fredag den 9. august 2019

Månedens læsning #46: Juli 2019


Reklame – anmeldereksemplarer fra Julie M. Day, HarperCollins Nordic, CarlsenPuls, Lindhardt & Ringhof
Juli måned stod først og fremmest på to ugers sommerferie og en tiltrængt afslapningsferie til Bulgarien. Det bærer min læsestak også tydeligt præg af, da jeg fik læst en del på fridagene ved poolen. Varmen og hotellet (især maden og isen) var skønt, men jeg kan konstatere, at jeg måske nok er blevet for gammel til Sunny Beach, hvor der bare generelt er for mange mennesker og for lidt kultur. Det er selvfølgelig, hvad man gør det til, og jeg havde en virkelig god tur dertil med min familie, hvor især den lille by Nessebar var et besøg værd.
Mens vi var på ferie, var der pludselig dukket en herreløs kat op hjemme hos mine forældre, som havde nydt godt af Findus’ madskål, der var frit tilgængelig i garagen, så den blev vi naturligvis nødt til at adoptere - nu er lille Nemo også en del af familien, og han er simpelthen så sød.
Nok om life updates og tilbage til læsningen. Det blev til hele 12 bøger denne måned, og størstedelen var rigtig gode.

Jeg har indsat links til anmeldelserne, som du kan finde ved at klikke på titlen:

Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2) af Julie M. Day er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Eviglivet (Evigt Liv #3) af Gena Showalter er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic
Og så drukner jeg… af Ditte Wiese er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls
Tilstå af Colleen Hoover er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Foruden anmeldereksemplarerne, læste jeg Surprise Me af Sophie Kinsella, og den gav mig sådan en lyst til at opsnuse og læse alle de bøger, hun har skrevet, som jeg endnu ikke har læst. Og måske endda genlæse Shopaholic-serien, som jeg ikke har læst i mange år. For hun skriver fantastisk chick-lit.

Over stregen af Jennifer Echols fandt jeg som en del af det tilbud Netto kørte med sommerbøger til kun 25 kr. Det var en rigtig god bog at læse ved poolen, hvor jeg fløj igennem den på ingen tid, og selvom den startede som den typiske YA med en teenager i problemer og forbudt kærlighed, så endte den med at være ret original alligevel.

Carrie af Stephen King blev jeg egentlig lidt skuffet over. Jeg nød at læse den, for den er velskrevet, men jeg havde forventet noget mere horror. Jeg kunne forestille mig, at jeg nok ville være ved at dø af skræk, hvis jeg så filmatiseringen, men som bog gjorde den mig på intet tidspunkt bange, desværre, og det gys, jeg havde håbet på, udeblev.

Hvor jeg hører til af K. L. Berger er endnu én af Netto-tilbudsbøgerne, der emmer af sommer, men også utroligt alvorlige og dybe emner og følelser, som jeg absolut kan anbefale at læse.

Cress og Fairest af Marissa Meyer er henholdvis bog nummer 3 og 3.5 i The Lunar Chronicles som er blevet én af mine nye yndlingsserier.

The Unexpected Everything af Morgan Matson er, ligesom alle de andre Morgan Matson-bøger, jeg har læst, indbegrebet af sommer og meget, meget anbefalelsesværdig.

Still Me Jojo Moyes er bog nummer tre i Mig før dig-serien. Jeg elskede bog nummer ét, var lidt so-so omkring bog nummer to, men med treeren har Jojo Moyes genfundet lidt af Louisa Clark-magien, og den var en fornøjelse at læse.

Alt i alt en virkelig god og varieret læsemåned. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilken bog, der var den bedste, som DU læste i juli – så fortæl det endelig i kommentarfeltet 😊


torsdag den 18. juli 2019

"Eviglivet (Evigt Liv #3)" af Gena Showalter


Titel: Eviglivet (Evigt Liv #3)   Forfatter: Gena Showalter   Udgivelsesår: 2018   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er tredje og sidste bog i Evigt Liv-trilogien. De to første har jeg anmeldt lige her og lige her.

Da jeg startede på Eviglivet, var jeg faktisk lidt bekymret for, om jeg kunne huske nok af de to foregående bøger til, at det ville give mening, eller om for mange detaljer var gået tabt, og om det i så fald ville påvirke min læseoplevelse. For det er et kompliceret univers og en kompakt historie, hvor det oftest er med at holde tungen lige i munden, hvilket var hvad der havde imponeret mig rigtig meget i de to første bøger. Det ville nok have været mest optimalt at læse trilogien ud i ét stræk, men uddraget af ordlisten i starten hjælper lidt, selvom der er stadig meget at holde styr på. Men efter endt læsning tror jeg faktisk ikke kun, at det var min hukommelse, der var skyld i min forvirring.

Krigen mellem Trojka og Myriaderne raser stadig, og Ten kæmper fortsat for at opnå fred. Hun bliver gift med sin store kærlighed Killian, der ellers skulle være hendes fjende, og derefter vil de dræbe Ravnenes prins. Nu mere end nogensinde vil deres valg få konsekvenser. De er bundet til hinanden, så hvis den ene bliver skadet, gør den anden også, og begge sider er naturligvis utilfredse med deres ægteskab og forbindelse. Da Killian pludselig får hukommelsestab, er han utilregnelig og ikke til at stole på, hvilket er noget af et tilbageslag for Ten.

Introduktionen af beskytterdyr er en spøjs tilføjelse til universet - især Tens hund, Kiks. Det føles fjollet og malplaceret med talende dyr i et ellers ret alvorligt univers, hvor jeg har lidt svært ved at se, hvordan de logisk passer ind, og i stedet bidrager de til den rodede helhedsoplevelse - selvom jeg egentlig godt kan lide idéen, måske bare ikke så meget udførelsen.

Ten skal bestemme, hvem der vender tilbage til livet ved Genopstandelsen. Hun træffer valget, og samtidig skal hun finde sin plads i virkelighederne, hvilket er svært, når hun er så bevidst om, at der altid er to sider af samme sag. Kontrasterne mellem alt spiller en vigtig rolle - lys og mørke, godt og ondt, hævn og tilgivelse... Ten er både trojkansk og myridisk. Der stilles mange dilemmaer op overfor vores hovedpersoner, og det er interessant at se, hvordan de reagerer på forskellige situationer, og hvilke valg de træffer under så stort et pres. Det er nok det, der er bogens styrke, og det, der driver den frem og fik mig til at fortsætte med at læse trods min forvirring over handlingen. Det menneskelige er til at forstå, selv når universet og handlingen er kompliceret og stikker af i alt for mange forskellige retninger.

