torsdag den 13. juni 2019

"Izzy + Tristan" af Shannon Dunlap


Titel: Izzy + Tristan   Forfatter: Shannon Dunlap   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Tristan har boet hos sin tante i Brooklyn de sidste par år. Han er god til skak, og hans kriminelle fætter Marcus bruger hans evner til at skaffe penge, så Tristan på den måde også er viklet ind i småkriminelle foretagender. Marcus har en kæmpe magt i kvarteret, men ikke mindst også over Tristan, der er en blanding af bange for og betaget af ham, samtidig med, at han ser op til ham samt har brug for hans beskyttelse og anerkendelse.

De bevæger sig i et barskt, råt og brutalt miljø. Tristan har haft en hård opvækst uden en mor og med en fraværende far tynget af sorg og depression, så han har fra en tidlig alder måtte klare sig selv og holde lav profil. Dette har han gjort ved at være dygtig i skolen og spille skak, så ingen skulle få mistanke om, at der var problemer hjemme og begynde at blande sig, hvilket er et ufatteligt ansvar at påtage sig som helt lille.

Izzys opvækst er nærmest stik modsat Tristans. Hende og hendes tvillingebror Hull er vokset op på Manhattan i en familie med lettere excentriske hippieforældre, der i dén grad har været en del af deres børns opvækst. Izzy vil være læge, Hull vil være politiker, og ingen af dem tager nyheden om deres flytning til Brooklyn særligt pænt. Det bliver lidt af en øjenåbner for Izzy at flytte til et nyt kvarter, som er mere ufiltreret og ubeskyttet end det, hun er vant til. Hun oplever pludselig den hverdagsracisme og de problemer, der følger med, hvilket hun ikke kendte til før. Hun ser historier i aviserne om sorte, der bliver skudt af hvide politifolk. Hun stikker pludselig ud som hvid, Snowflake, i det ellers primært farvede og mangfoldige kvarter. Hull lægger sig ud med Marcus og hans slæng, da ham taber i skak til Tristan. Vi følger også Brianna, som er forelsket i Marcus, og hvis bror Hector er en af Marcus’ venner.

Izzy og Tristan mødes, den dag Hull og Marcus bliver anholdt for ballade i parken. Som hævn vil Marcus date Izzy, men Tristan er allerede ved at falde for hende og aner ikke, hvad han skal stille op mod Marcus. Tristan er dog strateg, både når det gælder skak og at forpurre Marcus’ planer med Izzy, og det bliver et farligt spil.

Det er på mange måder en helt klassisk, tragisk kærlighedshistorie om to unge, der elsker hinanden, men ikke må være sammen. Bogen bliver kaldt ‘en moderne Romeo og Julie’ på bagsiden, så man ved fra starten, at det sikkert vil ende galt på den ene eller anden måde, for hele situationen, miljøet og sammensætningen af karakterer er opskriften på en katastrofe. Man venter bare på hvornår og præcis hvad, der kommer til at ske.

Fortællingen er fyldt med familiedrama og dysfunktionelle teenagere og fokuserer også på, hvordan alt tilsyneladende står i vejen for deres kærlighed - og det værste er næsten, hvor troværdigt og aktuelt det er: samfundsnormer og de næsten bandeagtige forhold med Marcus og hans slæng. Den ulykkelige kærlighed, der nærmest udvikler sig til et firkantsdrama mellem Tristan, Izzy, Marcus og Brianna, hvor den lykkelige slutning lige præcis er uden for rækkevidde på grund af de valg, de tager og konsekvenserne deraf. På sin vis er det typisk teenagere at gøre alting sværere for sig selv og hinanden, men samtidig så universelt.

