søndag den 30. december 2018

"Afsløring (Mørkt stof #2)" af Teri Terry



Titel: Afsløring (Mørkt stof #2)   Forfatter: Teri Terry   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i den postapokalyptiske trilogi Mørkt stof. Jeg var vildt begejstret for første bog, Nedtælling, som jeg har anmeldt lige her. Jeg har derfor glædet mig helt vildt til at fortsætte eventyret med Kai, Shay og Callie. Hvis du endnu ikke har læst første bog, så vent med at læse denne anmeldelse af toeren, for at undgå spoilers.

Epidemien hærger fortsat med en dødsrate på 95%, og de 5% overlevende er jaget vildt, da man frygter, at de har fået særlige evner. Det er en regulær heksejagt og ’os mod dem’ tilstande, der hersker, fyldt med konspirationsteorier og massehysteri – præcis som man ville forvente i den virkelig verden ved sådan en situations undtagelsestilstand. På den måde er bogen og beskrivelserne meget realistiske og troværdige, og de skildrer folks reaktioner og samfundets frygt helt perfekt.

Kai og Shay blev adskilt, da hun meldte sig selv til myndighederne. Shay tror, at hun er smittebæreren. Men i virkeligheden er det Callie, selvom hun er et slags spøgelse. Kapitlerne fortælles skiftevis af Shay, Kai og Callie. Shay var den eneste, der kunne se og høre Callie, men andre smittede og døende kan også. Hun følger efter sin bror Kai i hans søgen efter Shay. Så vores hovedpersoner er delt i to grupperinger, og dermed får vi fortalt handlingen og begivenhederne fra to forskellige steder, som tilføjer nye karakterer og skæbner undervejs, hvilket gør historien endnu mere interessant.

Denne fortsættelse er lige så god og spændende som første bog. Der er fart på, og det er nervepirrende med den helt rette mængde mørke og sælsomme dommedagsstemning. Ting hænger sammen og personer er forbundne på kryds og tværs, så det er svært helt at gennemskue, hvem der er de gode, og hvem der er de onde, hvem man kan stole på, og hvilken rolle de spiller hver især i det store hele. Der tegnes et meget nuanceret billede. Callie er god, men bliver drevet af vreden og uretfærdigheden over den tilstand hun befinder sig i og meningsløsheden ved denne dræbende, menneskeskabte epidemi, så hun vil have hævn.

Det er på mange måder en helt klassisk, postapokalyptisk overlevelseshistorie, men alligevel med originale vinkler, der krydrer den med sci-fi og videnskabelige teorier. Det er samtidig en rejse rundt i Storbritannien for at komme til bunds i, hvad der foregår og ikke mindst at overleve, og de møder mange forskellige skæbner på deres vej.

Bogen her kom med nogle chokerende svar og stillede samtidig nye spørgsmål, som jeg glæder mig til at få svar på i tredje og sidste bind i trilogien.



lørdag den 29. december 2018

"Mitfordmordene - Mysteriet på Asthall Manor" af Jessica Fellowes



Titel: Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor   Forfatter: Jessica Fellowes   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Dette er første bog i en planlagt serie, der tager udgangspunkt i seks mordgåder fra virkelighedens London i 1920’erne, som aldrig blev opklaret. Det gør de dog i disse bøger, om end det er fiktive opklaringer på ægte mordsager, hvilket er et interessant koncept.

The roaring twenties sætter altid en fascinerende scene i bøger, og denne er ingen undtagelse. Historien foregår lige efter første verdenskrig, hvilket samfundet på dette tidspunkt stadig er præget af. Der var helt andre normer, etiketter og problemstillinger dengang med socialt hierarki, fattigdom og triste skæbner, men på samme tid er meget af det også tidløst og universelt, og vi følger folk fra alle samfundslag – inklusive det finere borgerskab med dertilhørende drama og intriger. Alt dette sætter tonen for bogen, som nok ikke kunne have foregået på samme måde i dag. Skrivestilen er samtidig typisk britisk, hvilket også bidrager til hele stemningen omkring historien.

Florence Nightingale Shore ses sidste gang i live, da hun stiger på et tog i London, og dette bliver startskuddet til mysteriet. Vores hovedperson Louisa bor sammen med sin mor og sin modbydelige onkel under trange kår. Hun beslutter sig for, at hun er nødt til at gøre noget for at slippe væk fra elendigheden og ikke mindst onklen, der vil sælge hende til mænd for at slippe ud af sin egen gæld. Derfor griber hun straks muligheden, da hun hører, at stillingen som barnepige hos Mitfordfamilien er ledig. Hendes kontrollerende onkel forsøger dog at forpurre planerne, men det lykkes hende ved hjælp af snilde at undslippe og tage det brev tilbage, som han har stjålet fra hende, der lover hende en lysere fremtid hos familien Mitford på Asthall Manor.

Man fatter straks sympati med Louise, der er den klassiske, underspillede heltinde, men som inderst inde er virkelig sej og hårdfør, og som kæmper sig ud af sin frygtelige situation. Hendes skæbne er næsten lige så medrivende som selve mordmysteriet, som bogen ellers centrerer sig om. Hendes nye liv på Asthall Manor bliver en flugt fra hendes ’virkelige’ liv i London, der dog stadig bliver ved med at spøge i baggrunden.

