søndag den 28. april 2019

"Fjendens ansigt (Chaos Walking #2)" af Patrick Ness


Titel: Fjendens ansigt (Chaos Walking #2)   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2018 (org. 2009)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er anden bog i Chaos Walking-trilogien. Første bog har jeg anmeldt lige her. Knivens stemme sluttede mildest talt med lidt af en cliffhanger, så jeg har været vildt spændt på at læse videre – og jeg blev heldigvis ikke skuffet, for Fjendens ansigt fortsætter i samme stil som forgængeren, og den starter gudskelov, hvor den anden slap, så historien tages op igen med det samme. Todd holdes fanget af Borgmester Prentiss, som nu er præsident, og de har også taget Viola – noget har dog ændret sig, da Todd nu anses for at være en mand, fordi han har dræbt Aaron, men hvad vil Prentiss med ham?

Nogle af kapitlerne fortælles af Viola denne gang, og det er interessant med en ny stemme og synsvinkel, hvilket også viser helt nye sider af handlingen, historien og universet. Hendes kapitler er markant anderledes end Todds, for de er ikke skrevet/fortalt i samme dialekt, hvilket gør dem lidt lettere at læse, men fungerer samtidig også som en unik måde at afspejle hendes personlighed på. Ikke fordi Todds kapitler og dialekt er svære at læse eller forstå, men det er rart med lidt afveksling og er en virkelig fin, diskret og gennemtænkt måde at skildre karaktertræk på – og de er faktisk også skrevet i forskellige skrifttyper, hvilket komplimenterer de andre flotte grafiske detaljer ligesom i første bog, der lige gør dét ekstra for læseoplevelsen.

Vi får således to perspektiver, et kvindeligt og et mandligt, ét fra hver side af krigen, selvom de som udgangspunkt er på samme side og egentlig ikke hører til på hverken den ene eller den anden front - de vil bare have lov til at leve i fred, men de er begge en slags fanger i dette frygtelige kaos. Det er umuligt at gennemskue, hvem man skal holde med, og i virkeligheden holder man ikke rigtigt med nogen udover Todd og Viola, hvilket spejler krigens kompleksitet helt perfekt. For hvem er de gode, og hvem er de onde? Hvem taler sandt, Prentiss eller Answer?

Der introduceres nye karakterer, som alle er spændende tilføjelser til persongalleriet. Især præsidenten er en uhyggelig figur, som man ikke aner, hvor man har henne. Både ham og mater Coyle er sindssygt manipulerende, leger med folks sind og spiller komplicerede psykologiske spil.

Dette leder videre til de interessante spørgsmålstegn, der sættes ved, hvem der er frelser og fjende. Den slags hjernevaskelse og reaktioner, som krig og elendighed fører med sig. Todd vil bare gerne gøre det rigtige og være god, men hvad vil dét egentlig sige i denne ubarmhjertige verden? Og kan det forenes med det, som han er nødt til at gøre for at overleve? Med krigen, og hvad man er villig til samt de valg, man træffer - ikke bare for at overleve, men hvad så, når man er blevet overbevist om, at den ene side er mere rigtig end den anden?

Jeg føler næsten, at jeg siger det hver gang, jeg læser noget nyt af Ness, men endnu en gang er det lykkedes ham at skabe noget helt unikt – et originalt og gennemført, dystopisk univers fyldt med undertrykkelse, vold og korruption, som man ikke har lyst til at leve i, men på ingen måde kan lade være med at læse om. Her er der tale om mænd, der går mod en modstandsbevægelse af kvinder, og samtidig er nytilflytterne på vej med rumskibe. Der foregår virkelig meget, men det bliver aldrig alt for hæsblæsende eller uoverskueligt. Det kommer i det helt rigtige, nærmest snigende tempo, der holder spændingen og interessen undervejs.

Historien har mange lag, og vi bliver præsenteret for virkelig mange problematikker og etiske dilemmaer, som kun en rigtig god dystopi kan gøre det. Det er tankevækkende, skræmmende og interessant læsning, fyldt med twists hver gang folk igen forråder hinanden - man kan virkelig ikke stole på nogen, hverken som læser eller hovedperson.