Hvis man er til forbudt og hemmelig kærlighed, er denne bog rigtig fin. Det er en stormfuld forelskelse, og det værste og mest frustrerende er, at deres kærlighed størstedelen af tiden kun forhindres af Marcus og deres egen frygt for ham. Man har nærmest lyst til at ruske dem for bare at lade problemerne hobe sig op, i stedet for at stoppe det i tide, for efterhånden ruller snebolden sig større og større, og det bliver mere og mere umuligt at slippe ud af dilemmaet af grunde såsom loyalitet, forræderi og det vanvid, kærlighed i bund og grund er.

Som om det ikke skulle være kompliceret nok i forvejen, er der også blandet Black Lives Matter ind i ligningen, ikke mindst i form af lokationen og det miljø, de bor i, hvor de ikke kan undgå på den ene eller anden måde at blive påvirket af bevægelsen og begivenhederne. Jeg har det lidt underligt med placeringen af det her ellers utroligt vigtige emne, for jeg føler næsten ikke, at det får den plads, som det fortjener. I starten overskygges det af kærlighedshistorien, og til slut byttes der rundt, så dét nærmest kommer til at overskygge kærlighedshistorien, så der mangler lidt en balancegang mellem de to ting, som om forfatteren selv har været i tvivl om, hvilket fokus fortællingen skulle have.

Slutningen blev derfor en lidt mærkelig blanding af at være forudsigelig og samtidig anderledes, end jeg havde regnet med. Den var meget realistisk, absolut ikke romantiseret, som jeg havde forestillet mig, at den ville blive på den ene eller den anden måde - men den hang kun med en meget lille tråd sammen med resten af fortællingens begivenheder og de tegn, der ellers bliver talt meget om indtil. Derfor føler jeg, at nogle ting endte lidt uafklarede. Det er svært at forklare helt uden at spoile noget, og jeg er nok ikke rigtigt skuffet, men skal måske bare bruge lidt tid på at fordøje afslutningen. Det var en form for antiklimaks forstået på den måde, at det ikke helt var sådan, som der var lagt op til, at problemerne skulle kulminere. Men dét kan på den anden side også et eller andet, så jeg er lidt splittet i min bedømmelse. Jeg nød at læse bogen og var helt opslugt, og det var bestemt ikke en dårligt skrevet slutning eller et dårligt valg fra forfatterens side, men måske nærmere uventet, hvis man tager vejen dertil i betragtning.

Bogen indeholder meget visdom og kloge ord om livet og er observerende og filosofisk på den særlige måde, som YA-romaner indimellem kan være, der giver indsigt og sætter tanker i gang fra et ungt perspektiv. Forfatteren skriver virkelig godt og belyser mange problematikker i nutidens samfund, men samtidig kunne kærlighedshistorien og dets drama have udspillet sig på en hvilken som helst tid og sted, for kærlighed, jalousi og familieproblemerne har altid eksisteret og vil blive ved med det, så bogen vil kunne læses mange år fremover.


mandag den 3. juni 2019

Månedens læsning #44: Maj 2019


Reklame: Indeholder anmeldereksemplarer fra Forlaget Klippe, Straarup & Co, Turbine, Gyldendal og CarlsenPuls

Overskuddet er ikke det store i øjeblikket, så denne måneds opsamlingsindlæg bliver derfor ikke så detaljeret eller udførligt, men eftersom jeg er glad for lister, kommer her alligevel en liste over de bøger, jeg læste i maj (hvis ikke anmeldelserne allerede er udgivet, er de på vej af alle bøger, der er markeret som anmeldereksemplar):

Forbandelsen over Laitana: Den magiske sten af Sissel Moody er et anmeldereksemplar fra forfatteren og hendes eget forlag, Forlaget Klippe. Rigtig fin, dansk fantasy.

Finding It af Cora Carmack, tredje og sidste bog i en trilogi, jeg begyndte på for flere år siden, hvis jeg husker rigtigt.

Når månen står op af Sarah Crossan er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co., og én af de bedste bøger, jeg læste denne måned.

Duftapoteket af Anna Ruhe er ligeledes et anmeldereksemplar fra Straarup & Co., og virkelig også en god middle-grade.