Vi følger også jernbanepolitibetjentene Harry og Guy, der bliver hvirvlet ind i begivenhederne og efterforskningen af mordet på Florence Nightingale Shore sammen med Louise, og på snedig vis hænger alt sammen og skæbner krydses, da datteren Nancy Mitford blevet meget optaget af at lege amatørdetektiv og forsøge at opklare mordet.

Historien er fængende og mystisk, og man leder efter svar på hver eneste side på de forskellige spørgsmål, det bliver stillet og de gåder, der skal løses. Det hele bliver bundet rigtig fint sammen til slut, og jeg blev ret glad for de forskellige karakterer, som vi heldigvis får lov at møde igen i den næste bog i serien, som jeg glæder mig til at læse.



fredag den 28. december 2018

"Skabt for dig" af Louise O'Neill



Titel: Skabt for dig   Forfatter: Louise O’Neill   Udgivelsesår: 2018 (org. 2014)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Skabt for dig foregår i et dystopisk fremtidssamfund, som ved første øjekast er ekstremt og fundamentalt anderledes end vores, men jo længere man kommer, og jo dybere man dykker ned i det, bliver mange ting skræmmende genkendelige, og det er netop dér, bogens force ligger.

freida er en af evaerne, som bliver skabt til at være perfekte og eksistere udelukkende for at behage mænd. De går på Skolen, hvor de konstant bliver bedømt og er under et voldsomt pres for at præsentere sig bedst muligt – og det er bemærkelsesværdigt, hvor lavt i hierarkiet, kvinder befinder sig, når deres navne ikke staves med stort begyndelsesbogstav, mens deres Skole gør. Udseende er alt, og pigerne er sygeligt besatte af perfektion, at holde sig slanke, smukke og for alt i verden ikke at tage på. Da freidas veninde isabel begynder at tage på, bliver hun udstødt, og stemningen er Mean Girls x1000.

Det er på mange måder en rammende, feministisk samfundskritik rettet mod nutidens perfektionisme-ræs og ikke mindst kvindesyn, men det er ikke svært at se lighedspunkterne i deres tankegang og parallellerne til nutiden – vi er måske allerede så småt på vej derhen. I bogen her er der blot udviklet teknologier og systemer, som understøtter denne sygelige tankegang og gør det lettere at opretholde en perfekt facade – men samtidig også lettere for den at krakelere, og der er så meget længere at falde for dem, der afviger bare den mindste smule.

Bogens karakterer bliver tudet ørerne fulde af, at der altid er plads til forbedring. De er skabt med ét eneste formål, og det er at være enten kone, konkubine eller en af de kyske. De kan ikke udfylde andre roller i samfundet. Det er deres pligt, og det eneste de er skabt til, er at være tiltrækkende for mænd. Mænd kan ikke lide fede piger, og piger må ikke udvise såkaldte Uacceptable Følelser. De må ikke græde. De bliver bedømt og sat på en rang-liste. Hvis de tager på, bliver de straffet på et løbebånd indtil de får ’styr på’ deres krop igen. De skal bevidst sammenligne sig med hinanden og udpege hinandens svagheder, så de evigt og altid kan forbedre sig. Alle går de rundt som lemminger, der følger med den stærkeste. Ingen stiller spørgsmål eller gør oprør. Men langsomt begynder det alligevel at gå op for freida, at noget er galt, og at kvinder bør eje og bestemme over deres egen krop.

Det er imponerende, hvor frastødende et samfund, det er lykkedes Louise O’Neill at skabe. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde og slutte med at beskrive, hvad der er galt med det – og på den måde tror jeg, at hendes vision er lykkedes til perfektion, for det er alligevel ikke længere ude, end at det desværre måske kunne blive til virkelighed, hvilket er tankevækkende. Mange af de selvhadende tanker og angsten for ikke at være god nok, presset og frygten for ikke at være eftertragtet af mænd, er desværre noget, som de fleste piger i en eller anden grad kæmper med i nutidens samfund, og det er det, som Louise O’Neill forsøger at italesætte og synliggøre forkertheden af med denne roman – det er sat på spidsen, lige til kanten, men det er ofte nødvendigt for at gøre opmærksom på et problem i virkelighedens verden, hvor unge føler det her pres for konstant at skulle leve op til idealer.

Jeg blev vred og frustreret flere gange i løbet af bogen, og den rammer lige præcis dér, hvor den skal. Det er en utroligt vigtig og debatskabende bog, der understreger, hvor vi for alt i verden må stoppe med at bevæge os hen imod som samfund. Vi skal blive mere inkluderende, accepterende og gode ved hinanden og os selv, og stoppe med at fokusere på perfektionisme og uopnåelige idealer, for det er destruktivt og nedbrydende, hvilket bogen med stor overbevisning tydeliggør.



torsdag den 27. december 2018

"Og havet var vores himmel" af Patrick Ness



Titel: Og havet var vores himmel   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Jeg har indtil videre været utroligt begejstret for alt, hvad jeg har læst af Patrick Ness, og hans nyeste udgivelse er ingen undtagelse. Det første ord, der fløj gennem hovedet på mig, da sidste side var vendt, var ”wow”. Intet mindre. Og havet var vores himmel er ikke som noget, jeg tidligere har læst, og det er så imponerende, hvordan Patrick Ness formår at blive ved med at overraske og skabe unikke universer.