Selvfølgelig sluttede vi igen på lidt af en cliffhanger, så det er godt, at tredje bog udkommer inden længe!


mandag den 8. april 2019

"Bruce Dickinson: En selvbiografi - What Does This Button Do?" af Bruce Dickinson



Titel: Bruce Dickinson: En selvbiografi – What Does This Button Do?   Forfatter: Bruce Dickinson   Udgivelsesår: 2017   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er Bruce Dickinsons selvbiografi. Som forsanger i Iron Maiden er han ét af de helt store navne indenfor heavy metal - dét man nok vil fristes til at kalde en levende legende, og det er da også sådan, jeg kender ham bedst. Han har indtil udgivelsen af denne bog været meget lukket og tilsyneladende ikke givet interviews omkring sit privatliv, men nu kommer store dele af hans liv frem, som han nedfældede på syv håndskrevne A4-blokke under en turné i 2016.

Jeg vil ikke kalde mig selv kæmpefan af Iron Maiden, men som kæmpefan af den genre, de bevæger sig indenfor, har jeg da lyttet en del til deres musik i løbet af årene og har da også oplevet Bruce på tæt hold til en Iron Maiden koncert tilbage i 2008.

Vi starter læsningen ved hans helt tidlige barndom, hvor han voksede op hos sine bedsteforældre i et lille working class samfund i England. Efter fem år kommer hans forældre tilbage fra en cirkusturné, og han skal derefter bo hos dem, hvilket bliver en omflakkende tilværelse, hvor de flytter en del rundt og møder mange forskellige typer mennesker. Han fortæller også om sit kostskoleliv med mobning og tæv. Men det var samtidig der, han fik øjnene op for rockmusik. Faktisk ville han først være trommeslager, men endte med at blive forsanger i sit første band, inden de gik hver til sit, og han startede på universitetet for at læse historie i London, men brugte vist mere tid på at drikke øl, tage til koncerter og spille i endnu et band.

Han har lavet virkelig mange forskellige ting og haft mange forskellige interesser - drama, fægtning, musik, forfatter, pilot, radiovært... som undertitlen, ‘hvad er den knap til...?’ Skal man efter hans overbevisning være nysgerrig og prøve ting af, kaste sig ud i det, og det har han levet efter, som bogen tydeligt bærer præg af.

Den indeholder nemlig anekdoter om mange af de mennesker og begivenheder, som har haft indflydelse på hans liv og præget ham, og hans mange interessante refleksioner over det. Man bliver hurtigt opslugt af historien om Bruce, der havde en lidt hård start på livet og en speciel opvækst. Hans nysgerrighed, gåpåmod og oprørske samt til tider anarkistiske og rebelske tilgang skinner dog igennem lige fra starten, uden at det virker falsk, eller som om han sensationaliserer eller glamouriserer sit liv for at tilpasse det selvbiografiformatet.

Det er mest hans erindringer om musikkarrieren og hele rockstar-miljøet, heavy metal genrens evolution osv. jeg især finder interessant at læse om fra hans perspektiv, for det har jeg tidligere læst en del om andre steder. Der er masser af namedropping, som nok ikke giver mening for folk, der ikke interesserer sig for heavy metals historie, men bogen indeholder også et væld af andre livserfaringer, så der er lidt for enhver smag, og tilsammen skaber det et meget nuanceret selvportræt af Bruce Dickinson.

Jeg synes dog godt, at balancen mellem at forklare for meget og for lidt kunne have været bedre. Nogle ting bliver udpenslet grænsende til det overdrevne, mens andre ting godt kunne have krævet en længere uddybning. Jeg er nogenlunde inde i den del af musikbranchens dynamikker, men jeg tænker, at en stor del af bogen ville være volapyk eller uinteressant for folk, der ikke er. Både i forhold til namedropping og musikteknikaliteter, men i den grad også teknikaliteter omkring alle hans andre interesser, for han er enormt passioneret, nørdet og teknisk omkring alt hvad han foretager sig. Som om han sætter sig for at undersøge og sætte sig ind i og vide alt, hvad der overhovedet er muligt at vide om et givent emne, der interesserer ham. Og han genfortæller meget af det meget detaljeret i denne bog. Det kan godt blive meget mættet indimellem, og det er derfor ikke en bog, som man læser i ét stræk. Så jeg vil mene, at man nok skal have en vis interesse for bare noget af det samme på forhånd, for at finde bogen her interessant, for jeg synes af og til, at det bliver meget abstrakt. På den anden side var der nogle af tingene, som jeg fik lyst til selv at undersøge nærmere, hvilket hænger meget godt sammen med hele Bruces nysgerrige og videnbegærlige livsfilosofi ”What Does This Button Do?”

