torsdag den 13. juni 2019

"Izzy + Tristan" af Shannon Dunlap


Titel: Izzy + Tristan   Forfatter: Shannon Dunlap   Udgivelsesår: 2019   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Tristan har boet hos sin tante i Brooklyn de sidste par år. Han er god til skak, og hans kriminelle fætter Marcus bruger hans evner til at skaffe penge, så Tristan på den måde også er viklet ind i småkriminelle foretagender. Marcus har en kæmpe magt i kvarteret, men ikke mindst også over Tristan, der er en blanding af bange for og betaget af ham, samtidig med, at han ser op til ham samt har brug for hans beskyttelse og anerkendelse.

De bevæger sig i et barskt, råt og brutalt miljø. Tristan har haft en hård opvækst uden en mor og med en fraværende far tynget af sorg og depression, så han har fra en tidlig alder måtte klare sig selv og holde lav profil. Dette har han gjort ved at være dygtig i skolen og spille skak, så ingen skulle få mistanke om, at der var problemer hjemme og begynde at blande sig, hvilket er et ufatteligt ansvar at påtage sig som helt lille.

Izzys opvækst er nærmest stik modsat Tristans. Hende og hendes tvillingebror Hull er vokset op på Manhattan i en familie med lettere excentriske hippieforældre, der i dén grad har været en del af deres børns opvækst. Izzy vil være læge, Hull vil være politiker, og ingen af dem tager nyheden om deres flytning til Brooklyn særligt pænt. Det bliver lidt af en øjenåbner for Izzy at flytte til et nyt kvarter, som er mere ufiltreret og ubeskyttet end det, hun er vant til. Hun oplever pludselig den hverdagsracisme og de problemer, der følger med, hvilket hun ikke kendte til før. Hun ser historier i aviserne om sorte, der bliver skudt af hvide politifolk. Hun stikker pludselig ud som hvid, Snowflake, i det ellers primært farvede og mangfoldige kvarter. Hull lægger sig ud med Marcus og hans slæng, da ham taber i skak til Tristan. Vi følger også Brianna, som er forelsket i Marcus, og hvis bror Hector er en af Marcus’ venner.

Izzy og Tristan mødes, den dag Hull og Marcus bliver anholdt for ballade i parken. Som hævn vil Marcus date Izzy, men Tristan er allerede ved at falde for hende og aner ikke, hvad han skal stille op mod Marcus. Tristan er dog strateg, både når det gælder skak og at forpurre Marcus’ planer med Izzy, og det bliver et farligt spil.

Det er på mange måder en helt klassisk, tragisk kærlighedshistorie om to unge, der elsker hinanden, men ikke må være sammen. Bogen bliver kaldt ‘en moderne Romeo og Julie’ på bagsiden, så man ved fra starten, at det sikkert vil ende galt på den ene eller anden måde, for hele situationen, miljøet og sammensætningen af karakterer er opskriften på en katastrofe. Man venter bare på hvornår og præcis hvad, der kommer til at ske.

Fortællingen er fyldt med familiedrama og dysfunktionelle teenagere og fokuserer også på, hvordan alt tilsyneladende står i vejen for deres kærlighed - og det værste er næsten, hvor troværdigt og aktuelt det er: samfundsnormer og de næsten bandeagtige forhold med Marcus og hans slæng. Den ulykkelige kærlighed, der nærmest udvikler sig til et firkantsdrama mellem Tristan, Izzy, Marcus og Brianna, hvor den lykkelige slutning lige præcis er uden for rækkevidde på grund af de valg, de tager og konsekvenserne deraf. På sin vis er det typisk teenagere at gøre alting sværere for sig selv og hinanden, men samtidig så universelt.

Hvis man er til forbudt og hemmelig kærlighed, er denne bog rigtig fin. Det er en stormfuld forelskelse, og det værste og mest frustrerende er, at deres kærlighed størstedelen af tiden kun forhindres af Marcus og deres egen frygt for ham. Man har nærmest lyst til at ruske dem for bare at lade problemerne hobe sig op, i stedet for at stoppe det i tide, for efterhånden ruller snebolden sig større og større, og det bliver mere og mere umuligt at slippe ud af dilemmaet af grunde såsom loyalitet, forræderi og det vanvid, kærlighed i bund og grund er.

Som om det ikke skulle være kompliceret nok i forvejen, er der også blandet Black Lives Matter ind i ligningen, ikke mindst i form af lokationen og det miljø, de bor i, hvor de ikke kan undgå på den ene eller anden måde at blive påvirket af bevægelsen og begivenhederne. Jeg har det lidt underligt med placeringen af det her ellers utroligt vigtige emne, for jeg føler næsten ikke, at det får den plads, som det fortjener. I starten overskygges det af kærlighedshistorien, og til slut byttes der rundt, så dét nærmest kommer til at overskygge kærlighedshistorien, så der mangler lidt en balancegang mellem de to ting, som om forfatteren selv har været i tvivl om, hvilket fokus fortællingen skulle have.

Slutningen blev derfor en lidt mærkelig blanding af at være forudsigelig og samtidig anderledes, end jeg havde regnet med. Den var meget realistisk, absolut ikke romantiseret, som jeg havde forestillet mig, at den ville blive på den ene eller den anden måde - men den hang kun med en meget lille tråd sammen med resten af fortællingens begivenheder og de tegn, der ellers bliver talt meget om indtil. Derfor føler jeg, at nogle ting endte lidt uafklarede. Det er svært at forklare helt uden at spoile noget, og jeg er nok ikke rigtigt skuffet, men skal måske bare bruge lidt tid på at fordøje afslutningen. Det var en form for antiklimaks forstået på den måde, at det ikke helt var sådan, som der var lagt op til, at problemerne skulle kulminere. Men dét kan på den anden side også et eller andet, så jeg er lidt splittet i min bedømmelse. Jeg nød at læse bogen og var helt opslugt, og det var bestemt ikke en dårligt skrevet slutning eller et dårligt valg fra forfatterens side, men måske nærmere uventet, hvis man tager vejen dertil i betragtning.

Bogen indeholder meget visdom og kloge ord om livet og er observerende og filosofisk på den særlige måde, som YA-romaner indimellem kan være, der giver indsigt og sætter tanker i gang fra et ungt perspektiv. Forfatteren skriver virkelig godt og belyser mange problematikker i nutidens samfund, men samtidig kunne kærlighedshistorien og dets drama have udspillet sig på en hvilken som helst tid og sted, for kærlighed, jalousi og familieproblemerne har altid eksisteret og vil blive ved med det, så bogen vil kunne læses mange år fremover.


mandag den 3. juni 2019

Månedens læsning #44: Maj 2019


Reklame: Indeholder anmeldereksemplarer fra Forlaget Klippe, Straarup & Co, Turbine, Gyldendal og CarlsenPuls

Overskuddet er ikke det store i øjeblikket, så denne måneds opsamlingsindlæg bliver derfor ikke så detaljeret eller udførligt, men eftersom jeg er glad for lister, kommer her alligevel en liste over de bøger, jeg læste i maj (hvis ikke anmeldelserne allerede er udgivet, er de på vej af alle bøger, der er markeret som anmeldereksemplar):

Forbandelsen over Laitana: Den magiske sten af Sissel Moody er et anmeldereksemplar fra forfatteren og hendes eget forlag, Forlaget Klippe. Rigtig fin, dansk fantasy.