Bogen her er smukt illustreret af Rovina Cai, som virkelig har formået at indfange den helt særlige stemning og atmosfære, som Ness’ ord fremkalder. Illustrationerne passer perfekt til og fanger essensen af den sælsomme og mørke fortælling, som de akkompagnerer.

Historien handler om hvalen Batseba. Vi møder hende, da hun er 16 år og lige begyndt at jage, sådan som hendes bedstemor har sagt, at hun skal. Hun arbejder under kaptajn Alexandra – den bedste jager i havet – og de er på jagt efter hvad hun selv kalder ”en legende, en myte, en djævel”, godt hjulpet på vej af den fremherskende overtro omkring Toby Wick. Ved et skibsvrag finder de mennesket Demetrius, som de tager til fange.

Og havet var vores himmel er endnu en overbevisende demonstration af Ness’ helt fantastiske fortælleevner og poetiske sprog med sætninger så smukke som den, der har givet bogen sin titel: ”Dybet var under os, og havet var vores himmel”. Det hele er et spørgsmål om perspektiv, og hvordan man ser og opfatter verden. Om profetier, ondskab, valg, os mod dem – mennesker mod hvaler. Demetrius og Batseba lærer, at de måske i virkeligheden ikke er så forskellige, som de troede. Deres bevæggrunde er langt hen ad vejen de samme, hvilket er et smukt budskab. Historien er inspireret af, og en slags genfortælling af, klassikeren Moby Dick – men vendt på hovedet, således at det er hvalerne, der jager mennesket, men også omvendt. Den handler om spændingen ved jagten, og ikke mindst formålet; overlevelse og at jage for ikke selv at blive jaget.

Der er meget mere ved bogen end blot hvaler og jagt, så meget mere under overfalden end vi forestiller os, og den er utroligt indsigtsfuld og giver et fascinerende og tankevækkende indblik i hvalernes parallelverden – hvordan de forholder sig til menneskene og vores verden – og det hele er en metafor for vores verden: ”For der er djævle i dybet, men de værste djævle er dem, vi selv skaber”. En kommentar til nutidens samfund, en bøn om fred samt et opråb om ikke at vælge krig, men altid at vælge fred.

Jeg læste Og havet var vores himmel på én gang – jeg stoppede ikke, før sidste side var vendt. Det var en helt speciel læseoplevelse – den er kort, men efterlader et kæmpe indtryk, for den er så kraftfuld, at den siger så uendeligt meget på de få sider.


mandag den 10. december 2018

"India Place (Dublin Street #4)" af Samantha Young



Titel: India Place (Dublin Street #4)   Forfatter: Samantha Young   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er fjerde semi-selvstændige bog i Dublin Street-serien (som jeg er ret vild med i øvrigt – anmeldelserne af de tre første bøger kan læses lige her, her og her). Når jeg siger semi-selvstændig, er det fordi, at jeg endnu en gang vil nævne, at bøgerne i princippet kan læses hver for sig, men som jeg pointerer hver gang, får man absolut mest ud af læsningen, hvis man læser dem i kronologisk rækkefølge. Det er nemlig den samme omgangskreds, vi følger, så tidligere bøgers hovedpersoner popper op fra tid til anden og har mere eller mindre fremtrædende roller – og denne bogs hovedperson har vi også fulgt lidt på sidelinjen i de tidligere bøger – så man får helt klart mest ud af referencer, kontekst og sammenhænge, hvis man har læst de foregående bøger – hvilket også er alletiders undskyldning for at erhverve sig dem alle sammen – just saying!

I India Place følger vi Hannah, som er Ellies og Bradens lillesøster. Vi har i tidligere bøger hørt lidt om hendes spirende teenageforelskelse i Marco, men nu er hun altså voksen nok til at være hovedperson i sin egen new adult historie.

Der er gået fem år siden sidste bog, så de andre kendte karakterer er naturligvis også blevet dét ældre, og det er en fornøjelse at gense dem og høre om, hvad der er sket i deres liv.

Hannah er blevet high school lærer og arbejder også ved siden af som frivillig med at lære voksne analfabeter at læse. Hun er single og godt tilfreds med sit liv, som det er. Hun brændte nallerne på en fyr og har ikke nogensinde været i et forhold – og hun har heller ikke noget behov for at forsøge sig igen, selvom folk synes, at hun burde.

Marco var Hannahs første forelskelse, og de mødte hinanden dengang hun var 14 og han var 17. Siden har han hjemsøgt hende som et slags spøgelse fra fortiden, som hun ikke kan slippe af med eller komme videre fra. Han forlod pludselig Skotland fem år tidligere og knuste hendes hjerte, og nu render hun tilfældigt ind i ham igen og må se fortiden i øjnene. Han er meget vedholdende og vil have dem til at genoptage kontakten, selvom hun ikke vil. Han påvirker hende mindst lige så meget, som han altid har gjort.

