lørdag den 16. februar 2019

"Solen og hendes blomster" af Rupi Kaur


Titel: Solen og hendes blomster   Forfatter: Rupi Kaur   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg var ret vild med Rupi Kaurs første digtsamling, Mælk og honning, som jeg har anmeldt lige her.

Solen og hendes blomster er Rupi Kaurs anden digtsamling, som oprindeligt udkom i 2017.

Bogen er delt op i fem kapitler: visne, falde, slå rod, rejse sig, blomstre. Blomstertema, der kunne dække over forskellige faser af livet.

”Visne” handler om ulykkelig kærlighed, at miste, blive forladt, hjertesorg, savn, magtesløshed, hvordan man håndterer det - og ikke nødvendigvis håndterer det godt eller konstruktivt, jalousi, der nærmer sig besættelse.

”Falde” behandler følelsesløshed, depression, erkendelse, overgreb, ensomhed, skønhed, selvhad, kropsidealer, utaknemmelighed, at stræbe efter det, man ikke har i stedet for at værdsætte det, man har. Kvindelighed, accept, samtykke.

I ”Slå rod” sættes der ord på det at høre til, immigration, flygtninge, grænser mellem lande og mennesker, familie, forholdet til hendes mor, spædbørnsdrab.

”Rejse sig” kommer omkring det at forsøge at komme videre, men at vide, at man er ødelagt og selvdestruktiv, ny kærlighed, forskellige slags kærlighed, at turde åbne sig selv for kærligheden og ikke modarbejde den, intimitet, den eneste ene, balance.

Og sidst, men ikke mindst, er der ”Blomstre” om krop, identitet, feminisme, livet, efterlivet, skønhedsidealer og den forskruede mentalitet med, at vi ikke er gode og smukke nok, jagten på perfektion, ligestilling, søstersolidaritet, konkurrence, oprør, repræsentation, alder,

Og mange af emnerne overlapper endda i de forskellige dele og skaber en form for rød tråd og sammenhæng, uanset om det er intentionen eller ej.

Det er de helt store følelser, der sættes ord på. Mange af dem er genkendelige, og ofte rammer hun en følelse eller tanke, som man selv har haft, men hidtil ikke har været i stand til selv at sætte ord på eller har glemt, indtil den pludselig dukker op til overfladen igen. Hun formår at beskrive det fuldstændigt, som det er, og at minde én om ting, som man måske ellers ikke har tænkt over eller har gemt væk. Andre emner kan man ikke nødvendigvis relatere til, men selv de ting, der ikke føles som om, at de er skrevet specielt til eller om dig, er stadig rammende og lærerige og tankevækkende.

Det er en meget rå, ærlig og personlig digtsamling. Hendes ord fortæller komplicerede historier både om hende selv, personer hun kender, samfundet, kulturen og menneskeheden mere bredt, og vil helt sikkert også ramme dig. Der er tydelige feministiske islæt, og hun tager også vigtige og aktuelle tendenser og problematikker op. Kort og godt er det en bog, som man kan og bør læse igen og igen.

Rupi Kaur har selv illustreret digtsamlingen med spinkle stregtegninger, der passer perfekt til og giver digtene en ekstra dimension. Og endnu en gang er det Julia Lahme, som har stået for oversættelsen af digtene, hvilket igen er vellykket.

Denne slår og rammer lige så hårdt som den første digtsamling. Rupi Kaur er helt sikkert en kunstner, man bør holde øje med - både hendes bogudgivelser og hendes Instagram, hvor hun deler mange af sine værker.

Jeg medvirker desuden, sammen med tre andre bogbloggere, på denne fine lille film om digtsamlingen, som Lindhardt og Ringhof har sammensat – filmen kan ses lige her. eller på Lindhardt og Ringhofs facebookside.



fredag den 15. februar 2019

"Dagbog fra Zombieverdenen" af Klaus Frederiksen og Hanne Rump



Titel: Dagbog fra Zombieverdenen   Forfatter: Klaus Frederiksen og Hanne Rump   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Forlaget mellemgaard
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dagbog fra Zombieverdenen er fortsættelsen til Dagbog fra Zombieland, som jeg tidligere har anmeldt lige her.

Denne gang har Klaus Frederiksen fået en medforfatter med i form af Hanne Rump.

