tirsdag den 15. oktober 2019

Nomineret til Danish Book Blog Award 2019


For tredje år i streg er bloggen og jeg nomineret til Danish Book Blog Award. Det er jeg selvfølgelig virkelig glad for og stolt over, for det betyder jo, at I er mange trofaste læsere derude, der sætter pris på det, jeg laver – og uden jer ville der ikke være nogen blog, så tusind tak for jer og jeres støtte.

Ligeledes stort tillykke til mine dygtige mednominerede. Traditionen tro er vi 16 i feltet, og du kan stemme på lige netop DIN favoritblogger ved at klikke dig videre lige her eller kopiere linket her www.plusbog.dk/info/dbba

Der kan stemmes frem til d. 27. oktober, hvorefter de fem med flest stemmer går videre til finalen. Plusbog kårer derefter vinderen ved et arrangement på årets BogForum.

Jeg ville blive meget glad, hvis du ville stemme på mig, og endnu en gang tusind tak for nomineringen – det betyder meget 😊


onsdag den 9. oktober 2019

"Hundehypnosen + Mørkemageren (Sally, Glenn & Vilde Maxi #1 + #2)" af Kirsten Sonne Harild


Titel: Hundehypnosen + Mørkemageren (Sally, Glenn & Vilde Maxi #1 + #2)   Forfatter: Kirsten Sonne Harild   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Alvilda
Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Alvilda

Hundehypnosen er første bog i serien om Sally, Glenn & Vilde Maxi. Historien foregår på kostskolen Gustenborg, hvor Sally og Glenn går. Det er et lidt uhyggeligt sted, hvor strømmen ofte forsvinder på mystisk vis, så det er svært at lave lektier eller spille computerspil, og det er heller ikke rart, når man som Glenn er mørkeræd. Glenn er et af de få forældreløse børn, der går på kostskolen, og han er selvfølgelig stadig følelsesmæssigt påvirket af, hvad der skete med hans familie.

Sallys helt store ønske er at få en hundehvalp, men det er ikke nemt at opfylde, når man går på kostskole. Hun føler sig lidt alene og udenfor blandt de andre piger. Hun synes egentlig også, at Glenn er lidt irriterende, fordi han tager hendes ting.

En mørk og stormfuld aften ankommer der pludselig en ny elev, Maximillian. Hans ankomst bliver for alvor starten på eventyret, da han formår at danne et lille trekløver sammen med enspænderne Sally og Glenn. De er fascinerede af Maxi, hvis historier og idéer næsten er for gode og skøre til at være sande. Men tilsammen danner de en klub med målet om at få en hund på skolen, hvilket selvfølgelig leder til en masse finurlige episoder i forsøget på at få det til at ske, og planer, der ikke går helt som forventet...

Bogen er fyldt med rigtig fine og søde illustrationer, som passer perfekt til handlingen. Jeg kunne rigtig godt lide karaktererne, især Maxi, der mindede mig lidt om en drengeudgave af Pippi Langstrømpe med hans umiddelbarhed og sjove påfund. Men også hans hemmeligheder og hele mystikken omkring, hvem han egentlig er, gav en virkelig interessant kant til bogen.

Stemningen er tilpas dyster takket være det konstante efterårsuvejr, de mystiske hændelser og kostskole-settingen, og det er en spændende historie, som nok mest henvender sig til det yngre publikum mellem 8 og 12 år. Bogen centrerer sig om temaer såsom først og fremmest venskab, men også ensomhed, sorg og et ønske om at høre til.

Mørkemageren er anden bog i serien, og igen er illustrationerne af Jan Solheim spot on og giver læseoplevelsen et lille ekstra pift. I denne kender Sally og Glenn nu til Maxis hemmelighed og hans baggrundshistorie. Denne gang får vi også endelig en forklaring på, hvorfor strømmen altid forsvinder og efterlader Gustenborg i mørke - for det er der nemlig en ganske særlig grund til... De tre venner sætter sig selv på sagen som detektiver, der skal opklare, hvad der foregår i den mystiske, mørke lærerlejlighed, hvor der aldrig er lys, men derimod dansende skygger.

Efterfølgeren her er endnu bedre end etteren, da det er som om, at der sker meget mere, nu hvor historien rigtigt er kommet i gang. Det er en fornøjelse at læse om børnenes eventyr og de vilde ting, de udsættes for, nu hvor der er mere magi involveret og endnu mere mystik og uhygge. Der er endda flere bøger på vej i serien, som jeg glæder mig til at læse.


tirsdag den 8. oktober 2019

"Det gyldne kompas 1" af Stéphane Melchior & Clément Oubrerie (efter Philip Pullmans roman)


Titel: Det gyldne kompas 1   Forfatter: Stéphane Melchior & Clément Oubrerie (Efter Philip Pullmans roman)   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Dette er første del af graphic novel-udgaven af den første roman i fantasy-trilogien, Det gyldne kompas, som i alt kommer til at bestå af tre dele. Tegneserien er baseret på romanen af Philip Pullman, og manuskriptet er skrevet af Stéphane Melchior, mens den er tegnet af Clément Oubrerie samt farvelagt af Clément Oubrerie og Philippe Bruno.

Vi følger Lyra og hendes daimon Pan på deres jagt efter sandheden om, hvad det er, der foregår med Støv, alethiometeret, de forsvindende børn og hele den politiske situation i den verden, hun lever i, som ligner vores, men alligevel er markant anderledes. Og ikke mindst er der spørgsmålet om, hvem hun kan stole på, når hun bliver hvirvlet ind i det hele og pludselig befinder sig i fare som en vigtig brik i hele puslespillet takket være hendes familiære ophav.

Illustrationerne er utroligt detaljerede og viser alt fra bylandskaber med flot arkitektur til storslået natursceneri, og derimellem ser vi maskiner, mennesker og dyr samt endda udtryksfulde følelser hos karaktererne, som er gengivet på en forenklet men dog realistisk måde, der ikke fuldstændigt ligner klassisk tegneseriestil i sit udtryk, men alligevel ikke er helt så langt fra. Det vidner om en unik og gennemført stil, som passer rigtig godt til historien og skaber den helt rette stemning - ikke mindst takket være farvepaletten, som er holdt i passende toner.

For mig er det et gensyn med historien, da jeg allerede har læst de originale romaner og set en filmversion. Dette nye format klæder fortællingen virkelig godt og er en kærkommen tilføjelse til samlingen. Selvom historien for mig var velkendt, var det en helt ny oplevelse at læse den som tegneserie, og det må man som fan af serien ikke snyde sig selv for.