Historien er en blanding af nutidskapitler og fortidskapitler fyldt med flashbacks og minder, der lidt efter lidt samler puslespilsbrikkerne om, hvad der skete mellem Hannah og Marco dengang. Og desværre kunne jeg ikke lade være med at heppe på, at hun skulle ende sammen med Cole, hvilket er uheldigt, når det overhovedet ikke er den retning, forfatteren vil have os i. Jeg kunne bare ikke ret godt lide Marco, og derfor fangede historien mig ikke helt så meget, og jeg vil desværre mene, at denne er den svageste bog i serien indtil videre. Den er ikke dårlig – den er bare ikke helt på højde med de andre og var derfor en lidt blandet læseoplevelse for mig. Jeg håber dog, at der kommer flere bøger i serien – meget gerne én fra Coles perspektiv.

onsdag den 5. december 2018

"Snesøsteren" af Maja Lunde (illustreret af Lisa Aisato)



Titel: Snesøsteren   Forfatter: Maja Lunde (illustreret af Lisa Aisato)   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Snesøsteren er simpelthen den fineste julefortælling i 24 kapitler – ét til hver dag i december op til juleaften. Bogen har været en kæmpe succes i Norge og er solgt i over 160.000 eksemplarer – og nu er tiden så kommet til den danske udgivelse.

Den handler om Julian, der har mistet sin søster, Juni, et halvt år tidligere, og intet er helt det samme længere. Han har fx svært ved at snakke med sin bedste ven Jakob, hvilket han aldrig havde førhen. Og for første gang nogensinde glæder han sig ikke til juleaften, men frygter den derimod. Han har faktisk fødselsdag juleaften, ligesom mig. Han svømmer tit, og en dag møder han foran svømmehallen den spøjse pige Hedvig, som snakker virkelig meget – så meget, at man sjældent kan følge med og svare på hendes mange spørgsmål. Ved første indtryk mindede hun mig lidt om Pippi Langstrømpe, på den bedst mulige måde.

Hedvigs hjem er smukt pyntet og emmer af julestemning. Det er der til gengæld ikke meget af hjemme hos Julian. Hans forældre er i sorg, og de har nærmest ikke ænset, at det er jul, og intet er, som det plejer eller burde være. Han savner, hvordan familien plejede at fejre jul, alle deres traditioner, og allermest savner han Juni. Heldigvis får han den julehygge, varme og tryghed, som han savner, i venskabet med Hedvig og den tid han tilbringer i hendes hjem, der ligesom hende er så farvestrålende og levende i stærk kontrast til det hjem, han kommer fra, som er blevet trist, gråt og stille, efter at de mistede Juni.

Udover al varmen og julehyggen er bogen også alvorlig, kold, snefyldt og mystisk, for Hedvig har åbenbart hemmeligheder, som hun ikke kan fortælle om, og hvem er den gamle mand, der går rundt udenfor hendes hus?

Historiens ord er akkompagneret af smukke illustrationer skabt af Lisa Aisato. Det er en af de smukkeste bøger, jeg nogensinde har set. Illustrationerne er stemningsfulde og passer perfekt til historiens atmosfære, og de skruer helt op for julehumøret. Det er nogle fantastiske, farvestrålende og detaljerede billeder, som skaber det perfekte portræt af julen – sådan som de fleste ville ønske, at den så ud med pynt, sne, lys, varm kakao og brunkager – en helt traditionel forestilling om, hvordan julen bør være.

Jeg læste den ikke i de 24 små bidder, men derimod mere samlet over et par dage, og det egner den sig også virkelig godt til, da handlingen ikke er delt ud på 24 særskilte dage men fortsætter glidende fra kapitel til kapitel. Det var også svært at slippe den, da jeg først var gået i gang, og det er en virkelig rørende julefortælling, som det varmt kan anbefales at hygge sig med i december.


tirsdag den 4. december 2018

"Children of Blood and Bone - Solstenen" af Tomi Adeyemi


Titel: Children of Blood and Bone – Solstenen   Forfatter: Tomi Adeyemi  Udgivelsesår: 2018   Forlag: Politikens Forlag
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Dette har længe været en af de mest hypede YA bøger, som jeg synes, at jeg har set overalt online, og med god grund, for den er virkelig værd at læse.

Den handler om hovedpersonen Zélie, som så sin mor blive hængt. Den foregår i Orïsha, hvor den undertrykkende kong Saran har magten. Zélie er gudbenådet og har derfor langt, hvidt hår. De gudbenådede bliver frygteligt undertrykt og kaldt madiker. De er vokset op med historier og sagn om guder, klaner, evner og magikere fra fortiden, men der var folk, som ønskede at udrydde magikerne, og det kulminerede 11 år tidligere, hvor magien forsvandt ved Udrensningen, da kong Saran myrdede alle magikere, deriblandt Zélies mor.

Vi følger også prinsesse Amari, Sarans datter, og livet i paladset, som er fyldt med intriger blandt adelen. Der begynder at ske noget mystisk, da magien så småt vender tilbage til Orïsha takket være en gammel skriftrulle. Zélies og Amaris veje krydses, da Amari stjæler skriftrullen og flygter fra paladset efter at have været vidne til noget forfærdeligt. Zélie hjælper hende ud af byen. Hendes bror, kronprinsen Inan, bliver sendt ud for at finde dem.

Zélie, hendes bror Tzain og Amari drager ud på en farefuld færd for at bringe magien tilbage til Orïsha. Amaris bror Inan er på sin egen færd for at stoppe dem – men er han i virkeligheden imod dem, når alt kommer til alt? Er han overhovedet enig med sin far, kongen, om at magi er roden til alt ondt?