Finding It af Cora Carmack, tredje og sidste bog i en trilogi, jeg begyndte på for flere år siden, hvis jeg husker rigtigt.

Når månen står op af Sarah Crossan er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co., og én af de bedste bøger, jeg læste denne måned.

Duftapoteket af Anna Ruhe er ligeledes et anmeldereksemplar fra Straarup & Co., og virkelig også en god middle-grade.

I Was Here af Gayle Forman var lidt so-so.

Roser & Violer af Gry Kappel Jensen er et anmeldereksemplar fra Turbine, og min anmeldelse kan læses lige her. Virkelig velskrevet, dansk fantasy, og jeg havde endda også fornøjelsen af at møde forfatteren til event på forlaget denne måned, hvilket var enormt spændende og hyggeligt.

Aru Shah og Tidens Ende af Roshani Chokshi er også et anmeldereksemplar fra Straarup og Co., og det forlag har virkelig ramt plet for mig med deres udgivelser denne måned. De tre bøger jeg har derfra, har alle været virkelig fantastiske, så jeg er spændt på at se deres fremtidige udgivelser.

Will Grayson, Will Grayson af John Green og David Levithan har jeg haft planer om at læse sååå længe. Det var nemlig den sidste af bøgerne i mit John Green boxset, jeg endnu ikke havde læst. Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet, læseoplevelsen var fin, men det er langt fra den bedste bog, jeg har læst af de to forfattere.

Et rige af vinger og kaos af Sarah J. Maas er et anmeldereksemplar fra Gyldendal, og min anmeldelse kan læses lige her.

Krigens monstre af Patrick Ness er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls. Min anmeldelse kan læses lige her.

Anna og det franske kys af Stephanie Perkins er endnu en bog, som jeg har villet læse længe, men bare aldrig har fået gjort. Den var okay, men jeg forstår ikke helt hypen. Jeg er dog fortsat i serien til Lola.

Ruin and Rising af Leigh Bardugo. Sidste bog i Shadow and Bone-trilogien, som jeg har læst i forberedelse til King of Scars, der udkommer indenfor nærmeste fremtid på dansk.

Alt i alt en fin læsemåned. Fortæl endelig i kommentarfeltet, hvis du har læst noget anbefalelsesværdigt i maj 😊


søndag den 2. juni 2019

"Roser og violer" af Gry Kappel Jensen



Titel: Roser og violer   Forfatter: Gry Kappel Jensen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine
Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en planlagt trilogi, hvor vi følger fire forskellige piger, der hver især har ting i deres liv at slås med - og alle starter de på Rosenholm Kostskole i håb om at viske tavlen ren og starte forfra ved at slippe væk fra deres gamle liv. Det viser sig at være et magisk sted, hvor de bliver undervist i magi og delt ind efter magiens fire grene: jord, vækst, blod og død.

For kort at ridse de fire hovedpersoner op, starter det hele med Kirstine. Kirstines meget kristne forældre forsøger at holde brevet fra Rosenholm skjult for hende. Dagen inden informationssamtalen lykkes det hende dog at få fat i brevet, så hun kan nå at tage afsted. Hun har virkelig brug for denne chance, da hun føler sig overset og ikke god nok. Der sker dog noget særligt, når hun er i skoven... På vej til skolen møder hun Jakob, der også skal til Rosenholm, men det ender ud i lidt af en misforståelse, og er måske ikke den bedste start for hende.

Victoria drømmer om hvide skygger, og hun er aldrig rigtigt i fred for dem - der viser sig at være en meget insisterende ånd, der vil fortælle hende noget vigtigt, hvilket bliver omdrejningspunktet for hovedplottet. Kamille bor med sin lettere excentriske mor. Hun har ikke haft det så godt i skolen, så hun håber også på en frisk start og på at finde et sted, hvor hun passer ind. Endelig er der Malou, som er meget ambitiøs, temperamentsfuld og vant til at kæmpe for at få, hvad hun vil have, da hun aldrig har fået noget foræret. De skal alle igennem mystiske optagelsesprøver ved ankomsten, og bliver heldigvis alle optaget. Det er en fornøjelse at følge dem, da de hver især har stærke personligheder, der tydeligt skinner igennem og fungerer virkelig godt som gruppe.

Der er mange regler at følge på skolen. Drenge og piger er for eksempel helt adskilt og må ikke have noget med hinanden at gøre. Vi følger pigernes dagligdag, særlige begivenheder samt hvordan de bliver hvirvlet ind i en gammel mordgåde, som dukker op til overfladen og bringer dem i fare igen.
Det er ikke mindst fantastisk med noget mere velskrevet dansk YA fantasy. Hele historien er indhyllet i mystik og en sælsom atmosfære krydret med nordisk mytologi og sagn, og den fanger læseren lige fra begyndelsen og fortsætter med at være spændende hele vejen igennem. Hovedtemaerne med mordmysteriet, venskab, magi, myter og kærlighed gør, at bogen indeholder alt det, en god, klassisk YA-fantasy skal, uden at det bliver hverken for kliché eller uoriginalt.

Der mangler måske lidt mere forklaring på det magiske system, og hvordan det virker i praksis, for til slut kommer det lidt ud af det blå, at det bliver brugt, og de slynger om sig med runer - det giver selvfølgelig god mening, at de har lært de her ting i løbet af deres år på skolen, men jeg savnede måske at have en større forståelse for magien som læser. Der blev også sprunget langt ad gangen i tid, og jeg kunne godt have savnet lidt hverdagsscenarier fra livet på kostskolen og flere detaljer og baggrundshistorie til alting. Men det er i småtingsafdelingen, og gjorde bestemt ikke læseoplevelsen ringere. Der er garanteret plads til lidt mere dybde i de efterfølgende bøger, hvor al introduktionen er overstået, og vi kommer til at lære hovedpersonerne og skolen endnu bedre at kende.

Bogens design fortjener næsten også en kommentar med på vejen, for det er noget af det smukkeste nogensinde, og det har dygtige Karin fra Skrivepulten stået for. Dette er som sagt første bind i en trilogi, hvor fortsættelsen forventes at udkomme i foråret 2020 - og dét glæder jeg mig til, for det her er en stærk og lovende start, og jeg er SÅ klar til mere.


lørdag den 1. juni 2019

"Dragens kys" af Josefine Ottesen



Titel: Dragens kys   Forfatter: Josefine Ottesen   Udgivelsesår: 2019 (org. 1993)   Forlag: Alvilda
Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda

Dragens kys handler om Iljana på 13 år, der bor med sin mor Rahlin i en hytte i skoven og ikke har nogen far. De virker meget forbundne til naturen og hjælper folk med at kurere deres sygdomme ved at udføre ritualer, dans og sange til Månegudinden.

