finalen. Plusbog kårer derefter vinderen ved et arrangement på årets BogForum.

Jeg ville blive meget glad, hvis du ville stemme på mig, og endnu en gang tusind tak for nomineringen – det betyder meget 😊


onsdag den 9. oktober 2019

"Hundehypnosen + Mørkemageren (Sally, Glenn & Vilde Maxi #1 + #2)" af Kirsten Sonne Harild


Titel: Hundehypnosen + Mørkemageren (Sally, Glenn & Vilde Maxi #1 + #2)   Forfatter: Kirsten Sonne Harild   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Alvilda
Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Alvilda

Hundehypnosen er første bog i serien om Sally, Glenn & Vilde Maxi. Historien foregår på kostskolen Gustenborg, hvor Sally og Glenn går. Det er et lidt uhyggeligt sted, hvor strømmen ofte forsvinder på mystisk vis, så det er svært at lave lektier eller spille computerspil, og det er heller ikke rart, når man som Glenn er mørkeræd. Glenn er et af de få forældreløse børn, der går på kostskolen, og han er selvfølgelig stadig følelsesmæssigt påvirket af, hvad der skete med hans familie.

Sallys helt store ønske er at få en hundehvalp, men det er ikke nemt at opfylde, når man går på kostskole. Hun føler sig lidt alene og udenfor blandt de andre piger. Hun synes egentlig også, at Glenn er lidt irriterende, fordi han tager hendes ting.

En mørk og stormfuld aften ankommer der pludselig en ny elev, Maximillian. Hans ankomst bliver for alvor starten på eventyret, da han formår at danne et lille trekløver sammen med enspænderne Sally og Glenn. De er fascinerede af Maxi, hvis historier og idéer næsten er for gode og skøre til at være sande. Men tilsammen danner de en klub med målet om at få en hund på skolen, hvilket selvfølgelig leder til en masse finurlige episoder i forsøget på at få det til at ske, og planer, der ikke går helt som forventet...

Bogen er fyldt med rigtig fine og søde illustrationer, som passer perfekt til handlingen. Jeg kunne rigtig godt lide karaktererne, især Maxi, der mindede mig lidt om en drengeudgave af Pippi Langstrømpe med hans umiddelbarhed og sjove påfund. Men også hans hemmeligheder og hele mystikken omkring, hvem han egentlig er, gav en virkelig interessant kant til bogen.

Stemningen er tilpas dyster takket være det konstante efterårsuvejr, de mystiske hændelser og kostskole-settingen, og det er en spændende historie, som nok mest henvender sig til det yngre publikum mellem 8 og 12 år. Bogen centrerer sig om temaer såsom først og fremmest venskab, men også ensomhed, sorg og et ønske om at høre til.

Mørkemageren er anden bog i serien, og igen er illustrationerne af Jan Solheim spot on og giver læseoplevelsen et lille ekstra pift. I denne kender Sally og Glenn nu til Maxis hemmelighed og hans baggrundshistorie. Denne gang får vi også endelig en forklaring på, hvorfor strømmen altid forsvinder og efterlader Gustenborg i mørke - for det er der nemlig en ganske særlig grund til... De tre venner sætter sig selv på sagen som detektiver, der skal opklare, hvad der foregår i den mystiske, mørke lærerlejlighed, hvor der aldrig er lys, men derimod dansende skygger.

Efterfølgeren her er endnu bedre end etteren, da det er som om, at der sker meget mere, nu hvor historien rigtigt er kommet i gang. Det er en fornøjelse at læse om børnenes eventyr og de vilde ting, de udsættes for, nu hvor der er mere magi involveret og endnu mere mystik og uhygge. Der er endda flere bøger på vej i serien, som jeg glæder mig til at læse.


tirsdag den 8. oktober 2019

"Det gyldne kompas 1" af Stéphane Melchior & Clément Oubrerie (efter Philip Pullmans roman)


Titel: Det gyldne kompas 1   Forfatter: Stéphane Melchior & Clément Oubrerie (Efter Philip Pullmans roman)   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Dette er første del af graphic novel-udgaven af den første roman i fantasy-trilogien, Det gyldne kompas, som i alt kommer til at bestå af tre dele. Tegneserien er baseret på romanen af Philip Pullman, og manuskriptet er skrevet af Stéphane Melchior, mens den er tegnet af Clément Oubrerie samt farvelagt af Clément Oubrerie og Philippe Bruno.