Tempoet er højt og actionfyldt, og nogle gange er det svært at følge med, fordi der næsten sker for meget, og jeg synes, at noget af det er ret indviklet. Især det her med at have flere liv, forskellige virkeligheder og at bringe folk tilbage fra de døde, og oveni det hele er der den her sygdom, Natskygge. Det er en stor mundfuld, der hurtigt kan blive forvirrende at holde styr på. Især fordi Ten og de andre karakterer heller ikke selv er helt klar over, hvordan alt fungerer og hænger sammen, så deres spekulationer og teorier forvirrede mig endnu mere. Meget af det, der bliver introduceret, bliver ikke brugt aktivt, så det burde nærmere have været udeladt for at forsøge at simplificere bare lidt.

Jeg er nok mest af alt i tvivl om, om Gena Showalter selv har kunne holde styr på alle de bolde, hun har kastet i luften, for ofte virker det lidt som om, at hun bare finder på tingene, efterhånden som historien udfolder sig uden at gå tilbage og overveje, om det passer ind eller giver mening i forhold til, hvad der er gået forud. Jeg føler ikke, at der er nogle faste regler eller struktur i universet, der er alt for omfattende - alt kan tilsyneladende ske, efterhånden som det er bekvemt for forfatteren. Universet er desværre en smule for abstrakt for mig i denne bog og ikke så veludført, som jeg havde forventet ud fra de foregående bøger. Det meste af tiden er det hele for rodet, og jeg opgav til sidst at få det hele til at give mening.

Sprogligt er bogen velskrevet, og hele idéen er en original blanding af elementer af fantasy, sci-fi, young adult og dystopi. Det her er dog desværre den bog i trilogien, som jeg synes mindst om. Den er stadig en fin afslutning, men trods den fænomenale start i første bog, er det desværre gået ret meget ned ad bakke siden, efter min mening. Idéerne er rigtig gode, men forfatteren har forsøgt at gabe over og jonglere med for meget, og desværre er endt med at tabe boldene på gulvet.


onsdag den 17. juli 2019

"Aru Shah og tidens ende" af Roshani Chokshi


Titel: Aru Shah og tidens ende   Forfatter: Roshani Chokshi   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Denne er en del af ‘Rick Riordan presents’-serien, hvor han vil udgive bøger, der er inspireret af forskellige mytologier og skrevet af forfattere fra kulturer, som vi normalt ikke hører så meget om. Græsk mytologi er fx meget brugt, også af Riordan selv, men i Aru Shah og tidens ende baserer Roshani Chokshi historien på hinduistisk mytologi og hendes egen indisk-filippinske baggrund, hvilket er meget interessant og naturligvis giver det mest autentiske resultat.

Det er en eventyrlig og spændende middlegrade-bog om Aru, der går i syvende klasse. Hendes mor arbejder på Museet for Indisk Kultur og Samtidskunst, hvor Aru er vokset op - og sikke et fantastisk sted at bo. Det lyder som ethvert barns drøm, og samtidig er det den perfekte kulisse til denne historie. Museet er hendes hjemmebane, og hun kender det ud og ind. Lampen i Gudernes Sal har altid været forbudt at røre ved, og den har altid været forbundet med noget mystisk og farligt - og selvfølgelig er dette den sikre opskrift på en katastrofe, som er nødt til at ske, for at sætte fortællingen i gang.

Aru keder sig, og hun vil så uendeligt gerne have, at der sker noget magisk. Hun ønsker at føle sig speciel, så de andre i skolen vil kunne lide hende, og hun dermed endelig vil høre til blandt de rige børn, som oplever alle mulige seje ting. I efterårsferien kommer tre af hendes klassekammerater pludselig til museet, og Aru vil virkelig gerne imponere dem, for hun havde bildt dem ind, at hun skulle til Paris. Nu er hun altså fanget i løgnen, og de truer med at fortælle alle, at hun er en løgnhals. For at forhindre, at hun bliver helt til grin, viser hun dem den forbandede lampe - og dét skulle hun aldrig have gjort.

Tiden og alle mennesker omkring hende står stille, da hun har vækket Den Sovende. Hun bliver hvirvlet ind i et eventyr fyldt med guder og gudinder, helte og heltinder, en talende due ved navn Boo, dæmoner og magi. Hun må for alt i verden stoppe Den Sovendes vandring, inden han efter ni dage når frem til Ødelæggeren, Shiva, hvilket ville betyde altings ende og verdens undergang. Det gamle ordsprog lyder, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, hvilket Aru bittert erfarer, da hun pludselig får al den spænding og magi, som hun altid har drømt om. Ikke nok med, at hun får chancen for at redde verden, så bliver hun i processen også klogere på, hvem hun selv er og knytter nye venskaber.

Selvom det ikke er Riordan selv, der har skrevet bogen, så er det tydeligt, hvorfor han har lagt navn til (om man så må sige) og givet den sit ’stamp of approval’. Der er visse fællestræk med hans egne bøger, hvilket kommer til udtryk ikke mindst i den ældgamle mytologi, der genoplives og gøres moderne ved at blive kombineret med vores nutidige verden og en skøn omgang sarkasme, humor og kvikke bemærkninger.

Det er en fantastisk middlegrade-bog, der også sagtens kan læses af voksne, hvor man er virkelig godt underholdt og samtidig lærer en masse om hinduisme og indisk kultur, som er vildt interessant. Jeg har altid elsket at læse om mytologi, hvad enten det er græsk, egyptisk, nordisk eller som nu, hinduistisk - jeg sluger det hele råt, og det var også tilfældet her, mens det gav mig lyst til at undersøge endnu mere om emnet, og jeg glæder mig allerede til at læse de næste bøger i serien.


tirsdag den 16. juli 2019

"Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2)" af Julie M. Day


Titel: Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas #2)   Forfatter: Julie M. Day   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Forlaget Leatherbound
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Dette er anden bog i Grænsen til Trafallas-serien. Første bog i serien har jeg anmeldt lige her, og den var en noget blandet læseoplevelse for mig, da der var mange ting, der fungerede rigtig godt, men desværre også nogle ting, som jeg ikke var så begejstret for - så derfor har jeg været meget spændt på at gå i gang med denne fortsættelse.

Grace vågner op på hospitalet i sin egen verden med hukommelsestab og tilsyneladende uden klare erindringer om sin tid i Trafallas. Hun ved kun, at hun har været forsvundet i et halvt år. Langsomt begynder glimt af minder og drømme at vende tilbage til hende, men hverken Betty eller André tror rigtigt, at hun er ved sine fulde fem.

Hun er blevet forvist fra Trafallas, fordi hun er til fare for alle, hvis hun bliver der. Hun er deprimeret, savner Zachos og de andre, og oveni dét, skal hun også håndtere journalister, som jagter hende i håb om at få hendes forsvindingshistorie.

