torsdag den 28. februar 2019

Månedens læsning #41: Februar 2019

Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra Palatium Books, Gyldendal Ung og CarlsenPuls
Ligesom januar endte februar med at være en virkelig god læsemåned. Hele 16 bøger blev det til i alt, og det er en fin blanding af genlæsninger og nye, fantastiske læseoplevelser.

I starten af måneden var jeg til et virkelig hyggeligt event med Gyldendal Ung, hvor vi mødtes ved Nyhavn og sejlede et par timer rundt om København. Sarah Engell og Sanne Munk Jensen var med ombord i anledning af udgivelsen af deres nye ungdomsroman, Tag gaden tilbage, som jeg var så heldig at få et eksemplar med af, og som jeg har anmeldt lige her.

Jeg læste også de tre bøger i Det der ikke slår dig ihjel-serien af Pamela Fagan Hutchins, som er anmeldereksemplarer fra Palatium Books. Den første bog, Paradis i Caribien? har jeg anmeldt lige her, og anmeldelserne af Farvel til Caribien? og Fanget i Caribien? er på trapperne.

How to live like your cat af Stephane Garnier er et must read for alle kattemennesker. Hidden Bodies af Caroline Kepnes er fortsættelsen til You, der kører som serie på Netflix – og efter at have læst begge bøger, er jeg simpelthen nødt til snart at få set serien også!

Nightmares & Fairy Tales – Once Upon a Time af Serena Valentino og FSc er en graphic novel, hvor velkendte eventyr får et blodigt horror twist. Jeg skal helt sikkert have fat i de næste bøger i serien. Serena Valentino står i øvrigt også bag eventyrgenfortællingerne i Disney Villains serien, som hun nok er mere kendt for. Jeg fik også læst første bog i Calendar Girl serien af Audrey Carlan. Jeg læser nok videre i serien, fordi jeg alligevel har bøgerne stående, og fordi det er let underholdning, men ikke ret meget mere end dét.

Måneden bød som sagt på en del genlæsninger. Anden bog i serien om Eragon af Christopher Paolini, Den ældste læste jeg første gang for mange år siden. Det var et skønt gensyn, og jeg fortsætter med Brisingr i marts. Jeg er begyndt at genlæse hele Harry Potter serien som lydbøger, og fik på to dage kværnet de to første, og er selvfølgelig fortsat direkte til bog nummer tre.

Den halve konge af Joe Abercrombie er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, som jeg i sin tid anmeldte lige her. Nu har jeg genlæst den i forberedelse til endelig at fortsætte med dén serie også.

For CarlsenPuls har jeg læst og anmeldt de to fantastiske bøger Echo Ridge af Karen M. McManus (min anmeldelse kan læses her) og On the Come Up af Angie Thomas, hvis anmeldelse kan findes ligeher.

Sidst, men ikke mindst, læste jeg også Knivens Stemme af Patrick Ness, ligeledes fra CarlsenPuls, og min anmeldelse af den er på vej – jeg glæder mig dog helt vildt til at fortsætte i serien efter dén cliffhanger!

I forberedelse til min forlængede weekend i Oslo fra d. 28. februar til d. 4. marts har jeg selvfølgelig læst Lonely Planet Pocket Oslo, som er min absolutte favoritserie, når det gælder rejseguides, fordi de er korte, overskuelige og giver en super god idé om og tips til, hvad der er værd at se og gøre på destinationen.

Og så har jeg også afprøvet noget nyt og sjovt i denne måned, nemlig at anmelde en kogebog. Den er ikke med på billedet her, da jeg jo ikke har læst den fra ende til anden, men hvis det har interesse, kan min anmeldelse af den findes lige her. Den opskrift på cookies, jeg har testet derfra, er i hvert fald en succes, for jeg har allerede bagt dem fire gange.

Har du læst noget godt i februar? 😊

onsdag den 27. februar 2019

"Veganske retter - superfoods 24/7" af Jessica Nadel


Titel: Veganske retter – superfoods 24/7   Forfatter: Jessica Nadel   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Billesø og Baltzer
Bogen er et anmeldereksemplar fra Billesø & Baltzer

Jeg har ikke tidligere anmeldt kogebøger på bloggen, men jeg syntes, at denne lød interessant, og tænkte, at det ville være sjovt at afprøve. Det var det også, men jeg må nok erkende, at jeg ikke er den store madlavningsentusiast. Jeg er dog blevet ret glad for især én af opskrifterne i bogen på veganske cookies med appelsin, kanel og kakeonibs, som jeg har lavet et par gange efterhånden.

Bogen indeholder mere end 100 opskrifter på veganske retter proppet med ingredienser, som er gode og sunde for kroppen – de såkaldte superfoods, hvilket jeg i teorien virkelig godt kan lide idéen om – både dét og at det er uden animalske produkter. Mange opskrifter opgav jeg dog på forhånd, fordi jeg enten ikke kendte ingredienserne, eller ikke vidste, hvor jeg skulle købe dem (eller vidste på forhånd, at de ville være absurd dyre). Jeg valgte derfor i første omgang at afprøve to kageopskrifter, på henholdsvis cookies og muffins, fordi KAGE, og fordi jeg ville kunne genbruge en del ingredienser til de to, og de virkede ikke så komplicerede hverken at handle ind til eller at tilberede.

Det endte dog med, at jeg måtte handle ind 4 forskellige steder for at få fat i de ting, jeg skulle bruge til de to opskrifter. Det var også en smule dyrt, og der var endda nogle få ingredienser, jeg måtte opgive at finde og erstatte med noget andet - fx kunne jeg ikke opdrive græskarpuré nogen steder, så jeg tænkte, at æblemos måtte have nogenlunde samme effekt. Og mandelmælken har jeg altså ikke lavet selv, som bogen ellers foreslår, fordi det virkede alt for besværligt, når man kan købe det færdiglavet.

Det var derfor meget nyt og udenfor min comfort zone - hvilket jo er fedt, og der er helt sikkert meget at lære og rigtig meget inspiration at hente i bogen - selvom det måske ikke er det hele, der er noget for mig, hvilket er en fuldstændigt personlig vurdering. Jeg er nemlig som sagt ikke den store madlavningsentusiast, og når jeg skal lave noget, skal det altså helst være nemt både at handle ind til og at tilberede, og det skal helst være ret basic og enkelt. Og det synes jeg desværre ikke, at denne bog er - i hvert fald ikke for mig, personligt – men derfor kan den sagtens være guld værd for andre.