Vi følger Lyra og hendes daimon Pan på deres jagt efter sandheden om, hvad det er, der foregår med Støv, alethiometeret, de forsvindende børn og hele den politiske situation i den verden, hun lever i, som ligner vores, men alligevel er markant anderledes. Og ikke mindst er der spørgsmålet om, hvem hun kan stole på, når hun bliver hvirvlet ind i det hele og pludselig befinder sig i fare som en vigtig brik i hele puslespillet takket være hendes familiære ophav.

Illustrationerne er utroligt detaljerede og viser alt fra bylandskaber med flot arkitektur til storslået natursceneri, og derimellem ser vi maskiner, mennesker og dyr samt endda udtryksfulde følelser hos karaktererne, som er gengivet på en forenklet men dog realistisk måde, der ikke fuldstændigt ligner klassisk tegneseriestil i sit udtryk, men alligevel ikke er helt så langt fra. Det vidner om en unik og gennemført stil, som passer rigtig godt til historien og skaber den helt rette stemning - ikke mindst takket være farvepaletten, som er holdt i passende toner.

For mig er det et gensyn med historien, da jeg allerede har læst de originale romaner og set en filmversion. Dette nye format klæder fortællingen virkelig godt og er en kærkommen tilføjelse til samlingen. Selvom historien for mig var velkendt, var det en helt ny oplevelse at læse den som tegneserie, og det må man som fan af serien ikke snyde sig selv for.

Det gyldne kompas er en klassiker indenfor sin genre, og dette er en rigtig god måde at forny den på og samtidig en ideel mulighed for nye læsere til at stifte bekendtskab med historien på - især for folk, der normalt ikke er til tykke bøger, eller måske ikke er gamle nok til selv at læse dem endnu. Jeg tænker, at især billederne, der akkompagnerer teksten, er en fin bonus at kunne kigge på ved højtlæsning og dermed åbner historien sig for en ny generation af læsere, som kan forelske sig lige så meget i universet og karaktererne, som så mange læsere før dem.


mandag den 7. oktober 2019

"Nøkkens jul (Troldeliv #11)" af Sissel Bøe & Peter Madsen


Titel: Nøkkens jul (Troldeliv #11)   Forfatter: Sissel Bøe & Peter Madsen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg læste Troldeliv julekalenderbogen sidste år op mod årets absolut bedste højtid, så Nøkkens jul er et glædeligt gensyn med Paja og Pajko. Troldeliv er et utroligt hyggeligt univers for både børn og voksne, og dette er blot én i en lang række bøger i serien om troldene. Selvom Nøkkens jul teknisk set skulle være bog nummer 11 i Troldeliv-serien, så vil jeg mene, at den absolut kan stå selv og læses uafhængigt at de andre Troldeliv-bøger.

I denne fortælling kommer Nisse Nik på besøg i troldehøjen og hjælper dem alle med at blive klar til jul. Men noget slemt sker, da de skal hente julelaksen - nettet er nemlig hullet og tomt. De mistænker straks Nøkken for at stå bag, og nogle af troldene kaster sten efter ham, mens der spredes rygter i skoven om, hvad han har gjort. Der bliver talt rigtig grimt om ham, ja nærmest pisket en stemning op, som der så ofte gør i den slags situationer, hvor alle vender sig mod en syndebuk. Men Paja tror ikke på, at Nøkken kun er ond, så hende og Pajko tager afsted for at løse mysteriet.

Bogen sætter fokus på at forsøge at se godheden i alle og lade tvivlen komme folk til gode. At lade være med at dømme for hurtigt og give folk en chance, for de ender nemlig oftest med at overraske én. Det er et rigtigt fint budskab, som er rigtig meget i julens ånd, om at man skal behandle alle ordentligt og dele juleglæden med dem, der er ensomme eller udstødte. Det vises tydeligt, hvor meget det betyder ikke at blive glemt eller forbigået, og hvor vigtigt det er at føle sig velkommen og som en del af fællesskabet.

