"Aru Shah og tidens ende" af Roshani Chokshi

Titel: Aru Shah og tidens ende   Forfatter: Roshani Chokshi   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Denne er en del af ‘Rick Riordan presents’-serien, hvor han vil udgive bøger, der er inspireret af forskellige mytologier og skrevet af forfattere fra kulturer, som vi normalt ikke hører så meget om. Græsk mytologi er fx meget brugt, også af Riordan selv, men i Aru Shah og tidens ende baserer Roshani Chokshi historien på hinduistisk mytologi og hendes egen indisk-filippinske baggrund, hvilket er meget interessant og naturligvis giver det mest autentiske resultat.

Det er en eventyrlig og spændende middlegrade-bog om Aru, der går i syvende klasse. Hendes mor arbejder på Museet for Indisk Kultur og Samtidskunst, hvor Aru er vokset op - og sikke et fantastisk sted at bo. Det lyder som ethvert barns drøm, og samtidig er det den perfekte kulisse til denne historie. Museet er hendes hjemmebane, og hun kender det ud og ind. Lampen i Gudernes Sal har altid været forbudt at røre ved, og den har altid været forbundet med noget mystisk og farligt - og selvfølgelig er dette den sikre opskrift på en katastrofe, som er nødt til at ske, for at sætte fortællingen i gang.

Aru keder sig, og hun vil så uendeligt gerne have, at der sker noget magisk. Hun ønsker at føle sig speciel, så de andre i skolen vil kunne lide hende, og hun dermed endelig vil høre til blandt de rige børn, som oplever alle mulige seje ting. I efterårsferien kommer tre af hendes klassekammerater pludselig til museet, og Aru vil virkelig gerne imponere dem, for hun havde bildt dem ind, at hun skulle til Paris. Nu er hun altså fanget i løgnen, og de truer med at fortælle alle, at hun er en løgnhals. For at forhindre, at hun bliver helt til grin, viser hun dem den forbandede lampe - og dét skulle hun aldrig have gjort.

Tiden og alle mennesker omkring hende står stille, da hun har vækket Den Sovende. Hun bliver hvirvlet ind i et eventyr fyldt med guder og gudinder, helte og heltinder, en talende due ved navn Boo, dæmoner og magi. Hun må for alt i verden stoppe Den Sovendes vandring, inden han efter ni dage når frem til Ødelæggeren, Shiva, hvilket ville betyde altings ende og verdens undergang. Det gamle ordsprog lyder, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, hvilket Aru bittert erfarer, da hun pludselig får al den spænding og magi, som hun altid har drømt om. Ikke nok med, at hun får chancen for at redde verden, så bliver hun i processen også klogere på, hvem hun selv er og knytter nye venskaber.

Selvom det ikke er Riordan selv, der har skrevet bogen, så er det tydeligt, hvorfor han har lagt navn til (om man så må sige) og givet den sit ’stamp of approval’. Der er visse fællestræk med hans egne bøger, hvilket kommer til udtryk ikke mindst i den ældgamle mytologi, der genoplives og gøres moderne ved at blive kombineret med vores nutidige verden og en skøn omgang sarkasme, humor og kvikke bemærkninger.

Det er en fantastisk middlegrade-bog, der også sagtens kan læses af voksne, hvor man er virkelig godt underholdt og samtidig lærer en masse om hinduisme og indisk kultur, som er vildt interessant. Jeg har altid elsket at læse om mytologi, hvad enten det er græsk, egyptisk, nordisk eller som nu, hinduistisk - jeg sluger det hele råt, og det var også tilfældet her, mens det gav mig lyst til at undersøge endnu mere om emnet, og jeg glæder mig allerede til at læse de næste bøger i serien.

"La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)" af Philip Pullman

Titel: La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere anmeldt bøgerne i trilogien om Lyra lige her, her og her. Denne bog er en prequel til Det Gyldne Kompas, og ifølge bagsideteksten er det ”den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte på Jordan-Kollegiet”.