Der er tilsyneladende mange hemmeligheder omkring deres baggrund og historie, for Iljana ved ikke så meget om hverken det, eller hvor hende og hendes mor kommer fra, men moren har lovet at indvie hende i det hele, når hun får sin første blødning. Hun ved dog, at de er en del af Drageslægten og Dragedronningerne.

Hendes bedste ven Kee må hun ikke længere lege med, fordi de er blevet for gamle - han er tæt på at være mand, og hun er tæt på at være kvinde. Deres familier er desuden på hver deres side af en større konflikt og har hver deres holdninger, hvilket selvfølgelig også kommer til at påvirke børnenes venskab.

Bjergkongen er historiens skurk. Det er hans skyld, at Iljana og hendes mor må leve et liv i skjul i skoven, og det viser sig at være Iljana, der skal overvinde Bjergkongen og genindsætte Drageslægten på Halvmånetronen.

Fortællingen er barsk og detaljeret lige fra starten, og der bør nok advares om brutale overfalds- og voldtægtsscener, for det synes jeg, at der er en del af. Man får helt ondt i maven over måden, som kvinder og dyr bliver behandlet på. Således er det en lidt hård ’coming of age story’, hvor Iljana lærer hvem hun er, og hvad hun er i stand til. Hun er overordnet set en sej og handlekraftig kvindelig hovedperson, der lærer at overleve og navigere i en ubarmhjertig verden, hvor kvinder ikke regnes for noget. Hun må holde fokus på sit mål og sin skæbne og ikke lade sig distrahere af egne behov eller kærlighed.

Der er med Dragens kys skabt et spændende univers i en klassisk middelalder-setting med magi, fantastiske væsner, en rig baggrundshistorie og selvfølgelig kampen mellem godt og ondt. Det er virkelig velskrevet dansk fantasy, og selvom jeg ikke som sådan manglede noget i fortællingen, kunne jeg måske godt alligevel have savnet nogle flere forklaringer på visse ting. Der kunne sagtens have været gået endnu mere i dybden, selvom man hele tiden fik tilstrækkelig information til, at tingene gav mening, men jeg ville gerne have dykket dybere ned i magien, Dragen osv. - hvilket jo egentlig er en positiv tilkendegivelse af, at det er et interessant og inddragende univers, som jeg gerne ville se mere til og vide mere om. Alt i alt er det meget anbefalelsesværdig dansk fantasy, der stadig holder 100%, på trods af, at bogen faktisk udkom for første gang i 1993 og dermed har en del år på bagen.



mandag den 20. maj 2019

"Den halve krig (Det Splintrede Hav #3)" af Joe Abercrombie


Titel: Den halve krig (Det Splintrede Hav #3)   Forfatter: Joe Abercrombie   Udgivelsesår: 2018 (org. 2015)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er tredje bind i Det Splintrede Hav-serien. De to første bøger har jeg været meget begejstret for, og mine anmeldelser kan læses lige her og lige her.

Endnu en gang følger vi en ny hovedperson i det velkendte univers, tilsat gæsteoptrædener af karaktererne fra de foregående bøger - ikke mindst Fader Yarvi, der stadig står over det hele som en slags marionetdukkefører i kraft af sin rolle som kongelig rådgiver. Men også Torn og Brand er stadig fremtrædende karakterer.

Den ene nye hovedperson, som tilføjer endnu en synsvinkel til rækken, er prinsesse Skara, der ser sin bedstefader Kong Fynn og Moder Kyre blive brutalt dræbt og må flygte fra det liv, hun kender til og derefter tilpasse sig livet som dronning et fremmed sted og den magt, der følger med – på godt og ondt. De andre nye perspektiver leveres af Raith, som er en lettere kynisk og kampglad våbendrager for Grom-gil-Gorm, og Koll, som er Fader Yarvis lærling.

Alle karakterernes skæbner væves naturligvis sammen på kryds og tværs. Kong Uthil og Grom-gil-Gorm tager imod prinsesse Skara som erstatning for Kong Fynn i deres alliance, og Raith bliver sat til at passe på hende. De forskellige personers oplevelser og opfattelser af krigen er interessante, og ligeledes at følge deres stolthed, kampgejst og indbyrdes forhold eller mangel på samme. Det er som altid et kompliceret politisk spil, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med i alliancer, fjendskaber og persongalleri, for forræderiet lurer i hver en krog.

Der er igen meget detaljerede kampscener, som bliver en smule ensformige og langtrukne, selvom de nok er tænkt som actionfyldte - der sker meget, men det er lidt af det samme med folk, der bliver slået brutalt ihjel eller skal undgå samme skæbne. Til gengæld er der også kærlighedshistorier, som opstår på trods af krigen og elendigheden. Universet udvides samtidig, men det er stadig den samme ubarmhjertige, middelalderlige kulisse, som har en umiskendelig klassisk fantasyfølelse over sig.

Joe Abercrombie skriver virkelig godt, og han har formået at skabe en gennemført og detaljeret verden med en rig baggrundshistorie og mytologi, som dog ikke stjæler fokus fra karakterernes historier og følelser, som er levende beskrevet og iscenesat. Dertil kommer en for det meste spændende handling i højt tempo med krig og kampscener, men også fordybelse i form af filosofiske og eftertænksomme ordsprog og dialoger.

Det er helt klart stadig første bog, Den halve konge, der er seriens stærkeste. Bog to og tre minder lidt for meget om hinanden - ikke at de er dårlige, overhovedet ikke, men de lever ikke helt op til første bogs originalitet og spænding. De øvrige hovedpersoner synes jeg ikke, at man kommer helt lige så tæt på, som man kom på Yarvi, og i de efterfølgende bøger fylder Yarvi for lidt, og hans karakter mistes næsten, hvilket er ærgerligt, for serien kunne for min skyld sagtens have været kørt videre med ham som eneste hovedperson, hvilket jeg tror ville have holdt min interesse intakt - den er desværre faldet lidt med hver bog, men alligevel ikke mere, end at jeg stadig har haft lyst til at læse videre. Det tager dog efter min mening for lang tid at lære de nye karakterer godt nok at kende til, at man interesserer sig ret meget for dem og bliver investeret i deres skæbner. Til gengæld gør de skiftende hovedpersoner, at man i princippet vil kunne læse bøgerne hver for sig.