Jeg opgiver på forhånd ved en del af ingredienserne i bogen. For mig er det i hvert fald ikke enkle retter med ting, der allerede findes i mit køkken. Hvis man er fuldtidsveganer, er det sikkert en helt anden sag, for så har man garanteret mange af tingene på lager eller er bekendt med dem og ved, hvor man skal købe dem - og man kunne nok nemmere eksperimentere, fordi man så var sikker på, at få tingene brugt til andre ting også. Men mit formål med at afprøve bogen var at blive inspireret til retter, som jeg kunne lave engang imellem for at prøve det veganske lidt af - men jeg må desværre erkende, at det er for besværligt for mig, når jeg ikke er fuldtidsveganer og for dyrt at skulle ud at investere i ingredienserne helt fra nul, hver gang jeg vil prøve en opskrift fra bogen af. Så jeg tror, at min konklusion må være, at bogen nok ikke er noget for mig, men garanteret er alletiders til fuldtidsveganere eller folk, der elsker at prøve nye ting og eksperimentere med deres madlavning.

Jeg bagte dog som sagt både cookies og muffins, og selve processen med begge gik egentlig nemt og smertefrit, da ingredienserne først var i hus, og resultatet var virkelig lækkert. Jeg har allerede bagt cookies tre gange nu, for at få tømt ud i lageret af det, jeg havde handlet ind, og de smager virkelig godt, og er noget, jeg nok vil bage igen.

Når mit brok over ingredienserne er overstået, er det egentlig en ganske fin og brugervenlig kogebog, hvor ingredienslister og instruktioner er overskueligt sat op og fint forklaret, akkompagneret af flotte og indbydende billeder. Selvom jeg i første omgang har fundet en del af ingredienserne og opskrifterne besværlige, har succesen med især de lækre cookies givet mig mod på måske også engang at afprøve nogle flere opskrifter, for der er lidt for enhver smag. Der er både salte og søde opskrifter, morgen-, frokost og aftensmad samt desserter og mellemmåltider, man kan sætte sammen på kryds og tværs. Så dommen er, at der er super god inspiration at hente, men at den nok henvender sig bedst til fuldtidsveganere, der ikke skal ud at investere i et hav af ukendte ingredienser.



tirsdag den 26. februar 2019

"Echo Ridge" af Karen M. McManus



Titel: Echo Ridge   Forfatter: Karen M. McManus   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

En by fyldt med tragedier og hemmeligheder. En forlystelsespark med gysertema samt teenagere, der bliver truet og forfulgt af en sindssyg morder - dét er opskriften på Echo Ridge, og sikke en rutsjebanetur denne bog er, på en forrygende og meget nervepirrende måde!

Ellery flytter fra Californien til Echo Ridge i Vermont med sin tvillingebror Ezra for at bo hos deres bedstemor. Mystiske Echo Ridge er deres mors hjemby, hvor hun flyttede fra som 18-årig. For fem år siden blev homecoming queen Lacey Kilduff myrdet i byen, der ildevarslende huser forlystelsesparken Murderland - det var der, hun blev kvalt, og derfor har den nu skiftet navn til Fright Farm.

Tvillingernes mor, Sadie, er på afvænning og har hele sit voksenliv forsøgt at glemme og undgå Echo Ridge. Med god grund. Det er en indelukket og kvælende by - bogstaveligt talt. Sadies egen tvillingesøster forsvandt på mystisk vis, da de var 17 år gamle, og ingen ved, hvad der er sket. Det er blot én ud af flere mystiske og foruroligende hændelser, der er knyttet til Echo Ridge.

På deres første aften i byen, på vej fra lufthavnen, dukker den første myrdede op, så det er noget af en velkomst at få. Og så er vi ligesom i gang - det sætter tonen for resten af bogen, da trusler om at morderen er tilbage og vil vælge sit nye offer dukker op rundtomkring i form af uhyggelige beskeder skrevet med rød maling og blodplettede dukker - og vores hovedpersoner virker altid til at være i nærheden, når de gør.

Ellery er vild med true crime bøger, især Truman Capotes ‘In Cold Blood’. Hendes store interesse stammer uden tvivl fra hendes rødder i og tilknytning til Echo Ridge. Og nu lever hun pludselig midt i en ægte true crime scene. Er der en sammenhæng mellem det, der skete for 20 år siden, for fem år siden og dét, der sker nu?

Nogle af kapitlerne fortælles af Malcolm, som er bror til Declan, der var kæreste med den dræbte Lacey og uofficielt har været mistænkt - i hvert fald blandt lokalbefolkningen, der altid skyder skylden på kæresten, og Malcolm er selvfølgelig også mærket af rygterne, der svirrer om hans familie. Malcolms stedsøster er den populæreste pige på Echo Ridge High, og på alle mulige og umulige måder er folks skæbner viklet ind i hinanden på kryds og tværs i denne by, så det er umuligt at regne ud, hvad man skal forvente.

Det fungerer rigtig godt med et Echo Ridge insider-perspektiv fra Malcolm, mens man ser byen med udefrakommende øjne gennem Ellery. Det skaber en fin kontrast samt to sider og forskellige oplevelser af samme by, hvor sladderen går, og hvor folk er hurtige til at dømme og rynke på næsen, hvis man afviger det mindste fra deres glansbilledeopfattelse af verden. Ellery og Malcolm klikker, for han dømmer ikke den nye pige, og hun har ikke nogen forudindtaget holdning til ham, ligesom resten af byen virker til at have.

Ved hver ny karakter, der bliver introduceret, tænker man ‘er dét morderen?’, og man leder konstant efter små tegn og hints, selvom det jo selvfølgelig er umuligt at regne ud - det lykkedes i hvert fald ikke mig at gennemskue det, så på dén måde er det hele genialt skruet sammen. Jeg blev dog alligevel måske en lille smule skuffet over afsløringen, selvom jeg ikke helt kan sætte en finger på hvorfor. Det efterlod mig med en lidt flad fornemmelse, hvor der måske var andre karakterer, jeg forestiller mig, at det havde været federe og mere chokerende at opdage havde stået bag det hele. Jeg er dog langt fra skuffet over bogen som helhed, for alt hænger sammen og bliver afrundet rigtig fint, så der ikke efterlades nogen løse ender, og historien er spændende lige til det sidste.

Den kan varmt anbefales til fans af McManus’ første bog, En af os lyver, selvfølgelig, men eventuelt også til fans af Sara Shepards bøger.



mandag den 25. februar 2019

"Tag gaden tilbage" af Sarah Engell & Sanne Munk Jensen


Titel: Tag gaden tilbage   Forfattere: Sarah Engell & Sanne Munk Jensen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Ungdomsbogen Tag gaden tilbage er resultatet af et fremragende samarbejde mellem to af Danmarks dygtigste forfattere netop nu, nemlig Sarah Engell og Sanne Munk Jensen.

