fredag den 9. august 2019

Månedens læsning #46: Juli 2019


Reklame – anmeldereksemplarer fra Julie M. Day, HarperCollins Nordic, CarlsenPuls, Lindhardt & Ringhof
Juli måned stod først og fremmest på to ugers sommerferie og en tiltrængt afslapningsferie til Bulgarien. Det bærer min læsestak også tydeligt præg af, da jeg fik læst en del på fridagene ved poolen. Varmen og hotellet (især maden og isen) var skønt, men jeg kan konstatere, at jeg måske nok er blevet for gammel til Sunny Beach, hvor der bare generelt er for mange mennesker og for lidt kultur. Det er selvfølgelig, hvad man gør det til, og jeg havde en virkelig god tur dertil med min familie, hvor især den lille by Nessebar var et besøg værd.
Mens vi var på ferie, var der pludselig dukket en herreløs kat op hjemme hos mine forældre, som havde nydt godt af Findus’ madskål, der var frit tilgængelig i garagen, så den blev vi naturligvis nødt til at adoptere - nu er lille Nemo også en del af familien, og han er simpelthen så sød.
Nok om life updates og tilbage til læsningen. Det blev til hele 12 bøger denne måned, og størstedelen var rigtig gode.

Jeg har indsat links til anmeldelserne, som du kan finde ved at klikke på titlen:

Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2) af Julie M. Day er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Eviglivet (Evigt Liv #3) af Gena Showalter er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic
Og så drukner jeg… af Ditte Wiese er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls
Tilstå af Colleen Hoover er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Foruden anmeldereksemplarerne, læste jeg Surprise Me af Sophie Kinsella, og den gav mig sådan en lyst til at opsnuse og læse alle de bøger, hun har skrevet, som jeg endnu ikke har læst. Og måske endda genlæse Shopaholic-serien, som jeg ikke har læst i mange år. For hun skriver fantastisk chick-lit.

Over stregen af Jennifer Echols fandt jeg som en del af det tilbud Netto kørte med sommerbøger til kun 25 kr. Det var en rigtig god bog at læse ved poolen, hvor jeg fløj igennem den på ingen tid, og selvom den startede som den typiske YA med en teenager i problemer og forbudt kærlighed, så endte den med at være ret original alligevel.

Carrie af Stephen King blev jeg egentlig lidt skuffet over. Jeg nød at læse den, for den er velskrevet, men jeg havde forventet noget mere horror. Jeg kunne forestille mig, at jeg nok ville være ved at dø af skræk, hvis jeg så filmatiseringen, men som bog gjorde den mig på intet tidspunkt bange, desværre, og det gys, jeg havde håbet på, udeblev.

Hvor jeg hører til af K. L. Berger er endnu én af Netto-tilbudsbøgerne, der emmer af sommer, men også utroligt alvorlige og dybe emner og følelser, som jeg absolut kan anbefale at læse.

Cress og Fairest af Marissa Meyer er henholdvis bog nummer 3 og 3.5 i The Lunar Chronicles som er blevet én af mine nye yndlingsserier.

The Unexpected Everything af Morgan Matson er, ligesom alle de andre Morgan Matson-bøger, jeg har læst, indbegrebet af sommer og meget, meget anbefalelsesværdig.

Still Me Jojo Moyes er bog nummer tre i Mig før dig-serien. Jeg elskede bog nummer ét, var lidt so-so omkring bog nummer to, men med treeren har Jojo Moyes genfundet lidt af Louisa Clark-magien, og den var en fornøjelse at læse.

Alt i alt en virkelig god og varieret læsemåned. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken bog, der var den bedste, som DU læste i juli – så fortæl det endelig i kommentarfeltet 😊


torsdag den 18. juli 2019

"Eviglivet (Evigt Liv #3)" af Gena Showalter


Titel: Eviglivet (Evigt Liv #3)   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2018   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er tredje og sidste bog i Evigt Liv-trilogien. De to første har jeg anmeldt lige her og lige her.