Den første halvdel af bogen her var lidt sløv for mit vedkommende - men så skete der alligevel ting, som gjorde, at jeg lige pludselig næsten ikke kunne slippe historien. Så man skal altså ikke lade sig skræmme, hvis man ikke er ovenud begejstret for bogen fra starten, for den bliver bedre i den sidste halvdel, og er på mange måder en rutsjebanetur af blandede oplevelser. Hvis man har læst og nydt de første bøger, skal man derfor helt sikkert have denne med også, for så vidt jeg har forstået, skulle dette være seriens sidste og afsluttende bind.


mandag den 13. maj 2019

"Krigens monstre (Chaos Walking #3)" af Patrick Ness

Titel: Krigens monstre (Chaos Walking #3)   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2019 (org. 2010)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er tredje bog i den populære og hypede Chaos Walking trilogi. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og lige her, og jeg har været SÅ spændt på denne tredje og sidste bog.

Krigen kan ikke længere undgås, og pludselig er der tre sider, idet at spacklerne også er kommet på banen foruden Borgmester Prentiss’ hær og Mater Coyles Answerhær. Og for at det ikke skal være nok, så lander bosætterne midt i kaosset.

Todd skånede og løslod Borgmester Prentiss, og det vil vise sig, om det var et klogt eller dumt træk. Viola bliver genforenet med bosætterne fra hendes hjemplanet, som nu er ankommet. Spackelhæren og de nyankomne får uforudsete konsekvenser og komplicerer i dén grad alting yderligere. Viola og Todd begynder også at tvivle på deres egne beslutninger, bevæggrunde og godhed - hvilket er netop dét, som krigen gør.

Fortællingen er hæsblæsende med et actionfyldt tempo og hurtige kapitelskift mellem Todd og Viola, så vi får glimt af flere perspektiver simultant. Og denne gang er der en overraskende tredje fortællerstemme, der viser spacklernes perspektiv - de er intelligente, følende væsner, der er blevet fremmedgjorte og undertrykte, for at Prentiss kunne beholde sin magt, og nu kæmper de imod. Vil det lykkes Todd og Viola at standse krigen? Ultimativt holder man med alle og ingen i denne krig, for de forskellige perspektiver sætter læseren ind i tankerne og bevæggrundene hos alle tre sider, og det er dybt kompliceret og langt fra sort/hvidt. Alt er en gråzone i en krig som denne, hvor selv Todd og Viola bevæger sig på kanten og endda til tider overtræder den. Og det er genialt udført af Ness.

Der stilles interessante spørgsmål, såsom hvem der bør vinde krigen - på hvilken bekostning, og hvilken verden efterlader det til de overlevende? Med al tydelighed vises der, hvor meningsløs krig i virkeligheden er, for der er aldrig rigtig nogen, der vinder, men alle står tilbage som tabere på den ene eller anden måde. Der er mange brutale krigsscener, slag og en stærk portrættering af, hvordan krigen, som titlen antyder, gør folk til monstre. Men samtidig har krigen for andre den helt modsatte effekt og får dem til at handle ædelt og nobelt. Borgmesterens vanvid træder tydeligere frem, Todd og Violas moralske dilemmaer bliver dybere, og det er som om, at alt lige er løftet et niveau højere op til et brag af en finale og afslutning på trilogien.

Nu er det ikke fordi, at de to første bøger var hverken hyggelig eller nuttet godnatlæsning, men til sammenligning er denne om muligt endnu mere rå, mørk og barsk. Alt i alt er det en utrolig spændende historie, der tager overraskende drejninger med uforudsete plottwists, der er helt igennem veludførte. Og sikke en afslutning på trilogien. Det kommer til at kræve lidt tid at lade det hele synke ind, men wow – Ness har gjort det igen. Med fare for at gentage mig selv, kan jeg ikke anbefale hans forfatterskab og denne trilogi nok.


mandag den 6. maj 2019

"Wundersmeden - Morrigan Crows hemmelige kraft (Nevermoor #2)" af Jessica Townsend


Titel: Wundersmeden – Morrigan Crows hemmelige kraft (Nevermoor #2)   Forfatter: Jessica Townsend   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal

Dette er anden bog i Nevermoor-serien. Jeg elskede første bog, som jeg har anmeldt lige her.

Morrigan har fundet sig godt til rette i sit nye liv i Nevermoor, og det virker endelig til, at hun hører til et sted som medlem af Det Forunderlige Selskab, der repræsenterer dét, hun altid har ønsket sig - nemlig en familie.

Det skaber dog hurtigt skår i glæden, at alle frygter hende og laver problemer, da de finder ud af, at hun er Wundersmed. Den eneste anden Wundersmed er den ondeste mand i verden, Ezra Squall. Fordømmelsen og mistroen minder lidt for meget om de første 11 år af hendes liv, hvor alle troede, at hun var forbandet, og den følelse havde hun ellers håbet at kunne lægge bag sig.

Morrigan starter i skole sammen med de andre nye medlemmer af Det Forunderlige Selskab. Meget mystisk begynder folk at forsvinde, og der dukker trusselsbreve op. Jupiter rejser mere og mere for at prøve at finde hoved og hale i det hele, og samtidig må Morrigan forsøge at bevare sin hemmelighed og beholde sine nye venner.

Den nye skolesetting på Forsel og de nye problemstillinger, som Morrigan stilles over for, er interessante. Jeg er næsten altid vild med historier, der foregår i et skolemiljø med helt gennemførte skolesystemer på denne måde, og sammenligningen med Harry Potter, som forrige bog også blev udsat for, er endnu mere oplagt denne gang. Det er de samme temaer såsom loyalitet, venskab og en klassisk samt spændende kamp mellem det gode og det onde.

Hemmeligheder bliver afsløret, og der bliver også introduceret flere nye karakterer og forunderlige væsner - både venner og knapt så venligt indstillede personligheder. Bogen er meget stemningsfuld og gennemført. Man kan levende se alt for sig, som sker, fordi det er godt beskrevet, og forfatteren har formået at skabe et genkendeligt univers, som er let at visualisere, så snart man har stiftet bekendtskab med det. Trods dystre undertoner og underliggende fare, er det samtidig et finurligt og muntert univers, som både er farverigt og sjovt, og man kan ikke undgå at blive glad af at læse om det.

Alt i alt er det en utrolig veludført middlegrade fortælling. Den er eventyrlig, til tider skør, men også alvorlig, når den skal være det. Fantasifuldheden og de mange originale ideer og påfund, som kun ses i Nevermoor, gør det på den måde til et unikt og levende univers. De flotte grafiske detaljer med billeder, der passer til handlingen i starten af hvert kapitel, hjælper også til den helt særlige læseoplevelse.

Denne fortsættelse fortsætter absolut det høje niveau og er mindst lige så god som første bog i serien, og nu kan jeg næsten ikke vente, til næste del bliver udgivet.


torsdag den 2. maj 2019

"Et rige af vinger og kaos (Et rige af torne og roser #3" af Sarah J. Maas



Titel: Et rige af vinger og kaos (Et rige af torne og roser #3)   Forfatter: Sarah J. Maas   Udgivelsesår: 2018 (org. 2017)   Forlag: Gyldendal
Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal Ung

Dette er tredje bog i Et rige af torne og roser-serien. De to første bøger har jeg anmeldt lige her og her.