Bogen handler om Polly, som er 16 år. Hun har mistet sin mor, men bor sammen med sin far og farmor i Hirtshals, hvor hun arbejder på Fisken, hvilket er et fiskeeksportsted, hvor hun renser og fileterer fisk. Hun har endda forstand på biler og syr sit eget tøj, så hendes interesser er en smule atypiske i forhold til de andre unge i hendes snæversynede hjemby, og derfor føler hun sig anderledes. Samtidig kæmper hun med følelsen af at være fanget og ikke passe ind - at ville mere med sit liv og at have større ambitioner end byen tillader. Både hendes farmor og veninde Kat kan for eksempel ikke se, hvad hun vil med en studentereksamen eller hvorfor hun vil forlade byen. På den måde bliver det lidt af et portræt af provinsen, udkantsdanmark og landsbysamfund, hvor janteloven lever i bedste velgående.

Polly er startet på gymnasiet i Hjørring, der kun ligger en halv time væk, men fremstår som en helt ny verden, og hvor det endelig føles som om, at der er en plads til hende, hvor hun ikke hele tiden skal undskylde for sig selv og sine valg eller gå i forsvarsposition. Hendes hjemmedesignede tøj fanger nemlig opmærksomheden hos den populære klikes bestående af Sofie TG, Asta-My og Caro. Polly er ikke helt som dem, men pludselig bliver hun lukket ind i varmen og tager med dem i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det er svært for Polly at finde ud af, hvilket ben hun skal stå på, for hun er fanget mellem to mildest talt forskellige verdener. Pigerne fester vildt, udnytter deres bekendtskaber og er mere eller mindre ligeglade med andre mennesker. Klikens piger er de typiske mean girls, og selvfølgelig ender det med at vende tilbage og bide Polly i bagdelen.

De gennemgående fiskeri- og havnereferencer fungerer rigtig godt som en rød tråd.
Beskrivelserne af Hirtshals-miljøet og karaktererne derfra føles nogle gange næsten karikerede, men det er jo det, der gør stedet så unikt og perfekt til en bog som denne - for sådan tror jeg virkelig, at det kan opleves i virkeligheden, og det skaber en fantastisk kontrast mellem det liv, som Polly har, og det liv, som hun ønsker sig og er lige ved at opnå.

Det er virkelig lykkedes at ramme tonen blandt unge på Pollys alder og målgruppen med slang og friskt og moderne sprog. Handlingen og Pollys tanker og følelser fanger samtidig essensen af at være ung og usikker. Det dobbeltmoralske i, at fyre er seje, hvis de er sammen med mange piger, mens piger bare er nogle billige ludere. Hvordan en enkelt aften pludselig smadrer alt for Polly, og alt falder til jorden. Slutshaming og mobning er desværre meget aktuelle emner, men det er vigtigt, at der bliver sat fokus på dem - og dét gør Sarah og Sanne virkelig godt og rammende, både så det bliver vedkommende for den unge målgruppe, men også for alle andre.



søndag den 24. februar 2019

"Vi har altid boet på slottet" af Shirley Jackson



Titel: Vi har altid boet på slottet   Forfatter: Shirley Jackson   Udgivelsesår: 2018 (org. 1962)   Forlag: Forlaget Alhambra
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alhambra

Vi har altid boet på slottet omtales ofte som en klassiker indenfor gotisk litteratur, som forfatteren Shirley Jackson skulle være meget kendt for. Bogen er oprindeligt udgivet i 1962, og det er første gang, at en af hendes bøger udkommer i dansk oversættelse, og endda med et fremragende forord af Leonora Christina Skov.

Historiens fortæller er den 18-årige Mary Katherine Blackwood, også kaldet Merricat. Hun bor sammen med sin søster Constance og deres onkel Julian - alle andre i familien er døde, og i starten ved vi ikke præcis, hvad der er sket, men langsomt løftes sløret for rygter og små bidder af information. Noget om mord og gift samt at Constance var anklaget for at have forgiftet hele familien - og den slags anklager forsvinder ikke i en by som deres.

Fortællingen er mystisk og sælsom. Merricat begraver alverdens ting på deres grund som en slags offergaver for beskyttelse. Men der er forandring på vej - Merricat kan mærke det, og hun ser varsler. Deres fætter Charles dukker pludselig op og forstyrrer deres rutineprægede tilværelse, og Merricat fornemmer, at noget ikke er helt rigtigt.

Shirley Jackson sætter scenen tydeligt fra starten og maler et billede af et landsbysamfund på godt og ondt - mest ondt - med interessante observationer. Blackwood-familien er ikke vellidt i landsbyen. Folk er bange for dem og ser skævt til dem. Merricat går dog alligevel jævnligt til købmanden af ren og skær nød, for de skal jo have noget at spise - og det er med rank ryg, at hun udholder de stirrende blikke og den modbydelige hvisken, selvom hun er rædselsslagen for landsbyboernes modvilje mod hende og familien. De har gennem mange år isoleret sig fra omverdenen i deres hus, hvor det meste af deres liv udspiller sig, og de på en måde lever i fortidens skygge. De har med rette barrikaderet sig mod verdens uretfærdighed, fordømmelse og ondskab, men der er også en endnu mere nærværende form for ondskab inde i huset blandt dem selv.

Fortællingen foregår meget i hovedet på Merricat, hvor vi får del i hendes tanker og følelser. Som en lille sidebemærkning elsker jeg katten Jonas, der er Merricats sidekick og tro følgesvend. Sproget er smukt og historien er utroligt stemningsfuldt skrevet. Uhyggen kommer langsomt snigende, uden at man rigtigt kan sætte en finger på, hvad der ikke stemmer. Merricat har et meget barnligt, men ikke helt uskyldigt, sind, og hun tænker frygtelige tanker om død og ødelæggelse, men også at hun vil være sødere ved sin onkel Julian og Constance. Både Merricat og Constance virker virkelighedsfjerne i deres måde at opfatte og agere med verden på, hvilket gør det til en både spændende og psykologisk interessant fortælling om en familie, hvor ikke alt er, som det ser ud eller bør være. Den overraskede mig ved at være en helt unik historie, fordi man overhovedet ikke ved, hvor man har karaktererne henne, og den er ikke som noget, jeg tidligere har læst, men kan varmt anbefales.



lørdag den 23. februar 2019

"On the Come Up" af Angie Thomas



Titel: On the Come Up   Forfatter: Angie Thomas   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg var helt vild med Angie Thomas’ debutroman, The Hate U Give, som jeg har anmeldt lige her. Derfor havde jeg selvfølgelig også høje forventninger til On the Come Up, der så absolut blev indfriet.