Illustrationerne er virkelig flotte, detaljerede, farverige og gennemførte, og de passer rigtig godt til historien. Det er også meget brugbart med et illustreret persongalleri i starten af bogen, som gennemgår alle karaktererne og deres særlige kendetegn, så man ved, hvem der er hvem.

Vinterlandskaberne udendørs og den varme atmosfære indendørs sætter den helt rette stemning. Nisse Niks og lygtemændenes vrøvlesnak er sjovt, og det samme gør sig gældende for troldenes spilopper og unoder.

Den er let at læse, både selv og som højtlæsning, hvilket den vil være perfekt til enten op mod jul som et afbræk fra decembers travle stunder eller som fælleshygge i de dovne juledage. Uanset hvornår du læser den, er du garanteret at komme i den herligste julestemning og blive helt varm om hjertet.


søndag den 6. oktober 2019

"Hit-Girl i Hollywood (Hit-Girl #1)" af Kevin Smith og Pernille Ørum


Titel: Hit-Girl i Hollywood (Hit-Girl #1)   Forfatter: Kevin Smith   Illustrator: Pernille Ørum   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Dette er første del ud af fire i tegneserien om Hit-Girl, som er skrevet af Kevin Smith og tegnet af danske Pernille Ørum, der er en international comic-success. Hun har endda lavet unikke forsider til de danske udgaver, som også har ekstra materiale.

Historien starter på en tilsyneladende helt almindelig high school. Pludselig går to maskerede, unge fyre amok med pistoler og skyder vildt omkring sig - men Hit-Girl kommer selvfølgelig de uskyldige ofre til undsætning i bedste superheltestil.

Jeg ved ikke, om det er meningen, at den skal kunne læses som en selvstændig første del, eller om der er gået noget forud. I hvert fald manglede jeg noget baggrundshistorie. Den kan måske godt stå alene uden forudgående fortælling, hvis man læser de efterfølgende, og muligvis er det bare mig, der ikke er så bekendt med comic book-formatet, men jeg synes, at man får alt for lidt historie i sådan et hæfte her, som jeg var færdig med på omkring ti minutter.

Der er ingen tvivl om, at den visuelt er virkelig flot og imponerende, hvilket klart er det, der gør den værd at læse for mig. Tegneserien er utroligt farverig og meget detaljeret. Faktisk er den også ret blodig, men fyldt med action. Den har derfor en spændende handling, om end den er alt for kort og mest af alt minder om en teaser eller læseprøve for en længere udgivelse og ikke som et værk i sig selv.

Jeg vil dog helt sikkert gerne læse videre i serien, for om ikke andet, så vækkede denne korte oplevelse min interesse for Hit-Girl, for hun er en sej og rigeligt voldelig hovedperson, mens historien har potentiale til at blive rigtig interessant, hvis den får lov til at udfolde sig mere i de næste hæfter.


lørdag den 5. oktober 2019

"De rullende byer (Mortal Engines #1)" af Philip Reeve


Titel: De rullende byer (Mortal Engines #1)   Forfatter: Philip Reeve   Udgivelsesår: 2018 (org. 2001)   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg har glædet mig meget til at gå i gang med serien, som i alt er på fire bøger. Første bog er tilmed filmatiseret, og filmen skal jeg klart se nu efter at have læst bogen, som virkelig tog mig med storm.

Allerede fra første side vakte bogen min interesse, på den der måde, hvor man overhovedet ikke kan finde mening i det, der står skrevet, men ens nysgerrighed bliver vakt, så man er sikker på, at man vil læse videre. Verdensopbygningen starter nemlig lige på og hårdt, og den er både unik og fascinerende. Det er tilsyneladende vores verden, det hele foregår i, men den er markant anderledes, og vi befinder os engang ude i fremtiden. Der er således postapokalyptiske og dystopiske vibes med det samme, da verden som vi kender den, er ødelagt.