Det gyldne kompas er en klassiker indenfor sin genre, og dette er en rigtig god måde at forny den på og samtidig en ideel mulighed for nye læsere til at stifte bekendtskab med historien på - især for folk, der normalt ikke er til tykke bøger, eller måske ikke er gamle nok til selv at læse dem endnu. Jeg tænker, at især billederne, der akkompagnerer teksten, er en fin bonus at kunne kigge på ved højtlæsning og dermed åbner historien sig for en ny generation af læsere, som kan forelske sig lige så meget i universet og karaktererne, som så mange læsere før dem.


mandag den 7. oktober 2019

"Nøkkens jul (Troldeliv #11)" af Sissel Bøe & Peter Madsen


Titel: Nøkkens jul (Troldeliv #11)   Forfatter: Sissel Bøe & Peter Madsen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg læste Troldeliv julekalenderbogen sidste år op mod årets absolut bedste højtid, så Nøkkens jul er et glædeligt gensyn med Paja og Pajko. Troldeliv er et utroligt hyggeligt univers for både børn og voksne, og dette er blot én i en lang række bøger i serien om troldene. Selvom Nøkkens jul teknisk set skulle være bog nummer 11 i Troldeliv-serien, så vil jeg mene, at den absolut kan stå selv og læses uafhængigt at de andre Troldeliv-bøger.

I denne fortælling kommer Nisse Nik på besøg i troldehøjen og hjælper dem alle med at blive klar til jul. Men noget slemt sker, da de skal hente julelaksen - nettet er nemlig hullet og tomt. De mistænker straks Nøkken for at stå bag, og nogle af troldene kaster sten efter ham, mens der spredes rygter i skoven om, hvad han har gjort. Der bliver talt rigtig grimt om ham, ja nærmest pisket en stemning op, som der så ofte gør i den slags situationer, hvor alle vender sig mod en syndebuk. Men Paja tror ikke på, at Nøkken kun er ond, så hende og Pajko tager afsted for at løse mysteriet.

Bogen sætter fokus på at forsøge at se godheden i alle og lade tvivlen komme folk til gode. At lade være med at dømme for hurtigt og give folk en chance, for de ender nemlig oftest med at overraske én. Det er et rigtigt fint budskab, som er rigtig meget i julens ånd, om at man skal behandle alle ordentligt og dele juleglæden med dem, der er ensomme eller udstødte. Det vises tydeligt, hvor meget det betyder ikke at blive glemt eller forbigået, og hvor vigtigt det er at føle sig velkommen og som en del af fællesskabet.

Illustrationerne er virkelig flotte, detaljerede, farverige og gennemførte, og de passer rigtig godt til historien. Det er også meget brugbart med et illustreret persongalleri i starten af bogen, som gennemgår alle karaktererne og deres særlige kendetegn, så man ved, hvem der er hvem.

Vinterlandskaberne udendørs og den varme atmosfære indendørs sætter den helt rette stemning. Nisse Niks og lygtemændenes vrøvlesnak er sjovt, og det samme gør sig gældende for troldenes spilopper og unoder.

Den er let at læse, både selv og som højtlæsning, hvilket den vil være perfekt til enten op mod jul som et afbræk fra decembers travle stunder eller som fælleshygge i de dovne juledage. Uanset hvornår du læser den, er du garanteret at komme i den herligste julestemning og blive helt varm om hjertet.


søndag den 6. oktober 2019

"Hit-Girl i Hollywood (Hit-Girl #1)" af Kevin Smith og Pernille Ørum


Titel: Hit-Girl i Hollywood (Hit-Girl #1)   Forfatter: Kevin Smith   Illustrator: Pernille Ørum   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Dette er første del ud af fire i tegneserien om Hit-Girl, som er skrevet af Kevin Smith og tegnet af danske Pernille Ørum, der er en international comic-success. Hun har endda lavet unikke forsider til de danske udgaver, som også har ekstra materiale.

Historien starter på en tilsyneladende helt almindelig high school. Pludselig går to maskerede, unge fyre amok med pistoler og skyder vildt omkring sig - men Hit-Girl kommer selvfølgelig de uskyldige ofre til undsætning i bedste superheltestil.

Jeg ved ikke, om det er meningen, at den skal kunne læses som en selvstændig første del, eller om der er gået noget forud. I hvert fald manglede jeg noget baggrundshistorie. Den kan måske godt stå alene uden forudgående fortælling, hvis man læser de efterfølgende, og muligvis er det bare mig, der ikke er så bekendt med comic book-formatet, men jeg synes, at man får alt for lidt historie i sådan et hæfte her, som jeg var færdig med på omkring ti minutter.

Der er ingen tvivl om, at den visuelt er virkelig flot og imponerende, hvilket klart er det, der gør den værd at læse for mig. Tegneserien er utroligt farverig og meget detaljeret. Faktisk er den også ret blodig, men fyldt med action. Den har derfor en spændende handling, om end den er alt for kort og mest af alt minder om en teaser eller læseprøve for en længere udgivelse og ikke som et værk i sig selv.

Jeg vil dog helt sikkert gerne læse videre i serien, for om ikke andet, så vækkede denne korte oplevelse min interesse for Hit-Girl, for hun er en sej og rigeligt voldelig hovedperson, mens historien har potentiale til at blive rigtig interessant, hvis den får lov til at udfolde sig mere i de næste hæfter.


lørdag den 5. oktober 2019

"De rullende byer (Mortal Engines #1)" af Philip Reeve


Titel: De rullende byer (Mortal Engines #1)   Forfatter: Philip Reeve   Udgivelsesår: 2018 (org. 2001)   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Jeg har glædet mig meget til at gå i gang med serien, som i alt er på fire bøger. Første bog er tilmed filmatiseret, og filmen skal jeg klart se nu efter at have læst bogen, som virkelig tog mig med storm.

Allerede fra første side vakte bogen min interesse, på den der måde, hvor man overhovedet ikke kan finde mening i det, der står skrevet, men ens nysgerrighed bliver vakt, så man er sikker på, at man vil læse videre. Verdensopbygningen starter nemlig lige på og hårdt, og den er både unik og fascinerende. Det er tilsyneladende vores verden, det hele foregår i, men den er markant anderledes, og vi befinder os engang ude i fremtiden. Der er således postapokalyptiske og dystopiske vibes med det samme, da verden som vi kender den, er ødelagt.