Det eneste hun vil, er at vende tilbage til Trafallas, og hun forsøger at genfinde grænserne i skovene. Både Betty og André bekymrer sig om hende, mens hun selv bliver mere og mere bange for at glemme Trafallas og Zachos. Hun begynder at se Galio forfølge sig, men også andre fra Trafallas dukker op, og selvom det er kort, er det fint at se elverne i menneskenes verden, så det hele ikke kun foregår i den mere fantastiske verden.

I Trafallas tager tingene selvfølgelig for alvor fart igen - denne gang med fascinerende vinterlandskaber som kulisse, og beskrivelserne er endnu en gang utroligt smukke. Der er også nye farer og komplikationer, som skal overvindes, og Graces evner som drømmer får større betydning end nogensinde før.

Én af de ting, jeg ikke var så stor fan af i første bog, var karakterernes manglende dybde, og især forholdet mellem Grace og Zachos havde jeg det svært med. Det fik jeg det desværre ikke nemmere med i denne bog, hvilket naturligvis påvirker læseoplevelsen, da det fylder en stor del af historien - også selvom jeg virkelig prøvede at abstrahere fra det og fokusere på de ting, der trods alt fungerede rigtig fint for mig.

Det var nemlig de mere actionprægede passager, som jeg fandt stærkest, men når tempoet blev sat ned, følte jeg desværre indimellem lidt, at jeg tabte interessen eller incitamentet til at læse videre, indtil der så skete noget igen, der drev plottet frem og genskabte spændingen. Plottet, universet og magien er gennemført og kunne efter min mening sagtens have undværet kærlighedshistorien mellem Grace og Zachos – men det er naturligvis smag og behag.

Fortsættelsen er lige så velskrevet som første bog, og universet er stadig veludført og spændende at befinde sig i. Historien tog en overraskende drejning hen mod slutningen, som jeg absolut ikke havde set komme, og det modige valg samt uforudsigeligheden giver absolut pluspoint.

Jeg ville så gerne synes bedre om serien, men det er for stor en blanding mellem ting, der fungerer virkelig godt og ting, der fungerer mindre godt, så det er sådan en middel læseoplevelse med store udsving til begge sider, hvor nogle ting ligger til fem stjerner, mens andre trækker lidt ned. Derfor er det svært at bedømme som en helhed, og det er jo så individuelt, hvad man er til, så det jeg ikke bryder mig om, kan det være, at en anden elsker bogen for, og omvendt - så jeg vil opfordre til selv at læse og danne sin egen opfattelse af den.


mandag den 15. juli 2019

"La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)" af Philip Pullman


Titel: La Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)   Forfatter: Philip Pullman   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Jeg har tidligere anmeldt bøgerne i trilogien om Lyra lige her, her og her. Denne bog er en prequel til Det Gyldne Kompas, og ifølge bagsideteksten er det ”den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte på Jordan-Kollegiet”.

La Belle Sauvage er navnet på 11-årige Malcolms kano. Han er søn af kroejeren og har en tro følgesvend i sin daimon Asta. Han omgås mange spændende mennesker og rejsende både i kroen og i klosteret overfor, og derved lærer han en masse om verden. En dag kommer tre mænd til kroen og stiller spørgsmål om klostret og et spædbarn, som de vil skjule. DIKO-agenter fra Disciplinærkommisionen dukker ligeledes op og begynder at stille spørgsmål om de andre mænd, og det er tydeligt, at noget stort er under opsejling. I mellemtiden har Malcolm fundet et agern med en besked om Støv, og alt er meget mystisk.

Spædbarnet viser dig at være Lyra, som vi kender fra den oprindelige trilogi. Malcolm bliver hvirvlet ind i noget, der er meget større og mere farligt, end han kunne have forestillet sig. Folk bliver dræbt og overfaldet, og nogen vil også Lyra til livs - derfor er det vigtigt, at hun holdes skjult.

Malcolm vikles ind i det hele, og han observerer og ved mere, end nogen af de voksne har begreb om. Han ender endda med at rapportere tilbage til Hannah, som er en del af en hemmelig tjeneste, der arbejder imod Disciplinærkommisionen. Den Hellige Kirke rekrutterer på den anden side selv spioner blandt børnene, der lokkes af emblemer til at rapportere om mistænkeligheder og modstandere af kirken til Alexanderforbundet. Det er alt sammen meget usmageligt med al den hjernevask, der foregår og hvordan børn overtales til at sladre om deres egne forældre og lærere, og det er lidt et ekko af virkelige, historiske begivenheder.

La Belle Sauvage er lige så velskrevet og fuldstændig i samme stil som den oprindelige trilogi. Igen er der elementer af religion, filosofi, politik, videnskab og eksistentielle spørgsmål i en interessant blanding, som giver en virkelig dyb børnebog med mange lag, der måske i virkeligheden egner sig mindst lige så godt til voksne læsere.

Som med Det Gyldne Kompas behandler denne en række seriøse voksenemner set fra et barns uskyldsrene perspektiv, hvilket vi alle sammen kan lære noget af. Samtidig er det en spændende spion-historie med hemmelige selskaber, mystik og konspirationer, en naturkatastrofe, en hæsblæsende flugt og en eventyrrejse.

Der er desuden de fineste, små illustrationer i starten af hvert kapitel, som passer til handlingen. Selvom det jo egentlig er en prequel, der tidsmæssigt foregår inden de oprindelige bøger, skal man nok gerne have læst de andre bøger først, for at få størst udbytte af karakterer, stednavne og kontekst – men så har man til gengæld også et storslået eventyr i vente.

søndag den 14. juli 2019

"Det knuste rige (Royals #5)" af Erin Watt


Titel: Det knuste rige (Royals #5)   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er femte bog i Royals-serien. De første fire har jeg anmeldt lige her, her, her og her. Dette er anden bog med Easton som hovedperson. Forrige bog sluttede med en voldsom cliffhanger, så jeg er virkelig glad for, jeg kunne gå direkte videre med denne med det samme.

Denne starter nemlig, hvor vi slap karaktererne i Den ustyrlige arving, og de er mildest talt et rigtigt skidt sted i deres liv som konsekvens af de begivenheder, der er gået forud. Efter bilulykken er Sebastian indlagt i koma og Hartley med hukommelsestab. Hun har mistet erindringerne om de seneste tre år, og dermed også minderne om hende og Easton. Hun ved ikke længere, hvem hun er, og hendes forsøg på at genskabe sin identitet og stykke brikkerne fra hendes gamle liv sammen, påvirkes i negativ retning af ondskabsfulde mennesker, der forsøger at udnytte hendes situation for at fremme deres egne interesser, og hun ender med et frygteligt forskruet selvbillede, som kun Easton kan redde hende fra.

Denne gang er synsvinklen delt, så nogle kapitler fortælles af Easton, mens andre er fra Hartleys perspektiv, og det er interessant også at lære hende bedre at kende og få et større indblik i hendes problemer.