Da jeg startede på Eviglivet, var jeg faktisk lidt bekymret for, om jeg kunne huske nok af de to foregående bøger til, at det ville give mening, eller om for mange detaljer var gået tabt, og om det i så fald ville påvirke min læseoplevelse. For det er et kompliceret univers og en kompakt historie, hvor det oftest er med at holde tungen lige i munden, hvilket var hvad der havde imponeret mig rigtig meget i de to første bøger. Det ville nok have været mest optimalt at læse trilogien ud i ét stræk, men uddraget af ordlisten i starten hjælper lidt, selvom der er stadig meget at holde styr på. Men efter endt læsning tror jeg faktisk ikke kun, at det var min hukommelse, der var skyld i min forvirring.

Krigen mellem Trojka og Myriaderne raser stadig, og Ten kæmper fortsat for at opnå fred. Hun bliver gift med sin store kærlighed Killian, der ellers skulle være hendes fjende, og derefter vil de dræbe Ravnenes prins. Nu mere end nogensinde vil deres valg få konsekvenser. De er bundet til hinanden, så hvis den ene bliver skadet, gør den anden også, og begge sider er naturligvis utilfredse med deres ægteskab og forbindelse. Da Killian pludselig får hukommelsestab, er han utilregnelig og ikke til at stole på, hvilket er noget af et tilbageslag for Ten.

Introduktionen af beskytterdyr er en spøjs tilføjelse til universet - især Tens hund, Kiks. Det føles fjollet og malplaceret med talende dyr i et ellers ret alvorligt univers, hvor jeg har lidt svært ved at se, hvordan de logisk passer ind, og i stedet bidrager de til den rodede helhedsoplevelse - selvom jeg egentlig godt kan lide idéen, måske bare ikke så meget udførelsen.

Ten skal bestemme, hvem der vender tilbage til livet ved Genopstandelsen. Hun træffer valget, og samtidig skal hun finde sin plads i virkelighederne, hvilket er svært, når hun er så bevidst om, at der altid er to sider af samme sag. Kontrasterne mellem alt spiller en vigtig rolle - lys og mørke, godt og ondt, hævn og tilgivelse... Ten er både trojkansk og myridisk. Der stilles mange dilemmaer op overfor vores hovedpersoner, og det er interessant at se, hvordan de reagerer på forskellige situationer, og hvilke valg de træffer under så stort et pres. Det er nok det, der er bogens styrke, og det, der driver den frem og fik mig til at fortsætte med at læse trods min forvirring over handlingen. Det menneskelige er til at forstå, selv når universet og handlingen er kompliceret og stikker af i alt for mange forskellige retninger.

Tempoet er højt og actionfyldt, og nogle gange er det svært at følge med, fordi der næsten sker for meget, og jeg synes, at noget af det er ret indviklet. Især det her med at have flere liv, forskellige virkeligheder og at bringe folk tilbage fra de døde, og oveni det hele er der den her sygdom, Natskygge. Det er en stor mundfuld, der hurtigt kan blive forvirrende at holde styr på. Især fordi Ten og de andre karakterer heller ikke selv er helt klar over, hvordan alt fungerer og hænger sammen, så deres spekulationer og teorier forvirrede mig endnu mere. Meget af det, der bliver introduceret, bliver ikke brugt aktivt, så det burde nærmere have været udeladt for at forsøge at simplificere bare lidt.

Jeg er nok mest af alt i tvivl om, om Gena Showalter selv har kunne holde styr på alle de bolde, hun har kastet i luften, for ofte virker det lidt som om, at hun bare finder på tingene, efterhånden som historien udfolder sig uden at gå tilbage og overveje, om det passer ind eller giver mening i forhold til, hvad der er gået forud. Jeg føler ikke, at der er nogle faste regler eller struktur i universet, der er alt for omfattende - alt kan tilsyneladende ske, efterhånden som det er bekvemt for forfatteren. Universet er desværre en smule for abstrakt for mig i denne bog og ikke så veludført, som jeg havde forventet ud fra de foregående bøger. Det meste af tiden er det hele for rodet, og jeg opgav til sidst at få det hele til at give mening.