I Was Here af Gayle Forman var lidt so-so.

Roser & Violer af Gry Kappel Jensen er et anmeldereksemplar fra Turbine, og min anmeldelse kan læses lige her. Virkelig velskrevet, dansk fantasy, og jeg havde endda også fornøjelsen af at møde forfatteren til event på forlaget denne måned, hvilket var enormt spændende og hyggeligt.

Aru Shah og Tidens Ende af Roshani Chokshi er også et anmeldereksemplar fra Straarup og Co., og det forlag har virkelig ramt plet for mig med deres udgivelser denne måned. De tre bøger jeg har derfra, har alle været virkelig fantastiske, så jeg er spændt på at se deres fremtidige udgivelser.

Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan har jeg haft planer om at læse sååå længe. Det var nemlig den sidste af bøgerne i mit John Green boxset, jeg endnu ikke havde læst. Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet, læseoplevelsen var fin, men det er langt fra den bedste bog, jeg har læst af de to forfattere.

Et rige af vinger og kaos af Sarah J. Maas er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og min anmeldelse kan læses lige her.

Krigens monstre af Patrick Ness er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls. Min anmeldelse kan læses lige her.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins er endnu en bog, som jeg har villet læse længe, men bare aldrig har fået gjort. Den var okay, men jeg forstår ikke helt hypen. Jeg er dog fortsat i serien til Lola.

Ruin and Rising af Leigh Bardugo. Sidste bog i Shadow and Bone-trilogien, som jeg har læst i forberedelse til King of Scars, der udkommer indenfor nærmeste fremtid på dansk.

Alt i alt en fin læsemåned. Fortæl endelig i kommentarfeltet, hvis du har læst noget anbefalelsesværdigt i maj 😊


søndag den 2. juni 2019

"Roser og violer" af Gry Kappel Jensen



Titel: Roser og violer   Forfatter: Gry Kappel Jensen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en planlagt trilogi, hvor vi følger fire forskellige piger, der hver især har ting i deres liv at slås med - og alle starter de på Rosenholm Kostskole i håb om at viske tavlen ren og starte forfra ved at slippe væk fra deres gamle liv. Det viser sig at være et magisk sted, hvor de bliver undervist i magi og delt ind efter magiens fire grene: jord, vækst, blod og død.

For kort at ridse de fire hovedpersoner op, starter det hele med Kirstine. Kirstines meget kristne forældre forsøger at holde brevet fra Rosenholm skjult for hende. Dagen inden informationssamtalen lykkes det hende dog at få fat i brevet, så hun kan nå at tage afsted. Hun har virkelig brug for denne chance, da hun føler sig overset og ikke god nok. Der sker dog noget særligt, når hun er i skoven... På vej til skolen møder hun Jakob, der også skal til Rosenholm, men det ender ud i lidt af en misforståelse, og er måske ikke den bedste start for hende.

Victoria drømmer om hvide skygger, og hun er aldrig rigtigt i fred for dem - der viser sig at være en meget insisterende ånd, der vil fortælle hende noget vigtigt, hvilket bliver omdrejningspunktet for hovedplottet. Kamille bor med sin lettere excentriske mor. Hun har ikke haft det så godt i skolen, så hun håber også på en frisk start og på at finde et sted, hvor hun passer ind. Endelig er der Malou, som er meget ambitiøs, temperamentsfuld og vant til at kæmpe for at få, hvad hun vil have, da hun aldrig har fået noget foræret. De skal alle igennem mystiske optagelsesprøver ved ankomsten, og bliver heldigvis alle optaget. Det er en fornøjelse at følge dem, da de hver især har stærke personligheder, der tydeligt skinner igennem og fungerer virkelig godt som gruppe.