Byerne jagter og fortærer hinanden i en lettere absurd fødekæde. Også i selve byerne er der et klart hierarki og kamp om magten, hvilket er et solidt fundament for et meget interessant og gennemført univers.

Som titlen antyder, befinder vi os i en verden, hvor byer kan rulle og flytte sig, alt efter hvor det passer magthaverne at være. Historien tager for alvor sin begyndelse i London, hvor vi møder teenageren Tom, som er historikerlærling af tredje rang, hvilket meget oplagt fletter facts og baggrundshistorie ind til at komplementere den veludførte verdensopbygning.

En dag møder Tom sin store helt, Valentine, og dennes datter Katherine. Han ender med at redde Valentines liv fra en snigmorder - og dermed ændres hans eget liv uigenkaldeligt, da dette øjeblik er katalysatoren for alt, hvad der videre sker.

Snigmorderen er en pige med et skamferet ansigt ved navn Hester Shaw. Hun får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele samfundsordenen, da et frygteligt forræderi sender ham til Udelandet.

Tom og Hesters rejse bringer dem vidt omkring. Tempoet er højt, kampene mange, og de kan aldrig føle sig sikre eller vide hvem af de mange personligheder og karakterer, som de møder på deres vej, de kan stole på, da de bliver jaget vildt og konstant er på flugt.

Der er selvfølgelig meget mere på spil end vores hovedpersoners liv. Der er noget galt med samfundet, og især Katherine gør en stor indsats for at opklare, hvad der foregår og gør på trods af sin privilegerede opvækst bunden af samfundet til sin mærkesag, da hun finder ud af, at hendes far måske ikke altid har fortalt hende sandheden. Det er en historie om hævn, magt, venskab, kærlighed, familie, undertrykkelse, oprør og overlevelse... kort sagt indeholder den alle de elementer, der skal til, for at gøre en dystopi vellykket – og det må man i dén grad sige, at den er. Jeg er straks gået i gang med næste bog i serien!


fredag den 4. oktober 2019

"Ivalu" af Morten Dürr og Lars Horneman


Titel: Ivalu   Forfatter: Morten Dürr   Illustrator: Lars Horneman   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Cobolt
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Cobolt

Ivalu er en meget rørende og hjerteskærende graphic novel om Pipaluk, der leder efter sin forsvundne søster, Ivalu, som er løbet hjemmefra.

Der er en helt særlig stemning over de flotte og meget enkle, blåtonede illustrationer af det smukke, grønlandske landskab, som handlingen udspiller sig i med de karakteristiske huse og landsbyer samt den barske natur med hav, halvt smeltet sne, isbjerge og dyr. Især den sorte ravn, der er i bevægelse, mens alt andet synes at stå stille, er bemærkelsesværdig.

Vi får også et indblik i den grønlandske kultur, for det er en helt særlig dag, hvor børnene skal være fine i tøjet og have deres nationaldragter på, fordi dronningen kommer på besøg. Alt er dog ikke så fint, som det skal virke på overfladen. Lejligheden er fyldt med flasker, hvilket er noget af det første, man bemærker, og som giver en klump i maven.

Der er ikke meget tekst, og det der er, virker meget stærkt, men det er i høj grad billederne, der taler for sig selv og siger mere end tusind ord. Bogen er meget kort og hurtigt læst, men den rammer hårdt. Det er en virkelig barsk og frygtelig historie om familie og et monster i natten, som er tættere på, end de kunne have forestillet sig.

Det er dog ikke kun trist – der er også flash backs til gladere tider, hvor de to søstre leger, og man kan mærke det stærke bånd mellem dem. Pipaluk følger den sorte fugl på jagt efter Ivalu til steder, som de har fælles minder fra, og sandheden gør virkelig ondt, selvom jeg næsten havde gættet mig til udfaldet.

Alt i alt er Ivalu en rigtig fin og anbefalelsesværdig bog om et meget tabubelagt og svært emne. Samtidig er den vigtig og skiller sig ud - det er absolut en lille bog, som frembringer store følelser, så vær forberedt på at fælde en tåre eller to.


mandag den 30. september 2019

Månedens læsning: September 2019


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra forlagene Cobolt, Grønningen 1, CarlsenPuls, Alvilda og Loxodonta

Det er gået rigtig godt med læsningen her i september måned, og det er lykkedes mig at læse i alt 17 bøger. Nogle af dem var ikke særlig lange, hvilket selvfølgelig hjælper til at tælle godt op i regnskabet, men overordnet set har jeg været heldig at ramme nogle rigtig gode læseoplevelser, hvor flere af dem var præcis hvad jeg havde brug for eller var i humør til på daværende tidspunkt.

Lad os starte med månedens absolut bedste og vigtigste bog, nemlig Body Positive Power af Megan Jayne Crabbe, nok bedre kendt som @bodyposipanda på instagram. Den har ikke fra den ene dag til den anden løst alle de problemer, som samfundet har indkodet i min hjerne omkring kropsidealer, men den har afgjort givet mig en bedre forståelse for, hvorfor jeg indimellem tænker så negativt om min krop. Små skridt tæller også, og jeg er på nogle punkter blevet bedre til og mere bevidst omkring ikke at være så hård ved mig selv og minde mig selv om, at det ikke er mig, der er noget galt med. Der er derimod noget helt fundamentalt galt med skønhedsindustrien, der har bildt alle ind, at vi skal se ud på én bestemt måde, som for 95% af befolkningen er fuldstændigt uopnåelig. Jeg kunne snakke i timevis om den her bog, for den er genial – men læs den hellere selv, og bliv vred over, at skønhedsindustrien tjener milliarder af kroner på de usikkerheder, de selv har plantet i vores hoveder. Selv tak <3

Nu skulle Body Positive Power jo ikke stjæle fokus fra alle de andre gode bøger, jeg har læst denne måned. Final Girls af Riley Sager er en helt fin thriller, som holdt mig fanget i spænding hele vejen igennem – jeg gættede og gættede, men havde alligevel ikke regnet det hele ud – jeg var dog lidt skuffet over slutningen, hvilket er grunden til, at bogen ikke får topkarakter. Det samme gør sig lidt gældende for Min mands hemmelighed af Liana Moriarty, hvor afsløringen næsten kommer for tidligt, og jeg havde ventet et vildere plottwist, som aldrig rigtigt kom.