Bogen her har lidt mere dybde og tyngde end Den ustyrlige arving, hvilket virkelig klæder både fortællingen og karaktererne, der for alvor viser deres true colors. Det går fra at være lidt for overfladisk new adult til at være mere alvorligt, og ikke kun på den helt urealistiske og overdrevne måde, der ellers har kendetegnet bøgerne, selvom islæt af dette naturligvis stadig er der - det ville være mærkeligt og nærmest helt forkert andet.

Selvom der er rigeligt drama og dybde denne gang, følte jeg dog alligevel, at der var nogle situationer, der sagtens kunne have været gjort mere ud af for at slå pointerne fast – også på trods af, at jeg i min tidligere anmeldelse har skrevet meget om at holde forventningerne til disse bøger realistiske. Der er indimellem lidt for lette eller overfladiske løsninger, mens andre ting er helt ovre i den anden grøft med fatale konsekvenser, hvor det nok godt kunne have været lidt mere afbalanceret. Det overdrevne drama får stadig frit spil, så hvis man var vild med de foregående bøger, må man endelig ikke snyde sig selv for denne, for uanset hvilke små forbehold, jeg har, så er det virkelig god underholdning, som man flyver igennem på ingen tid.

Det virker som om, at Eastons historie er fint afrundet, men det kunne være fedt, hvis der kom flere bøger i serien enten fra tvillingernes, Vals eller Dylans perspektiv – dem ville jeg i hvert fald helt sikkert også læse.


lørdag den 13. juli 2019

"Tilstå" af Colleen Hoover


Titel: Tilstå   Forfatter: Colleen Hoover   Udgivelsesår: 2019 (org. 2015)   Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof

Jeg er kæmpe fan af Colleen Hoovers andre bøger, som jeg har anmeldt nogle af her, her, her, her og her. For mig er hun mere eller mindre en must-read forfatter, som jeg har lyst til at læse alt af, så snart det udkommer - så der var ingen tvivl om, at jeg også skulle have fingrene i hendes nyeste danske udgivelse, Tilstå.

Jeg gik ind til Tilstå uden overhovedet at vide, hvad den handlede om. For mig plejer det at være rigeligt at vide, at det er Colleen Hoover, der står bag, og man får som regel også den bedste læseoplevelse ud af ikke at vide for meget på forhånd, for hendes bøger er fyldt med plottwists, chokerende afsløringer og overraskelser.

Bogen starter ud med en disclaimer omkring, at den indeholdelser tilståelser indsendt anonymt af læsere, hvilket er et virkelig interessant koncept og giver en masse ekstra dybde, fordi de bliver brugt aktivt i historien.

Som 15-årig mister Auburn sin kæreste Adam til en dødelig sygdom. Det må næsten sætte en ny rekord for, hvor hurtigt det lykkes Hoover at knuse ens hjerte i en bog, hvilket sker allerede i løbet af de første sider. Nogle år senere er hun flyttet fra Portland til Dallas helt alene og knokler for at få alt til at løbe rundt - hun har brug for en advokat af grunde, som vi i starten ikke kender. Da hun derfor mangler et ekstra job, ender hun i Owen Gentrys atelier, Confess, hvor folk tilstår deres hemmeligheder - og det er ikke småting, der tilstås - som en del af og inspiration til hans kunst. De bliver øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden, og som altid, når det er Colleen Hoover, er det problematisk, dramatisk og stormfuldt.

Vi får også kapitler fortalt fra Owens synsvinkel. Han kan med det samme huske Auburn, men fortæller hende det ikke, da han ved, at hun ikke kan huske ham, for de har aldrig talt sammen. De har begge hemmeligheder for hinanden eller holder ting tilbage, som ender med at komme imellem dem.

Jeg er som altid dybt imponeret over, hvordan Colleen Hoover formår at gøre små og tilsyneladende trivielle ting til store, betydningsfulde ting – eksempelvis bemærkninger, ord, interesser og skæve situationer gør hun til helt naturlige byggeklodser til karakterernes forhold, noget internt, der tilhører karaktererne, og det giver bare altid perfekt mening og passer sammen, når man læser det. Jeg misunder hendes fantasi til at skabe så mange unikke, fiktive forhold bestående af perfekte uperfekte karakterer. Historien om Auburn og Owen frembringer alle de følelser, jeg normalt forbinder med Hoovers bøger, og den kan varmt anbefales. Jeg fløj igennem den på ingen tid og kunne slet ikke stoppe med at vende siderne, for at finde ud af, hvordan det hele ville slutte, og hvilke hemmeligheder, der ville blive afsløret.

Bogens visuelle detaljer er også rigtig fine, da noget af Owens kunst er gengivet på siderne med illustrationer skabt af Danny O’Connor. Bogen
 er så vidt jeg ved også filmatiseret som miniserie. Tilstå vandt i 2015 Goodreads Choice Awards for bedste kærlighedsroman, og jeg kan efter at have læst den virkelig godt forstå hvorfor. Dette var endnu en femstjernet læseoplevelse fra en af mine absolutte yndlingsforfattere.

fredag den 12. juli 2019

"Den ustyrlige arving (Royals #4)" af Erin Watt


Titel: Den ustyrlige arving (Royals #4)   Forfatter: Erin Watt   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Flamingo Books
Bogen er et anmeldereksemplar fra Flamingo Books

Dette er fjerde bog i Royals-serien. Jeg har anmeldt de første tre lige her, her og her.

Den ustyrlige arving er Eastons historie - én af Royal-brødrene. Jeg kan huske, at jeg syntes, at han var en interessant karakter i de første bøger, så jeg har været meget spændt på at finde ud af, hvad hans historie skal omhandle, og om den er lige så fyldt med drama som de forrige bøger - men med dén familie og den verden de begår sig i, kan den jo nærmest ikke være andet.

Easton er en drengerøv og en skørtejæger – kort fortalt en rig knægt, der keder sig og forsøger at tilføre spænding til sit liv - blandt andet ved at forføre sin lærer i high school. Han er på overfladen fuldstændig ligeglad med konsekvenserne, så længe han får det, som han vil have, inden han mister interessen igen. På mange punkter er han virkelig ikke særlig sympatisk. Men der stikker meget mere under, og han er i virkeligheden dybere, end han giver udtryk for, så man synes bedre og bedre om ham, jo mere indgående man lærer ham at kende.

Da Easton møder skolens nye pige, Hartley, ændrer alt sig, for hun er ikke som de piger, han normalt går efter. Jo mere hun afviser ham, jo mere opsat bliver han på at score hende. Hun giver ham modstand og hiver ham lidt ned, når han bliver for selvoptaget. Han åbner sig helt op og bliver for første gang forelsket. Og selvom alt omkring deres forhold virker som en frygtelig kliché, så fungerer det, og man æder det råt. For det er jo derfor, at man læser bøger indenfor denne genre; ikke for at læse noget videre nyskabende, men for at blive underholdt og sukke over de velkendte karakterer og stereotyper.