Jeg er vild med, at Zélie har kæmpeløven Nailah. Folk rider på kæmpe kattedyr i stedet for heste, hvilket er en fantastisk, eksotisk og unik detalje til universet, som er gennemført med en farverig forhistorie, detaljerigdom og et kompliceret magisk system. Det hele foregår i et skræmmende, men alligevel fascinerende samfund med slavehandlere, frygt og undertrykkelse – alt sammen i et forsøg på fuldstændigt og én gang for alle at fordrive magien fra verden.

Children of Blood and Bone er en unik fantasyfortælling inspireret af afrikansk mytologi, særligt fra Vestafrika, hvor den kun 23-årige forfatter har rødder samt den amerikanske Black Lives Matter-bevægelse. Det er en virkelig interessant og kraftfuld kombination at forene disse ting i en roman. Det er en opfordring til at stå sammen og gøre oprør mod verdens ondskab – især politibrutalitet og den fortsatte undertrykkelse af minoriteter. Det er en fortælling om magt, hævn, forræderi, magi, familie, venskab, kærlighed og skæbne, som er fuld af overraskelser. Om pligtfølelse og det øjeblik, hvor alt, hvad man altid har troet på, pludselig viser sig at være forkert. Historien er virkelig interessant, helt særligt atmosfærisk og spændende.

Bogen levede heldigvis helt op til mine høje forventninger og den velfortjente omtale og anerkendelse, som den har fået rundt omkring. Så vidt jeg har forstået, er det starten på en serie, og en filmatisering skulle vist også allerede være i støbeskeen, så det bliver spændende at følge. Det her var i hvert fald en virkelig lovende start.


mandag den 3. december 2018

Månedens læsning #38: November 2018



Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer, forhåndseksemplarer og gaver

Lige så ”skidt” som det stod til med læsningen i oktober, hvor jeg nok kunne præsentere den mindste læsestak i bloggens levetid, lige så vanvittigt godt er det gået med læsningen her i november, hvor jeg kan afsløre den, for mit vedkommende, nok største bunke af læste bøger på én måned nogensinde. Og jeg har altså også lavet andet end at læse denne måned, helt oprigtigt talt, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Jeg har blandt andet været til releasefrokost på Bistro Boheme i København med Sara Blædel og People’s Press i anledning af udgivelsen af Den tredje søster, hvilket var en utroligt hyggelig eftermiddag med god mad, champagne og bogsnak. Derudover har jeg set en masse til min familie, som altid arbejdet en del, rettet eksamensprojekt for min søster samt bachelorprojekt for min veninde, set Kærlighed ved første hik – The Musical, kastet alle hæmninger over bord til årets største shoppingdag, Black Friday, samt tilbragt en weekend hos en veninde i Aalborg, hvor vi tog til Red Warszawa koncert, hvilket som altid var virkelig underholdende.

For at vende tilbage til læsningen, så blev det i alt til hele 24 bøger denne måned, og langt størstedelen af dem var virkelig gode læseoplevelser. Eftersom der er så mange, så går jeg ikke i de vilde detaljer om hver enkelt – hvis I er interesserede i at høre, hvad jeg synes om de forskellige bøger, så kommer der anmeldelser af de fleste af dem løbende i nærmeste fremtid.

Den store Disney-bog er et anmeldereksemplar fra Alvilda.

Den smukke udgave af Barden Beetles Eventyr af J. K. Rowling, illustreret af Chris Riddell, er en gave fra Gyldendal. Det samme gælder Hun bad selv om det af Louise O’Neill.

Mine venner er en venindebog, som jeg har fået i gave af Forlaget Fortæl.

Lonely Journey af Ida Rørholm Davidsen er en gave fra Forlaget Cobolt.

Mitfordmordene – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Ilkas Arv af Sara Blædel er en gave fra forfatteren og People’s Press.

Og havet var vores himmel af Patrick Ness og Kære Evan Hansen er forhåndseksemplarer fra CarlsenPuls.

Tigerhjerte af Lise Villadsen er en gave fra Høst og Søn.

Mit knap så perfekte liv er en gave fra Flamingo Books.

Dagbog til min hjerne af Laura Eidnes Bregnhøi, Vildheks – Ildprøven af Lene Kaaberbøl og Krystalskibet af Benni Bødker og Rasmus Bregnhøi er gaver fra Alvilda.

Genfærd af Nicole Boyle Rødtnes er en gave fra forfatteren og Alvilda.

Med hånden på rattet af Manal Al-Sharif er et anmeldereksemplar fra Forlaget Indblik (EgoLibris).

Vi andre bor her bare af Patrick Ness er et forhåndseksemplar fra Gyldendal.

Uden håb af Colleen Hoover er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

One Day in December af Josie Stirling er en ny julebog, som jeg ikke kunne lade være med at købe. Det samme gælder Starry Night af Debbie Macomber. The Polar Express af Chris Van Allsberg, Ligblomsten af Anne Mette Hancock, Two Dark Reigns af Kendare Blake og Fortunately, the milk… af Neil Gaiman har jeg også selv købt.

Alt i alt en fuldstændigt fremragende læsemåned – og måned i det hele taget. Jeg håber, at december bliver lige så god, der har jeg i hvert fald planer om en masse julehygge med familie og venner samt en god stak julebøger.