Jeg læste også to Lindsey Kelk bøger, nemlig Den evige brudepige og Vi havde jo bare en pause, som begge var ok indenfor chick-lit genren, men stadig ikke når Jojo Moyes og Sophie Kinsella til sokkeholderne.

Fra forlaget Cobolt havde jeg fået tilsendt tre rigtig fine graphic novels, eller tegneserier om man vil. Den første del i Det gyldne kompas var fantastisk, Ivalu af Dürr og Horneman var hjerteskærende, og første hæfte i Hit Girl var lidt so-so, mest af alt fordi den var alt for kort – jeg ville gerne have mere med det samme, og den er virkelig visuelt flot. Længere anmeldelser af alle tre er på vej.

Kirke af Madeline Miller er et anmeldereksemplar fra Grønningen 1. Bogen havde jeg høje forventninger til, som desværre kun blev delvist indfriet – det er dog bestemt ikke en dårlig bog, og min anmeldelse kan læses lige her.

Den besatte konge (King of Scars #1) af Leigh Bardugo er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og den er et must read for alle fans af Grishaverse. Min anmeldelse kan læses lige her.

Ulvevilderen af Katherine Rundell er et anmeldereksemplar fra Loxodonta, og den var meget stemningsfuld og en barsk fornøjelse at læse. Min anmeldelse kan findes ligeher.

Alvilda forkæler mig med bogpakker fyldt med deres nyeste udgivelser, og jeg tog hul på en hel stak af dem i denne måned med en smuk julefortælling i Nøkkens jul fra Troldeliv-serien og Mortal Engines 1, som jeg nu er helt besat af og selvfølgelig er fortsat videre i serien med. Også de to første bøger i ASPE-serien af Mette Finderup har jeg nydt, ligesom de to første bøger i serien om Sally, Glen og Vilde Maxi af Kirsten Sonne Harild. Disse anmeldelser og mange flere er også lige på trapperne.

Har du læst noget godt denne måned? 😊

søndag den 29. september 2019

"Den besatte konge (King of Scars #1)" af Leigh Bardugo


Titel: Den besatte konge (King of Scars #1)   Forfatter: Leigh Bardugo   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, mens book sleeve og pin er gaver og derfor markeres som ”reklame”

Den besatte konge er endnu en bog i Leigh Bardugos berømte Grishaverse. Jeg har tidligere anmeldt Six of Crows-duologien og Tornenes sprog i samme univers lige her, her og her.

Befolkningen mærker forandringerne, efter at Nikolai er blevet konge som følge af begivenhederne i Grisha-trilogien, hvor han spillede en betydelig rolle. Et monster angriber en bondedreng, men han bliver reddet af Zoya, som også er en velkendt karakter fra den oprindelige trilogi. Monstret viser sig at være Kong Nikolai. Selvom Mørkningen er væk, har han dog ikke sluppet sit tag i landet, befolkningen og vores hovedpersoner, og han skaber stadig problemer.

Nina har mistet Mathias, og nu arbejder hun undercover for Kong Nikolai med at hjælpe grishaer til at flygte ud af landet. Nikolai har flere hemmeligheder at holde på - vigtigst af alt hans mere monstrøse side, men også et større projekt i Den Forgyldte Mose. Han er stadig plaget af det, som Mørkningen gjorde ved ham, mens Zoya forsøger at hjælpe ham til at bevare kontrollen.

Denne bog foregår efter borgerkrigens afslutning i Grisha-trilogien, så for kontekstens skyld er det nok en fordel at have læst de tre bøger inden denne, selvom den ikke er en direkte efterfølger, men derimod starten på en ny serie i samme univers. Også Nina fra Six of Crows er med, så det er ligeledes oplagt at læse de to bøger inden, selvom det ikke nødvendigvis er et krav for at kunne følge med i handlingen i Den besatte konge - det giver dog en god forståelse for baggrundshistorien, karaktererne og hele universet. Der er indimellem referencer, som gør, at det giver mest mening at have læst de øvrige bøger, men i princippet tror jeg godt, at det kan lade sig gøre uden, da det er en helt ny historie, og der bliver tegnet så skarpt et billede af karaktererne, uden at noget er direkte underforstået.

Historien fortælles skiftevis fra Nikolais, Zoyas og Ninas perspektiver, hvilket gør den yderst nuanceret. Skiftene i tempo er også veludførte med en passende balance mellem hæsblæsende kampscener og mere langsomme, strategiske og politiske diskussioner.

Som altid, når vi snakker om Bardugo, er der tale om en mørk og actionfyldt fortælling, hvor vold, død og ødelæggelse aldrig er langt væk, og hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Den dystre stemning løftes dog op af rappe replikker, morbid humor og stærke karakterer.

Denne fortsætter den vanlige Bardugo-stil, så hvis du var vild med Grisha-trilogien og Six of Crows-duologien og ikke kan få nok af Grishaverse, så er denne bog et helt ideelt og spændende gensyn med universet og flere af karaktererne med tilføjelser og introduktion af nye personer og problemstillinger.

Bardugo skriver som altid eminent, og karaktererne er som sædvanlig noget af det, der løfter bogen helt op til stjernerne. De er ikke guds bedste børn, men de anerkender deres fejl, så vi accepterer dem og vejer op for dem ved at have så interessante og nuancerede personligheder, at man ikke kan lade være med at lade sig fascinere af kampen mod både deres egne og verdens dæmoner og mørke sider.

Det har været en fornøjelse at være tilbage i det yderst stemningsfulde Grishaverse, og jeg glæder mig meget til næste bog i serien.



mandag den 16. september 2019

"Ulvevilderen" af Katherine Rundell


Titel: Ulvevilderen   Forfatter: Katherine Rundell   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Loxodonta
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Loxodonta

Jeg har tidligere læst ‘Den opdagelsesrejsende’ af samme forfatter, som jeg har anmeldt lige her.

Ulvevilderen foregår i Rusland, hvor ulve fanges og gives til rige mennesker, som tror på, at de bringer lykke. Men ulve er vilde dyr, og når det går op for menneskene, sender de ulvene til ulvevilderen, der som navnet antyder, skal lære dem at være vilde igen, inden de sættes tilbage i naturen.

Feodora bor i en hytte i skoven med sin mor, som netop er denne ulvevilder, og Feo er hendes lærling. Zarens soldater kommer og truer dem ved at forsøge at tvinge dem til at dræbe deres ulve med en løgnagtig undskyldning om, at ulvene er skyldige i drab på andre dyr, som tilhører Zaren.