Bogen er både virkelig sjov og virkelig amerikansk i sin typiske, American high school humor, så hvis man er til den slags med halvlamme jokes og masser af sarkasme, så rammer den plet. Fortællingen er som altid fyldt med rich kids problems i form af afpresning, skandaler, sex, penge, druk, stoffer og vold, som virker ekstreme og urealistiske, men hvor man alligevel ikke kan lade være med at blive revet med af dramaet, netop fordi det er lidt langt ude og så langt fra vores egne danske leverpostejsliv.

Jeg synes dog hen ad vejen, at den alligevel bliver en smule for uoriginal, selvom jeg lige har skrevet, at det som regel er, hvad jeg forventer af bøger som denne. Men det føles som samme historie, vi har set tusind gange før, og der er ikke ret meget, der skiller hverken plottet eller karaktererne fra så mange andre new adult bøger. Den gør, hvad den skal uden de store overraskelser, så indenfor sin genre klarer den det udmærket, selvom det langt fra er den bedste, jeg har læst. Når det så er sagt, er det dog stadig et underholdende gensyn med Ella og hele Royal-familien, som vi kender dem – så for Royal-fans er den et must-read.

Hen mod slutningen bliver det for alvor dramatisk, og den ender med en stor cliffhanger, så jeg er virkelig glad for, at jeg kan gå direkte i gang med næste bog med det samme.


torsdag den 11. juli 2019

"Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1" af Sissel Moody


Titel: Den magiske sten (Forbandelsen over Laitana #1)   Forfatter: Sissel Moody   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Forlaget Klippe
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Klippe

Det første, man lægger mærke til, er det virkelig flotte kort i starten af bogen, mens der også allerede i prologen optræder en enhjørning, og så er tonen slået an - ligeledes med en detaljeret og interessant gennemgang af Laitanas historie, som er en virkelig fin introduktion af universet. Og verdensopbygningen fortsætter.

Der er noget galt i Laitana, som er blevet ramt af en forbandelse. Landet har brug for en frelser, som Lurany og Dorinda skal finde ved hjælp af en spådom. Denne frelser skal redde landet og dronningen Fiana fra heksens mørke magi. Hovedpersonen Linea er 17 år og kæmper med de sædvanlige teenageting såsom usikkerhed, lavt selvværd og et ønske om at passe ind, selvom hun føler sig forkert. Hun er derfor let at relatere til og identificere sig med.

Hun bliver mobbet i gymnasiet, ligesom hun blev det i folkeskolen, så hun lader fantasien flyve frit og drømmer sig langt væk i de fantasyuniverser, som hun elsker at læse om. Hun er tidligere blevet sendt til psykolog, og hendes mor er stadig bekymret for, at hun rent faktisk tror på magien og eventyrene. Men pludselig får Linea bevis for, at magien er ægte, da hun modtager breve fra en fe og bliver hentet til en anden verden, nemlig Laitana, af Lurany. Hun skal finde den magiske sten og befri Fiana fra heksen Exma og dermed bryde forbandelsen. Hun bliver en del af oprørsgruppen - et sted, hvor hun endelig passer ind.

Historien følger en meget klassisk fantasyskabelon og opbygning, hvilket som altid fungerer fint. Linea er den typiske underdog/outsider i sin egen verden, der drager ud på en rejse i både bogstavelig forstand og overført betydning, for at blive til en helt i den parallelle verden. Her finder hun ud af, hvem hun virkelig er, og hun skal bruge sine evner til at redde dem alle. Hun får nye venner, en ny tro på sig selv, og der er endda også kærlighed involveret. Lineas nye venner er alle rigtig gode karakterer med forskellige personligheder.

Laitana er et fascinerende, varieret, eventyrligt og farverigt sted fyldt med magi og fantastiske skabninger såsom feer, enhjørninger og drager. Vi oplever flere forskellige steder, folk og væsner undervejs, og der er masser af spænding og mystik, når vi som læsere får lov at udforske Laitana gennem Lineas øjne i hendes tempo og i takt med, at hun efterhånden selv lærer landet og dets hemmeligheder at kende. Landet er flot beskrevet, og jeg fik helt lyst til at besøge det og vide endnu mere om det.

Det er imponerende, at Sissel første gang skrev historien, da hun var 14. Den har selvfølgelig nok gennemgået en del redigering siden, men alligevel. Grammatisk er der ikke meget at komme efter, men der er nogle fejl og ord, der gentages, så det sproglige kunne måske godt klare endnu en lille gennemarbejdning eller opstramning hist og her, så man kom de irriterende skønhedsfejl til livs. Der er nemlig indimellem nogle sproglige smuttere, men ikke noget, der som sådan ødelægger læseoplevelsen - det er stadig en rigtig god historie, som jeg nød at læse, og for de fleste tror jeg ikke, at det vil være et problem - jeg er blot så miljøskadet af mit job som copywriter, at jeg lægger meget mærke til den slags, så det endte med at blive lidt et irritationsmoment og indimellem forstyrre min læsning en smule.

Dette er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana, og denne udgave er genudgivelsen fra Sissels eget forlag, Forlaget Klippe, der udgiver miljøvenlige bøger, hvilket er utroligt sejt. Jeg glæder mig til at læse videre i serien, for det her er en lovende start.

onsdag den 10. juli 2019

"Duftapoteket" af Anna Ruhe


Titel: Duftapoteket – Der er en hemmelighed i luften   Forfatter: Anna Ruhe   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Straarup & Co.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Dette er første del i en ny fantasyserie, som handler om 13-årige Luzie, der lige er flyttet ind i Villa Evie med sin familie. Vi møder dem på deres første morgen i deres nye hjem. Luzie er ikke just begejstret for at være flyttet ind i det gamle hus, og det er usædvanligt fyldt med forskellige dufte og er egentlig en lille smule uhyggeligt. Som de fleste andre teenagere synes hun, at det er nedern at flytte til et nyt sted - især at flytte fra storbyen Berlin til et sted langt væk in the middle of nowhere, hvor hun er helt alene uden venner, og så er hun tilmed genert og bliver let rød i hovedet.

Luzie bliver venner med nabodrengen Mats. Huset er berygtet - Mats advarer hende imod det, men det er fyldt med historier og hemmeligheder, som de udforsker, hvilket resulterer i en masse mystik og spænding. Huset er nok ethvert barns drøm med finurlige detaljer, kroge at gå på opdagelse i, fantastiske gemmesteder og gamle, historiske genstande. De finder Duftapoteket fyldt med mærkelige parfumeflasker, og ved et uheld kommer de til at slippe noget farligt løs...