Dette er en selvstændig fortsættelse, som angiveligt kan læses uafhængigt af den første bog. Det er dog samme hovedperson, Noah, som overlevede zombieapokalypsen. Noah befinder sig nu på en kutter, der sejler rundt i Zombieverdenen. Han er mærket af sine oplevelser og vågner skrigende op, badet i sved af mareridt om natten og hjemsøges af de frygtelige minder og sorgen i løbet af dagen. Der er dog den fordel ved at være ude midt på havet, at der ikke er nogen zombier, så han får en tiltrængt pause og lulles ind i en falsk følelse af tryghed og normalitet. Men det varer ikke ved, for selvfølgelig er han ikke 100% sikker nogen steder i denne nye, skræmmende og farlige verden.

Endnu en gang skildres en kamp for overlevelse – endnu en overlevelseshistorie, som ikke længere er begrænset til at foregå i Danmark, men hvor der panoreres ud over landets grænser, så vi ser, hvordan resten af verden ser ud efter apokalypsen. Det er ikke længere kun zombier, men et nyere udviklet stadie af superzombier, som de skal tage kampen op imod, og i den forbindelse møder Noah helt nye og uforudsete udfordringer, der truer hans overlevelse. Oveni det vil han virkelig gerne finde Emma og barnet, men det er nærmest en umulig opgave.

Hvor første bog var skrevet i decideret dagbogsform, er denne fortsættelse skrevet som en mere klassisk fortælling. Ikke så fragmenteret, men dog stadig en smule episodisk og overfladisk - man kommer aldrig helt i dybden med hverken karakterer eller handling. Det gør den selvfølgelig letlæselig, men der er ikke så meget personlighed eller detaljerigdom at komme efter – alt fremgår meget nøgternt og ikke så interessant i længden, desværre. Dialogerne er stive og ikke specielt sigende, faktisk nærmest intetsigende, og de hjælper ikke handlingen videre, men føles bare som fyld.

Overlevelsesrejsen er potentielt spændende, men uden personlig involvering eller indlevelse i karaktererne, følte jeg mig som læser ret distanceret. Alt det tekniske og basale omkring at overleve en zombieapokalypse, hvordan den sociale kontrakt brydes, hvordan verden forandres og man skal finde sig til rette på ny blev udforsket og var interessant langt hen ad vejen i den første bog, men her i den anden bog, føles det på mange punkter som meget af det samme - en gentagelse i den forstand, at det stadig bare er én lang flugt og kamp for overlevelse med få afvigelser og tilføjelser. En lang række zombieangreb, det ene efter det andet, ensformigt og intetsigende - jeg mistede desværre hurtigt interessen. Ligesom med første bog stilles der interessante etiske dilemmaer op, men de kan desværre ikke veje op for den skrantende handling og de intetsigende karakterer.

Der er en del referencer til første bog i starten, så det er fint lige at få hukommelsen opfrisket, men kan måske af og til være forvirrende for dem, der ikke har læst første bog - så det vil jeg anbefale at starte med, hvis man har tænkt sig at læse denne, for at få mest muligt ud af konteksten og baghistorien bag zombieapokalypsen samt hvordan Noah er endt i den situation, som han er.

Bogen lider desværre også alvorligt under dårlig redigering, slå- og stavefejl - om det er på forfatternes eller redaktørens bekostning, skal jeg ikke kunne sige. Den virker ikke gennemarbejdet. Intentionen med bogen er sikkert god nok, den er bare ikke specielt veludført og ville have haft stor gavn af en dygtigere redaktør til at samle trådene, rådgive forfatterne samt eliminere fejl og mangler.



torsdag den 14. februar 2019

"Altid håb (Hopeless #2)" af Colleen Hoover



Titel: Altid håb (Hopeless #2)   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2018 (org. 2013)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Altid håb er ‘efterfølgeren’ til Uden håb, som blæste mig helt bagover (min anmeldelse af den kan læses her). Jeg troede egentlig på daværende tidspunkt, at jeg ville læse Altid håb med det samme bagefter, men jeg tror, at det har været godt lige at tage en pause efter den mavepuster, som Uden håb overraskende viste sig at være.

Hvor Uden håb var Skys historie, er Altid håb Holders historie. Bogen her foregår før og samtidig med den anden og starter, da han finder sin tvillingesøster Les død på værelset, efter at hun har begået selvmord. Han føler sig knust og skyldig over ikke at have vidst, hvor dårligt hun havde det - han føler, at han har svigtet hende.
Efter at have læst Uden håb ved man som læser godt, hvad der ligger bag. I starten af Uden håb kunne jeg faktisk ikke ret godt lide Holder, hvilket naturligvis ændrede sig i løbet af bogen, men lige fra første side af Altid håb er det ligesom om, at det at være inde i hans hoved og se alting fra hans side, forklarer og retfærdiggør en stor del af de ting, jeg ikke brød mig om ved ham i starten af den første bog.