Feo elsker sine tre ulve, Grå, Hvide og Sorte, som hun leger med og er opvokset sammen med. Hun har et særligt bånd til dem og trives bedre med dem end med mennesker, som hun ikke forstår eller føler sig tryg ved. Endnu en ulv kommer til, Ømfod, men denne gang må Feo vilde i hemmelighed af frygt for Rakov og soldaterne, der ligesom alle andre ser på ulve med had. I kraft deraf er det også sådan, de opfatter Feo og hendes mor, fordi de bor alene i skoven med ulvene.

Bogen tager os med på et storslået eventyr, og det er fantastisk at læse om Feos kærlighed til ulvene, som portrætteres som fascinerende, intelligente og smukke væsner. Feo er på mange måder lige så vild som sine firbenede følgesvende, og ligesom dem, bør hun ikke tæmmes af menneskene. Hun bliver venner med Ilja, en soldat på hendes egen alder, som ellers skulle have arresteret hende og dræbt hendes ulve, inden hun fik talt ham fra det.

Ruslands ubarmhjertige og snedækkede natur er den perfekte kulisse til historien, og den beskrives malerisk som både vintermagisk og eventyrlig uden at være overnaturlig. Historien er på mange måder lige så barsk som det landskab, den foregår i, og samtidig er det en meget stemningsfuld fortælling med temaer såsom venskab, kærlighed til dyr, loyalitet, magtkampe og politik, idet de på deres egen måde gør oprør og starter en revolution imod Zaren og soldaterne.

Det er også en coming of age-historie, hvori Feo går fra at se verden gennem et uskyldigt barnesinds øjne til at opdage, at verden ikke kun er et rart sted, og hun bliver tvunget til at blive voksen og tage ansvar for at overleve. Det er en meget klassisk opbygning, hvor hovedpersonen starter med at leve et afsondret liv, som pludselig bliver afbrudt og vendt på hovedet af udefrakommende ondskab, så den indtil nu trygge barndom når til ende for at blive afløst af en rejse ud i det ukendte og en kamp for overlevelse med en god portion mod og nye venskaber til følge.

Bogen er spændende og velskrevet - jeg var fanget fra start til slut, men slutningen blev måske alligevel en anelse forhastet til min smag. Jeg havde forventet en mere grand finale, som desværre udeblev. Alt blev dog rundet rigtig fint af, men på meget lidt plads i forhold til hvad andre scener i løbet af bogen eksempelvis fylder, hvilket får det til at føles som en lidt brat og pludselig afslutning på en ellers virkelig fascinerende historie – men det er også det eneste, jeg har at udsætte på den, så alt i alt er den yderst anbefalelsesværdig.


torsdag den 12. september 2019

"Kirke" af Madeline Miller


Titel: Kirke   Forfatter: Madeline Miller   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Grønningen 1
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1
Denne bog florerede overalt på bookstagram for noget tid siden, og jeg havde grundet hypen virkelig glædet mig til at læse den - så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den skulle være et af mine næste læseprojekter, da den blev oversat til dansk i denne smukke udgave.

Kirke er datter af Helios og dermed beslægtet med titaner og guder. Hun føler sig forkert og drømmer om et bedre liv. Prometheus bliver straffet for at hjælpe de dødelige, og Kirke viser ham omsorg. Hun begynder også at omgås dødelige - Glaukos, som hun forelsker sig i, men ikke kan få, fordi han ikke er en gud – og han ender med at knuse hendes hjerte og dermed for alvor at sætte gang i begivenhederne.

Hele sit liv har Kirke fået at vide af sin familie, at hun ikke er god nok. Kærlighed og jalousi driver hende til at udøve trolddom, og hun opdager kræfter, som hun ikke anede, at hun havde. Som straf forvises hun til en øde ø, Aiaia, hvor hun lærer at klare sig selv. Hun er en stærk kvindeskikkelse, der trodser normer og forventninger, selvom en stor del af hendes liv egentlig er fyldt med elendighed og er både trist, ensomt og ulykkeligt.

Heksekraften giver hende dog en magt og et formål, som hun aldrig har haft før, og hun bruger den magt til at sørge for, at ingen gør hende ondt igen. Og så en dag kommer Odysseus til hendes ø.

Der tages fat i mange velkendte, græske myter, som er vævet ind i historien, så det bliver en slags genfortælling med nutidige og feministiske undertoner, og det hele hænger sammen på kryds og tværs med Kirke viklet ind på den ene eller anden måde. Jeg har altid været fascineret af mytologi, og særligt græsk mytologi, men det er samtidig komplekst og lidt indviklet. Jeg synes dog langt hen ad vejen, at bogen gør et godt stykke arbejde for, at læseren kan følge med i, hvem der er hvem - deres indbyrdes relationer og tilhørsforholdene mellem titaner, olymper, naiader, nymfer, dryader, oreader, furier, dødelige og så videre. I starten må jeg indrømme, at det var en smule svært at finde rundt i – jeg ved ikke, om det bare er mig, men den slags bliver hurtigt lidt abstrakt for mig, og jeg vil så gerne forstå det hele på én gang. Der var dog mange navne og steder, der gav genklang efter tidligere gange, hvor jeg er stødt på græsk mytologi, og selve Kirkes historie er også langt hen ad vejen medrivende og rørende.

Måske det var skrivestilen, jeg ikke helt kunne forene mig med, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor jeg havde lidt svært ved at komme igennem bogen. Den var ikke hverken kedelig eller dårligt skrevet, men jeg havde slet ikke den der følelse af, at jeg bare ikke kunne slippe den. Selvom det er en dybt tragisk og personlig beretning, følte jeg mig lidt distanceret fra Kirke og handlingen, fordi det hele foregår over et enormt tidsspænd, hvor der fortælles både meget og ingenting i kortere episoder.

Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, gik det lidt bedre, og historien fangede mig mere, for der er ingen tvivl om, at det er en spændende og fascinerende fortælling, og det var interessant at dykke dybere ned i græsk mytologi, for det er primært det, bogen beskæftiger sig med sammen med filosofiske spørgsmål og interessante tanker.