Vi har her at gøre med en helt klassisk opbygning med at flytte til et nyt sted, hvor ikke alt er, som det skal være, og hvor det er op til børnene at løse gåden, hvorved det hele forvandles til et spændende eventyr med farer og magi. Fortællingen er meget sansemættet, da der som titlen antyder fokuseres meget på dufte. Jeg fløj igennem siderne på ingen tid og var rigtig godt underholdt undervejs. Jeg kunne dog godt have savnet lidt mere baggrundshistorie, og måske at universet var lidt bredere, men det kan jo være, at det kommer senere i serien - det her er trods alt kun begyndelsen, og det skal jo starte et sted, og jeg ville elske at se universet udvide sig.

Der skulle ikke ret meget mere end forsiden til, før jeg var solgt på denne bog. Den ser så farverig, whimsical og eventyrlig ud – hvilket som regel er den perfekte opskrift på en middle grade/børnebog, hvis man spørger mig. Jeg håbede lidt på noget i stil med Nevermoor eller De Ualmindelige, for det var umiddelbart de vibes jeg fik. Hvis man kan lide den slags bøger, vil man helt sikkert også synes om denne, for den er holdt i samme genre og stil.

Bogen er udstyret med de smukkeste og mest stemningsfulde illustrationer lavet af Claudia Carls, som akkompagnerer handlingen til perfektion. Den slags er jeg altid helt vild med, og det højner lige læseoplevelsen en smule.

Alt i alt er det her en virkelig lovende start på serien, og jeg skal helt sikkert læse videre, så snart fortsættelsen udkommer.


tirsdag den 9. juli 2019

"Elverdans 1 & 2" af Nicole Boyle Rødtnes


Titel: Elverdans 1: Tankespinder & Elverdans 2: Drømmevæver   Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes   Udgivelsesår: 2018   Forlag: Alvilda
Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Alvilda

Elverdans 1: Tankespinder er første bog i serien Elverdans. Historien handler om søstrene Ravna og Maise, der er elvere, og derfor er hule i ryggen. De har specielle evner og danser for at overleve ved at suge livsenergi. Ravna er desuden tankespinder og kan få folk til at glemme ved at trække minderne ud af deres sind.

Folk kan godt fornemme, at noget er anderledes ved dem, hvilket lokker elverjægere til, som altid har jagtet deres mor, så hun må flygte, og pigerne må bo hos morens veninde Vera. Tvillingerne har ikke set deres mor i 3 år og savner hende selvfølgelig meget. De lever både med savnet og frygten for at blive afsløret. På deres 13-års fødselsdag får de en gave fra deres mor med et brev, hvori der står, at fordi de er elvere, må de aldrig forelske sig, for det er alt for farligt - de risikerer at danse folk til døde. Men Ravna er ved at forelske sig i Noah... og Maise drømmer, at Ravna bliver slået ihjel, hvilket varsler rigtig skidt.

Fortællingen er baseret på og inspireret af spændende, gammel elvermytologi, og foregår derudover i en moderne, men samtidig meget klassisk skolesetting, hvor vi bliver introduceret til myterne gennem undervisningen, og gennem Ravna oplever vi den første forelskelse. Det er et interessant univers fyldt med magi og seje, unge piger som hovedpersoner, som bliver gjort endnu mere spændende, da en farlig fjende, hemmeligheder og mysterier fra fortiden dukker op.

Elverdans 2: Drømmevæver er fortsættelsen i Elverdans-serien. Drengen Tjørn er startet på skolen, og han er meget mystisk. Også pigen Agnes, som er en mare, bliver introduceret – og hun er endnu et mytisk væsen, så universet bliver udvidet rigtig fint, men dermed bliver det også sværere og sværere for dem at holde lav profil og skjule, hvad de er.

Jeg tænkte egentlig, at jeg nok ville være alt for langt fra målgruppen aldersmæssigt, men jeg nød faktisk at læse bøgerne, som er både rigtig fine og hyggelige. Jeg ville måske gerne have haft, at mytologien fyldte endnu mere, men det kan være, at det kommer i de næste bøger i serien. Det er indtil videre en god historie med tilpas meget mystik og spænding, magi, kærlighed, venskab og familie til, at den sagtens kan læses af de fleste aldre, men selvfølgelig passer mest perfekt til unge fra omkring 10 år – jeg ved i hvert fald, at min kusine på 11 år er glad for serien.


mandag den 8. juli 2019

"Og så drukner jeg..." af Ditte Wiese


Titel: Og så drukner jeg...   Forfatter: Ditte Wiese   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og CarlsenPuls

Og så drukner jeg... handler om det forventningspres, der opstår blandt unge i nutidens Danmark. Hovedpersonen er Josephine. Hun er en voldsom kontrolfreak – så voldsomt, at hendes dag er planlagt i skemaer i en app med tidsintervaller og påmindelser til ALT, hvad hun skal huske i løbet af dagen, og dette tydeliggøres, da blokkene er sat ind som illustrationer mellem kapitlerne. Alt er organiseret ned til mindste detalje, for at hendes liv bliver så perfekt som overhovedet muligt, men forelskelsen i Oliver laver rod i hendes orden, og derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

Hun skal forsøge at nå alt; skole, lektier, venner, motion, den rigtige mad, kærlighed... alt hvad hun prøver at passe ind og overkomme kræver overmenneskelig styrke og mindst 30 timer i døgnet, og jeg blev næsten helt forpustet bare ved at læse om alt det, hun planlægger. Trods alarmklokker og helbredsmæssige advarsler knokler hun videre. Folk omkring hende begynder godt at kunne se, at noget ikke helt er, som det skal være. Hun burde også selv kunne fornemme, at den er helt gal, men selvom hun har problemer med at sove om natten, tager piller osv., så virker hun blind overfor, at hun ikke har det godt. For ingen taler om den slags, og alle andre ser jo ud til at klare alting helt fint, så hvorfor skulle man ikke kunne det samme, hvis man bare tager sig sammen? Sammenligning hjælper ikke, og heller ikke de små kommentarer, folk kommer med, der oftest er velmente, men som i virkeligheden føjer til presset, uden at de opdager det - de gøres ret tydelige gennem Josephine interaktioner.

Hun tager betablokkere, fordi hun ellers bliver alt for nervøs, hver gang hun skal præstere noget - uanset om det er en fremlæggelse, en eksamen eller køreprøve – og sidenhen blot hvis hun skal være sammen med andre mennesker. 10-taller dur ikke, kun 12 er godt nok, og hun føler også, at det er den forventning, som alle andre og endda også hendes forældre har til hende. Hun oplever pres fra familien, lærerne, vennerne, samfundet, de sociale medier - alle steder fra, hvilket er yderst skadeligt, hvis man ligesom Josephine ikke kan finde ud af at navigere i det. Og det ér bare sindssygt svært, selv for voksne.