La Belle Sauvage er navnet på 11-årige Malcolms kano. Han er søn af kroejeren og har en tro følgesvend i sin daimon Asta. Han omgås mange spændende mennesker og rejsende både i kroen og i klosteret overfor, og derved lærer han en masse om verden. En dag kommer tre mænd til kroen og stiller spørgsmål om klostret og et spædbarn, som de vil skjule. DIKO-agenter fra Disciplinærkommisionen dukker ligeledes op og begynder at stille spørgsmål om de andre mænd, og det er tydeligt, at noget stort er under opsejling. I mellemtiden har Malcolm fundet et agern med en besked om Støv, og alt er meget mystisk.

Spædbarnet viser dig at være Lyra, som vi kender fra den oprindelige trilogi. Malcolm bliver hvirvlet ind i noget, der er meget større og mere farligt, end han kunne have forestillet sig. Folk bliver dræbt og overfaldet, og nogen vil også Lyra til livs - derfor er det vigtigt, at hun holdes skjult.

Malcolm vikles ind i det hele, og han observerer og ved mere, end nogen af de voksne har begreb om. Han ender endda med at rapportere tilbage til Hannah, som er en del af en hemmelig tjeneste, der arbejder imod Disciplinærkommisionen. Den Hellige Kirke rekrutterer på den anden side selv spioner blandt børnene, der lokkes af emblemer til at rapportere om mistænkeligheder og modstandere af kirken til Alexanderforbundet. Det er alt sammen meget usmageligt med al den hjernevask, der foregår og hvordan børn overtales til at sladre om deres egne forældre og lærere, og det er lidt et ekko af virkelige, historiske begivenheder.

La Belle Sauvage er lige så velskrevet og fuldstændig i samme stil som den oprindelige trilogi. Igen er der elementer af religion, filosofi, politik, videnskab og eksistentielle spørgsmål i en interessant blanding, som giver en virkelig dyb børnebog med mange lag, der måske i virkeligheden egner sig mindst lige så godt til voksne læsere.

Som med Det Gyldne Kompas behandler denne en række seriøse voksenemner set fra et barns uskyldsrene perspektiv, hvilket vi alle sammen kan lære noget af. Samtidig er det en spændende spion-historie med hemmelige selskaber, mystik og konspirationer, en naturkatastrofe, en hæsblæsende flugt og en eventyrrejse.

Der er desuden de fineste, små illustrationer i starten af hvert kapitel, som passer til handlingen. Selvom det jo egentlig er en prequel, der tidsmæssigt foregår inden de oprindelige bøger, skal man nok gerne have læst de andre bøger først, for at få størst udbytte af karakterer, stednavne og kontekst – men så har man til gengæld også et storslået eventyr i vente.

"Tilstå" af Colleen Hoover

Titel: Tilstå   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Lindhardt og Ringhof

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg er kæmpe fan af Colleen Hoovers andre bøger, som jeg har anmeldt nogle af her, her, her, her og her. For mig er hun mere eller mindre en must-read forfatter, som jeg har lyst til at læse alt af, så snart det udkommer - så der var ingen tvivl om, at jeg også skulle have fingrene i hendes nyeste danske udgivelse, Tilstå.

Jeg gik ind til Tilstå uden overhovedet at vide, hvad den handlede om. For mig plejer det at være rigeligt at vide, at det er Colleen Hoover, der står bag, og man får som regel også den bedste læseoplevelse ud af ikke at vide for meget på forhånd, for hendes bøger er fyldt med plottwists, chokerende afsløringer og overraskelser.

Bogen starter ud med en disclaimer omkring, at den indeholdelser tilståelser indsendt anonymt af læsere, hvilket er et virkelig interessant koncept og giver en masse ekstra dybde, fordi de bliver brugt aktivt i historien.

Som 15-årig mister Auburn sin kæreste Adam til en dødelig sygdom. Det må næsten sætte en ny rekord for, hvor hurtigt det lykkes Hoover at knuse ens hjerte i en bog, hvilket sker allerede i løbet af de første sider. Nogle år senere er hun flyttet fra Portland til Dallas helt alene og knokler for at få alt til at løbe rundt - hun har brug for en advokat af grunde, som vi i starten ikke kender. Da hun derfor mangler et ekstra job, ender hun i Owen Gentrys atelier, Confess, hvor folk tilstår deres hemmeligheder - og det er ikke småting, der tilstås - som en del af og inspiration til hans kunst. De bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden, og som altid, når det er Colleen Hoover, er det problematisk, dramatisk og stormfuldt.