Fik du læst noget godt i november? Og hvad har du planer om at læse i december? 😊



onsdag den 28. november 2018

Inspiration til julelæsning 2018


Om lidt er december over os, og jeg glæder mig så meget til en måned fyldt med hygge. I dette indlæg har jeg samlet de bøger, som jeg håber, at jeg får læst op til jul – det er en ambitiøs stak, og faktisk er det ikke engang alle bøgerne, der er med på billedet her, for der er stadig et par stykker, jeg venter på at få med posten. Jeg blev meget inspireret, da Karin fra Skrivepulten tidligere i november delte et indlæg med hendes bud på julelæsning, så et par af bøgerne går nok igen her, da jeg selvfølgelig ikke kunne modstå trangen til at bestille dem hjem med det samme. Der røg lidt flere julebøger med i kurven, og hvis jeg selv skal sige det, er det blevet til en ret fin stak.

Jeg kan starte med at nævne de bøger, jeg venter på at få med posten. Jeg har i flere år gerne ville læse The Polar Express af Chris Van Allsberg, da filmudgaven er en af mine absolutte yndlingsjulefilm. Hvert år anskaffer jeg desuden også den nyeste udgave af tegneseriebogen Disneys Juleklassiker, og i år er ingen undtagelse. Forlaget Turbine har været så søde at sende mig Snesøsteren af Maja Lunde til anmeldelse, som simpelthen er den smukkeste kalenderhistorie i 24 kapitler.

Derudover håber jeg på at få læst så mange af bøgerne på billederne her som muligt. Jeg har faktisk tyvstartet lidt og har allerede læst både Starry Night af Debbie Macomber og One Day in December af Josie Silver – begge var rigtig gode, men gav mig ikke de store julefornemmelser, desværre.
Troldeliv – Julekalenderbogen af Sissel Bøe og Peter Madsen er endnu en kalenderhistorie i 24 dele, som jeg tror bliver hyggelig at læse i december. Jeg er ikke sikker på, at jeg helt kan overholde det med kun at læse ét kapitel om dagen, så det bliver nok mere noget med at læse i den, når jeg har lyst.

De øvrige bøger er What Happens at Christmas af Victoria Alexander, Twelve Days of Christmas af Trisha Ashley, A Winter’s Tale også af Trisha Askley, The Cat Who Came for Christmas af Cleveland Amory, Christmas at Claridges af Karen Swan, The Gift of the Magi and Other Short Stories af O. Henry, og sidst, men ikke mindst, den fine samling af Christmas Stories fra Everyman’s Library.
Jeg tror som sagt ikke, at jeg når igennem dem alle, men det er også godt at have noget at vælge mellem – og ellers er der jo bare gode bøger på lager til næste jul, ikke? ;-)

Hvad skal du læse i december?




mandag den 26. november 2018

"De Ualmindelige 3 - Det frosne teleskop" af Jennifer Bell



Titel: De Ualmindelige 3 – Det frosne teleskop   Forfatter: Jennifer Bell   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Høst & Søn
Bogen er et anmeldereksemplar fra Høst & Søn

Jeg elskede de to første bøger i denne fantastiske middle-grade serie, og mine anmeldelser af dem kan læses lige her og her. Dette er sidste og afsluttende bind i trilogien, og jeg har ikke helt været klar til, at eventyret skulle slutte endnu, men der var ingen vej udenom: Jeg var nødt til at finde ud af, hvordan det hele skulle ende.

De to første bøger udspillede sig i den magiske parallelverden Lundinor under London. Denne gang er Ivy og Seb rejst til Nubrook, som er det dybeste undermarked i verden og ligger godt gemt under New York. De er taget afsted for at hjælpe deres ven Valian med at lede efter hans forsvundne lillesøster Rosie. Det hele har tydeligvis forbindelse til Hexagon, det nye daggry og Det Store Ualmindelige Gode, som for alt i verden ikke må falde i Hexagons onde hænder – og Ivy, Seb og Valian gør deres bedste for at forhindre, at netop dét sker på en farefuld færd rundt i underverdenen. Hexagon sættes samtidig i forbindelse med hændelser på Ualmindelige undermarkeder overalt i verden, så noget er tydeligvis i gærde.

Det er interessant med en ny setting og at opleve nye steder og sider af De Ualmindeliges univers, som bliver markant udvidet i denne bog. Deres rejse involverer blandt andet at blive transporteret i en sæbeskål under havet, at blive skrumpet til insektstørrelse, at navigere rundt i almindelige New Yorks gader samt opdagelsen af endnu flere familiehemmeligheder, der ser dagens lys.

Bogen er lige så eventyrlig, finurlig, opfindsom og fyldt med Ualmindelige genstanden med spøjse egenskaber, som de to første bøger var. Det var som altid en fornøjelse at være tilbage i De Ualmindeliges magiske verden på et spændende og hæsblæsende eventyr, hvor der hele tiden sker noget, og man på intet tidspunkt keder sig.