Byerne jagter og fortærer hinanden i en lettere absurd fødekæde. Også i selve byerne er der et klart hierarki og kamp om magten, hvilket er et solidt fundament for et meget interessant og gennemført univers.

Som titlen antyder, befinder vi os i en verden, hvor byer kan rulle og flytte sig, alt efter hvor det passer magthaverne at være. Historien tager for alvor sin begyndelse i London, hvor vi møder teenageren Tom, som er historikerlærling af tredje rang, hvilket meget oplagt fletter facts og baggrundshistorie ind til at komplementere den veludførte verdensopbygning.

En dag møder Tom sin store helt, Valentine, og dennes datter Katherine. Han ender med at redde Valentines liv fra en snigmorder - og dermed ændres hans eget liv uigenkaldeligt, da dette øjeblik er katalysatoren for alt, hvad der videre sker.

Snigmorderen er en pige med et skamferet ansigt ved navn Hester Shaw. Hun får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele samfundsordenen, da et frygteligt forræderi sender ham til Udelandet.

Tom og Hesters rejse bringer dem vidt omkring. Tempoet er højt, kampene mange, og de kan aldrig føle sig sikre eller vide hvem af de mange personligheder og karakterer, som de møder på deres vej, de kan stole på, da de bliver jaget vildt og konstant er på flugt.

Der er selvfølgelig meget mere på spil end vores hovedpersoners liv. Der er noget galt med samfundet, og især Katherine gør en stor indsats for at opklare, hvad der foregår og gør på trods af sin privilegerede opvækst bunden af samfundet til sin mærkesag, da hun finder ud af, at hendes far måske ikke altid har fortalt hende sandheden. Det er en historie om hævn, magt, venskab, kærlighed, familie, undertrykkelse, oprør og overlevelse... kort sagt indeholder den alle de elementer, der skal til, for at gøre en dystopi vellykket – og det må man i dén grad sige, at den er. Jeg er straks gået i gang med næste bog i serien!


fredag den 4. oktober 2019

"Ivalu" af Morten Dürr og Lars Horneman


Titel: Ivalu   Forfatter: Morten Dürr   Illustrator: Lars Horneman   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Ivalu er en meget rørende og hjerteskærende graphic novel om Pipaluk, der leder efter sin forsvundne søster, Ivalu, som er løbet hjemmefra.

Der er en helt særlig stemning over de flotte og meget enkle, blåtonede illustrationer af det smukke, grønlandske landskab, som handlingen udspiller sig i med de karakteristiske huse og landsbyer samt den barske natur med hav, halvt smeltet sne, isbjerge og dyr. Især den sorte ravn, der er i bevægelse, mens alt andet synes at stå stille, er bemærkelsesværdig.

Vi får også et indblik i den grønlandske kultur, for det er en helt særlig dag, hvor børnene skal være fine i tøjet og have deres nationaldragter på, fordi dronningen kommer på besøg. Alt er dog ikke så fint, som det skal virke på overfladen. Lejligheden er fyldt med flasker, hvilket er noget af det første, man bemærker, og som giver en klump i maven.

Der er ikke meget tekst, og det der er, virker meget stærkt, men det er i høj grad billederne, der taler for sig selv og siger mere end tusind ord. Bogen er meget kort og hurtigt læst, men den rammer hårdt. Det er en virkelig barsk og frygtelig historie om familie og et monster i natten, som er tættere på, end de kunne have forestillet sig.

Det er dog ikke kun trist – der er også flash backs til gladere tider, hvor de to søstre leger, og man kan mærke det stærke bånd mellem dem. Pipaluk følger den sorte fugl på jagt efter Ivalu til steder, som de har fælles minder fra, og sandheden gør virkelig ondt, selvom jeg næsten havde gættet mig til udfaldet.

Alt i alt er Ivalu en rigtig fin og anbefalelsesværdig bog om et meget tabubelagt og svært emne. Samtidig er den vigtig og skiller sig ud - det er absolut en lille bog, som frembringer store følelser, så vær forberedt på at fælde en tåre eller to.