Der er mange regler at følge på skolen. Drenge og piger er for eksempel helt adskilt og må ikke have noget med hinanden at gøre. Vi følger pigernes dagligdag, særlige begivenheder samt hvordan de bliver hvirvlet ind i en gammel mordgåde, som dukker op til overfladen og bringer dem i fare igen.
Det er ikke mindst fantastisk med noget mere velskrevet dansk YA fantasy. Hele historien er indhyllet i mystik og en sælsom atmosfære krydret med nordisk mytologi og sagn, og den fanger læseren lige fra begyndelsen og fortsætter med at være spændende hele vejen igennem. Hovedtemaerne med mordmysteriet, venskab, magi, myter og kærlighed gør, at bogen indeholder alt det, en god, klassisk YA-fantasy skal, uden at det bliver hverken for kliché eller uoriginalt.

Der mangler måske lidt mere forklaring på det magiske system, og hvordan det virker i praksis, for til slut kommer det lidt ud af det blå, at det bliver brugt, og de slynger om sig med runer - det giver selvfølgelig god mening, at de har lært de her ting i løbet af deres år på skolen, men jeg savnede måske at have en større forståelse for magien som læser. Der blev også sprunget langt ad gangen i tid, og jeg kunne godt have savnet lidt hverdagsscenarier fra livet på kostskolen og flere detaljer og baggrundshistorie til alting. Men det er i småtingsafdelingen, og gjorde bestemt ikke læseoplevelsen ringere. Der er garanteret plads til lidt mere dybde i de efterfølgende bøger, hvor al introduktionen er overstået, og vi kommer til at lære hovedpersonerne og skolen endnu bedre at kende.

Bogens design fortjener næsten også en kommentar med på vejen, for det er noget af det smukkeste nogensinde, og det har dygtige Karin fra Skrivepulten stået for. Dette er som sagt første bind i en trilogi, hvor fortsættelsen forventes at udkomme i foråret 2020 - og dét glæder jeg mig til, for det her er en stærk og lovende start, og jeg er SÅ klar til mere.


lørdag den 1. juni 2019

"Dragens kys" af Josefine Ottesen



Titel: Dragens kys   Forfatter: Josefine Ottesen   Udgivelsesår: 2019 (org. 1993)   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Dragens kys handler om Iljana på 13 år, der bor med sin mor Rahlin i en hytte i skoven og ikke har nogen far. De virker meget forbundne til naturen og hjælper folk med at kurere deres sygdomme ved at udføre ritualer, dans og sange til Månegudinden.

Der er tilsyneladende mange hemmeligheder omkring deres baggrund og historie, for Iljana ved ikke så meget om hverken det, eller hvor hende og hendes mor kommer fra, men moren har lovet at indvie hende i det hele, når hun får sin første blødning. Hun ved dog, at de er en del af Drageslægten og Dragedronningerne.

Hendes bedste ven Kee må hun ikke længere lege med, fordi de er blevet for gamle - han er tæt på at være mand, og hun er tæt på at være kvinde. Deres familier er desuden på hver deres side af en større konflikt og har hver deres holdninger, hvilket selvfølgelig også kommer til at påvirke børnenes venskab.

Bjergkongen er historiens skurk. Det er hans skyld, at Iljana og hendes mor må leve et liv i skjul i skoven, og det viser sig at være Iljana, der skal overvinde Bjergkongen og genindsætte Drageslægten på Halvmånetronen.

Fortællingen er barsk og detaljeret lige fra starten, og der bør nok advares om brutale overfalds- og voldtægtsscener, for det synes jeg, at der er en del af. Man får helt ondt i maven over måden, som kvinder og dyr bliver behandlet på. Således er det en lidt hård ’coming of age story’, hvor Iljana lærer hvem hun er, og hvad hun er i stand til. Hun er overordnet set en sej og handlekraftig kvindelig hovedperson, der lærer at overleve og navigere i en ubarmhjertig verden, hvor kvinder ikke regnes for noget. Hun må holde fokus på sit mål og sin skæbne og ikke lade sig distrahere af egne behov eller kærlighed.