Folks vej til succes og berømmelse er altid fascinerende at læse om, og Bruces beretning er ingen undtagelse. Han har selv arbejdet sig op, der har selvfølgelig også været lidt held involveret, men i bund og grund er det hårdt arbejde og talent, der ligger bag.

Bogen er både ærlig og humoristisk. Fortælleteknikken er lidt rodet og springer en lille smule rundt - det virker meget umiddelbart med indskudte tanker, anekdoter og forklaringer, men det gør den samtidig lidt rå og uslebet, som om han fortæller dig sin livshistorie på en pub over en øl.

Der er ingen tvivl om, at han har haft et interessant liv og har sørget for at opleve meget andet end sin rockstjernekarriere, hvilket han fortæller vidt og bredt om. Men der er alligevel en del ting fra hans privatliv, som han bevidst har valgt at udelade, og som jeg måske hellere ville have læst om, end nogle af de ting, der er med. Men det er naturligvis en personlig smagssag, hvad man finder interessant og relevant, og mandens samt familiens privatliv skal naturligvis også respekteres. Alt i alt en anbefalelsesværdig bog til alle, der er lige så nysgerrige på livet, som Bruce er.



lørdag den 6. april 2019

Dewey's 24 Hour Readathon: April 2019



11:11: Jeg er i god tid denne gang, og forsøger at undgå de last-minute-stress-momenter, jeg plejer at rode mig selv ud i. Nu er det nemlig endnu en gang blevet tid til Dewey’s 24 Hour Readathon, som officielt starter i dag kl. 14.00 dansk tid. Jeg kan læse mig frem til på mit sidste readathon indlæg fra april 2018, at det nu er 5. gang, at jeg deltager. Denne gang var jeg faktisk lidt bekymret for det tidspunkt, jeg stod op på, da jeg var oppe kl. 5.30 for at sige hej til mine forældre, inden de kørte mod lufthavnen og en uge på Tenerife (ja, jeg er mega misundelig). Det betyder dog, at jeg housesitter og catsitter den næste uges tid, og det er da de perfekte rammer til et readathon.

Det lykkedes mig måske at sove en times tid, efter de var taget afsted, så jeg tror, at det passer med, at jeg har fået lige så meget søvn som til sidste readathon, hvor mit indlæg fortæller mig, at jeg var stået op kl. 7 på dagen – og der holdt jeg altså det meste af natten, så jeg er endnu en gang optimistisk. Jeg har selvfølgelig også traditionen tro forsynet mig med rigelige mængder iskaffe og sukkerholdige snacks, så mon ikke det går.

Som altid opdaterer jeg dette indlæg løbende døgnet igennem, og ellers er I velkomne til at følge med på min instagram, @readingraindrops hvor der selvfølgelig kommer mere spontane opdateringer fra tid til anden.

Det er i øvrigt den stak bøger, I ser på det første billede, som jeg har slæbt med hjem til mine forældre at vælge ud fra (halvdelen af dem havde jeg dog bestilt herhjem til med posten, så de er spritnye i min samling og nåede lige at komme frem i perfekt tid til weekenden). Jeg ved endnu ikke, hvilken jeg starter med, eller hvilke jeg ender med at læse i løbet af de 24 timer, det tager jeg lidt som det kommer, og læser nok lidt efter humør. Flere af dem har jeg heldigvis også fundet som lydbøger, så jeg stadig kan læse, selvom jeg spiser eller laver noget andet, og jeg tænker især, at det bliver praktisk ud på natten, når øjnene er ved at være trætte - så det bliver første gang, at jeg prøver at inkorporere lydbøger i mit readathon.