Flere kapitler består af breve, som Holder skriver til Les. Hans tanker, frustrationer, vrede og sorg.
Alle Holders følelser bliver der sat ord på, og vi får hans perspektiv og version af historien. Det er set mange gange før, at forfattere fortæller samme historie, bare fra et andet perspektiv, og normalt er jeg ikke ubetinget fan af konceptet, men ender ofte med at læse det alligevel, fordi jeg ikke helt kan lade være og bliver nysgerrig - for de må da skulle tilføje et eller andet nyt, som jeg ikke må gå glip af.
Mange af episoderne i denne er præcis de samme, som vi allerede kender fra første bog, og det er som regel min kæphest ved denne form for bøger - for oftest har jeg ikke noget behov for at læse den samme scene bare fra et andet perspektiv. Jeg synes dog, at det lykkes Hoover at tilføje lidt nyt og gøre det interessant, på trods af at man allerede kender udfaldet - men der er så meget under overfladen, så meget på spil i denne historie og så mange interessante og komplekse karakterer, at historien faktisk næsten fortjener denne form for genfortælling - og det for en gangs skyld ikke irriterede mig helt så meget, føltes unødvendigt eller som om bogen var skrevet bare for at skrive den, som det oftest er tilfældet for mig. Denne har en berettigelse og et budskab, og er ikke blot en ekstra bonus for kæmpe fans, men derimod en bog i sin egen ret, hvor man dog stadig bør have læst første bog inden.

Her er det tydeligt, at det er en helt anden karakter, der fortæller. Så selvom historien er den samme, er den alligevel langt hen ad vejen anderledes. Og Hoover kan som altid noget helt specielt med følelser, for Holders smerte gøres så tydelig og håndgribelig, at det nærmest også gør fysisk ondt på læseren. Hun skriver virkelig stærke og intense karakterer, og Holder er ingen undtagelse.

Selvom jeg kendte historien, gjorde det næsten lige så ondt at opleve den anden gang. Man kan dog måske stadig alligevel diskutere nødvendigheden af denne ‘efterfølger’, for selvom den er velskrevet, er det jo fuldstændig samme historie og meget den samme oplevelse, jeg havde ved at læse den. Så i princippet behøver man den ikke, historien kunne sagtens have været begrænset til og afsluttet med Uden håb, uden at man havde manglet noget. Uden håb er fantastisk, og eftersom Altid håb er en genfortælling af den, er den næsten lige så fantastisk, men oplevelsen er lidt en genlæsning af samme bog blot med en anden fortæller.

Hvis du elskede Uden håb, vil du helt sikkert også elske Altid håb. Og hvis du er fan af Hoovers andre bøger, skal du helt sikkert også læse disse, for her spilles der endnu en gang på alle de helt store følelser med både kærlighed, sorg og selvfølgelig håb.



onsdag den 13. februar 2019

"Den halves arv (Grænsen til Trafallas #1)" af Julie M. Day



Titel: Den halves arv (Grænsen til Trafallas #1)   Forfatter: Julie M. Day   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Leatherbound
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er første del af en dansk fantasy serie, som er meget stemningsfuld og velskrevet allerede fra prologen. Hovedpersonen Grace er 22 år gammel. Hun er vokset op hos sin faster Betty uden sine forældre, som hun mistede i en bilulykke, da hun var blot fire år gammel. Hun arbejder i en boghandel, hvor hun en dag finder en mystisk skriftrulle, der drager hende mod sig på chefen Freddys kontor. Hun får intense drømme om et fantastisk univers, noget hun ellers ikke har haft i flere år.

Freddy skiller sig af med skriftrullen, men Grace kan ikke få den ud af hovedet, og drømmene fortsætter og tager til i styrke. Da Grace lægger mærke til en fremmed mand med specielt tøj og spidse ører, begynder begivenhederne at tage fart. Galio bortfører hende, tager hende med til landet Trafallas - et enestående sted med skove, utrolige landskaber, kæmpe dyr og ikke mindst elvere - et fascinerende sted, som man næsten ville ønske, at man kunne besøge i virkeligheden.

Verdensopbygningen er utroligt vellykket med en detaljerig forhistorie og elverpolitik, som Grace selvfølgelig bliver hvirvlet ind i. Det viser sig, at Grace er såkaldt ‘halv’, og at hun er i fare i Trafallas. Hun får nye venner og fjender, og finder endda også kærligheden.

