"Kirke" af Madeline Miller

Titel: Kirke   Forfatter: Madeline Miller   Udgivelsesår: 2019 (org. 2018)   Forlag: Grønningen 1

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1

Denne bog florerede overalt på bookstagram for noget tid siden, og jeg havde grundet hypen virkelig glædet mig til at læse den - så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at den skulle være et af mine næste læseprojekter, da den blev oversat til dansk i denne smukke udgave.

Kirke er datter af Helios og dermed beslægtet med titaner og guder. Hun føler sig forkert og drømmer om et bedre liv. Prometheus bliver straffet for at hjælpe de dødelige, og Kirke viser ham omsorg. Hun begynder også at omgås dødelige - Glaukos, som hun forelsker sig i, men ikke kan få, fordi han ikke er en gud – og han ender med at knuse hendes hjerte og dermed for alvor at sætte gang i begivenhederne.

Hele sit liv har Kirke fået at vide af sin familie, at hun ikke er god nok. Kærlighed og jalousi driver hende til at udøve trolddom, og hun opdager kræfter, som hun ikke anede, at hun havde. Som straf forvises hun til en øde ø, Aiaia, hvor hun lærer at klare sig selv. Hun er en stærk kvindeskikkelse, der trodser normer og forventninger, selvom en stor del af hendes liv egentlig er fyldt med elendighed og er både trist, ensomt og ulykkeligt.

Heksekraften giver hende dog en magt og et formål, som hun aldrig har haft før, og hun bruger den magt til at sørge for, at ingen gør hende ondt igen. Og så en dag kommer Odysseus til hendes ø.

Der tages fat i mange velkendte, græske myter, som er vævet ind i historien, så det bliver en slags genfortælling med nutidige og feministiske undertoner, og det hele hænger sammen på kryds og tværs med Kirke viklet ind på den ene eller anden måde. Jeg har altid været fascineret af mytologi, og særligt græsk mytologi, men det er samtidig komplekst og lidt indviklet. Jeg synes dog langt hen ad vejen, at bogen gør et godt stykke arbejde for, at læseren kan følge med i, hvem der er hvem - deres indbyrdes relationer og tilhørsforholdene mellem titaner, olymper, naiader, nymfer, dryader, oreader, furier, dødelige og så videre. I starten må jeg indrømme, at det var en smule svært at finde rundt i – jeg ved ikke, om det bare er mig, men den slags bliver hurtigt lidt abstrakt for mig, og jeg vil så gerne forstå det hele på én gang. Der var dog mange navne og steder, der gav genklang efter tidligere gange, hvor jeg er stødt på græsk mytologi, og selve Kirkes historie er også langt hen ad vejen medrivende og rørende.

Måske det var skrivestilen, jeg ikke helt kunne forene mig med, men jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor jeg havde lidt svært ved at komme igennem bogen. Den var ikke hverken kedelig eller dårligt skrevet, men jeg havde slet ikke den der følelse af, at jeg bare ikke kunne slippe den. Selvom det er en dybt tragisk og personlig beretning, følte jeg mig lidt distanceret fra Kirke og handlingen, fordi det hele foregår over et enormt tidsspænd, hvor der fortælles både meget og ingenting i kortere episoder.

Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, gik det lidt bedre, og historien fangede mig mere, for der er ingen tvivl om, at det er en spændende og fascinerende fortælling, og det var interessant at dykke dybere ned i græsk mytologi, for det er primært det, bogen beskæftiger sig med sammen med filosofiske spørgsmål og interessante tanker.

Jeg har lidt en blandet oplevelse, og kan dog stadig ikke slippe følelsen af, at der måske er noget, jeg har misforstået eller overset, en dybere mening, som jeg ikke helt kan finde ned til – men bogen gjorde ikke så stort et indtryk på mig, som den åbenbart har gjort på andre – det kan også bare være smag og behag, men jeg synes som regel, at hype og bestsellertitler rammer plet. Jeg kan sagtens se en lang række kvaliteter, og det er absolut ikke en dårlig bog, men hvis jeg ikke allerede vidste, at den var en utrolig hypet bestseller, ville jeg ud fra min egen oplevelse med den nok ikke have udråbt den som sådan – for mig var det en ganske fin læseoplevelse, men desværre ikke noget, der blæste mig omkuld. Forstået på den måde, at jeg nød den og er glad for, at jeg har læst den, men det er ikke blevet en ny favorit, som jeg havde håbet, at det ville.

Til gengæld filmatiserer HBO bogen som miniserie, og den tænker jeg, at jeg skal se – det kan være, at den kan give mig en anden forståelse for historien og hypen.