I denne er vi tilbage i Garden Heights. Vi vender tilbage til det samme belastede område, de samme problemer med racisme, diskrimination og fordomme samt den samme bandekultur som i The Hate U Give. Hvor folk kæmper for et bedre liv eller bare for at overleve. Nu oplever vi konsekvenserne af og livet efter optøjerne i THUG.

Vi følger Brianna, eller Bri, som hun bliver kaldt, og hendes barndomsvenner Sonny og Malik. Hun har et hemmeligt crush på Malik, mens Sonny skriver med en hemmelig fyr online. De går i High School på en skole, der ser en økonomisk gevinst i at have såkaldte ”socialt belastede sorte unge” som Bri og hendes venner til at gå der, men behandler dem som andenrangsborgere. De bor i ghettoen, hvor Bris far blev myrdet 12 år tidligere, og hendes mor var misbruger, men har været clean i 8 år. Så Bri må siges at have lidt af en fortid.

Angie Thomas er selv tidligere teen-rapper. Bri er også rapper og venter på at få lov til at deltage i et freestyle rap battle i Ringen, så hun kan skabe sig et navn og følge i sin fars fodspor, da han var en undergrundslegende. Men hun har fokuseret så meget på musikken, at hendes karakterer er faldet, hvilket vil påvirke hendes anden mulighed for at forlade ghettoen, nemlig chancen for at komme på college. Men selvom hendes bror tog en universitetseksamen, er han endt med at bage pizzaer til mindsteløn, fordi der ikke er andre jobs at få - så dén vej lyder ikke ligefrem tillokkende for Bri. Hun vil hellere slå igennem og have succes som rapper, hvor hun får afløb for sin vrede og frustration gennem sine tekster, strategien i et rap battle, at finde modstanderens svaghed og nådesløst udnytte den. Hun skal tænke hurtigt, tilpasse sit flow og levere punchlines.

Bri vinder sit første battle og bliver anerkendt både i nærmiljøet og på nettet. Men dagen efter sker der noget i skolen, som langt fra er retfærdigt, og hvor autoritetsfigurer misbruger deres magt. Bri får skylden, og situationen giver Bri endnu mere opmærksomhed. Endnu en gang er det dét her med at man skal være ‘half as black, twice as good’. Det giver et skræmmende realistisk indblik i, hvad især sorte, men også andre minoriteter, må kæmpe mod i det amerikanske samfund: Hverdagsracisme og diskrimination, der foregår alle steder, men som ingen gør noget ved, fordi det fungerer fint for de hvide, som drager fordel af, at verden hænger sådan sammen, så de fortsat kan nyde godt af de privilegier, som deres hudfarve giver dem.

Ikke kun i skolen, men også derhjemme, er der problemer. De har svært ved at betale regningerne, så der er lukket for gassen, og det bliver endnu værre, da Bris mor mister sit job, eftersom kirken ikke har råd til at have hende ansat efter optøjerne. Der er virkelig mange lag i historien, man kommer helt ind i deres verden og konsekvenserne af alt, hvad der foregår - uanset hvad, kan de nærmest ikke vinde, fordi samfundet er skruet sammen, som det er, og man føler deres magtesløshed, når det er udefrakommende ting, der bestemmer hvilken vej ens liv går, og hvordan de forsøger at tage magten tilbage.

Bogen fangede mig med det samme. Der er noget med skrivestilen, karaktererne og miljøet, som drager én. Jeg er også glad for, at så meget slang er bevaret, og især at rapteksterne ikke er forsøgt oversat. Det er stadig autentisk, og det er Angies stemme og vision, der skinner igennem, når vi kommer om bag den hårde facade i ghettoen.

Bris liv og opvækst er så anderledes end min, for hun har skulle bekymre sig fra en tidlig alder om ting, som vi andre er så privilegerede at kunne tage for givet. Det er interessant, øjenåbnende og vigtigt at sætte fokus på og give en stemme til, for der er mange, der lever som Bri i det amerikanske samfund den dag i dag. De må leve med de fordomme og de farer, hun udsættes for, som et resultat af fortsat racisme og diskrimination, som burde have været væk for længst.

Man bliver vred og frustreret over uretfærdigheden. Angie Thomas har endnu en gang formået at skrive en stærk bog og bevise, hvor stærk og ikke mindst vedkommende en stemme hun har med sine utroligt vigtige budskaber, der supplerer Black Lives Matter-bevægelsens arbejde. On the Come Up er lige så powerful som THUG, og jeg kan ikke anbefale bøgerne nok.



torsdag den 21. februar 2019

"Fandom" af Anna Day



Titel: Fandom   Forfatter: Anna Day   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Fandom er Anna Days imponerende debutroman, som endda bliver anbefalet af Louise O’Neill, hvilket jeg vil mene, er et kvalitetsstempel i sig selv – den passer faktisk også til fans af hendes bøger – og jeg blev heldigvis ikke skuffet.

Bogen handler i høj grad om, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. For Violet går det nemlig i opfyldelse, og det er ikke nødvendigvis en god ting. Derimod er det livsfarligt. Violets yndlingsbog er Galgedansen af Sally King, hvori mennesker lever i en verden, hvor de er delt op i de perfekte, genetisk forædlede Gem’er og de helt almindelige, uperfekte Imp’er. Imp’erne er undertrykte og bliver jævnligt hængt tilsyneladende uden anden grund end for at fornøje Gem’erne. Men der er en oprørsgruppe, og historiens hovedperson hedder Rose. Hende ser Violet op til og hun ønsker at være som hende. Og hun er også forelsket i Roses love-interest fra bogen, Willow.

Violet føler lidt, at hun står i skyggen af sin smukke veninde Alice, som skriver fan-fiction til Galgedansen. Violet, Katie, Alice og Violets lillebror skal til Comic-Con, og de er klædt ud som karakterer fra Galgedansen – de er gået all-in på fandom. De skal møde skuespillerne fra filmatiseringen af Galgedansen, men da de møder dem, sker der noget mystisk. Pludselig bliver de suget ind i universet fra Galgedansen. Først tror de bare, at det er yderst overbevisende rollespil som en del af Comic-Con, men det viser sig hurtigt, at de rent faktisk befinder sig i en anden virkelighed, en dystopisk verden, hvor de er blandt de undertrykte Imp’er. Et samfund gennemsyret af ulighed og uretfærdighed.

Grænserne mellem fiktion og virkelighed eksisterer pludselig ikke længere, og de er fangede. Det lykkes dem at ændre på historiens gang, så hovedpersonen Rose bliver dræbt, og så må Violet tage hendes plads og fylde hendes rolle ud hos oprørerne. Nu skal de forsøge at bruge deres viden om boguniverset til at navigere og overleve i det samt finde en måde at komme tilbage til deres egen virkelighed på. Hele Violets opfattelse af universet, som hun hidtil har glorificeret, ændres efterhånden, som hun lever i det og finder ud af, hvad der i virkeligheden foregår.