Historien følger en helt klassisk fantasyopbygning med en introduktion og mystiske ting, der begynder at ske og vækker ens interesse. Med en hovedperson, der er noget særligt og får afsløret afgørende hemmeligheder, der ændrer hendes liv, som hun kender det. En ny verden, der åbenbares og som vi bliver introduceret til sammen med hovedpersonen på en rejse gennem det nye univers.

Bogen gør meget af det, som en god fantasyfortælling skal - det er velkendt og alligevel originalt. Der gøres brug af typiske virkemidler, der langt hen ad vejen fungerer, selvom det er lidt kliché med mystiske hændelser, en hovedperson uden ret meget familie og venner til at binde hende til det liv, hun har i forvejen, rejseelementet, hele det her ”enemies to lovers trope” - men selve universet indeholder tilpas mange originale elementer og idéer til næsten at opveje for det.

Fortællingen fangede mig fra starten og holdt mig godt underholdt og revet med til cirka halvvejs, hvor det begynder at gå lidt i stå, og Grace ikke rigtigt har udviklet sig eller foretaget sig noget nævneværdigt eller selvstændigt. Jeg er ikke specielt stor fan af hendes forhold til Zachos; måden hvorpå det går fra fjendtlighed til tilsyneladende øjeblikkelig og evig kærlighed på et splitsekund, eller den måde, han overreagerer og behandler hende som om hun er hans ejendel eller et barn - selvom det måske er svært at gøre andet, da hun meget af tiden virker passiv og hjælpeløs og ikke laver ret meget andet end at tude og bekymre sig. Derfor var der dele af bogen, som handlede rigtig meget om deres forhold, som jeg derfor ikke var så begejstret for.

Bogens styrke ligger klart i den første halvdel, hvor verdensopbygningen er i fokus og ikke i kærlighedsforholdet eller karaktererne, som for mig at se ikke havde ret meget personlighed eller dybde, desværre. Jeg ville sådan ønske, at karaktererne var lige så spændende som selve universet. Kærlighedshistorien fylder for meget i forhold til, hvor uinteressant jeg desværre fandt den - jeg ville gerne have, at den plads var blevet brugt på at udvikle universet, fantasyelementerne og selve historien endnu mere, for det var trods alt de aspekter, der fungerede bedst efter min mening og burde have båret fortællingen længere frem.

Jeg er vild med det univers, der er opbygget med elvermytologi, eventyr og magi samt de smukke beskrivelser af Trafallas’ landskaber og byer. Man kan ikke stille alle tilfredse, men jeg håber meget på, at jeg får det bedre med karaktererne i seriens fortsættelser - for hvis det også havde været på plads, ville det for mig have været en meget bedre læseoplevelse, selvom jeg stadig nød den.



tirsdag den 12. februar 2019

"Den tredje søster (Ilka #3)" af Sara Blædel



Titel: Den tredje søster (Ilka #3)   Forfatter: Sara Blædel   Udgivelsesår: 2018   Forlag: People’s Press
Bogen er et anmeldereksemplar fra People’s Press

Den tredje søster er sidste og afsluttende bind i trilogien om Ilka, og jeg har glædet mig til endelig at finde ud af, hvordan det hele ender. Den første bog i trilogien var god, men fangede mig ikke helt. Til gengæld skal jeg lige love for, at tingene tog fart, og jeg slugte bog nummer to på under et døgn. Derfor var jeg meget spændt på, hvad Den tredje søster havde at byde på – og jeg blev heldigvis ikke skuffet.

Ilkas arv sluttede med lidt af en chokerende afsløring, som væltede op og ned på meget af det, vi troede, at vi vidste om Ilka samt grundene til, at hun rejste til USA og overtog sin fars bedemandsforretning. Nu forlader Ilka Racine og drager med Søster til Key West for endelig at få hele sandheden om sin far at vide.

Skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabene, og flere karakterer er ikke just, som de har udgivet sig for at være, og vi lærer dem bedre at kende både på godt og ondt.

Det er en nervepirrende spændingsroman, uden at tempoet er hæsblæsende hele vejen igennem. Den holder dog stadig én fanget i konstant spænding. Tingene er sjældent, som først antaget, men derimod overraskende skruet sammen på kryds og tværs, så alt giver mening til sidst, og er dermed både barskt og utilregneligt. Bogen handler også i høj grad om identitet, familie og at vende hjem i mere end én forstand.