Samtidig er der det paradoksale i, at man konstant får at vide, at man skal være perfekt til alting, men så samtidig bliver nedgjort, hvis man gør en indsats. Man kan bare ikke vinde, som Josephine så fint formulerer og opsummerer det: “Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde lærer at forstå den her verden. Vi skal knokle og gøre vores bedste og skynde os at gennemføre studier med høje karakterer, men vi må ikke være stræbere eller være for stolte. Vi skal også huske at være unge og drikke os i hegnet og rejse ud og realisere os selv.”

Jeg synes, at jeg kan spejle mig i Josephine langt henad vejen, og det tror jeg, at de fleste unge vil kunne nikke genkendende til i større eller mindre grad. For det er et virkelig aktuelt problem og emne, der tages op, og det er så vigtigt at sætte fokus på. Det er et interessant indblik bag facaden hos en såkaldt stræber - eller i hvert fald en meget ambitiøs pige med selvværdsproblemer. Hendes vandskræk og billedet af at drukne er en meget rammende metafor for hele hendes situation.

Ditte Wiese er bestemt ikke bange for at skrive råt og ærligt, og dét må man absolut beundre hende for. Det er en virkelig velskrevet ungdomsbog, der belyser tiden, kulturen og et samfundsproblem, som bogen her forhåbentlig kan være med til at ændre – eller om ikke andet starte en debat omkring og komme tabuet til livs.

Den bør læses både af de unge selv og voksne, da den rammer en af tidens bekymrende tendenser spot on. Jeg håber, at bogen kan åbne øjnene hos de unge, så de ved og forstår, at de ikke behøver at være perfekte hele tiden, at ingen dømmer dem for at lave fejl indimellem, men at det faktisk er helt normalt ikke at have styr på det hele – i hvert fald ikke hele tiden. Og samtidig forhåbentlig give forældre og andre voksne indblik i, hvordan de bør eller ikke bør håndtere unge, der lider under det her forventningspres. Jeg tror i hvert fald, at bogen her er en god start og en fin måde at øge fokus omkring det hele, og den får min varmeste anbefaling.


onsdag den 3. juli 2019

Månedens læsning #45: Juni 2019


Reklame: Anmeldereksemplarer fra Gyldendal, CarlsenPuls og Flamingo Books
I sidste måneds opsamlingsindlæg snakkede jeg lidt om manglende overskud, hvilket desværre stadig gør sig gældende i nogen grad og har udviklet sig til næsten inteteksisterende motivation både hvad angår bloggen og instagram, hvilket forklarer stilheden på begge fronter. Jeg er dog ved godt mod og tænker, at det nok skal vende til det bedre, selvom det primært er andre ting end bøger, der har fyldt i mit liv på det seneste.

Det blev dog alligevel til hele 8 læste bøger i juni, hvilket kom fuldstændig bag på mig – så jeg er altså ikke forsvundet helt fra bøgernes verden.

Forestillinger om Støv: La Belle Sauvage af Philip Pullman er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og jeg nød at være tilbage i universet fra Det gyldne kompas-trilogien. Min anmeldelse er på vej.

Izzy + Tristan af Shannon Dunlap er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, og min anmeldelse af denne fine ungdomsbog kan læses lige her.

Efter at have læst Anna og det franske kys af Stephanie Perkins i maj, fortsatte jeg med Lola and the Boy Next Door i juni. Jeg har tænkt mig at læse den sidste bog i trilogien i juli, selvom jeg egentlig mest af alt finder dem middelmådige og teenageagtige på en halvtræls måde – måske er jeg bare ikke lige i humør til sukkersøde kærlighedshistorier for tiden?

Jeg genlæste Neil Gaimans Stardust, som var en god og eventyrlig oplevelse – jeg foretrækker dog stadig filmen, hvilket jeg godt ved, er en unpopular opinion, men filmen er så fantastisk.

Jeg fik også endelig taget hul på Cinder af Marissa Meyer og slugte både Cinder og Scarlet på ingen tid. Det er en virkelig spændende sci-fi-fantasy-fairytale-retelling, og jeg var nødt til at købe resten af bøgerne i serien med det samme – så dem glæder jeg mig til at gå i gang med snarest.

De to sidste dage i juni måned bød på masser af solskin og varme, og det var det perfekte vejr til at forsvinde ind i Royal-familiens overdramatiske verden. Den ustyrlige arving og Det knuste rige er anmeldereksemplarer fra Flamingo Books, og mine anmeldelser af dem er lige på trapperne – men hvis du var fan af de tre første bøger i serien, må du endelig ikke snyde dig selv for Eastons historie.

Har du læst noget godt i juni? 😊

torsdag den 27. juni 2019

"Udstillet" af Nicole Boyle Rødtnes


Titel: Udstillet   Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes   Udgivelsesår: 2017   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Vi følger Ida, der har været med i realityprogrammet Grænseløs, og nu overalt er kendt som ‘hende med hunden’. Hun har gjort noget dumt, som hun fortryder - og hun ville ønske, at hun aldrig havde meldt sig til programmet i første omgang.

Gennem Ida oplever vi de helt generelle problemer med at få en dagligdag til at fungere efter programmet, og de konsekvenser deltagelsen har fået, gør det hele meget værre. Som realitydeltager bliver man stemplet, hvilket tydeligt vises både i form af hadebeskeder og uforstående venner og familie. Bogen fremstiller ikke dog ikke karaktererne som den klassiske realitydeltager-stereotyp, men giver en forståelse for mennesket bag realitydeltageren og går behind-the-scenes med en nuanceret portrættering, hvoraf det fremgår, at de også bare er mennesker inde bag den facade, som vi alligevel ikke kan lade være med at dømme og elske at hade.

Olivers oplevelse er lidt en anden end Idas, da han ikke fortryder noget og efter hjemkomsten keder sig og bliver ved med at jagte det adrenalin-rush, det gav ham at være med i Grænseløs. Han vil rent faktisk gerne fortsætte dramaet og jagte mere omtale. Han er en drengerøv og måske lidt mere den typiske realitydeltager, end Ida er. Ligesom Ida har han dog også svært ved at finde jobs på grund af stigmatiseringen, men han bliver ved med at søge grænser at overskride. Han har et tomrum, som spændingen ved kendisstatussen kan udfylde for en kort stund.

Fortællingen er en fin blanding af deres liv efter programmet og flashbacks til episoder i selve programmet. Der er sket et eller andet, som har noget med både Ida og Oliver at gøre, og gradvist får vi som læsere flere oplysninger om, hvad der er foregået, og hvordan det har haft indflydelse på dem begge to på forskellige måder.

