Titel:
Tatovøren fra Auschwitz Forfatter:
Heather Morris Udgivelsesår:
2019 (org. 2018) Forlag: Aronsen
Bogen
er et anmeldereksemplar fra forlaget Aronsen
Denne bog er en fiktiv fortælling baseret på den sande
historie om Lale Sokolov, som forfatteren Heather Morris mødte og blev venner
med. Hun har, med en vis kunstnerisk frihed, hvor det var nødvendigt,
nedskrevet hans historie ud fra hans erindringer efter at have besøgt ham et
par gange om ugen i flere år. Så vidt muligt er facts checket gennem research,
og hans søn har godkendt udgivelsen.
Lale er en slovakisk jøde, som under Anden Verdenskrig bliver tvunget til at melde sig til at arbejde for tyskerne i Polen. Han ofrer sig, for at hans familie kan forblive i sikkerhed. Nærmere bestemt ender han som tatovør i Auschwitz - som dén, der skamferer og mærker sine medjøder som mindre værd og dermed reducerer dem til nogle tal på huden og dømmer dem til undergang, Holocaust, i koncentrationslejren. Lale fik selv en tatovering ved ankomsten, og hans opfattelse af oplevelsen er meget sigende.
Tatovøren fra Auschwitz er en portrættering af koncentrationslejrens rædsler, set gennem Lales øjne. Han lover sig selv at slippe levende ud derfra, på trods af at han ser flere og flere, for hvilke det ikke lykkes. Vi møder en lang række karakterer og skæbner, som Lale er stødt på på sin vej. Der er både eksempler på medmenneskelighed og på det stik modsatte.
Lale er utroligt optimistisk, omstændighederne taget i betragtning. Han er nysgerrig, indlevende og observant, og han vil gøre, hvad han kan for at overleve, og dermed bliver han tatovør. I den egenskab nyder han ekstra privilegier, men er også vidne til skrækkelige ting og kommer bogstaveligt talt ind under huden på sine medfanger. Han udfører små oprørsgerninger, for eksempel ved at dele sine madrationer - noget småt for ham, som kan være forskellen på liv og død for en anden. Sammen med sine medfanger får han organiseret et lille smuglernetværk, hvor kostbarheder byttes om til mad, selvom det er livsfarligt. Det er dog enormt fascinerende at se, hvor opfindsomme og dygtige mennesker er til at forsøge at skabe måder at overleve og hjælpe hinanden, samt den risiko de er villige til eller er nødt til at løbe under den værste form for pres.
Han finder også kærligheden, da han en dag tatoverer en kvinde, som han ikke kan få ud af hovedet igen. Gita er hendes navn, og så godt som de kan, under de vilkår de lever under, indleder de et kærlighedsforhold. Selvom man kender udfaldet på forhånd, holder historien én fanget hele vejen igennem.
Som altid, når jeg læser om Holocaust, Anden Verdenskrig og koncentrationslejre, bliver jeg enormt berørt af fortællingen i Tatovøren fra Auschwitz. Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. Selvom det er en relativt kort bog, er det ikke sådan én, man lige flyver igennem. Den er virkelig god og rørende, men af netop dén grund kræver den også indimellem en lille refleksionspause. Man bør dog absolut give sig selv tiden til at læse den, for det er en utroligt vigtig og tankevækkende historie, som jeg kun kan anbefale.
Lale er en slovakisk jøde, som under Anden Verdenskrig bliver tvunget til at melde sig til at arbejde for tyskerne i Polen. Han ofrer sig, for at hans familie kan forblive i sikkerhed. Nærmere bestemt ender han som tatovør i Auschwitz - som dén, der skamferer og mærker sine medjøder som mindre værd og dermed reducerer dem til nogle tal på huden og dømmer dem til undergang, Holocaust, i koncentrationslejren. Lale fik selv en tatovering ved ankomsten, og hans opfattelse af oplevelsen er meget sigende.
Tatovøren fra Auschwitz er en portrættering af koncentrationslejrens rædsler, set gennem Lales øjne. Han lover sig selv at slippe levende ud derfra, på trods af at han ser flere og flere, for hvilke det ikke lykkes. Vi møder en lang række karakterer og skæbner, som Lale er stødt på på sin vej. Der er både eksempler på medmenneskelighed og på det stik modsatte.
Lale er utroligt optimistisk, omstændighederne taget i betragtning. Han er nysgerrig, indlevende og observant, og han vil gøre, hvad han kan for at overleve, og dermed bliver han tatovør. I den egenskab nyder han ekstra privilegier, men er også vidne til skrækkelige ting og kommer bogstaveligt talt ind under huden på sine medfanger. Han udfører små oprørsgerninger, for eksempel ved at dele sine madrationer - noget småt for ham, som kan være forskellen på liv og død for en anden. Sammen med sine medfanger får han organiseret et lille smuglernetværk, hvor kostbarheder byttes om til mad, selvom det er livsfarligt. Det er dog enormt fascinerende at se, hvor opfindsomme og dygtige mennesker er til at forsøge at skabe måder at overleve og hjælpe hinanden, samt den risiko de er villige til eller er nødt til at løbe under den værste form for pres.
Han finder også kærligheden, da han en dag tatoverer en kvinde, som han ikke kan få ud af hovedet igen. Gita er hendes navn, og så godt som de kan, under de vilkår de lever under, indleder de et kærlighedsforhold. Selvom man kender udfaldet på forhånd, holder historien én fanget hele vejen igennem.
Som altid, når jeg læser om Holocaust, Anden Verdenskrig og koncentrationslejre, bliver jeg enormt berørt af fortællingen i Tatovøren fra Auschwitz. Man kommer gennem hele følelsesregistret med tårer og vrede over uretfærdigheden og alt det forfærdelige der sker, men også glæde over lyspunkterne, som varmer helt ind i hjertet. Selvom det er en relativt kort bog, er det ikke sådan én, man lige flyver igennem. Den er virkelig god og rørende, men af netop dén grund kræver den også indimellem en lille refleksionspause. Man bør dog absolut give sig selv tiden til at læse den, for det er en utroligt vigtig og tankevækkende historie, som jeg kun kan anbefale.