Der er med Dragens kys skabt et spændende univers i en klassisk middelalder-setting med magi, fantastiske væsner, en rig baggrundshistorie og selvfølgelig kampen mellem godt og ondt. Det er virkelig velskrevet dansk fantasy, og selvom jeg ikke som sådan manglede noget i fortællingen, kunne jeg måske godt alligevel have savnet nogle flere forklaringer på visse ting. Der kunne sagtens have været gået endnu mere i dybden, selvom man hele tiden fik tilstrækkelig information til, at tingene gav mening, men jeg ville gerne have dykket dybere ned i magien, Dragen osv. - hvilket jo egentlig er en positiv tilkendegivelse af, at det er et interessant og inddragende univers, som jeg gerne ville se mere til og vide mere om. Alt i alt er det meget anbefalelsesværdig dansk fantasy, der stadig holder 100%, på trods af, at bogen faktisk udkom for første gang i 1993 og dermed har en del år på bagen.



mandag den 20. maj 2019

"Den halve krig (Det Splintrede Hav #3)" af Joe Abercrombie


Titel: Den halve krig (Det Splintrede Hav #3)   Forfatter: Joe Abercrombie   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er tredje bind i Det Splintrede Hav-serien. De to første bøger har jeg været meget begejstret for, og mine anmeldelser kan læses lige her og lige her.

Endnu en gang følger vi en ny hovedperson i det velkendte univers, tilsat gæsteoptrædener af karaktererne fra de foregående bøger - ikke mindst Fader Yarvi, der stadig står over det hele som en slags marionetdukkefører i kraft af sin rolle som kongelig rådgiver. Men også Torn og Brand er stadig fremtrædende karakterer.

Den ene nye hovedperson, som tilføjer endnu en synsvinkel til rækken, er prinsesse Skara, der ser sin bedstefader Kong Fynn og Moder Kyre blive brutalt dræbt og må flygte fra det liv, hun kender til og derefter tilpasse sig livet som dronning et fremmed sted og den magt, der følger med – på godt og ondt. De andre nye perspektiver leveres af Raith, som er en lettere kynisk og kampglad våbendrager for Grom-gil-Gorm, og Koll, som er Fader Yarvis lærling.

Alle karakterernes skæbner væves naturligvis sammen på kryds og tværs. Kong Uthil og Grom-gil-Gorm tager imod prinsesse Skara som erstatning for Kong Fynn i deres alliance, og Raith bliver sat til at passe på hende. De forskellige personers oplevelser og opfattelser af krigen er interessante, og ligeledes at følge deres stolthed, kampgejst og indbyrdes forhold eller mangel på samme. Det er som altid et kompliceret politisk spil, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med i alliancer, fjendskaber og persongalleri, for forræderiet lurer i hver en krog.

Der er igen meget detaljerede kampscener, som bliver en smule ensformige og langtrukne, selvom de nok er tænkt som actionfyldte - der sker meget, men det er lidt af det samme med folk, der bliver slået brutalt ihjel eller skal undgå samme skæbne. Til gengæld er der også kærlighedshistorier, som opstår på trods af krigen og elendigheden. Universet udvides samtidig, men det er stadig den samme ubarmhjertige, middelalderlige kulisse, som har en umiskendelig klassisk fantasyfølelse over sig.

Joe Abercrombie skriver virkelig godt, og han har formået at skabe en gennemført og detaljeret verden med en rig baggrundshistorie og mytologi, som dog ikke stjæler fokus fra karakterernes historier og følelser, som er levende beskrevet og iscenesat. Dertil kommer en for det meste spændende handling i højt tempo med krig og kampscener, men også fordybelse i form af filosofiske og eftertænksomme ordsprog og dialoger.