Det er en virkelig god børnebogsserie, som kan læses af alle aldre, og denne bog var en perfekt afslutning på eventyret, som jeg næsten ville ønske, bare kunne fortsætte. Egentlig er dette ikke trilogiens bedste bog – jeg er stadig begejstret for den, men nød bare de to andre bøger endnu mere. Det er dog en fin konklusion, og jeg håber, at der kunne ske at komme flere bøger i dette farvestrålende og stemningsfulde univers i fremtiden.




fredag den 23. november 2018

"Natspindlerens dødsmærke" af Karen Inge Nielsen



Titel: Natspindlerens dødsmærke   Forfatter: Karen Inge Nielsen   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Forlaget mellemgaard
Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget mellemgaard

Dette er anden bog i en dansk fantasyserie. Første bog, Ravneskrig, har jeg anmeldt lige her.

Første bog afrundede egentlig det hele rigtig fint, men historien sluttede åbenbart ikke der. Mørke kræfter truer igen efter Tigrils fald. Sia hjemsøges af en mareridtsagtig stemme og edderkoppespind om natten, og hun har en fornemmelse af at blive forfulgt om dagen.

Der er gået to år, efter at Sia var med til at befri Tigril, men alt er stadig forandret, efter at De Sorte hærgede Karstel. Konsekvenserne af begivenhederne i første bog er tydelige. Folk har mistet for meget, men forsøger nu at få deres liv tilbage, selvom alt er præget af sorg og mistillid, fordømmelse og et håb om tilgivelse. Folk, der af den ene eller anden grund var en del af De Sorte, bliver set skævt til – blandt andre Sias bror, Liam.

Den helt særlige stemning sættes allerede fra bogens første sætninger. Den er dog handlingsmæssigt lidt langsom om at komme i gang. Der fokuseres i starten meget på at skildre, hvordan karaktererne og samfundet tackler de nye udfordringer, som de har mødt efter De Sortes tid.

Synsvinklen skifter mellem Sia og en mystisk, ond person samt flere andre karakterer. Det er fint med forskellige perspektiver, men vi følger næsten for mange, og det er ikke altid helt tydeligt nok, hvem vi følger hvornår, hvilket godt kan blive lidt forvirrende. Det skifter desuden så ofte, at man aldrig rigtigt når at blive komfortabel med nogle af karaktererne, og selvom vi får adgang til deres inderste tanker og følelser, så følte jeg ikke noget personligt bånd med nogen af dem.

Ligesom ravneskrigene fra titlen gik igen i første bog, går spindleren igen i denne bog som et ildevarslende symbol. Sia har fået Natspindlerens dødsmærke på hånden, hvilket er en del af en gammel profeti.

Det er en meget mættet skrivestil, hvor man ikke ligefrem kan pege ud, hvad der ikke hører til, men der er mange ting, som måske ikke nødvendigvis havde behøvet at være der for betydningens skyld. Det kan nok ikke helt kategoriseres som unødvendigt fyld, men det hælder jeg alligevel til at gøre – uanset er det i hvert fald svært at sætte en finger på, præcis hvad det er ved skrivestilen, der ikke passer helt til mig. Derfor tog det mig ekstra lang tid at læse, selvom forfatteren for det meste skriver godt – sproget og beskrivelserne er smukke.

Jeg kan egentlig godt lide selve historien, som er gennemtænkt og spændende, men udførelsen bliver indimellem lidt langtrukken, desværre. Den kunne med fordel koges ned hist og her, så spændingen blev holdt hele tiden. Den havde til tider lidt svært ved at fange mig – der går for lang tid med ingenting og trivielle hverdagsscenarier frem for handling, der fører historien videre. Jeg endte med at holde lange pauser i læsningen for så at vende tilbage, fordi det var så blandet en læseoplevelse, hvor nogle ting fungerede godt og andre knapt så godt. Det ender desværre ud i et middelmådigt helhedsindtryk, som bestemt ikke kun er dårligt, men heller ikke fantastisk. Derfor tog det mig faktisk over to måneder at komme igennem bogen, fordi andre bøger stjal min opmærksomhed og prioritering undervejs, og det er ærgerligt, for jeg kan sagtens se, hvor forfatteren vil hen med historien.



onsdag den 21. november 2018

"Hvis det er os" af Becky Albertalli & Adam Silvera



Titel: Hvis det er os   Forfattere: Becky Albertalli & Adam Silvera   Udgivelsesår: 2018   Forlag: CarlsenPuls
Reklame: Bøgerne er henholdsvis anmelder- og forhåndseksemplarer, mens de fine goodies er gaver fra CarlsenPuls.

Hvis det er os handler om Arthur, som er praktikant i New York henover sommeren. Han er normalt fra Georgia, hvor hans bedste venner Jessie og Ethan bor – han sprang ud som homoseksuel overfor dem til prom, og siden har Ethan opført sig underligt. Han sender dem dog misundelsesværdige opdateringer fra New York, selvom han egentlig ikke har det helt så misundelsesværdigt, som hans facade antyder.

Ben bor i New York, hvor han er tvunget til at tilbringe sin sommer med at gå i skole – endda med ekskæresten Hudson, fordi de begge pjækkede for meget for at være sammen, dengang de var kærester. Han bruger også meget tid med sin bedste ven, som hedder Dylan.

Arthur møder tilfældigt Ben på posthuset – et klassisk meet cute. Ben er der for at sende en kasse af hans ekskærestes ting. De falder i snak og klikker mere eller mindre med det samme, selvom det også er lidt tåkrummende akavet – og pludselig bliver de afbrudt af et marchorkester i et flash mob frieri.