Samtidig handler det meget om fankultur, sammenholdet ved at have en besættelse og interesse til fælles. Det kan de fleste nok relatere til, det med at være eller have været stor fan af noget, som man virkelig går op i med liv og sjæl. Og der er selvfølgelig også kærlighed i form af et trekantsdrama i bedste YA-stil.

Bogen fangede mig lige med det samme. Opbygningen af den fiktive verden, der pludselig bliver virkelig, er overbevisende, så det virker naturligt, at den ene virkelighed overgår til den anden, og man tror på universet som en alternativ realitet. Det fungerer rigtig godt. Det fiktive univers, der pludselig er deres virkelighed, og grænsen mellem fiktion og faktualitet, der pludselig er udvisket, er skildret på en interessant måde, fordi de er karakterer i og en aktiv del af historien. Violet må så vidt muligt holde sig til manuskriptet, men hvad sker der, når hun afviger og følger sit hjerte i stedet for? Og kan hun finde ud af det i de situationer, hvor hun ikke har et manuskript at gå efter?

Indimellem kunne jeg måske godt have savnet noget mere baggrundshistorie både på karaktererne og samfundet. Det er til tider lidt overfladisk, og kunne virkelig udfoldes meget mere end det bliver, men det er måske noget, der kommer i den næste bog i serien.

Det er på mange måder en klassisk, dystopisk fortælling, men der er samtidige nye vinkler og originale tilgange til genren. Der er et gran af sandhed i ekstremiteten, så det ikke virker helt urealistisk, men alligevel kan skræmme én, så man ikke ønsker, at det skal blive virkelighed. Samtidig er det ikke en mere utænkelig fremtid, end at der gemmer sig en stor del samfundskritik i teksten – om jagten på perfektion, skønhedsidealer, menneskelighed, uopnåelige idealer og magtmisbrug.

Bogen er perfekt til fans af The Hunger Games og Divergent, og jeg glæder mig til at læse videre i serien, når næste bog udkommer.



onsdag den 20. februar 2019

"Dødningedukken" af Peter Mouritzen



Titel: Dødningedukken   Forfatter: Peter Mouritzen   Udgivelsesår: 2019 (org. 1993)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Bagsideteksten fortæller, at dette er en nyudgivelse af ‘Peter Mouritzens spøgelsesklassiker, med illustrationer af Rasmus Svarre’. Bogen udkom oprindeligt i 1993.

Bogen starter, da en gyserforfatter besøger en skoleklasse. Ved et af bordene sidder en bleg pige, der ser syg ud med en uhyggeligt udseende kludedukke. Da han taler til hende, er hun pludselig forsvundet, og ingen andre har lagt mærke til hende. Det er meget mystisk.

Han forsøger at bortforklare det overfor sig selv med søvnmangel. Alle tror, at det er et stunt, der skal inspirere børnene til at skrive deres egne gyserhistorier, men forfatteren bliver mere og mere overbevist om, at han rent faktisk så et spøgelse. Dødningedukken dukker op igen, og der begynder at ske uforklarlige samt skræmmende ting i klassen. Både læreren og eleverne tror fortsat fejlagtigt, at det hele er en del af forfatterens skuespil for at skræmme dem og inspirere dem, men de mystiske hændelser fortsætter og forfølger ham, selv efter at han har forladt skolen. Uhyggen kommer snigende og der er en ildevarslende stemning i bogen.

Jeg er ikke sikker på, at skrivestilen rigtigt er noget for mig, men jeg kan godt lide ideen med dukken og den kuldegysningsagtige stemning i historien, der har en noget skræmt gyserforfatter som hovedperson, der ender med at lære en del om sig selv undervejs samt har gyserhistorier og det at skrive som tema. Samtidig er der lidt om kærlighed og hans fortid, og han vil derfor forsøge at hjælpe den stakkels spøgelsespige, der følger efter ham.

Jeg tror ikke helt, at jeg forstod alle sammenhængene i fortællingen, og visse steder kunne jeg godt savne, at der blev gået mere i dybden, for det bliver hurtigt lidt fragmenteret og springende. Til gengæld er der rigtig fine og sælsomme illustrationer, som passer perfekt til historien.

Store dele af bogen foregår på en skole, så den vil nok være et hit som højtlæsning i en folkeskoleklasse. Den handler mod forventning ikke ret meget om dødningedukken - i hvert fald ikke på den måde, som jeg havde regnet med, at den ville. Den er heller ikke så uhyggelig, som jeg havde håbet – alt i alt er den lidt tam, men jeg tænker, at niveauet af uhygge garanteret passer perfekt til målgruppen, som jo nu engang er børn. Det ér en børnebog, og selvom den er fra 90’erne vil jeg mene, at den har overlevet tidens tand og er ældet ganske pænt, hvilket netop også er derfor, at den har fået status som klassiker.



tirsdag den 19. februar 2019

"Paradis i Caribien" af Pamela Fagan Hutchins



Titel: Paradis i Caribien   Forfatter: Pamela Fagan Hutchins   Udgivelsesår: 2018 (org. 2012)   Forlag: Palatium Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Palatium Books

Dette er første del i serien om hovedpersonen Katie, som er en travl og hårdtarbejdende advokat, der lige har vundet en stor sag og er på firmatur til Shreveport, hvor hun flirter med kollegaen Nick. Men det går selvfølgelig ikke helt, som hun havde håbet på. Hun vågner med tømmermænd, og det lykkes for hende at gøre situationen endnu værre for sig selv og begynder at drikke og gå i hi i skam derefter - og det viser sig, at hun faktisk har drukket for meget i en længere periode, og at episoden kun er toppen af isbjerget. Udover ydmygelsen og det lettere knuste hjerte efter fiaskoen med Nick har hun også mørkere, indre dæmoner at slås med.

Hun har mistet sine forældre under mystiske omstændigheder og vælger at tage tilbage til der, hvor de døde, for at få en afslutning på det hele. Så hun tager til Caribien, nærmere bestemt St. Marcos, som er en del af Dansk Vestindien.

Bogen er skrevet i en til tider rapkæftet tone, er meget frisk i sproget, sarkastisk og lægger ikke fingre imellem – hvilket afspejler Katie meget fint og giver et billede af en lidt grov og kantet karakter. Hun formår at rode sig selv ud i nogle uheldige situationer på klassisk chick-lit manér, hvor man som læser sidder og krummer tæer og ville ønske, at man kunne trække håndbremsen og afbryde hende for hendes eget bedste - man kan se katastroferne udfolde sig allerede inden det går helt galt. Der er en fin humor i bogen, den er underholdende og på mange punkter kan man godt relatere til Katie og sætte sig ind i, hvad hun tænker og hvorfor hun gør, som hun gør - andre gange er det helt umuligt, men det giver lidt uforudsigelighed og spænding, da hun er en uperfekt hovedperson.