Deltager du i dag? Fortæl mig endelig i kommentaren, hvor jeg kan følge dit læsedøgn 😊

Og selvfølgelig har jeg selskab af verdens bedste reading buddy, Findus:


14:00: SÅ starter det. De sidste par timer har jeg egentlig bare gået rastløst rundt og ventet, men alligevel er tiden løbet fra mig, så jeg først lige er blevet færdig med at forberede billeder, hente lydbøger, arrangere snacks og tage mit mest behagelige Harry Potter-nattøj på. Så det var nok alligevel meget godt, at jeg trods alt var i så god tid. Findus tager det hele meget afslappet og er i gang med sin mange timer lange middagslur.

Jeg har besluttet mig for at begynde med Murder on the Orient Express af Agatha Christie. Jeg har aldrig før læst noget af hende, men denne skulle jo være lidt af en klassiker indenfor crime/mystery-genren, så mon ikke det bliver godt? Jeg tænker i hvert fald umiddelbart, at det er bedre at læse den nu, end senere, når jeg er for træt til at forsøge at regne alle ledetrådene ud.

Jeg håber, at I alle sammen får en rigtig god start på læsedøgnet!



17:07: Hold da op – der gik lige pludselig tre timer. Jeg er 146 sider inde i Murder on the Orient Express og indtil videre er den rigtig god. Jeg har også fået spist en del snacks, og nu er jeg begyndt på Cruel Beauty af Rosamund Hodge som lydbog, så jeg kan lytte til den, når jeg engang skal spise aftensmad. Jeg tager dermed en lille pause fra den anden bog, jeg er i gang med. Normalt til readathon plejer jeg egentlig at holde mig til én bog ad gangen, men jeg tror faktisk, at det er en fin strategi at skifte lidt både mellem genre og formater, så jeg ikke skal tvinge mig selv igennem siderne, men netop kan læse lidt efter humør.



20:52: Jeg er lige blevet færdig med Murder on the Orient Express, hvilket betyder, at jeg i alt har læst 240 sider. Den tog godt nok noget længere tid at læse, end jeg havde regnet med, men den var god, og jeg havde slet ikke regnet ud, hvem der var morderen. Nu hører jeg lidt lydbog, og er lidt over 45 minutter inde i Cruel Beauty, som også tegner til at blive rigtig spændende. Den næste fysiske bog, som jeg har planer om at gå i gang med inden længe, er The Wizards of Once af Cressida Cowell, som er en middlegrade fantasy – efter at jeg blev færdig med Nevermoor 2: Wundersmeden tidligere i dag, har jeg sådan lyst til at fortsætte i den genre. Jeg har i øvrigt spist så mange snacks, at jeg ikke har været sulten nok til at spise aftensmad endnu, men det må jeg nok også hellere gøre inden for nærmeste fremtid.



00:38: Siden jeg sidst opdaterede indlægget her, er det lykkedes mig at få spist aftensmad (pizza!) og læse 166 sider i The Wizards of Once, som er virkelig god indtil videre. Jeg er også lidt over 2 timer inde i Cruel Beauty, som jeg har lyttet til den sidste times tid, fordi jeg er begyndt at have lidt krise i forhold til at holde mig vågen. Det der med at stå op kl. 5.30 imorges var nok ikke verdens bedste idé, så måske skal jeg have en lur nu her engang inden for længe.


04:39: Omkring kl. 1 måtte jeg give op og sove nogle timer. Nu lykkedes det mig at komme op igen, og bevæbnet med en storspindende Findus og iskaffe, ser alt lidt lysere ud, og nu vil jeg forsætte, hvor jeg slap, og forsøge at tackle de to bøger, jeg er i gang med at læse samt opdatere de sociale medier, mens vi venter på, at solen står op.