Vi får også kapitler fortalt fra Owens synsvinkel. Han kan med det samme huske Auburn, men fortæller hende det ikke, da han ved, at hun ikke kan huske ham, for de har aldrig talt sammen. De har begge hemmeligheder for hinanden eller holder ting tilbage, som ender med at komme imellem dem.

Jeg er som altid dybt imponeret over, hvordan Colleen Hoover formår at gøre små og tilsyneladende trivielle ting til store, betydningsfulde ting – eksempelvis bemærkninger, ord, interesser og skæve situationer gør hun til helt naturlige byggeklodser til karakterernes forhold, noget internt, der tilhører karaktererne, og det giver bare altid perfekt mening og passer sammen, når man læser det. Jeg misunder hendes fantasi til at skabe så mange unikke, fiktive forhold bestående af perfekte uperfekte karakterer. Historien om Auburn og Owen frembringer alle de følelser, jeg normalt forbinder med Hoovers bøger, og den kan varmt anbefales. Jeg fløj igennem den på ingen tid og kunne slet ikke stoppe med at vende siderne, for at finde ud af, hvordan det hele ville slutte, og hvilke hemmeligheder, der ville blive afsløret.

Bogens visuelle detaljer er også rigtig fine, da noget af Owens kunst er gengivet på siderne med illustrationer skabt af Danny O’Connor. Bogen er så vidt jeg ved også filmatiseret som miniserie. Tilstå vandt i 2015 Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman, og jeg kan efter at have læst den virkelig godt forstå hvorfor. Dette var endnu en femstjernet læseoplevelse fra en af mine absolutte yndlingsforfattere.

"Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1" af Sissel Moody

Titel: Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1)   Forfatter: Sissel Moody   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe

Det første, man lægger mærke til, er det virkelig flotte kort i starten af bogen, mens der også allerede i prologen optræder en enhjørning, og så er tonen slået an - ligeledes med en detaljeret og interessant gennemgang af Laitanas historie, som er en virkelig fin introduktion af universet. Og verdensopbygningen fortsætter.

Der er noget galt i Laitana, som er blevet ramt af en forbandelse. Landet har brug for en frelser, som Lurany og Dorinda skal finde ved hjælp af en spådom. Denne frelser skal redde landet og dronningen Fiana fra heksens mørke magi. Hovedpersonen Linea er 17 år og kæmper med de sædvanlige teenageting såsom usikkerhed, lavt selvværd og et ønske om at passe ind, selvom hun føler sig forkert. Hun er derfor let at relatere til og identificere sig med.

Hun bliver mobbet i gymnasiet, ligesom hun blev det i folkeskolen, så hun lader fantasien flyve frit og drømmer sig langt væk i de fantasyuniverser, som hun elsker at læse om. Hun er tidligere blevet sendt til psykolog, og hendes mor er stadig bekymret for, at hun rent faktisk tror på magien og eventyrene. Men pludselig får Linea bevis for, at magien er ægte, da hun modtager breve fra en fe og bliver hentet til en anden verden, nemlig Laitana, af Lurany. Hun skal finde den magiske sten og befri Fiana fra heksen Exma og dermed bryde forbandelsen. Hun bliver en del af oprørsgruppen - et sted, hvor hun endelig passer ind.

Historien følger en meget klassisk fantasyskabelon og opbygning, hvilket som altid fungerer fint. Linea er den typiske underdog/outsider i sin egen verden, der drager ud på en rejse i både bogstavelig forstand og overført betydning, for at blive til en helt i den parallelle verden. Her finder hun ud af, hvem hun virkelig er, og hun skal bruge sine evner til at redde dem alle. Hun får nye venner, en ny tro på sig selv, og der er endda også kærlighed involveret. Lineas nye venner er alle rigtig gode karakterer med forskellige personligheder.

Laitana er et fascinerende, varieret, eventyrligt og farverigt sted fyldt med magi og fantastiske skabninger såsom feer, enhjørninger og drager. Vi oplever flere forskellige steder, folk og væsner undervejs, og der er masser af spænding og mystik, når vi som læsere får lov at udforske Laitana gennem Lineas øjne i hendes tempo og i takt med, at hun efterhånden selv lærer landet og dets hemmeligheder at kende. Landet er flot beskrevet, og jeg fik helt lyst til at besøge det og vide endnu mere om det.