Klichéerne irriterede mig dog næsten fra starten - både det med at hun er en fortravlet advokatstereotyp samt måden som ting, karakterer og udseende bliver beskrevet på med gennemtærskede floskler. Det bliver dog en anelse bedre, eller også lykkes det bare at se bort fra det, jo længere ind i bogen man kommer, hvor andre ting stjæler fokus – for der foregår virkelig meget lige pludselig.

Der er ægte feriestemning, chick-litfølelse og samtidig mysterier - så bogen er en blanding af rigtig mange genrer og elementer, og den handler i høj grad om at gøre op med fortiden, starte på en frisk et nyt sted og lægge sit gamle liv bag sig.

Katie kommer tæt på Caribisk kultur og de lokale, og beskrivelserne af især naturen gav mig lyst til at booke en rejse til øen med det samme. Skiftene mellem ø-livet og advokatlivet i Dallas er måske lidt klodsede, men det illustrerer meget godt forskellene på de to sider af hendes liv, og hvorfor hun så desperat ønsker forandring og at komme væk.

Pludselig får historien et paranormalt voodoo-præg, som jeg ikke helt kan placere, hvorvidt er passende eller ej. Det tilføjer mere mystik, men samtidig bliver det også lidt rodet med alt for mange forskellige retninger, som historien bevæger sig i og tråde at forholde sig til, som ikke altid giver mening - først hendes forelskelse i Nick, hendes stressede liv som alkoholiseret advokat, der sørger over det mystiske og pludselige tab af sine forældre, så selve rejsen til Caribien, hvor det overnaturlige kort stikker hovedet frem, så tilbage til Dallas og en højprofileret retssag, og så tilbage til Caribien, hvor hun pludselig køber et hus med et voodoo-spøgelse.

Men den lidt særprægede sammenblanding til trods, var jeg underholdt og opslugt af bogen, så det må alligevel have fungeret, for hvert element er spændende i sig selv, selvom det som helhed måske kunne have været en lille smule mere elegant udført.

Jeg synes egentlig at denne bog afslutter og afrunder historien helt, for man får besvaret alle spørgsmål - måske på nær alt det med det overnaturlige og spøgelseselementet, så jeg er lidt i tvivl om, hvad de næste bøger i serien kan komme til at handle om og tilføje - men det bliver spændende at se, for med alt det, der foregår i første bog her, er der nærmest ikke grænser for, hvad der kan ske i den næste.



mandag den 18. februar 2019

"Den opdagelsesrejsende" af Katherine Rundell



Titel: Den opdagelsesrejsende   Forfatter: Katherine Rundell   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: Loxodonta
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Loxodonta

Fred styrter ned med et fly midt i Amazonjunglen i Sydamerika sammen med de andre overlevende børn Con, Lila og Max.

De bliver opdagelsesrejsende, hvilket de fleste børn nok har drømt om at blive, inklusiv Fred. Det er bare ikke nemt i virkeligheden at skulle overleve og navigere mellem junglens farer, når man møder både vilde dyr, vejret, sult og tørst som udfordringer. De formår dog at skabe sig et midlertidigt hjem i junglen ud af, hvad de finder, hvilket altid er fascinerende at læse om – når mennesker besidder opfindsomhed og kreativitet i pressede situationer.

Vi lærer dem gradvist bedre at kende og får afsløret ganske lidt, næsten for lidt, af deres baggrundshistorier. Fred er et overset barn uden en mor, som er sendt på kostskole af sin far, der arbejder for meget til at have tid til ham. Con er skeptisk, sarkastisk og svarer igen. Lila tager sig af sin lillebror Max, som er et nysgerrigt barn, der nogle gange får rodet sig selv og de andre ud i knap så heldige situationer.

Der er masser af fantastiske beskrivelser af jungleomgivelserne. Vi får ikke ret meget information om verden udenfor junglen eller tiden før junglen - der findes kun junglen, hvilket holder fokus og den røde tråd.

Dynamikken mellem børnene og deres forskellige personligheder fungerer rigtig fint. De ved overraskende meget om overlevelse i junglen, dyr og planter i forvejen, og resten lærer de efterhånden, som de bliver kastet ud i flere farlige, spændende og nogle gange endda komiske situationer.

Det går op for Fred, hvor kedeligt og trist hans liv var, og hvor meget han egentlig har hungret efter eventyr, og at der skulle ske noget spændende i hans liv. Og det må man sige, at der gør i junglen. Han lærer en del om sig selv og livet undervejs – ikke mindst at alting ikke er helt så ligetil, som børn ofte tror. På en måske bliver han tvunget til at vokse op og blive voksen på meget kort tid.

Ligesom Fred læste og lærte om overlevelse og opdagelsesrejsende i sine egne bøger, inden han styrtede ned i junglen, er denne bog faktisk også lærerig for børn med interessante overlevelsestips - ikke at det er noget, man skal prøve derhjemme dog. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg syntes bøger og film var den bedste måde at lære på, da jeg var barn, og det er stadig den slags facts, der hænger ved den dag i dag, fordi de kan kædes sammen med noget andet, jeg har fundet underholdende.

Det virker ikke altid som de mest originale idéer til at overleve i junglen – det er alle de typiske ting, som man oftest ser hovedpersonerne gøre i bøger, på film og i TV, så det er ikke 100% nyskabende, men det er stadig en god historie, hvor der sker en masse, omend den samtidig er en smule forudsigelig. Man kan godt finde det en smule urealistisk, at børnene ikke kommer galere afsted, og at det lykkes fire børn at overleve i junglen uden voksne og uden noget særligt forudgående kendskab til overlevelse, udover hvad de har læst. Men det er selvfølgelig en børnebog, så det går jo ikke, at de bliver ædt af alligatorer eller bliver alvorligt syge af sult og dehydrering. Men deres overlevelse er som oftest nok mere held end forstand.