En interessant detalje er uddragene af kontrakter fra det fiktive program, som ifølge Nicole skulle være baseret på ægte reality-programkontrakter. Det er et tankevækkende indblik i den verden, der fylder så meget for nutidens ungdom. Det er på mange punkter også chokerende, hvad mennesker er villige til at gå med til for en smule berømmelse, og hvordan kontrakten binder dem længe efter deltagelsen og kan styre dele af deres liv, så det får langt større konsekvenser på sigt, hvor programmet nærmest stadig ejer dem.

Det er ekstremt, men inspireret af virkeligheden og skræmmende aktuelt med alle de programmer, der sendes for tiden. Det er et vigtigt emne at sætte fokus på, så unge, der eventuelt overvejer den slags, kan stille sig selv spørgsmålet, om det virkelig er det værd, at udstille sig selv på den måde, og om de er klar til de konsekvenser, der følger med. Gennem Ida og Oliver ser vi to forskellige sider, perspektiver og udfald af en realitydeltagelse, der på trods af kontrasten stadig har en del fællestræk.

Jeg kan især godt lide, at bogen gør op med ideen om, at bare fordi folk har været med i reality, så har de fortjent eller ligefrem selv bedt om folks fordømmelse og alt det dårlige, der følger med. For i virkeligheden siger det mere om, at dem, der sviner realitydeltagere til, er sørgelige individer, for uanset om man har været med i reality eller ej, fortjener man stadig at blive behandlet ordentligt.

Jeg blev virkelig fanget af historien samt karaktererne og blev opslugt af at finde ud af, hvad det var, der var sket i finalen i Grænseløs. Der bliver bygget meget spænding op i løbet af bogen, og man kan ikke lade være med at gætte og samtidig lidt frygte, hvad det end er, der bliver afsløret, som har smadret Idas liv fuldstændigt. Jeg endte med at læse bogen i ét stræk, og den var rigtig god og gav både ondt i maven samt masser af stof til eftertanke og kan bestemt anbefales.


tirsdag den 25. juni 2019

"Når månen står op" af Sarah Crossan



Titel: Når månen står op   Forfatter: Sarah Crossan   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Straarup & Co.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Joes bror Ed sidder på dødsgangen, og de har ikke set hinanden i ti år. Ed blev sigtet for drab, da Joe var syv år gammel. Det er ikke kun hele situationen med Ed, men også mange andre omstændigheder, der har gjort livet svært for Joe.

Joe flytter til Texas for at tilbringe den sidste tid med Ed, inden han skal henrettes. Det amerikanske retssystem er så mærkværdigt skruet sammen, at selvom du er idømt dødsstraf og har fået oplyst din henrettelsesdato, kan en række faktorer spille ind, helt til sidste minut, så du ikke bliver henrettet alligevel. Derfor er der stadig en mikroskopisk chance for, at Ed bliver benådet, så der er en form for håb, hvor lille det end måtte være - og det er en umenneskelig uvished for alle parter.

Det er som at miste ham to gange - først da han bliver indsat, og igen på henrettelsesdagen. Bogen belyser mange interessante sider af den her debat, som jeg tror, at de færreste overvejer, når de proklamerer, at de er for dødsstraf. Oftest er fortalerne drevet af et ønske om hævn og retfærdighed, men bogen her viser på en rigtig god og håndgribelig måde, at dødsstraf ikke nødvendigvis fører retfærdighed med sig. I højere grad er det forbundet med fordømmelse og uretfærdighed, i nogle tilfælde endda diskrimination.

Ikke kun fra samfundet, men også familien vender Ed ryggen og tager afstand fra hans handlinger. Tante Karen reagerer ved at forsøge at glemme ham og sørge for, at hans søskende Joe og Angela går i kirke og får en uddannelse, så de ikke ender som Ed... så da Joe vil tilbringe den sidste tid med Ed, står han helt alene. Folk ser ikke Eds familie som ofre, tvært imod - for dem står de på den skyldiges side, selvom de i virkeligheden er lige så meget ofre for hele denne situation og også kommer til at miste nogen.

Det, der står klarest for mig ved denne bog, er den utrolig hjerteskærende tanke om at sidde over for et lyslevende menneske og vide, at han bliver slået ihjel af autoriteterne, og der er intet man kan gøre ved det, fordi det er som straf for en forbrydelse. Det er så fundamentalt forkert, men det er jo så en længere snak, og man får her et meget lille indblik i det amerikanske retssystems paradokser og problematikker.

Uanset hvilken holdning man har, er det vigtigst at huske på, at han stadig er Joes bror. Vi lærer Ed at kende, som Joe husker ham - som hans bror - gennem flashbacks og gennem et uskyldigt barns øjne. Og igen som han er nu, den indsatte og dødsdømte, som Joe ikke har set i alle disse år og egentlig skal til at lære at kende på ny. Det er ikke kun de efterladte til den myrdede, der lider. Vi ser, hvordan det påvirker de pårørende til en dødsdømt, hvordan deres liv bliver vendt op og ned og aldrig bliver det samme igen. Bogen viser i høj grad, hvor galt det står til med det amerikanske retssystem. Jeg har selv en meget stærk holdning til dødsstraf og har blandt andet skrevet speciale om emnet og har i forbindelse med min specialeresearch læst om mange andre lignende sager, så det er selvfølgelig også med de briller på, at jeg er overordentligt begejstret for denne bog.

Jeg synes, at Sarah Crossan formår at holde sig sober og nogenlunde neutral i debatten, selvom det er tydeligt, hvilken side hun er på, og bogen åbenlyst har et politisk budskab. Uden at glorificere eller romantisere Eds personlighed formår hun at fremstille ham som en ganske normal fyr, der måske ikke var Guds bedste barn, men som i hvert fald heller ikke fortjener at blive hængt op på et mord. Man føler med ham, for han bliver uretfærdigt behandlet, men hun laver det ikke om til følelsesporno, blot en klar kritik af institutionen og retssystemet pakket ind i en fortælling, som er letlæselig og vil ræsonnere med de fleste læsere.

Bogen er skrevet meget på samme måde som ‘One’ - sat op som vers. Så det er en kort og hurtig bog at komme igennem. Ligesom med ‘One’ siger denne bog ufatteligt meget på få ord og rammer der, hvor det gør allermest ondt, gør allermest vred og sætter allerflest tanker i gang. Det er på mange måder en hård, men ufatteligt vigtig bog at læse, fordi den har potentiale til at ramme en målgruppe, som normalt nok ikke har dødsstraf tæt inde på livet, og åbne deres øjne for sagen og de uretfærdigheder, der bliver begået i det amerikanske retssystem.

Hvis bogen her har givet lyst til at læse mere om dødsstraf i USA kan ‘Dead Man Walking’ varmt anbefales - det er non-fiction af lidt ældre dato, som går i dybden med flere af de emner, der tages op i ‘Når månen står op’.