Jeg synes også, at Sara Blædels journalistbaggrund skinner igennem ved den omfattende research, man kan mærke, at der er gået forud for bogen. Især ved de ting fra den virkelige verden, der er opfanget og brugt som inspiration til de mange komplekse ting, der udspiller sig overalt. Selvom det hele er fiktion, er det så godt beskrevet, at man lige kan forestille sig det.

Ilka er samtidig en virkelig spændende hovedperson, for hun er slet ikke perfekt - hun tager ikke altid de bedste beslutninger, men hun er menneskelig. Når man tror, at der ikke kan ske mere sindssygt for hende, dukker der noget nyt op - det er tæt på at være for meget, men det er også dét, der gør bogen medrivende. Der foregår virkelig mange forskellige lyssky ting omkring Ilka, hvilket hun bliver hvirvlet ind i uden nogensinde selv at have bedt om det. Hele den verden, der åbner sig for hende, da hun begynder at grave i sine familieforhold og de menneskers fortid, der omgiver hende. Og i denne bog indhenter alles fortid alle nærmest på én gang, og folk stilles til regnskab én gang for alle.

Vi ser nogle meget interessante sider af det amerikanske samfund. Meget af det, der foregår i bogen, virker ekstremt - men med tanke på, at det udspiller sig i USA, bliver det pludselig mere realistisk og troværdigt - og man kan ikke lade være med at blive en lille smule fascineret af et så anderledes og vildt land. Som altid fik jeg en ustyrlig lyst til at tage tilbage til USA, for Saras beskrivelser af landet er meget rammende og stemningsfulde. Man når at blive chokeret og så tænkte ”nå ja, det er jo USA”, og derfor kunne historien ikke foregå andre steder.

Når alt dette er sagt, synes jeg, at slutningen gik lidt stærkt. Jeg er ikke helt færdig med Ilka som karakter og vil vide, hvad der sker med hende fremover – så forhåbentlig er det et univers, vi kan vende tilbage til på et senere tidspunkt.



mandag den 11. februar 2019

"Udvikling (Mørkt stof #3)" af Teri Terry




Titel: Udvikling (Mørkt stof #3)   Forfatter: Teri Terry   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er tredje og afsluttende bind i Mørkt stof-trilogien, som jeg indtil videre har været meget begejstret for. Mine anmeldelser af de to første bøger kan læses lige her og her. Vent dog med at læse denne anmeldelse, hvis du endnu ikke har læst de to første bøger, for at undgå spoilers.

Jeg har glædet mig helt vildt til forhåbentlig at få alle de afgørende svar i denne bog, da toeren kom med en del overraskende afsløringer – og jeg synes faktisk langt hen ad vejen, at dette var en tilfredsstillende afslutning, selvom jeg undervejs ikke var helt lige så fanget, som ved de to foregående bøger.

I starten af denne bog er Kai og Shay endnu en gang blevet adskilt. Shay er taget ud for at lede efter Callie, og hun er teamet op med sin far, Xander, og den kult-lignende gruppe, Multivers. Shay skal forholde sig til sine nye evner, og hvad der er tilbage af samfundet, samtidig med at hun konfronteres med mennesker som hende, der har overlevet epidemien. Vi møder og følger også Laras synsvinkel. Hun bor hos Fællesskabet, men bliver spærret inde, da Shay og de andre ankommer. Kai og Freja befinder sig et helt andet sted, hvor de forsøger at gøre deres bedste for at overleve, så vi får endnu en gang historien fra flere perspektiver og ser konsekvenserne af epidemien flere forskellige steder.

De skiftende synsvinkler fungerer igen godt og holder tempoet højt, samtidig med at spændingen holdes og strækkes, ved lige at træde et skridt tilbage fra én person og situation for at følge en anden, uden at det bliver hverken afbrydende eller forvirrende.

Læseoplevelsen er interessant, nervepirrende, overraskende, intens og ildevarslende. Man tør næsten ikke at tro eller håbe, at det vil ende godt, selvom man desperat ønsker det. Det er en skildring af skræmmende realistiske følelser og reaktioner på en verden i forandring, som aldrig kan blive den samme igen.

Kampen for overlevelse spidser til her hen mod slutningen, og det er som altid svært at gennemskue, hvad der vil ske og hvem man kan stole på. Videnskaben hjælper med at finde svar, og karaktererne stilles overfor etiske og evolutionelle dilemmaer.