Bogen har vundet en del prestigefyldte priser og bliver blandt andre anbefalet af Philip Pullman. Langt hen ad vejen kan jeg godt se bogens mange kvaliteter, selvom den ikke blæste mig helt bagover. Det meste af tiden er det nemlig et spændende og underholdende jungleeventyr, som jeg tror, at de fleste børn vil have fornøjelse af at læse, for børnene i bogen får nogle vilde oplevelser i naturen. Man indser virkelig, hvor fantastisk naturen er, og man keder sig ikke undervejs.



søndag den 17. februar 2019

Tips til at læse mere



Jeg har de seneste år læst langt over 100 bøger om året, og der er ofte folk, der undrer sig over, hvordan det kan lade sig gøre at læse så meget og samtidig også have tid til fuldtidsjob, venner, familie og andre interesser. Jeg tænker, at jeg ligger meget gennemsnitligt indenfor bogbloggerverdenen, når det gælder antallet af læste bøger, og jeg bilder mig ikke ind, at jeg har opfundet den dybe tallerken med disse tips. Men her er i hvert fald nogle råd til, hvad der fungerer for mig og har været medvirkende til, at jeg får læst så mange bøger, som jeg gør. Dermed ikke sagt, at det skal være en konkurrence om at læse mest på kortest tid, men klassikeren So many books, so little time er jo ikke opfundet for sjov, så vi vil nok alle sammen gerne optimere vores læsetid for at få mest muligt ud af dem.

·         Prioritér læsning. Dette er nok det vigtigste og mest indlysende ’tip’. Prioritér læsningen, sæt tid af til den, gør den til en vigtig og integreret del af din hverdag – så stiger antallet at læste bøger lige pludselig.

·         Læs flere bøger på én gang. Det her var faktisk ikke noget, jeg gjorde førhen – jeg er først for alvor begyndt at gøre det indenfor måske det seneste halve år, men det har virkelig gjort en forskel ikke kun at være låst fast af én bog, men derimod at kunne skifte lidt mellem dem, alt efter hvad jeg har lyst til – så er der nogle gange større sandsynlighed for, at jeg får læst, hvis jeg ikke går rundt med tankegangen om, at en bestemt bog er nødt til at vente, til jeg har læst en anden færdig.

·         Læs på det sprog, du læser hurtigst på. Jeg læser en smule hurtigere på dansk, end jeg gør på engelsk, men jeg vil stadig ikke klassificere mig selv som en specielt hurtig læser. Jeg tror med lidt god vilje, at jeg sniger mig op på et sted mellem 40-60 læste sider i timen, afhængig af sprog, skriftstørrelse osv. Anmeldereksemplarer modtager jeg naturligvis oftest på dansk fra de danske forlag, og det er som oftest dem, jeg prioriterer at læse, så det går i et nogenlunde tempo. Jeg læser derfor mest på engelsk, når det er bøger, jeg selv har købt, som ikke findes i en dansk oversættelse eller som er billigere at anskaffe sig på engelsk. Klassikere læser jeg også helst på originalsprog, hvis dette er engelsk, men det går som regel også lidt langsommere pga. skrivestilen, så der er mange faktorer, der spiller ind, og som er værd at overveje i forbindelse med læsehastighed.

·         Vælg en kort bog indimellem. Hvis jeg føler, at jeg er på vej ind i en form for reading slump, så samler jeg en stak korte bøger og læser dem, for at give mig selv en følelse af at have udrettet og færdiggjort noget og få et lille boost ud af det. Det virker fjollet, det ved jeg godt, men det kan faktisk af og til hjælpe lidt – og så giver det jo sig selv, at korte bøger tager kortere tid at læse end lange bøger, så hvis målet er at læse et stort antal bøger, så tæller 5 kortere bøger mere end én lang bog på Goodreads, selvom sideantallet måske er det samme.

·         Lyt til lydbøger. De er geniale på farten, når du laver mad eller gør rent, og dermed ikke har hænderne fri til at holde en fysisk bog. Jeg kan dog bedst lide at bruge lydbøger til genlæsninger – mine tanker er umiddelbart for flyvske til at få det hele med i en bog, jeg ikke kender, hvis jeg kun lytter til den. Så indtil videre har jeg haft stor fornøjelse af at genlæse Harry Potter bøgerne som lydbøger (med geniale Stephen Fry som oplæser) og jeg har planer om genlæsninger af blandt andre Eragon bøgerne og Mortal Instruments serien – også som lydbøger.

·         Læs e-bøger. Jeg har også fundet ud af, at jeg læser en del hurtigere på min e-reader, end i en fysisk bog. Derfor kan jeg faktisk godt finde på at læse e-bogsudgaven, selvom jeg ejer den fysiske udgave, hvis det skal gå hurtigt, og jeg er under en deadline. Jeg ved ikke, om det går hurtigere, fordi man ikke skal bruge dyrebare sekunder på at bladre en fysisk bogside hver gang, eller om mine øjne scanner en elektronisk side hurtigere – men either way, så fungerer det rent faktisk. Og så har jeg også fundet ud af, at jeg kan læse på min e-reader, mens jeg powerwalker på mit løbebånd, så det er ren win-win ikke at ”spilde” læsetid, mens jeg motionerer ;-)

·         Vælg bøger efter humør. Det er ingen hemmelighed, i hvert fald ikke for mig, at pligtlæsning bare går langsommere end lystlæsning. Så hvis du er i gang med en bog, du har svært ved at komme igennem, så læg den fra dig og læs noget andet indimellem (jf. punktet omkring at læse flere bøger på én gang). Det kan også være en hjælp at vælge noget i en helt anden genre, for at få lidt afveksling.

Jeg håber, at I kan bruge disse tips til noget, selvom flere af dem nok giver sig selv – det er dog altid interessant at reflektere lidt over sin læsning, for ofte er det jo bare ting, vi gør, uden at være helt bevidste om dem. Har du flere tips til at læse mere, så del dem endelig i kommentarfeltet :)

lørdag den 16. februar 2019

"Solen og hendes blomster" af Rupi Kaur


Titel: Solen og hendes blomster   Forfatter: Rupi Kaur   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg var ret vild med Rupi Kaurs første digtsamling, Mælk og honning, som jeg har anmeldt lige her.

Solen og hendes blomster er Rupi Kaurs anden digtsamling, som oprindeligt udkom i 2017.

Bogen er delt op i fem kapitler: visne, falde, slå rod, rejse sig, blomstre. Blomstertema, der kunne dække over forskellige faser af livet.

”Visne” handler om ulykkelig kærlighed, at miste, blive forladt, hjertesorg, savn, magtesløshed, hvordan man håndterer det - og ikke nødvendigvis håndterer det godt eller konstruktivt, jalousi, der nærmer sig besættelse.

”Falde” behandler følelsesløshed, depression, erkendelse, overgreb, ensomhed, skønhed, selvhad, kropsidealer, utaknemmelighed, at stræbe efter det, man ikke har i stedet for at værdsætte det, man har. Kvindelighed, accept, samtykke.