Jeg har lidt en blandet oplevelse, og kan dog stadig ikke slippe følelsen af, at der måske er noget, jeg har misforstået eller overset, en dybere mening, som jeg ikke helt kan finde ned til – men bogen gjorde ikke så stort et indtryk på mig, som den åbenbart har gjort på andre – det kan også bare være smag og behag, men jeg synes som regel, at hype og bestsellertitler rammer plet. Jeg kan sagtens se en lang række kvaliteter, og det er absolut ikke en dårlig bog, men hvis jeg ikke allerede vidste, at den var en utrolig hypet bestseller, ville jeg ud fra min egen oplevelse med den nok ikke have udråbt den som sådan – for mig var det en ganske fin læseoplevelse, men desværre ikke noget, der blæste mig omkuld. Forstået på den måde, at jeg nød den og er glad for, at jeg har læst den, men det er ikke blevet en ny favorit, som jeg havde håbet, at det ville.

Til gengæld filmatiserer HBO bogen som miniserie, og den tænker jeg, at jeg skal se – det kan være, at den kan give mig en anden forståelse for historien og hypen.


fredag den 6. september 2019

"Kaldet fra Galathea" af Nathali og Bettina Liane


Titel: Kaldet fra Galathea (Awen #1)   Forfattere: Nathali og Bettina Liane   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en ny dansk fantasyserie skrevet af mor og datter, Nathali og Bettina Liane. Det er én af de danske udgivelser, som jeg har set allermest frem til dette efterår, og jeg har glædet mig i flere måneder, siden jeg første gang blev præsenteret for den til en hyggelig bloggerbrunch hos forlaget.

Bogen handler om Aia og hendes tvillingebror Peter. Den foregår i vores tid, men med islæt af en svunden tid takket være hovedpersonernes opvækst i en fornem slægt på et århundreder gammelt slot, hvor de stadig puster liv i traditionerne og afholder overdådige baller, hvor Aia og Peter føler sig uønskede af størstedelen af resten af familien.

Historien tager for alvor fart, da en magisk kuffert dukker op med deres navne på og indeholdende to billetter. De drager afsted, og kufferten viser vej til Galathea - et enormt skib, der er et fascinerende sted med en helt fortryllende stemning og særlige beboere. Disse, inklusive Aia og Peter, bliver uddannet til vogtere i løbet af fem år, hvor de ikke må have kontakt til deres familie, men derimod skal leve i en helt anden dimension, end de er vokset op i. På Galathea får de både nye venner og fjender samt opdager kræfter, som de ikke anede, at de besad. Tvillingerne skal forene sig med et skræmmende indre mørke samt endnu en gang følelsen af at være anderledes.

Galathea er en slags magisk kostskole, der rejser og navigerer gennem et detaljemættet og farverigt univers af magi og parallelle verdener. Verdensopbygningen er udførlig og imponerende, og man får forklaringer og svar på mange interessante ting i forhold til regler, baggrundshistorie, teori, magi og systemer - det hele virker struktureret og gennemtænkt, hvilket er en fornøjelse for den nysgerrige læser, der ønsker at gå i dybden med et univers og have tingene til at give mening fra start. Det er rart, at vi som læsere bliver taget med i så meget af dagligdagen og undervisningen på Galathea, og dermed kan suge til os af oplysninger og viden.

Inspirationskilderne er tydelige, men forfatterne har samtidig formået at skabe noget unikt og originalt, der er helt sit eget. Jeg startede ud med sådan en følelse af, at det her udvikler sig i en virkelig spændende og storslået retning helt fra begyndelsen med familiehemmeligheder, mystik, ildevarslende, verdensomspændende katastrofer og action i bedste, eventyrlige fantasystil. Dette blev i dén grad bekræftet, da det positive førstehåndsindtryk fortsatte, helt indtil sidste side var vendt.

Fortællingen er smukt skrevet. Samarbejdet mellem de to forfattere virker til at have fungeret perfekt, for der er ingen tydelig skillelinje mellem, hvem der har skrevet hvad - det hele smelter sammen og er både sprogligt veludført, sanseligt og intelligent uden at blive overfladisk eller prætentiøst. Skrivestilen rammer plet og passer bare rigtig fint til karakterer og handling, og der var en tilpas balance mellem forudsigelighed og overraskelser, der fik siderne til at flyve forbi.

Bogen rummer også virkelig flotte grafiske detaljer, som er værd at bemærke i form af først forsiden, bogryggen, kortet og kapitelsiderne, der gør hele oplevelsen utroligt gennemført.

Denne er noget af den bedste danske fantasy, jeg nogensinde har læst. Her har vi at gøre med fantasy af internationalt format, som absolut kan konkurrere med store fantasyudgivelser fra udlandet. Jeg nød i hvert fald at læse bogen og lagde den kun modvilligt fra mig. Jeg er meget imponeret og kan slet ikke vente på fortsættelsen, for jeg har et væld af spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på, så det kan næsten kun gå for langsomt.


tirsdag den 3. september 2019

Månedens læsning: August 2019


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra forlagene Turbine og Aronsen
I august blev det til hele 12 læste bøger – endnu en gang en god blanding af alt muligt forskelligt og overvejende gode læseoplevelser.

Lad os starte med månedens skuffelse, for at få negativiteten ud af verden først. Slammed er Colleen Hoovers debutroman, og da jeg normalt er kæmpe fan af alt, hvad hun skriver, var jeg nødt til at læse denne serie også. Første bog, Slammed var god. Anden bog, Point of Retreat var okay, men tredje bog, This Girl var én stor, unødvendig skuffelse, som ikke engang kunne reddes af, at den var skrevet af Colleen Hoover. I bund og grund skete der intet i bogen – hovedpersonerne genfortæller episoder fra den første bog og kommenterer på dem undervejs, og det var tæt på at være en kamp at komme igennem, hvilket er så ærgerligt.

Jeg afsluttede The Lunar Chronicles af Marissa Meyer med Winter, som var mindst lige så god som de øvrige bøger i serien – nu mangler jeg kun at læse novellesamlingen Stars Above for at være helt færdig med universet.

Også indenfor YA-kategorien hørte jeg Isla og jagten på lykke af Stephanie Perkins og 99 Days af Katie Cutogno som lydbøger. Jeg var ærlig talt lidt skuffet over hele Stephanie Perkins’ trilogi, men jeg mistænker, at det kan have noget med den danske lydbogsoplæser at gøre, for hun fik alle karaktererne til at lyde ens på en irriterende, teenageforkælet måde, som jeg ikke helt kunne arbejde med. Så jeg tror, at jeg vil få en bedre oplevelse ved engang at genlæse de fysiske udgaver af bøgerne på engelsk. 99 Days havde en meget bedre oplæser, og jeg var meget mere fanget af historien, selvom jeg overhovedet ikke var enig i mange af de valg, som hovedpersonen traf.