Feyre befinder sig i Forårsriget, mens hun i hemmelighed er Natrigets Storfyrstinde. Hun er dobbeltagent, der foregiver at være på Tamlins og Luciens side, samtidig med at hun rapporterer til Rhysand om deres planer med Jurian og Hybern. De vil bruge Karret til at ødelægge verden og nedbryde muren mellem elverne og menneskene, og Tamlin vil gøre alt for at vinde Feyre tilbage. Det vil Feyre for alt i verden forhindre, så hun kan redde Pritanien. Hun spiller et strategisk komplekst spil, sår splid og lægger fælder, og det er næsten svært at genkende den pige, hun startede ud med at være i første bog.

Feyre spiller sin rolle til perfektion, og hun er lynhurtigt blevet en fuldstændig integreret del af elvernes verden - med alt hvad den indebærer af magi, mystik og magtkampe. Krigen ulmer, Hyberns hær samles og truer med at ødelægge muren. Feyres søstre er efter turen i Karret blevet en del af den verden, som hun ellers havde forsøgt at skåne dem for, så der er pludselig også dét at tage med i beregningerne. Der er både nye og velkendte karakterer - så mange, at jeg indimellem havde lidt svært ved at holde tungen lige i munden, men efterhånden måtte acceptere ikke at kunne huske alle deres baggrundshistorier og tilhørsforhold ned til mindste detalje, for Maas tilfører en utrolig detaljerigdom til alt og væver på kryds og tværs.

Dette gør det endnu en gang til en virkelig lang bog, som er mættet af beskrivelser, forklaringer og handling. Her får fantasyelskeren virkelig noget for alle pengene. Netop fordi der er sket så meget, er kontrasten til, hvordan Feyres følelser for Tamlin og hans rige plejede at være, og til hvordan de er nu, virkelig tydelig. Især hvor udspekuleret hun er, hvordan hun prøver at sætte Tamlin og Lucien op imod hinanden, gør, at jeg egentlig ikke er sikker på, om jeg bryder mig ret meget om hendes personlighed. Men måske gør hun blot, hvad der skal til, for at redde sig selv og verden – og måske samtidig hævne sig på Tamlins forræderi.

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Maas fuldstændig kan vende op og ned på karakterers roller og ændre ens opfattelse af dem. Tamlin går fra at være den attraktive love-interest i første bog til pludselig at være en form for fjende - selvom han hele tiden vil have Feyre, men tilsyneladende af de forkerte årsager og ved at bruge helt forkerte midler for at opnå det. Det er i virkeligheden nok hans besiddertrang, der er hans største fejl, og det er rart med en kvindelig hovedperson, der for en gangs skyld gør oprør imod det, og ikke vil finde sig i at være den form for objekt.

Jeg tror måske, at jeg skulle have læst bøgerne i serien noget tættere på hinanden, for der er rigtig mange detaljer, der ikke står så skarpt i min erindring, selvom jeg har forsøgt at forberede min læsning lidt med nogle recaps af de forrige bøger. Jeg vil derfor anbefale at binge-læse serien her, hvis man har muligheden. Jeg var vildt begejstret for de to første bøger, men som sagt sker der virkelig meget, der er virkelig mange karakterer, relationer, alliancer, fjendskaber og øvrige tilhørsforhold at holde styr på. Det kommer dog lige så stille tilbage efterhånden, som man kommer ind i bogen og det storslåede univers igen, for Maas er god til at referere og kigge lidt tilbage på, hvad der tidligere er sket i fortællingen.

Serien har gennemgået noget af en imponerende udvikling fra i første bog at være en form for mørk retelling af Skønheden og Udyret, til at være et helt univers for sig selv - en næsten håndgribelig verden, der er delt op og truet af ødelæggelse, fordi parterne ikke kan sameksistere i fred med hverken hinanden eller menneskenes verden. Det er på mange måder en klassisk fortælling, men samtidig et moderne eventyr. Det er ikke helt ’de gode mod de onde’, som vi kender det, for man kan ikke sige, at Feyre og hendes allierede er gode - hendes tanker, evner og handlinger kunne sagtens have tilhørt skurken i en hvilken som helst anden fortælling, hvilket gør sig gældende for størstedelen af bogens karakterer. Det er interessant, hvordan dynamikken skubbes i takt med, at Feyres evner udvikles, og hun får mere magt. Så kampen mellem det gode og det onde er et spørgsmål om perspektiv i forhold til, hvem der er mere eller mindre ond, og hvem der kan bruges i kampen mod det større onde, hvilket giver et meget godt billede af den verden, historien udspiller sig i.

Jeg føler, at jeg var mere investeret i de to første bøger, men om det er fordi, at tredje bog er strukket for langt eller er lidt mere rodet, eller om jeg har ventet for længe med at læse den, er jeg ikke sikker på. Det er dog stadig en anbefalelsesværdig, storslået og spændende læseoplevelse, som man som fantasyfan ikke må snyde sig selv for - især ikke, hvis man allerede har læst de foregående bøger, for det er samtidig en rigtig fin afslutning på trilogien - jeg anser det i hvert fald for at være en afslutning, da der bliver bundet rigtig fin sløjfe på historien - men der er, så vidt jeg har forstået, planlagt flere bøger i samme univers.



onsdag den 1. maj 2019

Månedens læsning #43: April 2019


Reklame: Anmeldereksemplarer fra Alvilda og Gyldendal Ung
Så blev det igen tid til at se tilbage på måneden, der er gået – og denne måned har i dén grad stået i bøgernes tegn, hvis man skal dømme efter, hvor meget det er lykkedes mig at læse! Hele 20 bøger blev det til. Det kan jeg delvist takke Dewey’s 24 Hour Readathon for, som for alvor sparkede min læselyst i gang i starten af måneden (læs om mit readathon lige her) og den anden årsag er, at jeg passede hus ude på landet for mine forældre, mens de var en uge på Tenerife, så der var ret meget ro til at fordybe mig i en masse bøger, da jeg kun havde Findus til at forstyrre mig der. Ovenikøbet var det alle sammen nogle rigtig gode læseoplevelser – jeg tror faktisk ikke, at jeg har givet en bog under 3 stjerner denne måned, så det er ret godt klaret, men mange af bøgerne har også været nøje udvalgt på min TBR længe.