Sprogligt er bogen velskrevet, og hele idéen er en original blanding af elementer af fantasy, sci-fi, young adult og dystopi. Det her er dog desværre den bog i trilogien, som jeg synes mindst om. Den er stadig en fin afslutning, men trods den fænomenale start i første bog, er det desværre gået ret meget ned ad bakke siden, efter min mening. Idéerne er rigtig gode, men forfatteren har forsøgt at gabe over og jonglere med for meget, og desværre er endt med at tabe boldene på gulvet.


onsdag den 17. juli 2019

"Aru Shah og tidens ende" af Roshani Chokshi


Titel: Aru Shah og tidens ende   Forfatter: Roshani Chokshi   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Denne er en del af ‘Rick Riordan presents’-serien, hvor han vil udgive bøger, der er inspireret af forskellige mytologier og skrevet af forfattere fra kulturer, som vi normalt ikke hører så meget om. Græsk mytologi er fx meget brugt, også af Riordan selv, men i Aru Shah og tidens ende baserer Roshani Chokshi historien på hinduistisk mytologi og hendes egen indisk-filippinske baggrund, hvilket er meget interessant og naturligvis giver det mest autentiske resultat.

Det er en eventyrlig og spændende middlegrade-bog om Aru, der går i syvende klasse. Hendes mor arbejder på Museet for Indisk Kultur og Samtidskunst, hvor Aru er vokset op - og sikke et fantastisk sted at bo. Det lyder som ethvert barns drøm, og samtidig er det den perfekte kulisse til denne historie. Museet er hendes hjemmebane, og hun kender det ud og ind. Lampen i Gudernes Sal har altid været forbudt at røre ved, og den har altid været forbundet med noget mystisk og farligt - og selvfølgelig er dette den sikre opskrift på en katastrofe, som er nødt til at ske, for at sætte fortællingen i gang.

Aru keder sig, og hun vil så uendeligt gerne have, at der sker noget magisk. Hun ønsker at føle sig speciel, så de andre i skolen vil kunne lide hende, og hun dermed endelig vil høre til blandt de rige børn, som oplever alle mulige seje ting. I efterårsferien kommer tre af hendes klassekammerater pludselig til museet, og Aru vil virkelig gerne imponere dem, for hun havde bildt dem ind, at hun skulle til Paris. Nu er hun altså fanget i løgnen, og de truer med at fortælle alle, at hun er en løgnhals. For at forhindre, at hun bliver helt til grin, viser hun dem den forbandede lampe - og dét skulle hun aldrig have gjort.

Tiden og alle mennesker omkring hende står stille, da hun har vækket Den Sovende. Hun bliver hvirvlet ind i et eventyr fyldt med guder og gudinder, helte og heltinder, en talende due ved navn Boo, dæmoner og magi. Hun må for alt i verden stoppe Den Sovendes vandring, inden han efter ni dage når frem til Ødelæggeren, Shiva, hvilket ville betyde altings ende og verdens undergang. Det gamle ordsprog lyder, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, hvilket Aru bittert erfarer, da hun pludselig får al den spænding og magi, som hun altid har drømt om. Ikke nok med, at hun får chancen for at redde verden, så bliver hun i processen også klogere på, hvem hun selv er og knytter nye venskaber.

Selvom det ikke er Riordan selv, der har skrevet bogen, så er det tydeligt, hvorfor han har lagt navn til (om man så må sige) og givet den sit ’stamp of approval’. Der er visse fællestræk med hans egne bøger, hvilket kommer til udtryk ikke mindst i den ældgamle mytologi, der genoplives og gøres moderne ved at blive kombineret med vores nutidige verden og en skøn omgang sarkasme, humor og kvikke bemærkninger.

Det er en fantastisk middlegrade-bog, der også sagtens kan læses af voksne, hvor man er virkelig godt underholdt og samtidig lærer en masse om hinduisme og indisk kultur, som er vildt interessant. Jeg har altid elsket at læse om mytologi, hvad enten det er græsk, egyptisk, nordisk eller som nu, hinduistisk - jeg sluger det hele råt, og det var også tilfældet her, mens det gav mig lyst til at undersøge endnu mere om emnet, og jeg glæder mig allerede til at læse de næste bøger i serien.


tirsdag den 16. juli 2019

"Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2)" af Julie M. Day


Titel: Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2)   Forfatter: Julie M. Day   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Forlaget Leatherbound
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er anden bog i Grænsen til Trafallas-serien. Første bog i serien har jeg anmeldt lige her, og den var en noget blandet læseoplevelse for mig, da der var mange ting, der fungerede rigtig godt, men desværre også nogle ting, som jeg ikke var så begejstret for - så derfor har jeg været meget spændt på at gå i gang med denne fortsættelse.