Der er lidt Hunger Games og Divergent over dommedagsstemningen, de seje karakterer og de svære valg, de står overfor - ikke blot i forhold til deres egen overlevelse, men langt hen ad vejen også resten af verdens. Det er den samme slags plottwists, konspirationer, sammensværgelser og overraskelser - så fans af disse vil sikkert også være vilde med Mørkt Stof, for det er post-apokalyptisk YA i topklasse. Hele trilogien kan absolut anbefales.



søndag den 10. februar 2019

"Som det er" af Dawn O'Porter



Titel: Som det er   Forfatter: Dawn O’Porter   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Tara arbejder med TV og kæmper for at blive anerkendt som kvinde og enlig mor af sine mandlige kollegaer. Så hun har konstant dårlig samvittighed over at være utilstrækkelig både som mor og på jobbet. Hun dater i håbet om at finde den rigtige mand, men efter en ellers vellykket date ender en uheldig video af hende på nettet.

Cam er en berømt og succesfuld blogger, og hun har ikke noget problem med sit udseende, som så mange andre kvinder ellers har. Hun er stolt af både sit indre og sit ydre. Hun er en rollemodel for mange kvinder, men det er en balancegang, hvor det er svært at gøre alle tilfredse.

Stella har mistet sin tvillingesøster Alice og har aldrig rigtigt fået det bearbejdet. Hun vil virkelig gerne have et barn, og udser sig sin lækre chef Jacob til at hjælpe hende med det projekt, men er det nu også en god idé?
Selve storylinen er krydret med feministiske kommentarer og observationer omkring de prøvelser og forhindringer, som man møder som ung kvinde i nutidens samfund. De er pakket ind i forviklinger og komiske situationer, men også alvor, varme og kærlighed. De helt store sandheder om livet, hvor det meste er meget rammende, relevant og aktuelt, udgør en moderne chicklit, der er tilpasset og højaktuel lige nu - eksempelvis om upassende opførsel og ting, der bliver delt uden samtykke på nettet. Og budskabet om, at et utraditionelt liv ikke er så ringe endda. At det er okay at finde og følge sin egen vej i livet. At man skal acceptere hinandens forskelligheder og ikke dømme andre.

Deres historier hver for sig er medrivende og bliver flettet sammen på kryds og tværs af begivenhedernes gang. Alle karaktererne har interessante personligheder og repræsenterer tre meget forskellige typer kvinder, der alligevel har en del til fælles.

Vi følger deres op og nedture - nogle mere relaterbare end andre. Men der vil nok altid være noget på den ene eller den anden side, som man kan nikke genkendende til. Og derfor fungerer bogen godt. Den tager også fat i nogle meget relevante tendenser i samfundet og kulturen lige nu, som bør italesættes og tænkes over. Den indeholder stærke holdninger, der nok vil provokere nogle, men forhåbentlig vil få alle til at tænke og prøve at se tingene fra et andet perspektiv. Alle tre hovedpersoner er nemlig på den ene eller anden måde en smule kontroversielle og træffer en del ukonventionelle valg, hvilket er et friskt pust og giver en del stof til eftertanke.

Man bliver knyttet til de tre hovedpersoner, selvom man ikke nødvendigvis er enig i alle deres beslutninger og handlinger - det er egentlig ikke dét, der er det vigtige, men derimod at acceptere og respektere deres ret til at leve deres liv på deres præmisser, tage de valg og føle de følelser, de gør - og samtidig få skubbet lidt til sin egen horisont, blive provokeret lidt både af hovedpersonerne, men også af andre menneskers reaktioner til dem, deres holdninger osv. Man bliver både forarget og vred over, hvor snæversynede nogle personer kan være.

Når alt dette er sagt, ved jeg ikke helt, hvordan jeg har det med slutningen - der er måske nogle kanter, der stadig er lidt skarpe og evt. kunne have været afrundet bedre - men alt i alt en på mange måder tilfredsstillende læseoplevelse og ikke mindst en modig slutning.



lørdag den 9. februar 2019

"Fantastiske skabninger - Grindelwalds forbrydelser" af J. K. Rowling


Titel: Fantastiske skabninger – Grindelwalds forbrydelser   Forfatter: J. K. Rowling   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Gyldendal
Reklame: Bogen er en julegave fra Gyldendal

Jeg bliver nok aldrig helt fan af manuskriptformatet. Jeg synes til tider, at det er en lille smule forvirrende at læse, samtidig med, at det på en måde også forenkler historien. Normalt siger man, at man bør læse bogen, før man ser filmen, men i dette tilfælde har jeg det lidt omvendt - det havde jeg i øvrigt også med den første bog i serien, hvor det gav mere mening for mig at se filmen først – denne gang betød det ikke så meget, fordi jeg i forvejen kendte karaktererne og havde et billede af, hvordan de så ud og hvordan omgivelserne i filmen ville se ud. Jeg ville dog til hver en tid have foretrukket, at Rowling skrev denne som almindelige romaner.