Lad os starte med anmelderbøgerne først. Langt størstedelen af de bøger, jeg læste denne måned, var faktisk ikke nogen, jeg skulle anmelde, da jeg lige havde brug for en kort pause for at lade op til at tackle nogle flere anmeldereksemplarer senere. Jeg fik dog genlæst den første bog i Nevermoor-serien, Nevermoor: Morrigan Crows magiske prøvelser af Jessica Townsend, for at forberede mig til efterfølgeren, Wundersmeden: Morrigan Crows hemmelige kraft. Begge er anmeldereksemplarer fra Gyldendal Ung, og begge er helt fantastiske. Min anmeldelse af første bog findes lige her, og anmeldelsen af toeren er lige på trapperne.

Alvilda var så søde at sende mig en del overraskelsespakker denne måned, og jeg kunne ikke lade være med at læse 4 af dem med det samme. Fra Alvilda har jeg derfor fået læst Udstillet af Nicole Boyle Rødtnes, Elverdans 1 + Elverdans 2 også af Nicole Boyle Rødtnes samt Dragens kys af Josefine Ottesen – anmeldelserne af alle 4 kommer snarest.

Til Dewey’s Readathon fik jeg læst 3 bøger i løbet af de 24 timer, og det var som altid en kæmpe fornøjelse. Jeg hyggede mig med klassikeren Murder on the Orient Express af Agatha Christie, Cruel Beauty af Rosamond Hodge og The Wizards of Once af Cressida Cowell.

Som forberedelse til King of Scars af Leigh Bardugo, der udkommer på dansk i denne måned, har jeg forsøgt at forberede mig med Grisha-trilogien, hvor jeg indtil videre har fået læst Shadow and Bone og Siege and Storm, og jeg har planer om at læse Ruin and Rising her i maj.

Jeg fik også endelig læst Provinspis af Ditte Wiese, som jeg fløj igennem – også som en form for forberedelse til hendes nye udgivelse i juni. Det blev også til to Colleen Hoover bøger, nemlig Without Merit og Måske en dag, hvoraf Without Merit klart var min favorit. Måske en dag er desværre nok den af Hoovers bøger, jeg bryder mig mindst om indtil videre, men den var stadig fin.

Lidt blandede bolcher til sidst bestående af Shatter Me af Tahereh Mafi, The Cage af Megan Shepherd, A Frozen Heart af Elizabeth Rudnik og Eleanor Oliphant her det helt fint af Gail Honeyman – alle rigtig fine og anbefalelsesværdige læseoplevelser. Ligeledes børneklassikeren Heidi af Johanna Spyri, som var lige så dejlig, så jeg huskede den fra min barndom. Jeg var endda så heldig at finde fortsættelserne i min lokale genbrug lige efter, at jeg havde færdiglæst den, så dem tænker jeg at kigge på i maj. Vi slutter listen af med Rebel of the Sands af Alwyn Hamilton, som var virkelig god, og som jeg også allerede har købt fortsættelserne til.

Har du læst noget godt i april? 😊



søndag den 28. april 2019

"Fjendens ansigt (Chaos Walking #2)" af Patrick Ness


Titel: Fjendens ansigt (Chaos Walking #2)   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2018 (org. 2009)   Forlag: CarlsenPuls
Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls

Dette er anden bog i Chaos Walking-trilogien. Første bog har jeg anmeldt lige her. Knivens stemme sluttede mildest talt med lidt af en cliffhanger, så jeg har været vildt spændt på at læse videre – og jeg blev heldigvis ikke skuffet, for Fjendens ansigt fortsætter i samme stil som forgængeren, og den starter gudskelov, hvor den anden slap, så historien tages op igen med det samme. Todd holdes fanget af Borgmester Prentiss, som nu er præsident, og de har også taget Viola – noget har dog ændret sig, da Todd nu anses for at være en mand, fordi han har dræbt Aaron, men hvad vil Prentiss med ham?

Nogle af kapitlerne fortælles af Viola denne gang, og det er interessant med en ny stemme og synsvinkel, hvilket også viser helt nye sider af handlingen, historien og universet. Hendes kapitler er markant anderledes end Todds, for de er ikke skrevet/fortalt i samme dialekt, hvilket gør dem lidt lettere at læse, men fungerer samtidig også som en unik måde at afspejle hendes personlighed på. Ikke fordi Todds kapitler og dialekt er svære at læse eller forstå, men det er rart med lidt afveksling og er en virkelig fin, diskret og gennemtænkt måde at skildre karaktertræk på – og de er faktisk også skrevet i forskellige skrifttyper, hvilket komplimenterer de andre flotte grafiske detaljer ligesom i første bog, der lige gør dét ekstra for læseoplevelsen.

Vi får således to perspektiver, et kvindeligt og et mandligt, ét fra hver side af krigen, selvom de som udgangspunkt er på samme side og egentlig ikke hører til på hverken den ene eller den anden front - de vil bare have lov til at leve i fred, men de er begge en slags fanger i dette frygtelige kaos. Det er umuligt at gennemskue, hvem man skal holde med, og i virkeligheden holder man ikke rigtigt med nogen udover Todd og Viola, hvilket spejler krigens kompleksitet helt perfekt. For hvem er de gode, og hvem er de onde? Hvem taler sandt, Prentiss eller Answer?

Der introduceres nye karakterer, som alle er spændende tilføjelser til persongalleriet. Især præsidenten er en uhyggelig figur, som man ikke aner, hvor man har henne. Både ham og mater Coyle er sindssygt manipulerende, leger med folks sind og spiller komplicerede psykologiske spil.

Dette leder videre til de interessante spørgsmålstegn, der sættes ved, hvem der er frelser og fjende. Den slags hjernevaskelse og reaktioner, som krig og elendighed fører med sig. Todd vil bare gerne gøre det rigtige og være god, men hvad vil dét egentlig sige i denne ubarmhjertige verden? Og kan det forenes med det, som han er nødt til at gøre for at overleve? Med krigen, og hvad man er villig til samt de valg, man træffer - ikke bare for at overleve, men hvad så, når man er blevet overbevist om, at den ene side er mere rigtig end den anden?

Jeg føler næsten, at jeg siger det hver gang, jeg læser noget nyt af Ness, men endnu en gang er det lykkedes ham at skabe noget helt unikt – et originalt og gennemført, dystopisk univers fyldt med undertrykkelse, vold og korruption, som man ikke har lyst til at leve i, men på ingen måde kan lade være med at læse om. Her er der tale om mænd, der går mod en modstandsbevægelse af kvinder, og samtidig er nytilflytterne på vej med rumskibe. Der foregår virkelig meget, men det bliver aldrig alt for hæsblæsende eller uoverskueligt. Det kommer i det helt rigtige, nærmest snigende tempo, der holder spændingen og interessen undervejs.

Historien har mange lag, og vi bliver præsenteret for virkelig mange problematikker og etiske dilemmaer, som kun en rigtig god dystopi kan gøre det. Det er tankevækkende, skræmmende og interessant læsning, fyldt med twists hver gang folk igen forråder hinanden - man kan virkelig ikke stole på nogen, hverken som læser eller hovedperson.