Grace vågner op på hospitalet i sin egen verden med hukommelsestab og tilsyneladende uden klare erindringer om sin tid i Trafallas. Hun ved kun, at hun har været forsvundet i et halvt år. Langsomt begynder glimt af minder og drømme at vende tilbage til hende, men hverken Betty eller André tror rigtigt, at hun er ved sine fulde fem.

Hun er blevet forvist fra Trafallas, fordi hun er til fare for alle, hvis hun bliver der. Hun er deprimeret, savner Zachos og de andre, og oveni dét, skal hun også håndtere journalister, som jagter hende i håb om at få hendes forsvindingshistorie.

Det eneste hun vil, er at vende tilbage til Trafallas, og hun forsøger at genfinde grænserne i skovene. Både Betty og André bekymrer sig om hende, mens hun selv bliver mere og mere bange for at glemme Trafallas og Zachos. Hun begynder at se Galio forfølge sig, men også andre fra Trafallas dukker op, og selvom det er kort, er det fint at se elverne i menneskenes verden, så det hele ikke kun foregår i den mere fantastiske verden.

I Trafallas tager tingene selvfølgelig for alvor fart igen - denne gang med fascinerende vinterlandskaber som kulisse, og beskrivelserne er endnu en gang utroligt smukke. Der er også nye farer og komplikationer, som skal overvindes, og Graces evner som drømmer får større betydning end nogensinde før.

Én af de ting, jeg ikke var så stor fan af i første bog, var karakterernes manglende dybde, og især forholdet mellem Grace og Zachos havde jeg det svært med. Det fik jeg det desværre ikke nemmere med i denne bog, hvilket naturligvis påvirker læseoplevelsen, da det fylder en stor del af historien - også selvom jeg virkelig prøvede at abstrahere fra det og fokusere på de ting, der trods alt fungerede rigtig fint for mig.

Det var nemlig de mere actionprægede passager, som jeg fandt stærkest, men når tempoet blev sat ned, følte jeg desværre indimellem lidt, at jeg tabte interessen eller incitamentet til at læse videre, indtil der så skete noget igen, der drev plottet frem og genskabte spændingen. Plottet, universet og magien er gennemført og kunne efter min mening sagtens have undværet kærlighedshistorien mellem Grace og Zachos – men det er naturligvis smag og behag.

Fortsættelsen er lige så velskrevet som første bog, og universet er stadig veludført og spændende at befinde sig i. Historien tog en overraskende drejning hen mod slutningen, som jeg absolut ikke havde set komme, og det modige valg samt uforudsigeligheden giver absolut pluspoint.

Jeg ville så gerne synes bedre om serien, men det er for stor en blanding mellem ting, der fungerer virkelig godt og ting, der fungerer mindre godt, så det er sådan en middel læseoplevelse med store udsving til begge sider, hvor nogle ting ligger til fem stjerner, mens andre trækker lidt ned. Derfor er det svært at bedømme som en helhed, og det er jo så individuelt, hvad man er til, så det jeg ikke bryder mig om, kan det være, at en anden elsker bogen for, og omvendt - så jeg vil opfordre til selv at læse og danne sin egen opfattelse af den.


mandag den 15. juli 2019

"La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)" af Philip Pullman


Titel: La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere anmeldt bøgerne i trilogien om Lyra lige her, her og her. Denne bog er en prequel til Det Gyldne Kompas, og ifølge bagsideteksten er det ”den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte på Jordan-Kollegiet”.

La Belle Sauvage er navnet på 11-årige Malcolms kano. Han er søn af kroejeren og har en tro følgesvend i sin daimon Asta. Han omgås mange spændende mennesker og rejsende både i kroen og i klosteret overfor, og derved lærer han en masse om verden. En dag kommer tre mænd til kroen og stiller spørgsmål om klostret og et spædbarn, som de vil skjule. DIKO-agenter fra Disciplinærkommisionen dukker ligeledes op og begynder at stille spørgsmål om de andre mænd, og det er tydeligt, at noget stort er under opsejling. I mellemtiden har Malcolm fundet et agern med en besked om Støv, og alt er meget mystisk.