Det er imponerende, at Sissel første gang skrev historien, da hun var 14. Den har selvfølgelig nok gennemgået en del redigering siden, men alligevel. Grammatisk er der ikke meget at komme efter, men der er nogle fejl og ord, der gentages, så det sproglige kunne måske godt klare endnu en lille gennemarbejdning eller opstramning hist og her, så man kom de irriterende skønhedsfejl til livs. Der er nemlig indimellem nogle sproglige smuttere, men ikke noget, der som sådan ødelægger læseoplevelsen - det er stadig en rigtig god historie, som jeg nød at læse, og for de fleste tror jeg ikke, at det vil være et problem - jeg er blot så miljøskadet af mit job som copywriter, at jeg lægger meget mærke til den slags, så det endte med at blive lidt et irritationsmoment og indimellem forstyrre min læsning en smule.

Dette er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana, og denne udgave er genudgivelsen fra Sissels eget forlag, Forlaget Klippe, der udgiver miljøvenlige bøger, hvilket er utroligt sejt. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, for det her er en lovende start.

"Duftapoteket" af Anna Ruhe

Titel: Duftapoteket – Der er en hemmelighed i luften   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Dette er første del i en ny fantasyserie, som handler om 13-årige Luzie, der lige er flyttet ind i Villa Evie med sin familie. Vi møder dem på deres første morgen i deres nye hjem. Luzie er ikke just begejstret for at være flyttet ind i det gamle hus, og det er usædvanligt fyldt med forskellige dufte og er egentlig en lille smule uhyggeligt. Som de fleste andre teenagere synes hun, at det er nedern at flytte til et nyt sted - især at flytte fra storbyen Berlin til et sted langt væk in the middle of nowhere, hvor hun er helt alene uden venner, og så er hun tilmed genert og bliver let rød i hovedet.

Luzie bliver venner med nabodrengen Mats. Huset er berygtet - Mats advarer hende imod det, men det er fyldt med historier og hemmeligheder, som de udforsker, hvilket resulterer i en masse mystik og spænding. Huset er nok ethvert barns drøm med finurlige detaljer, kroge at gå på opdagelse i, fantastiske gemmesteder og gamle, historiske genstande. De finder Duftapoteket fyldt med mærkelige parfumeflasker, og ved et uheld kommer de til at slippe noget farligt løs...

Vi har her at gøre med en helt klassisk opbygning med at flytte til et nyt sted, hvor ikke alt er, som det skal være, og hvor det er op til børnene at løse gåden, hvorved det hele forvandles til et spændende eventyr med farer og magi. Fortællingen er meget sansemættet, da der som titlen antyder fokuseres meget på dufte. Jeg fløj igennem siderne på ingen tid og var rigtig godt underholdt undervejs. Jeg kunne dog godt have savnet lidt mere baggrundshistorie, og måske at universet var lidt bredere, men det kan jo være, at det kommer senere i serien - det her er trods alt kun begyndelsen, og det skal jo starte et sted, og jeg ville elske at se universet udvide sig.

Der skulle ikke ret meget mere end forsiden til, før jeg var solgt på denne bog. Den ser så farverig, whimsical og eventyrlig ud – hvilket som regel er den perfekte opskrift på en middle grade/børnebog, hvis man spørger mig. Jeg håbede lidt på noget i stil med Nevermoor eller De Ualmindelige, for det var umiddelbart de vibes jeg fik. Hvis man kan lide den slags bøger, vil man helt sikkert også synes om denne, for den er holdt i samme genre og stil.

Bogen er udstyret med de smukkeste og mest stemningsfulde illustrationer lavet af Claudia Carls, som akkompagnerer handlingen til perfektion. Den slags er jeg altid helt vild med, og det højner lige læseoplevelsen en smule.

Alt i alt er det her en virkelig lovende start på serien, og jeg skal helt sikkert læse videre, så snart fortsættelsen udkommer.