09:54: Tiden flyver virkelig. Jeg har netop vendt sidste side i The Wizards of Once af Cressida Cowell, og det var en virkelig, virkelig god middlegrade-fantasy, og jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien. Jeg mangler omkring halvanden time af Cruel Beauty lydbogen, så det er planen at lytte til det sidste af den nu, og måske påbegynde endnu en bog, som jeg dog ikke kan nå at blive helt færdig med, inden readathonet officielt slutter kl. 14. Men eftersom jeg housesitter alene med Findus, kan jeg jo sagtens selv fortsætte læsemaratonet, så længe jeg har lyst til i dag 😊

11:32: Så blev jeg færdig med Cruel Beauty, som egentlig var god nok, men jeg ved ikke, om det bare er fordi jeg er træt, eller om jeg ikke rigtigt gider hele den der ”hun bliver holdt fanget, men forelsker sig i sin mystiske fangevogter, selvom det på ingen måde giver mening”-trope længere. Jeg tænker, at det afslutter mit læsedøgn lidt før tid, for lige nu er jeg alt for træt til at starte på en ny bog, og min søster har meldt sin ankomst inden så længe, så det kan alligevel ikke betale sig at gå i gang med noget nyt lige nu. I stedet vil jeg bruge lidt tid på at opdatere de sociale medier og besøge de andre danske deltageres blogs for at se, hvordan det er gået for dem.

Alt i alt blev det altså til 3 læste bøger for mit vedkommende, som tilsammen sniger sig op på 982 læste sider. Det er jeg meget godt tilfreds med, når man tænker på, at jeg både har sovet 3,5 time, og at jeg slutter 2,5 time før tid. Det har været super hyggeligt, og jeg håber, at jeg kan være med igen til oktober. Tak fordi I har fulgt med - jeg håber også, at I har haft et godt læsedøgn 😊


tirsdag den 2. april 2019

Månedens læsning #42: Marts 2019


Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer fra CarlsenPuls, HarperCollins Nordic, Gyldendal og Gyldendal Ung

I marts nåede jeg at læse hele 13 bøger, og ligesom forrige måned var der en del genlæsninger imellem i form af Harry Potter bøgerne, som jeg har lyttet til som lydbøger med Stephen Fry som oplæser – og det kan virkelig anbefales.

Derudover fik jeg læst 3 af mine nyeste bogkøb fra min tur til Oslo, nemlig If Cats Disappeared From the World af Genki Kawamura, som var interessant, men også lidt mærkelig – hvilket som regel er min typiske oplevelse med japansk litteratur. Jeg fik også taget hul på to af de fine Penguin Modern Classics: Africa’s Tarnished Name af Chinua Achebe og The Skeleton’s Holiday af Leonora Carrington. Begge var samlinger af mindre tekster, og Africa’s Tarnished Name gav et interessant indblik i afrikansk historie og kultur og ikke mindst verdens syn på disse, mens The Skeleton’s Holiday nok var en smule for surrealistisk til min smag.

På rekordtid slugte jeg som sagt fire ret tykke Harry Potter bøger, nemlig Harry Potter og fangen fra Azkaban, Harry Potter og flammernes pokal, Harry Potter og Fønixordenen og Harry Potter og halvblodsprinsen. Jeg havde egentlig overvejet at afslutte projektet helt med den syvende bog, men eftersom jeg genlæste den for sig selv tilbage i januar, tænker jeg at gemme den lidt, for den er alligevel i ret frisk erindring.

Jeg fortsatte i serien om Det splintrede hav af Joe Abercrombie med toeren og treeren, Den halve verden og Den halve krig, som begge er anmeldereksemplarer fra Gyldendal Ung. Min anmeldelse af Den halve verden kan læses lige her, og anmeldelsen af Den halve krig er lige på trapperne.

Det var ren nostalgi at læse den komplette samling af historier om Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla af Elsa Beskow, som Gyldendal havde været så søde at sende mig. I var også flere, der udtrykte interesse og gensynsglæde, da jeg postede om bogen på instagram (@readingraindrops) og min anmeldelse kan læses lige her.

Der var endelig nyt fra Mhairi McFarlane med Du må aldrig glemme mig, som HarperCollins Nordic havde været så søde at sende til mig. Det var som altid skøn læsning, og min anmeldelse kan findes lige her.

For alt for længe siden modtog jeg Bruce Dickinsons selvbiografi fra HarperCollins Nordic, og nu har jeg endelig fået den læst. Det var en lidt blandet oplevelse, hvilket jeg kommer nærmere ind på i min kommende anmeldelse af den.

Sidst, men ikke mindst, fik jeg også endelig læst fortsættelsen Fjendens ansigt i Patrick Ness’ fantastiske Chaos Walking serie. Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og min anmeldelse er på vej.

Har du læst noget godt i marts? :)