Selvfølgelig sluttede vi igen på lidt af en cliffhanger, så det er godt, at tredje bog udkommer inden længe!


mandag den 8. april 2019

"Bruce Dickinson: En selvbiografi - What Does This Button Do?" af Bruce Dickinson



Titel: Bruce Dickinson: En selvbiografi – What Does This Button Do?   Forfatter: Bruce Dickinson   Udgivelsesår: 2017   Forlag: HarperCollins Nordic
Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Dette er Bruce Dickinsons selvbiografi. Som forsanger i Iron Maiden er han ét af de helt store navne indenfor heavy metal - dét man nok vil fristes til at kalde en levende legende, og det er da også sådan, jeg kender ham bedst. Han har indtil udgivelsen af denne bog været meget lukket og tilsyneladende ikke givet interviews omkring sit privatliv, men nu kommer store dele af hans liv frem, som han nedfældede på syv håndskrevne A4-blokke under en turné i 2016.

Jeg vil ikke kalde mig selv kæmpefan af Iron Maiden, men som kæmpefan af den genre, de bevæger sig indenfor, har jeg da lyttet en del til deres musik i løbet af årene og har da også oplevet Bruce på tæt hold til en Iron Maiden koncert tilbage i 2008.

Vi starter læsningen ved hans helt tidlige barndom, hvor han voksede op hos sine bedsteforældre i et lille working class samfund i England. Efter fem år kommer hans forældre tilbage fra en cirkusturné, og han skal derefter bo hos dem, hvilket bliver en omflakkende tilværelse, hvor de flytter en del rundt og møder mange forskellige typer mennesker. Han fortæller også om sit kostskoleliv med mobning og tæv. Men det var samtidig der, han fik øjnene op for rockmusik. Faktisk ville han først være trommeslager, men endte med at blive forsanger i sit første band, inden de gik hver til sit, og han startede på universitetet for at læse historie i London, men brugte vist mere tid på at drikke øl, tage til koncerter og spille i endnu et band.

Han har lavet virkelig mange forskellige ting og haft mange forskellige interesser - drama, fægtning, musik, forfatter, pilot, radiovært... som undertitlen, ‘hvad er den knap til...?’ Skal man efter hans overbevisning være nysgerrig og prøve ting af, kaste sig ud i det, og det har han levet efter, som bogen tydeligt bærer præg af.

Den indeholder nemlig anekdoter om mange af de mennesker og begivenheder, som har haft indflydelse på hans liv og præget ham, og hans mange interessante refleksioner over det. Man bliver hurtigt opslugt af historien om Bruce, der havde en lidt hård start på livet og en speciel opvækst. Hans nysgerrighed, gåpåmod og oprørske samt til tider anarkistiske og rebelske tilgang skinner dog igennem lige fra starten, uden at det virker falsk, eller som om han sensationaliserer eller glamouriserer sit liv for at tilpasse det selvbiografiformatet.

Det er mest hans erindringer om musikkarrieren og hele rockstar-miljøet, heavy metal genrens evolution osv. jeg især finder interessant at læse om fra hans perspektiv, for det har jeg tidligere læst en del om andre steder. Der er masser af namedropping, som nok ikke giver mening for folk, der ikke interesserer sig for heavy metals historie, men bogen indeholder også et væld af andre livserfaringer, så der er lidt for enhver smag, og tilsammen skaber det et meget nuanceret selvportræt af Bruce Dickinson.

Jeg synes dog godt, at balancen mellem at forklare for meget og for lidt kunne have været bedre. Nogle ting bliver udpenslet grænsende til det overdrevne, mens andre ting godt kunne have krævet en længere uddybning. Jeg er nogenlunde inde i den del af musikbranchens dynamikker, men jeg tænker, at en stor del af bogen ville være volapyk eller uinteressant for folk, der ikke er. Både i forhold til namedropping og musikteknikaliteter, men i den grad også teknikaliteter omkring alle hans andre interesser, for han er enormt passioneret, nørdet og teknisk omkring alt hvad han foretager sig. Som om han sætter sig for at undersøge og sætte sig ind i og vide alt, hvad der overhovedet er muligt at vide om et givent emne, der interesserer ham. Og han genfortæller meget af det meget detaljeret i denne bog. Det kan godt blive meget mættet indimellem, og det er derfor ikke en bog, som man læser i ét stræk. Så jeg vil mene, at man nok skal have en vis interesse for bare noget af det samme på forhånd, for at finde bogen her interessant, for jeg synes af og til, at det bliver meget abstrakt. På den anden side var der nogle af tingene, som jeg fik lyst til selv at undersøge nærmere, hvilket hænger meget godt sammen med hele Bruces nysgerrige og videnbegærlige livsfilosofi ”What Does This Button Do?”

Folks vej til succes og berømmelse er altid fascinerende at læse om, og Bruces beretning er ingen undtagelse. Han har selv arbejdet sig op, der har selvfølgelig også været lidt held involveret, men i bund og grund er det hårdt arbejde og talent, der ligger bag.

Bogen er både ærlig og humoristisk. Fortælleteknikken er lidt rodet og springer en lille smule rundt - det virker meget umiddelbart med indskudte tanker, anekdoter og forklaringer, men det gør den samtidig lidt rå og uslebet, som om han fortæller dig sin livshistorie på en pub over en øl.

Der er ingen tvivl om, at han har haft et interessant liv og har sørget for at opleve meget andet end sin rockstjernekarriere, hvilket han fortæller vidt og bredt om. Men der er alligevel en del ting fra hans privatliv, som han bevidst har valgt at udelade, og som jeg måske hellere ville have læst om, end nogle af de ting, der er med. Men det er naturligvis en personlig smagssag, hvad man finder interessant og relevant, og mandens samt familiens privatliv skal naturligvis også respekteres. Alt i alt en anbefalelsesværdig bog til alle, der er lige så nysgerrige på livet, som Bruce er.



lørdag den 6. april 2019

Dewey's 24 Hour Readathon: April 2019



11:11: Jeg er i god tid denne gang, og forsøger at undgå de last-minute-stress-momenter, jeg plejer at rode mig selv ud i. Nu er det nemlig endnu en gang blevet tid til Dewey’s 24 Hour Readathon, som officielt starter i dag kl. 14.00 dansk tid. Jeg kan læse mig frem til på mit sidste readathon indlæg fra april 2018, at det nu er 5. gang, at jeg deltager. Denne gang var jeg faktisk lidt bekymret for det tidspunkt, jeg stod op på, da jeg var oppe kl. 5.30 for at sige hej til mine forældre, inden de kørte mod lufthavnen og en uge på Tenerife (ja, jeg er mega misundelig). Det betyder dog, at jeg housesitter og catsitter den næste uges tid, og det er da de perfekte rammer til et readathon.