I ”Slå rod” sættes der ord på det at høre til, immigration, flygtninge, grænser mellem lande og mennesker, familie, forholdet til hendes mor, spædbørnsdrab.

”Rejse sig” kommer omkring det at forsøge at komme videre, men at vide, at man er ødelagt og selvdestruktiv, ny kærlighed, forskellige slags kærlighed, at turde åbne sig selv for kærligheden og ikke modarbejde den, intimitet, den eneste ene, balance.

Og sidst, men ikke mindst, er der ”Blomstre” om krop, identitet, feminisme, livet, efterlivet, skønhedsidealer og den forskruede mentalitet med, at vi ikke er gode og smukke nok, jagten på perfektion, ligestilling, søstersolidaritet, konkurrence, oprør, repræsentation, alder,

Og mange af emnerne overlapper endda i de forskellige dele og skaber en form for rød tråd og sammenhæng, uanset om det er intentionen eller ej.

Det er de helt store følelser, der sættes ord på. Mange af dem er genkendelige, og ofte rammer hun en følelse eller tanke, som man selv har haft, men hidtil ikke har været i stand til selv at sætte ord på eller har glemt, indtil den pludselig dukker op til overfladen igen. Hun formår at beskrive det fuldstændigt, som det er, og at minde én om ting, som man måske ellers ikke har tænkt over eller har gemt væk. Andre emner kan man ikke nødvendigvis relatere til, men selv de ting, der ikke føles som om, at de er skrevet specielt til eller om dig, er stadig rammende og lærerige og tankevækkende.

Det er en meget rå, ærlig og personlig digtsamling. Hendes ord fortæller komplicerede historier både om hende selv, personer hun kender, samfundet, kulturen og menneskeheden mere bredt, og vil helt sikkert også ramme dig. Der er tydelige feministiske islæt, og hun tager også vigtige og aktuelle tendenser og problematikker op. Kort og godt er det en bog, som man kan og bør læse igen og igen.

Rupi Kaur har selv illustreret digtsamlingen med spinkle stregtegninger, der passer perfekt til og giver digtene en ekstra dimension. Og endnu en gang er det Julia Lahme, som har stået for oversættelsen af digtene, hvilket igen er vellykket.

Denne slår og rammer lige så hårdt som den første digtsamling. Rupi Kaur er helt sikkert en kunstner, man bør holde øje med - både hendes bogudgivelser og hendes Instagram, hvor hun deler mange af sine værker.

Jeg medvirker desuden, sammen med tre andre bogbloggere, på denne fine lille film om digtsamlingen, som Lindhardt og Ringhof har sammensat – filmen kan ses lige her. eller på Lindhardt og Ringhofs facebookside.



fredag den 15. februar 2019

"Dagbog fra Zombieverdenen" af Klaus Frederiksen og Hanne Rump



Titel: Dagbog fra Zombieverdenen   Forfatter: Klaus Frederiksen og Hanne Rump   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Forlaget mellemgaard
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dagbog fra Zombieverdenen er fortsættelsen til Dagbog fra Zombieland, som jeg tidligere har anmeldt lige her.

Denne gang har Klaus Frederiksen fået en medforfatter med i form af Hanne Rump.

Dette er en selvstændig fortsættelse, som angiveligt kan læses uafhængigt af den første bog. Det er dog samme hovedperson, Noah, som overlevede zombieapokalypsen. Noah befinder sig nu på en kutter, der sejler rundt i Zombieverdenen. Han er mærket af sine oplevelser og vågner skrigende op, badet i sved af mareridt om natten og hjemsøges af de frygtelige minder og sorgen i løbet af dagen. Der er dog den fordel ved at være ude midt på havet, at der ikke er nogen zombier, så han får en tiltrængt pause og lulles ind i en falsk følelse af tryghed og normalitet. Men det varer ikke ved, for selvfølgelig er han ikke 100% sikker nogen steder i denne nye, skræmmende og farlige verden.

Endnu en gang skildres en kamp for overlevelse – endnu en overlevelseshistorie, som ikke længere er begrænset til at foregå i Danmark, men hvor der panoreres ud over landets grænser, så vi ser, hvordan resten af verden ser ud efter apokalypsen. Det er ikke længere kun zombier, men et nyere udviklet stadie af superzombier, som de skal tage kampen op imod, og i den forbindelse møder Noah helt nye og uforudsete udfordringer, der truer hans overlevelse. Oveni det vil han virkelig gerne finde Emma og barnet, men det er nærmest en umulig opgave.

Hvor første bog var skrevet i decideret dagbogsform, er denne fortsættelse skrevet som en mere klassisk fortælling. Ikke så fragmenteret, men dog stadig en smule episodisk og overfladisk - man kommer aldrig helt i dybden med hverken karakterer eller handling. Det gør den selvfølgelig letlæselig, men der er ikke så meget personlighed eller detaljerigdom at komme efter – alt fremgår meget nøgternt og ikke så interessant i længden, desværre. Dialogerne er stive og ikke specielt sigende, faktisk nærmest intetsigende, og de hjælper ikke handlingen videre, men føles bare som fyld.

Overlevelsesrejsen er potentielt spændende, men uden personlig involvering eller indlevelse i karaktererne, følte jeg mig som læser ret distanceret. Alt det tekniske og basale omkring at overleve en zombieapokalypse, hvordan den sociale kontrakt brydes, hvordan verden forandres og man skal finde sig til rette på ny blev udforsket og var interessant langt hen ad vejen i den første bog, men her i den anden bog, føles det på mange punkter som meget af det samme - en gentagelse i den forstand, at det stadig bare er én lang flugt og kamp for overlevelse med få afvigelser og tilføjelser. En lang række zombieangreb, det ene efter det andet, ensformigt og intetsigende - jeg mistede desværre hurtigt interessen. Ligesom med første bog stilles der interessante etiske dilemmaer op, men de kan desværre ikke veje op for den skrantende handling og de intetsigende karakterer.

Der er en del referencer til første bog i starten, så det er fint lige at få hukommelsen opfrisket, men kan måske af og til være forvirrende for dem, der ikke har læst første bog - så det vil jeg anbefale at starte med, hvis man har tænkt sig at læse denne, for at få mest muligt ud af konteksten og baghistorien bag zombieapokalypsen samt hvordan Noah er endt i den situation, som han er.

Bogen lider desværre også alvorligt under dårlig redigering, slå- og stavefejl - om det er på forfatternes eller redaktørens bekostning, skal jeg ikke kunne sige. Den virker ikke gennemarbejdet. Intentionen med bogen er sikkert god nok, den er bare ikke specielt veludført og ville have haft stor gavn af en dygtigere redaktør til at samle trådene, rådgive forfatterne samt eliminere fejl og mangler.