Det er helt klart stadig første bog, Den halve konge, der er seriens stærkeste. Bog to og tre minder lidt for meget om hinanden - ikke at de er dårlige, overhovedet ikke, men de lever ikke helt op til første bogs originalitet og spænding. De øvrige hovedpersoner synes jeg ikke, at man kommer helt lige så tæt på, som man kom på Yarvi, og i de efterfølgende bøger fylder Yarvi for lidt, og hans karakter mistes næsten, hvilket er ærgerligt, for serien kunne for min skyld sagtens have været kørt videre med ham som eneste hovedperson, hvilket jeg tror ville have holdt min interesse intakt - den er desværre faldet lidt med hver bog, men alligevel ikke mere, end at jeg stadig har haft lyst til at læse videre. Det tager dog efter min mening for lang tid at lære de nye karakterer godt nok at kende til, at man interesserer sig ret meget for dem og bliver investeret i deres skæbner. Til gengæld gør de skiftende hovedpersoner, at man i princippet vil kunne læse bøgerne hver for sig.

Den første halvdel af bogen her var lidt sløv for mit vedkommende - men så skete der alligevel ting, som gjorde, at jeg lige pludselig næsten ikke kunne slippe historien. Så man skal altså ikke lade sig skræmme, hvis man ikke er ovenud begejstret for bogen fra starten, for den bliver bedre i den sidste halvdel, og er på mange måder en rutsjebanetur af blandede oplevelser. Hvis man har læst og nydt de første bøger, skal man derfor helt sikkert have denne med også, for så vidt jeg har forstået, skulle dette være seriens sidste og afsluttende bind.


mandag den 13. maj 2019

"Krigens monstre (Chaos Walking #3)" af Patrick Ness

Titel: Krigens monstre (Chaos Walking #3)   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2019 (org. 2010)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er tredje bog i den populære og hypede Chaos Walking trilogi. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og lige her, og jeg har været SÅ spændt på denne tredje og sidste bog.

Krigen kan ikke længere undgås, og pludselig er der tre sider, idet at spacklerne også er kommet på banen foruden Borgmester Prentiss’ hær og Mater Coyles Answerhær. Og for at det ikke skal være nok, så lander bosætterne midt i kaosset.

Todd skånede og løslod Borgmester Prentiss, og det vil vise sig, om det var et klogt eller dumt træk. Viola bliver genforenet med bosætterne fra hendes hjemplanet, som nu er ankommet. Spackelhæren og de nyankomne får uforudsete konsekvenser og komplicerer i dén grad alting yderligere. Viola og Todd begynder også at tvivle på deres egne beslutninger, bevæggrunde og godhed - hvilket er netop dét, som krigen gør.

Fortællingen er hæsblæsende med et actionfyldt tempo og hurtige kapitelskift mellem Todd og Viola, så vi får glimt af flere perspektiver simultant. Og denne gang er der en overraskende tredje fortællerstemme, der viser spacklernes perspektiv - de er intelligente, følende væsner, der er blevet fremmedgjorte og undertrykte, for at Prentiss kunne beholde sin magt, og nu kæmper de imod. Vil det lykkes Todd og Viola at standse krigen? Ultimativt holder man med alle og ingen i denne krig, for de forskellige perspektiver sætter læseren ind i tankerne og bevæggrundene hos alle tre sider, og det er dybt kompliceret og langt fra sort/hvidt. Alt er en gråzone i en krig som denne, hvor selv Todd og Viola bevæger sig på kanten og endda til tider overtræder den. Og det er genialt udført af Ness.

Der stilles interessante spørgsmål, såsom hvem der bør vinde krigen - på hvilken bekostning, og hvilken verden efterlader det til de overlevende? Med al tydelighed vises der, hvor meningsløs krig i virkeligheden er, for der er aldrig rigtig nogen, der vinder, men alle står tilbage som tabere på den ene eller anden måde. Der er mange brutale krigsscener, slag og en stærk portrættering af, hvordan krigen, som titlen antyder, gør folk til monstre. Men samtidig har krigen for andre den helt modsatte effekt og får dem til at handle ædelt og nobelt. Borgmesterens vanvid træder tydeligere frem, Todd og Violas moralske dilemmaer bliver dybere, og det er som om, at alt lige er løftet et niveau højere op til et brag af en finale og afslutning på trilogien.