Efterfølgende fortryder de begge to, at de ikke fik en form for kontaktinfo på den anden, for hvordan pokker finder man en fremmed igen i New York? De begynder begge at lede…

Det er en sjov fortælling om kærlighed ved første blik, skæbne, universet, og at ikke alle kærlighedshistorier er ens. Jeg elskede bogen nærmest fra første side. Det er muligt, at jeg har været en smule forudindtaget, da det er to af mine absolutte yndlingsforfattere, men det kunne også have haft den modsatte effekt; at jeg simpelthen havde sat mine forventninger for højt med risiko for at blive skuffet. Hvis det er os skuffede dog på ingen måde. Becky og Adam har leveret præcis, hvad jeg håbede på, og jeg har svært ved at forestille mig, at nogen af dem ville kunne skrive noget, jeg ikke ville være ovenud begejstret for. Det er som om, at de har en helt universel forståelse for unge, og de imponerer hver gang med deres indsigt, varme og humor.

Som altid er bogen fyldt med fantastiske, mindeværdige karakterer og squads, som man ville ønske, at man kunne være en del af og blive venner med i virkeligheden. Historien er også fyldt med interessante og virkelig rammende beskrivelser og observationer omkring New York, new yorkere, mennesker og livet i al almindelighed – og det er noget af dét, som Adam og Becky altid er så gode til: At pakke lidt samfundskritik og forundring over hverdagens små finurligheder ind i humor, akavethed, nørderi og kærlighed.

Det er en virkelig vellykket oversættelse. Jeg er vild med, at amerikanske ord og udtryk indimellem er bevaret frem for tvunget igennem på dansk. Det gør det meget mere ægte og autentisk, og Becky og Adams personligheder får lov til at skinne igennem oversættelsen, hvilket er et kæmpe plus. Jeg elsker deres skrivestile hver især, og her smelter de perfekt sammen og harmonerer fuldstændig. Jeg håber på mange flere fælles projekter fra deres hænder i fremtiden, for her har de kombineret de bedste elementer fra begge deres forfatterskaber og skabt en rørende og realistisk moderne kærlighedshistorie.


mandag den 19. november 2018

"Jamaica Lane (Dublin Street #3)" af Samantha Young



Titel: Jamaica Lane (Dublin Street #3)   Forfatter: Samantha Young   Udgivelsesår: 2017 (org. 2014)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er tredje selvstændige bind i new adult serien Dublin Street. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og her. Det er værd at nævne, at selvom bøgerne i princippet sagtens kan læses uafhængigt af hinanden, giver det den bedste læseoplevelse at læse dem i kronologisk rækkefølge, da det er flere personer indenfor samme omgangskreds, vi følger, så hovedpersonerne fra de øvrige bøger optræder igen, selvom vi i hver bog følger nye hovedpersoner. Der går for meget kontekst og for mange referencer tabt, forestiller jeg mig, hvis man ikke har læst de andre bøger og kender karaktererne og deres dynamik.

Denne gang følger vi Olivia, som vi blev introduceret til i London Road. Hun er hurtigt blevet en del af den velkendte vennegruppe bestående af Joss og Braden, Ellie og Adam, Jo og Cam – og de er ovenikøbet alle sammen forlovede. Og så er der Olivia – single og ret uerfaren, når det gælder fyre og kærlighed. Til gengæld er hun blevet bedste venner med Cams ven Nate, som hun i virkeligheden er vildt tiltrukket af. Normalt er hun helt handlingslammet omkring lækre fyre, men hende og Nate har så mange ting til fælles, at det virker naturligt for dem at omgås – indtil videre kun som venner. Hun er vant til at være ’en af drengene’ og altså ikke en, der flirter eller bliver inviteret på dates. Oveni det, er hun utroligt usikker på sin krop og føler sig på ingen måder sexet. Hun lever også stadig med sorgen over tabet af sin mor, men flytningen fra Arizona til Edinburgh har givet hende et nyt liv og en frisk start.

Olivia og Nate har en fantastisk kemi, deres humor og nørderi harmonerer perfekt, og de er vildt cute sammen. Nate er lidt af en player, så det er svært for Olivia at være tilskuer til. Men derfor viser han sig også at være den perfekte person til at hjælpe og give hende råd, da hun bliver interesseret i Benjamin – men er det i virkeligheden Benjamin, hun vil have?

Hele vennegruppen er som sædvanligt en fornøjelse at følge – de er nærmest som en lille familie og er alle tætte på kryds og tværs – og familie, loyalitet og kærlighed er netop også nogle af hovedtemaerne i bogen. Samtidig spiller den på hele den her ”best friends to lovers”-trope og klicheen om at fyre og piger ikke bare kan nøjes med at have et helt platonisk forhold. Som altid er bogen fyldt med klicheer, men det er jo det, der virker og derfor man læser denne slags bøger, så jeg åd det råt endnu en gang. Jamaica Lane er den absolut bedste bog i denne serie indtil videre – jeg kunne slet ikke slippe Olivia og Nates historie, og jeg fløj igennem den på rekordtid.

Jeg glæder mig til at læse fjerde bog i serien, India Place, som skulle have Ellies lillesøster Hannah som hovedperson.