"Og så drukner jeg..." af Ditte Wiese

Titel: Og så drukner jeg...   Forfatter: Ditte Wiese   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og CarlsenPuls

Og så drukner jeg... handler om det forventningspres, der opstår blandt unge i nutidens Danmark. Hovedpersonen er Josephine. Hun er en voldsom kontrolfreak – så voldsomt, at hendes dag er planlagt i skemaer i en app med tidsintervaller og påmindelser til ALT, hvad hun skal huske i løbet af dagen, og dette tydeliggøres, da blokkene er sat ind som illustrationer mellem kapitlerne. Alt er organiseret ned til mindste detalje, for at hendes liv bliver så perfekt som overhovedet muligt, men forelskelsen i Oliver laver rod i hendes orden, og derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

Hun skal forsøge at nå alt; skole, lektier, venner, motion, den rigtige mad, kærlighed... alt hvad hun prøver at passe ind og overkomme kræver overmenneskelig styrke og mindst 30 timer i døgnet, og jeg blev næsten helt forpustet bare ved at læse om alt det, hun planlægger. Trods alarmklokker og helbredsmæssige advarsler knokler hun videre. Folk omkring hende begynder godt at kunne se, at noget ikke helt er, som det skal være. Hun burde også selv kunne fornemme, at den er helt gal, men selvom hun har problemer med at sove om natten, tager piller osv., så virker hun blind overfor, at hun ikke har det godt. For ingen taler om den slags, og alle andre ser jo ud til at klare alting helt fint, så hvorfor skulle man ikke kunne det samme, hvis man bare tager sig sammen? Sammenligning hjælper ikke, og heller ikke de små kommentarer, folk kommer med, der oftest er velmente, men som i virkeligheden føjer til presset, uden at de opdager det - de gøres ret tydelige gennem Josephine interaktioner.

Hun tager betablokkere, fordi hun ellers bliver alt for nervøs, hver gang hun skal præstere noget - uanset om det er en fremlæggelse, en eksamen eller køreprøve – og sidenhen blot hvis hun skal være sammen med andre mennesker. 10-taller dur ikke, kun 12 er godt nok, og hun føler også, at det er den forventning, som alle andre og endda også hendes forældre har til hende. Hun oplever pres fra familien, lærerne, vennerne, samfundet, de sociale medier - alle steder fra, hvilket er yderst skadeligt, hvis man ligesom Josephine ikke kan finde ud af at navigere i det. Og det ér bare sindssygt svært, selv for voksne.

Samtidig er der det paradoksale i, at man konstant får at vide, at man skal være perfekt til alting, men så samtidig bliver nedgjort, hvis man gør en indsats. Man kan bare ikke vinde, som Josephine så fint formulerer og opsummerer det: “Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde lærer at forstå den her verden. Vi skal knokle og gøre vores bedste og skynde os at gennemføre studier med høje karakterer, men vi må ikke være stræbere eller være for stolte. Vi skal også huske at være unge og drikke os i hegnet og rejse ud og realisere os selv.”

Jeg synes, at jeg kan spejle mig i Josephine langt henad vejen, og det tror jeg, at de fleste unge vil kunne nikke genkendende til i større eller mindre grad. For det er et virkelig aktuelt problem og emne, der tages op, og det er så vigtigt at sætte fokus på. Det er et interessant indblik bag facaden hos en såkaldt stræber - eller i hvert fald en meget ambitiøs pige med selvværdsproblemer. Hendes vandskræk og billedet af at drukne er en meget rammende metafor for hele hendes situation.

Ditte Wiese er bestemt ikke bange for at skrive råt og ærligt, og dét må man absolut beundre hende for. Det er en virkelig velskrevet ungdomsbog, der belyser tiden, kulturen og et samfundsproblem, som bogen her forhåbentlig kan være med til at ændre – eller om ikke andet starte en debat omkring og komme tabuet til livs.

Den bør læses både af de unge selv og voksne, da den rammer en af tidens bekymrende tendenser spot on. Jeg håber, at bogen kan åbne øjnene hos de unge, så de ved og forstår, at de ikke behøver at være perfekte hele tiden, at ingen dømmer dem for at lave fejl indimellem, men at det faktisk er helt normalt ikke at have styr på det hele – i hvert fald ikke hele tiden. Og samtidig forhåbentlig give forældre og andre voksne indblik i, hvordan de bør eller ikke bør håndtere unge, der lider under det her forventningspres. Jeg tror i hvert fald, at bogen her er en god start og en fin måde at øge fokus omkring det hele, og den får min varmeste anbefaling.