Nu er det ikke fordi, at de to første bøger var hverken hyggelig eller nuttet godnatlæsning, men til sammenligning er denne om muligt endnu mere rå, mørk og barsk. Alt i alt er det en utrolig spændende historie, der tager overraskende drejninger med uforudsete plottwists, der er helt igennem veludførte. Og sikke en afslutning på trilogien. Det kommer til at kræve lidt tid at lade det hele synke ind, men wow – Ness har gjort det igen. Med fare for at gentage mig selv, kan jeg ikke anbefale hans forfatterskab og denne trilogi nok.


mandag den 6. maj 2019

"Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft (Nevermoor #2)" af Jessica Townsend


Titel: Wundersmeden – Morrigan Crows hemmelige kraft (Nevermoor #2)   Forfatter: Jessica Townsend   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i Nevermoor-serien. Jeg elskede første bog, som jeg har anmeldt lige her.

Morrigan har fundet sig godt til rette i sit nye liv i Nevermoor, og det virker endelig til, at hun hører til et sted som medlem af Det Forunderlige Selskab, der repræsenterer dét, hun altid har ønsket sig - nemlig en familie.

Det skaber dog hurtigt skår i glæden, at alle frygter hende og laver problemer, da de finder ud af, at hun er Wundersmed. Den eneste anden Wundersmed er den ondeste mand i verden, Ezra Squall. Fordømmelsen og mistroen minder lidt for meget om de første 11 år af hendes liv, hvor alle troede, at hun var forbandet, og den følelse havde hun ellers håbet at kunne lægge bag sig.

Morrigan starter i skole sammen med de andre nye medlemmer af Det Forunderlige Selskab. Meget mystisk begynder folk at forsvinde, og der dukker trusselsbreve op. Jupiter rejser mere og mere for at prøve at finde hoved og hale i det hele, og samtidig må Morrigan forsøge at bevare sin hemmelighed og beholde sine nye venner.

Den nye skolesetting på Forsel og de nye problemstillinger, som Morrigan stilles over for, er interessante. Jeg er næsten altid vild med historier, der foregår i et skolemiljø med helt gennemførte skolesystemer på denne måde, og sammenligningen med Harry Potter, som forrige bog også blev udsat for, er endnu mere oplagt denne gang. Det er de samme temaer såsom loyalitet, venskab og en klassisk samt spændende kamp mellem det gode og det onde.

Hemmeligheder bliver afsløret, og der bliver også introduceret flere nye karakterer og forunderlige væsner - både venner og knapt så venligt indstillede personligheder. Bogen er meget stemningsfuld og gennemført. Man kan levende se alt for sig, som sker, fordi det er godt beskrevet, og forfatteren har formået at skabe et genkendeligt univers, som er let at visualisere, så snart man har stiftet bekendtskab med det. Trods dystre undertoner og underliggende fare, er det samtidig et finurligt og muntert univers, som både er farverigt og sjovt, og man kan ikke undgå at blive glad af at læse om det.

Alt i alt er det en utrolig veludført middlegrade fortælling. Den er eventyrlig, til tider skør, men også alvorlig, når den skal være det. Fantasifuldheden og de mange originale ideer og påfund, som kun ses i Nevermoor, gør det på den måde til et unikt og levende univers. De flotte grafiske detaljer med billeder, der passer til handlingen i starten af hvert kapitel, hjælper også til den helt særlige læseoplevelse.

Denne fortsættelse fortsætter absolut det høje niveau og er mindst lige så god som første bog i serien, og nu kan jeg næsten ikke vente, til næste del bliver udgivet.