Jeg læste også de tre første bøger i A Series of Unfortunate Events-serien af Lemony Snickett, som jeg glæder mig til at fortsætte med – der er alligevel 13 bøger i alt, så jeg har mange eventyr til gode endnu.

Am I Ugly? af Michelle Elman købte jeg, da jeg gerne ville læse mere indenfor Body Positivity, og den var god, men mere en selvbiografi end en egentlig bog om Body Positivity. Jeg er fortsat med Megan Jayne Crabbes Body Positive Power, og den er lige præcis, hvad jeg har ledt efter, men mere om det i næste måneds opsamling.

Kaldet fra Galathea af Nathali og Bettina Liane er et anmeldereksemplar fra Turbine, og det er noget af den bedste danske fantasy, jeg nogensinde har læst. Min anmeldelse er på vej og kommer lidt tættere på bogens udgivelsesdato.

Tatovøren fra Auschwitz af Heather Morris er et anmeldereksemplar fra Aronsen, og min anmeldelse kan læses lige her. Meget anbefalelsesværdig bog om overlevelse under Anden Verdenskrig.

Har du læst noget godt i august? 😊

mandag den 26. august 2019

"Tatovøren fra Auschwitz" af Heather Morris


Titel: Tatovøren fra Auschwitz   Forfatter: Heather Morris   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Aronsen
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen

Denne bog er en fiktiv fortælling baseret på den sande historie om Lale Sokolov, som forfatteren Heather Morris mødte og blev venner med. Hun har, med en vis kunstnerisk frihed, hvor det var nødvendigt, nedskrevet hans historie ud fra hans erindringer efter at have besøgt ham et par gange om ugen i flere år. Så vidt muligt er facts checket gennem research, og hans søn har godkendt udgivelsen.

Lale er en slovakisk jøde, som under Anden Verdenskrig bliver tvunget til at melde sig til at arbejde for tyskerne i Polen. Han ofrer sig, for at hans familie kan forblive i sikkerhed. Nærmere bestemt ender han som tatovør i Auschwitz - som dén, der skamferer og mærker sine medjøder som mindre værd og dermed reducerer dem til nogle tal på huden og dømmer dem til undergang, Holocaust, i koncentrationslejren. Lale fik selv en tatovering ved ankomsten, og hans opfattelse af oplevelsen er meget sigende.

Tatovøren fra Auschwitz er en portrættering af koncentrationslejrens rædsler, set gennem Lales øjne. Han lover sig selv at slippe levende ud derfra, på trods af at han ser flere og flere, for hvilke det ikke lykkes. Vi møder en lang række karakterer og skæbner, som Lale er stødt på på sin vej. Der er både eksempler på medmenneskelighed og på det stik modsatte.

Lale er utroligt optimistisk, omstændighederne taget i betragtning. Han er nysgerrig, indlevende og observant, og han vil gøre, hvad han kan for at overleve, og dermed bliver han tatovør. I den egenskab nyder han ekstra privilegier, men er også vidne til skrækkelige ting og kommer bogstaveligt talt ind under huden på sine medfanger. Han udfører små oprørsgerninger, for eksempel ved at dele sine madrationer - noget småt for ham, som kan være forskellen på liv og død for en anden. Sammen med sine medfanger får han organiseret et lille smuglernetværk, hvor kostbarheder byttes om til mad, selvom det er livsfarligt. Det er dog enormt fascinerende at se, hvor opfindsomme og dygtige mennesker er til at forsøge at skabe måder at overleve og hjælpe hinanden, samt den risiko de er villige til eller er nødt til at løbe under den værste form for pres.

Han finder også kærligheden, da han en dag tatoverer en kvinde, som han ikke kan få ud af hovedet igen. Gita er hendes navn, og så godt som de kan, under de vilkår de lever under, indleder de et kærlighedsforhold. Selvom man kender udfaldet på forhånd, holder historien én fanget hele vejen igennem.

Som altid, når jeg læser om Holocaust, Anden Verdenskrig og koncentrationslejre, bliver jeg enormt berørt af fortællingen i Tatovøren fra Auschwitz. Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. Selvom det er en relativt kort bog, er det ikke sådan én, man lige flyver igennem. Den er virkelig god og rørende, men af netop dén grund kræver den også indimellem en lille refleksionspause. Man bør dog absolut give sig selv tiden til at læse den, for det er en utroligt vigtig og tankevækkende historie, som jeg kun kan anbefale.


fredag den 9. august 2019

Månedens læsning: Juli 2019


Reklame – anmeldereksemplarer fra Julie M. Day, HarperCollins Nordic, CarlsenPuls, Lindhardt & Ringhof
Juli måned stod først og fremmest på to ugers sommerferie og en tiltrængt afslapningsferie til Bulgarien. Det bærer min læsestak også tydeligt præg af, da jeg fik læst en del på fridagene ved poolen. Varmen og hotellet (især maden og isen) var skønt, men jeg kan konstatere, at jeg måske nok er blevet for gammel til Sunny Beach, hvor der bare generelt er for mange mennesker og for lidt kultur. Det er selvfølgelig, hvad man gør det til, og jeg havde en virkelig god tur dertil med min familie, hvor især den lille by Nessebar var et besøg værd.
Mens vi var på ferie, var der pludselig dukket en herreløs kat op hjemme hos mine forældre, som havde nydt godt af Findus’ madskål, der var frit tilgængelig i garagen, så den blev vi naturligvis nødt til at adoptere - nu er lille Nemo også en del af familien, og han er simpelthen så sød.
Nok om life updates og tilbage til læsningen. Det blev til hele 12 bøger denne måned, og størstedelen var rigtig gode.

Jeg har indsat links til anmeldelserne, som du kan finde ved at klikke på titlen:

Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2) af Julie M. Day er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Eviglivet (Evigt Liv #3) af Gena Showalter er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic
Og så drukner jeg… af Ditte Wiese er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls
Tilstå af Colleen Hoover er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Foruden anmeldereksemplarerne, læste jeg Surprise Me af Sophie Kinsella, og den gav mig sådan en lyst til at opsnuse og læse alle de bøger, hun har skrevet, som jeg endnu ikke har læst. Og måske endda genlæse Shopaholic-serien, som jeg ikke har læst i mange år. For hun skriver fantastisk chick-lit.

Over stregen af Jennifer Echols fandt jeg som en del af det tilbud Netto kørte med sommerbøger til kun 25 kr. Det var en rigtig god bog at læse ved poolen, hvor jeg fløj igennem den på ingen tid, og selvom den startede som den typiske YA med en teenager i problemer og forbudt kærlighed, så endte den med at være ret original alligevel.