Spædbarnet viser dig at være Lyra, som vi kender fra den oprindelige trilogi. Malcolm bliver hvirvlet ind i noget, der er meget større og mere farligt, end han kunne have forestillet sig. Folk bliver dræbt og overfaldet, og nogen vil også Lyra til livs - derfor er det vigtigt, at hun holdes skjult.

Malcolm vikles ind i det hele, og han observerer og ved mere, end nogen af de voksne har begreb om. Han ender endda med at rapportere tilbage til Hannah, som er en del af en hemmelig tjeneste, der arbejder imod Disciplinærkommisionen. Den Hellige Kirke rekrutterer på den anden side selv spioner blandt børnene, der lokkes af emblemer til at rapportere om mistænkeligheder og modstandere af kirken til Alexanderforbundet. Det er alt sammen meget usmageligt med al den hjernevask, der foregår og hvordan børn overtales til at sladre om deres egne forældre og lærere, og det er lidt et ekko af virkelige, historiske begivenheder.

La Belle Sauvage er lige så velskrevet og fuldstændig i samme stil som den oprindelige trilogi. Igen er der elementer af religion, filosofi, politik, videnskab og eksistentielle spørgsmål i en interessant blanding, som giver en virkelig dyb børnebog med mange lag, der måske i virkeligheden egner sig mindst lige så godt til voksne læsere.

Som med Det Gyldne Kompas behandler denne en række seriøse voksenemner set fra et barns uskyldsrene perspektiv, hvilket vi alle sammen kan lære noget af. Samtidig er det en spændende spion-historie med hemmelige selskaber, mystik og konspirationer, en naturkatastrofe, en hæsblæsende flugt og en eventyrrejse.

Der er desuden de fineste, små illustrationer i starten af hvert kapitel, som passer til handlingen. Selvom det jo egentlig er en prequel, der tidsmæssigt foregår inden de oprindelige bøger, skal man nok gerne have læst de andre bøger først, for at få størst udbytte af karakterer, stednavne og kontekst – men så har man til gengæld også et storslået eventyr i vente.

søndag den 14. juli 2019

"Det knuste rige (Royals #5)" af Erin Watt


Titel: Det knuste rige (Royals #5)   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er femte bog i Royals-serien. De første fire har jeg anmeldt lige her, her, her og her. Dette er anden bog med Easton som hovedperson. Forrige bog sluttede med en voldsom cliffhanger, så jeg er virkelig glad for, jeg kunne gå direkte videre med denne med det samme.

Denne starter nemlig, hvor vi slap karaktererne i Den ustyrlige arving, og de er mildest talt et rigtigt skidt sted i deres liv som konsekvens af de begivenheder, der er gået forud. Efter bilulykken er Sebastian indlagt i koma og Hartley med hukommelsestab. Hun har mistet erindringerne om de seneste tre år, og dermed også minderne om hende og Easton. Hun ved ikke længere, hvem hun er, og hendes forsøg på at genskabe sin identitet og stykke brikkerne fra hendes gamle liv sammen, påvirkes i negativ retning af ondskabsfulde mennesker, der forsøger at udnytte hendes situation for at fremme deres egne interesser, og hun ender med et frygteligt forskruet selvbillede, som kun Easton kan redde hende fra.

Denne gang er synsvinklen delt, så nogle kapitler fortælles af Easton, mens andre er fra Hartleys perspektiv, og det er interessant også at lære hende bedre at kende og få et større indblik i hendes problemer.

Bogen her har lidt mere dybde og tyngde end Den ustyrlige arving, hvilket virkelig klæder både fortællingen og karaktererne, der for alvor viser deres true colors. Det går fra at være lidt for overfladisk new adult til at være mere alvorligt, og ikke kun på den helt urealistiske og overdrevne måde, der ellers har kendetegnet bøgerne, selvom islæt af dette naturligvis stadig er der - det ville være mærkeligt og nærmest helt forkert andet.