Det lykkedes mig måske at sove en times tid, efter de var taget afsted, så jeg tror, at det passer med, at jeg har fået lige så meget søvn som til sidste readathon, hvor mit indlæg fortæller mig, at jeg var stået op kl. 7 på dagen – og der holdt jeg altså det meste af natten, så jeg er endnu en gang optimistisk. Jeg har selvfølgelig også traditionen tro forsynet mig med rigelige mængder iskaffe og sukkerholdige snacks, så mon ikke det går.

Som altid opdaterer jeg dette indlæg løbende døgnet igennem, og ellers er I velkomne til at følge med på min instagram, @readingraindrops hvor der selvfølgelig kommer mere spontane opdateringer fra tid til anden.

Det er i øvrigt den stak bøger, I ser på det første billede, som jeg har slæbt med hjem til mine forældre at vælge ud fra (halvdelen af dem havde jeg dog bestilt herhjem til med posten, så de er spritnye i min samling og nåede lige at komme frem i perfekt tid til weekenden). Jeg ved endnu ikke, hvilken jeg starter med, eller hvilke jeg ender med at læse i løbet af de 24 timer, det tager jeg lidt som det kommer, og læser nok lidt efter humør. Flere af dem har jeg heldigvis også fundet som lydbøger, så jeg stadig kan læse, selvom jeg spiser eller laver noget andet, og jeg tænker især, at det bliver praktisk ud på natten, når øjnene er ved at være trætte - så det bliver første gang, at jeg prøver at inkorporere lydbøger i mit readathon.

Deltager du i dag? Fortæl mig endelig i kommentaren, hvor jeg kan følge dit læsedøgn 😊

Og selvfølgelig har jeg selskab af verdens bedste reading buddy, Findus:


14:00: SÅ starter det. De sidste par timer har jeg egentlig bare gået rastløst rundt og ventet, men alligevel er tiden løbet fra mig, så jeg først lige er blevet færdig med at forberede billeder, hente lydbøger, arrangere snacks og tage mit mest behagelige Harry Potter-nattøj på. Så det var nok alligevel meget godt, at jeg trods alt var i så god tid. Findus tager det hele meget afslappet og er i gang med sin mange timer lange middagslur.

Jeg har besluttet mig for at begynde med Murder on the Orient Express af Agatha Christie. Jeg har aldrig før læst noget af hende, men denne skulle jo være lidt af en klassiker indenfor crime/mystery-genren, så mon ikke det bliver godt? Jeg tænker i hvert fald umiddelbart, at det er bedre at læse den nu, end senere, når jeg er for træt til at forsøge at regne alle ledetrådene ud.

Jeg håber, at I alle sammen får en rigtig god start på læsedøgnet!



17:07: Hold da op – der gik lige pludselig tre timer. Jeg er 146 sider inde i Murder on the Orient Express og indtil videre er den rigtig god. Jeg har også fået spist en del snacks, og nu er jeg begyndt på Cruel Beauty af Rosamund Hodge som lydbog, så jeg kan lytte til den, når jeg engang skal spise aftensmad. Jeg tager dermed en lille pause fra den anden bog, jeg er i gang med. Normalt til readathon plejer jeg egentlig at holde mig til én bog ad gangen, men jeg tror faktisk, at det er en fin strategi at skifte lidt både mellem genre og formater, så jeg ikke skal tvinge mig selv igennem siderne, men netop kan læse lidt efter humør.



20:52: Jeg er lige blevet færdig med Murder on the Orient Express, hvilket betyder, at jeg i alt har læst 240 sider. Den tog godt nok noget længere tid at læse, end jeg havde regnet med, men den var god, og jeg havde slet ikke regnet ud, hvem der var morderen. Nu hører jeg lidt lydbog, og er lidt over 45 minutter inde i Cruel Beauty, som også tegner til at blive rigtig spændende. Den næste fysiske bog, som jeg har planer om at gå i gang med inden længe, er The Wizards of Once af Cressida Cowell, som er en middlegrade fantasy – efter at jeg blev færdig med Nevermoor 2: Wundersmeden tidligere i dag, har jeg sådan lyst til at fortsætte i den genre. Jeg har i øvrigt spist så mange snacks, at jeg ikke har været sulten nok til at spise aftensmad endnu, men det må jeg nok også hellere gøre inden for nærmeste fremtid.



00:38: Siden jeg sidst opdaterede indlægget her, er det lykkedes mig at få spist aftensmad (pizza!) og læse 166 sider i The Wizards of Once, som er virkelig god indtil videre. Jeg er også lidt over 2 timer inde i Cruel Beauty, som jeg har lyttet til den sidste times tid, fordi jeg er begyndt at have lidt krise i forhold til at holde mig vågen. Det der med at stå op kl. 5.30 imorges var nok ikke verdens bedste idé, så måske skal jeg have en lur nu her engang inden for længe.


04:39: Omkring kl. 1 måtte jeg give op og sove nogle timer. Nu lykkedes det mig at komme op igen, og bevæbnet med en storspindende Findus og iskaffe, ser alt lidt lysere ud, og nu vil jeg forsætte, hvor jeg slap, og forsøge at tackle de to bøger, jeg er i gang med at læse samt opdatere de sociale medier, mens vi venter på, at solen står op.


09:54: Tiden flyver virkelig. Jeg har netop vendt sidste side i The Wizards of Once af Cressida Cowell, og det var en virkelig, virkelig god middlegrade-fantasy, og jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien. Jeg mangler omkring halvanden time af Cruel Beauty lydbogen, så det er planen at lytte til det sidste af den nu, og måske påbegynde endnu en bog, som jeg dog ikke kan nå at blive helt færdig med, inden readathonet officielt slutter kl. 14. Men eftersom jeg housesitter alene med Findus, kan jeg jo sagtens selv fortsætte læsemaratonet, så længe jeg har lyst til i dag 😊

11:32: Så blev jeg færdig med Cruel Beauty, som egentlig var god nok, men jeg ved ikke, om det bare er fordi jeg er træt, eller om jeg ikke rigtigt gider hele den der ”hun bliver holdt fanget, men forelsker sig i sin mystiske fangevogter, selvom det på ingen måde giver mening”-trope længere. Jeg tænker, at det afslutter mit læsedøgn lidt før tid, for lige nu er jeg alt for træt til at starte på en ny bog, og min søster har meldt sin ankomst inden så længe, så det kan alligevel ikke betale sig at gå i gang med noget nyt lige nu. I stedet vil jeg bruge lidt tid på at opdatere de sociale medier og besøge de andre danske deltageres blogs for at se, hvordan det er gået for dem.

Alt i alt blev det altså til 3 læste bøger for mit vedkommende, som tilsammen sniger sig op på 982 læste sider. Det er jeg meget godt tilfreds med, når man tænker på, at jeg både har sovet 3,5 time, og at jeg slutter 2,5 time før tid. Det har været super hyggeligt, og jeg håber, at jeg kan være med igen til oktober. Tak fordi I har fulgt med - jeg håber også, at I har haft et godt læsedøgn 😊