Carrie af Stephen King blev jeg egentlig lidt skuffet over. Jeg nød at læse den, for den er velskrevet, men jeg havde forventet noget mere horror. Jeg kunne forestille mig, at jeg nok ville være ved at dø af skræk, hvis jeg så filmatiseringen, men som bog gjorde den mig på intet tidspunkt bange, desværre, og det gys, jeg havde håbet på, udeblev.

Hvor jeg hører til af K. L. Berger er endnu én af Netto-tilbudsbøgerne, der emmer af sommer, men også utroligt alvorlige og dybe emner og følelser, som jeg absolut kan anbefale at læse.

Cress og Fairest af Marissa Meyer er henholdvis bog nummer 3 og 3.5 i The Lunar Chronicles som er blevet én af mine nye yndlingsserier.

The Unexpected Everything af Morgan Matson er, ligesom alle de andre Morgan Matson-bøger, jeg har læst, indbegrebet af sommer og meget, meget anbefalelsesværdig.

Still Me Jojo Moyes er bog nummer tre i Mig før dig-serien. Jeg elskede bog nummer ét, var lidt so-so omkring bog nummer to, men med treeren har Jojo Moyes genfundet lidt af Louisa Clark-magien, og den var en fornøjelse at læse.

Alt i alt en virkelig god og varieret læsemåned. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken bog, der var den bedste, som DU læste i juli – så fortæl det endelig i kommentarfeltet 😊


torsdag den 18. juli 2019

"Eviglivet (Evigt Liv #3)" af Gena Showalter


Titel: Eviglivet (Evigt Liv #3)   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2018   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er tredje og sidste bog i Evigt Liv-trilogien. De to første har jeg anmeldt lige her og lige her.

Da jeg startede på Eviglivet, var jeg faktisk lidt bekymret for, om jeg kunne huske nok af de to foregående bøger til, at det ville give mening, eller om for mange detaljer var gået tabt, og om det i så fald ville påvirke min læseoplevelse. For det er et kompliceret univers og en kompakt historie, hvor det oftest er med at holde tungen lige i munden, hvilket var hvad der havde imponeret mig rigtig meget i de to første bøger. Det ville nok have været mest optimalt at læse trilogien ud i ét stræk, men uddraget af ordlisten i starten hjælper lidt, selvom der er stadig meget at holde styr på. Men efter endt læsning tror jeg faktisk ikke kun, at det var min hukommelse, der var skyld i min forvirring.

Krigen mellem Trojka og Myriaderne raser stadig, og Ten kæmper fortsat for at opnå fred. Hun bliver gift med sin store kærlighed Killian, der ellers skulle være hendes fjende, og derefter vil de dræbe Ravnenes prins. Nu mere end nogensinde vil deres valg få konsekvenser. De er bundet til hinanden, så hvis den ene bliver skadet, gør den anden også, og begge sider er naturligvis utilfredse med deres ægteskab og forbindelse. Da Killian pludselig får hukommelsestab, er han utilregnelig og ikke til at stole på, hvilket er noget af et tilbageslag for Ten.

Introduktionen af beskytterdyr er en spøjs tilføjelse til universet - især Tens hund, Kiks. Det føles fjollet og malplaceret med talende dyr i et ellers ret alvorligt univers, hvor jeg har lidt svært ved at se, hvordan de logisk passer ind, og i stedet bidrager de til den rodede helhedsoplevelse - selvom jeg egentlig godt kan lide idéen, måske bare ikke så meget udførelsen.

Ten skal bestemme, hvem der vender tilbage til livet ved Genopstandelsen. Hun træffer valget, og samtidig skal hun finde sin plads i virkelighederne, hvilket er svært, når hun er så bevidst om, at der altid er to sider af samme sag. Kontrasterne mellem alt spiller en vigtig rolle - lys og mørke, godt og ondt, hævn og tilgivelse... Ten er både trojkansk og myridisk. Der stilles mange dilemmaer op overfor vores hovedpersoner, og det er interessant at se, hvordan de reagerer på forskellige situationer, og hvilke valg de træffer under så stort et pres. Det er nok det, der er bogens styrke, og det, der driver den frem og fik mig til at fortsætte med at læse trods min forvirring over handlingen. Det menneskelige er til at forstå, selv når universet og handlingen er kompliceret og stikker af i alt for mange forskellige retninger.

Tempoet er højt og actionfyldt, og nogle gange er det svært at følge med, fordi der næsten sker for meget, og jeg synes, at noget af det er ret indviklet. Især det her med at have flere liv, forskellige virkeligheder og at bringe folk tilbage fra de døde, og oveni det hele er der den her sygdom, Natskygge. Det er en stor mundfuld, der hurtigt kan blive forvirrende at holde styr på. Især fordi Ten og de andre karakterer heller ikke selv er helt klar over, hvordan alt fungerer og hænger sammen, så deres spekulationer og teorier forvirrede mig endnu mere. Meget af det, der bliver introduceret, bliver ikke brugt aktivt, så det burde nærmere have været udeladt for at forsøge at simplificere bare lidt.

Jeg er nok mest af alt i tvivl om, om Gena Showalter selv har kunne holde styr på alle de bolde, hun har kastet i luften, for ofte virker det lidt som om, at hun bare finder på tingene, efterhånden som historien udfolder sig uden at gå tilbage og overveje, om det passer ind eller giver mening i forhold til, hvad der er gået forud. Jeg føler ikke, at der er nogle faste regler eller struktur i universet, der er alt for omfattende - alt kan tilsyneladende ske, efterhånden som det er bekvemt for forfatteren. Universet er desværre en smule for abstrakt for mig i denne bog og ikke så veludført, som jeg havde forventet ud fra de foregående bøger. Det meste af tiden er det hele for rodet, og jeg opgav til sidst at få det hele til at give mening.

Sprogligt er bogen velskrevet, og hele idéen er en original blanding af elementer af fantasy, sci-fi, young adult og dystopi. Det her er dog desværre den bog i trilogien, som jeg synes mindst om. Den er stadig en fin afslutning, men trods den fænomenale start i første bog, er det desværre gået ret meget ned ad bakke siden, efter min mening. Idéerne er rigtig gode, men forfatteren har forsøgt at gabe over og jonglere med for meget, og desværre er endt med at tabe boldene på gulvet.