Til gengæld var jeg spændt på historien. Newt er tilbage i London. Han har ikke haft kontakt til de andre i et år, men da Grindelwald flygter, Dumbledore beder ham om hjælp, Queenie og Jacob desuden dukker op, og vi får at vide, at Tina er på mission for at finde Credence, bliver karaktererne genforenet.

Grindelwald samler sine onde tilhængere og leder selv efter Credence. Han vil i værste Voldemortstil skabe et fuldblodssamfund, hvor troldmænd regerer over mugglere.

Bogen er fyldt med flotte, grafiske detaljer og nye spændende skabninger, der løfter læseoplevelsen. Det var en fornøjelse at gense karaktererne, møde nye karakterer, opleve nye steder i den magiske verden og besøge velkendte steder som Hogwarts. Troldmandsuniverset trækker endnu mere på Harry Potter bøgerne ved at introducere Dumbledore, McGonagall osv. og det bliver nu lidt vigtigere at have kendskab til Harry Potter og troldmandssamfundet på forhånd, for helt at kunne påskønne referencer og de tråde, der trækkes mellem historierne - man kan argumentere for, at det er billige point, men som altid lapper jeg det i mig, så snart der er nyt fra det elskede troldmandsunivers, og det var nogle interessante tilføjelser til kanon, selvom det også havde sine fejl og mangler.

Det er lidt som om, at bogen skaber flere nye spørgsmål, end den besvarer, så jeg er efterladt med en følelse af, at der burde have været mere substans i denne bog. Jeg ved godt, at det er en serie, hvor der i alt kommer fem bøger/film, men det er ikke meget vi får i hver del af historien. Jeg mangler dybde, detaljer og forklaringer.

Det mest positive, jeg har at sige om bogen her, er at jeg efter at have læst den, glæder mig endnu mere til at se filmen, som jeg desværre endnu ikke har haft fornøjelsen af - jeg håber, at filmudgaven fungerer bedre for mig end læsningen af manuskriptet gjorde.




fredag den 1. februar 2019

Månedens læsning #40: Januar 2019



Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra People’s Press/Sara Blædel, Gyldendal Ung, Forlaget Alhambra, Forlaget Leatherbound/Julie M. Day, Flamingo Books, Politikens Forlag, Lindhardt & Ringhof, Forlaget mellemgaard/Klaus Frederiksen, og Forlaget Loxodonta

Årets første måned er nu gået, og for mig har den både føltes ufatteligt lang og kort på samme tid – men sådan er det vel for det meste med januar, hvor man lige skal finde sig til rette ovenpå julen, nytåret og gøre op med sig selv, hvad det nye år skal bringe – på bogfronten skrev jeg et indlæg om mine nytårsforsæt lige her.

Et af mine mål for måneden var at gøre et betydeligt indhug i min bunke af anmelderbøger, og det må siges, at være lykkedes ret godt. Jeg har i hvert fald fået læst en masse, nu gælder det blot om rent faktisk også at få skrevet anmeldelserne, hvilket jeg er langt bagud med, men det kommer – derfor er der heller ikke link til anmeldelser klar endnu på de bøger, jeg lister som læste i dette indlæg, men kig forbi igen indenfor den nærmeste fremtid, følg bloggen på Bloglovin’ eller hold øje med min instagram @readingraindrops, hvor jeg altid tipper, når der er en ny anmeldelse klar på bloggen – hvis du allerede nu vil have en idé om, hvad jeg synes om de forskellige læseoplevelser, rater jeg altid bøgerne på Goodreads, ”karinalind”, hvor du er velkommen til at tilføje mig.

Nok selvpromovering - tilbage til denne måneds læsning: Det lykkedes mig nemlig at læse hele 19 bøger, så med et årsmål på 80, er jeg allerede langt foran tidsplanen, hvilket jo altid er en god måde at starte ud på, for jeg regner ikke med at kunne holde det tempo hele året.

Det har været en blandet omgang, men heldigvis mest til den positive side.

I jule- og fødselsdagsgave var jeg så heldig at få Hansel & Gretel af Neil Gaiman & Lorenzo Mattotti, The Surface Breaks af Louise O’Neill samt Poems to Live Your Life By udvalgt og illustreret af Chris Riddell, så det var oplagt at starte mit læseår ud med dem – og de var alle fantastiske.