Selvom der er rigeligt drama og dybde denne gang, følte jeg dog alligevel, at der var nogle situationer, der sagtens kunne have været gjort mere ud af for at slå pointerne fast – også på trods af, at jeg i min tidligere anmeldelse har skrevet meget om at holde forventningerne til disse bøger realistiske. Der er indimellem lidt for lette eller overfladiske løsninger, mens andre ting er helt ovre i den anden grøft med fatale konsekvenser, hvor det nok godt kunne have været lidt mere afbalanceret. Det overdrevne drama får stadig frit spil, så hvis man var vild med de foregående bøger, må man endelig ikke snyde sig selv for denne, for uanset hvilke små forbehold, jeg har, så er det virkelig god underholdning, som man flyver igennem på ingen tid.

Det virker som om, at Eastons historie er fint afrundet, men det kunne være fedt, hvis der kom flere bøger i serien enten fra tvillingernes, Vals eller Dylans perspektiv – dem ville jeg i hvert fald helt sikkert også læse.


lørdag den 13. juli 2019

"Tilstå" af Colleen Hoover


Titel: Tilstå   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg er kæmpe fan af Colleen Hoovers andre bøger, som jeg har anmeldt nogle af her, her, her, her og her. For mig er hun mere eller mindre en must-read forfatter, som jeg har lyst til at læse alt af, så snart det udkommer - så der var ingen tvivl om, at jeg også skulle have fingrene i hendes nyeste danske udgivelse, Tilstå.

Jeg gik ind til Tilstå uden overhovedet at vide, hvad den handlede om. For mig plejer det at være rigeligt at vide, at det er Colleen Hoover, der står bag, og man får som regel også den bedste læseoplevelse ud af ikke at vide for meget på forhånd, for hendes bøger er fyldt med plottwists, chokerende afsløringer og overraskelser.

Bogen starter ud med en disclaimer omkring, at den indeholdelser tilståelser indsendt anonymt af læsere, hvilket er et virkelig interessant koncept og giver en masse ekstra dybde, fordi de bliver brugt aktivt i historien.

Som 15-årig mister Auburn sin kæreste Adam til en dødelig sygdom. Det må næsten sætte en ny rekord for, hvor hurtigt det lykkes Hoover at knuse ens hjerte i en bog, hvilket sker allerede i løbet af de første sider. Nogle år senere er hun flyttet fra Portland til Dallas helt alene og knokler for at få alt til at løbe rundt - hun har brug for en advokat af grunde, som vi i starten ikke kender. Da hun derfor mangler et ekstra job, ender hun i Owen Gentrys atelier, Confess, hvor folk tilstår deres hemmeligheder - og det er ikke småting, der tilstås - som en del af og inspiration til hans kunst. De bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden, og som altid, når det er Colleen Hoover, er det problematisk, dramatisk og stormfuldt.

Vi får også kapitler fortalt fra Owens synsvinkel. Han kan med det samme huske Auburn, men fortæller hende det ikke, da han ved, at hun ikke kan huske ham, for de har aldrig talt sammen. De har begge hemmeligheder for hinanden eller holder ting tilbage, som ender med at komme imellem dem.

Jeg er som altid dybt imponeret over, hvordan Colleen Hoover formår at gøre små og tilsyneladende trivielle ting til store, betydningsfulde ting – eksempelvis bemærkninger, ord, interesser og skæve situationer gør hun til helt naturlige byggeklodser til karakterernes forhold, noget internt, der tilhører karaktererne, og det giver bare altid perfekt mening og passer sammen, når man læser det. Jeg misunder hendes fantasi til at skabe så mange unikke, fiktive forhold bestående af perfekte uperfekte karakterer. Historien om Auburn og Owen frembringer alle de følelser, jeg normalt forbinder med Hoovers bøger, og den kan varmt anbefales. Jeg fløj igennem den på ingen tid og kunne slet ikke stoppe med at vende siderne, for at finde ud af, hvordan det hele ville slutte, og hvilke hemmeligheder, der ville blive afsløret.

Bogens visuelle detaljer er også rigtig fine, da noget af Owens kunst er gengivet på siderne med illustrationer skabt af Danny O’Connor. Bogen
 er så vidt jeg ved også filmatiseret som miniserie. Tilstå vandt i 2015 Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman, og jeg kan efter at have læst den virkelig godt forstå hvorfor. Dette var endnu en femstjernet læseoplevelse fra en af mine absolutte yndlingsforfattere.