Jeg fik også en sund dosis Harry Potter magi i form af Fantastiske skabninger: Grindelwalds Forbrydelser af J. K. Rowling, som var en julegave fra Gyldendal. Jeg lyttede til lydbogsversionen af Harry Potter and the Deathly Hallows oplæst af Stephen Fry, som altid er fantastisk, og da den var lyttet til ende, kunne jeg ikke lade være med at fortsætte med Harry Potter og det forbandede barn, der desværre var lige så skuffende, som sidst jeg læste den – J. K. Rowling er bare ikke helt lige så magisk i manuskriptform, hvilket desværre også gjorde sig gældende for min oplevelse med Fantastiske skabninger – men den kommer der en anmeldelse af snarest.

Den tredje søster af Sara Blædel var til gengæld en spændende læseoplevelse og en fin afslutning på Ilka-trilogien. Bogen er modtaget i forbindelse med et event med Sara og People’s Press, og min anmeldelse af denne er på vej.

Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson er en klassiker, som jeg længe gerne har ville læse, så jeg slog straks til, da Forlaget Alhambra spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde den – min anmeldelse kommer snart, og jeg kunne rigtig godt lide denne moderne, gotiske klassiker.

Dødningedukken af Peter Mouritzen var okay, men desværre ikke ret meget mere end det. Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og min anmeldelse er lige på trapperne.

Grænsen til Trafallas: Del 1 – Den halves arv af Julie M. Day er et anmeldereksemplar fra forlaget Leatherbound og Julie. Jeg havde virkelig høje forventninger, da jeg udelukkende har hørt gode ting om bogen, men desværre blev jeg en lille smule skuffet, da der var store dele af den, der af den ene og anden grund ikke helt fungerede for mig. Min anmeldelse kommer snart, hvor jeg går i dybden med, hvad der fungerede, og hvad jeg godt kunne lide ved historien.

Udvikling af Teri Terry er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, som jeg havde glædet mig helt vildt til – det er nemlig afslutningen på den postapokalyptiske Mørkt Stof trilogi – og jeg blev ikke skuffet!

Som det er af Dawn O’Porter er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books. Det er chick-lit, men på en måde nytænkt – det var på mange punkter klassisk, men alligevel tilpasset nutiden med aktuelle  og feministiske emner – og det fungerede rigtig godt!

Eragon af Christopher Paolini er det virkelig mange år siden, jeg sidst har læst, og det var et skønt gensyn – eller nærmere genhør, for denne gang var det lydbogsudgaven, jeg blev underholdt af, og jeg tænker at fortsætte serien med bog nummer to i februar.

Fandom af Anna Day er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Det er en klassisk dystopisk Young Adult historie med en original og interessant vinkel – nemlig fire teenagere, der bliver suget ind i deres yndlings fiktive univers.

You af Caroline Kepnes kunne jeg ikke længere vente med at læse, efter at TV-serien har fået så meget hype. Det var vildt interessant at læse ud fra stalkerens perspektiv, og jeg vil virkelig gerne læse anden bog i serien, Hidden Bodies, som jeg pt. debatterer med mig selv om, hvorvidt jeg bare skal klikke hjem med det samme.

Solen og hendes blomster af Rupi Kaur er hendes anden digtsamling, ”efterfølgeren” til Mælk og honning, som jeg var vild med – og det var jeg også med denne! Det er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Altid håb af Colleen Hoover er ”fortsættelsen” til Uden håb, som overraskede mig og blæste mig helt bagover dengang jeg læste den. Altid håb havde desværre ikke helt samme effekt, for i virkeligheden er det fuldstændigt den samme historie, bare fortalt ud fra Holders synsvinkel. Jeg nød stadig at læse den, fordi jeg elskede første bog så meget, men det var på mange punkter bare som en genlæsning.

Dagbog fra Zombieverdenen af Klaus Frederiksen og Hanne Rump er et anmeldereksemplar fra forfatterne og Forlaget mellemgaard. Det endte desværre med at være månedens mest skuffende læseoplevelse, og den lider under meget af det, som forlagets øvrige titler også lider under, nemlig manglende kvalitet og dårlig redigering. Det bliver derfor nok den sidste bog, jeg anmelder for dét forlag, for det er desværre ikke tiden værd.

Den opdagelsesrejsende af Katherine Rundell er et anmeldereksemplar fra forlaget Loxodonta, og det var en rigtig fin og eventyrlig børnebog om overlevelse i junglen. Som med alle de andre bøger denne måned (er det lige gået op for mig) er der også en anmeldelse på vej af denne snarest 😊

Har du læst noget godt i januar? 😊