"Rød opstand" (Red Rising #1) af Pierce Brown

Titel: Rød opstand (Red Rising #1)   Forfatter: Pierce Brown   Udgivelsesår: 2015 (org. 2014)   Forlag: Gyldendal

Jeg var så heldig at vinde bogen i en konkurrence på instagram hos @gyldendalung

Bogen handler om Darrow på 16 år, som er Rød. Farven indikerer hans plads nederst i samfundets hierarki. Handlingen foregår i et klassisk postapokalyptisk, dystopisk samfund på Mars i en fjern fremtid, hvor verden er delt op i undertrykkere og undertrykte, med de Gyldne på toppen af Samfundet. Jorden er død og dermed ikke længere et ønskværdigt sted at bo, så derfor har man valgt at kolonisere Mars. Darrow hører som sagt til nederst i hierarkiet, og lever som slave i minerne under Mars’ overflade, og har i princippet ingen kontrol over sit liv, hvor han hver eneste dag knokler og sætter livet på spil for den smule mad, som han og hans kone Eo må leve af.

Uretfærdigheden fremgår tydeligt af bogens beskrivelser og man fatter straks sympati for bogens hovedperson, som kæmper for at overleve i et trøstesløst samfund, hvor han ikke har noget at skulle have sagt. Ingen er lige; uligheden i samfundet er i dén grad til at tage at føle på.

Eo er en stærk kraft i Darrows oprør, og gennem sine handlinger overbeviser hun ham om, hvad der er det rigtige at gøre. Den Røde opstand, Ares’ Sønner, bringer ham tilbage fra døden, og er et oprørsk håb om frihed, mens sorg, vrede og hævn driver ham. Han bliver fuldstændigt forandret og ender med at blive en vigtig brik i puslespillet om at infiltrere De Gyldne indefra, ved at blive en af dem og starte på Instituttet.

Bogen er lidt tung at komme i gang med, for der er mange detaljer at holde styr på i starten, og rigtig mange ting, som virker fremmede og anderledes, end hvad man kender fra virkeligheden. Den fangede mig altså ikke helt med det samme, men den var alligevel interessant nok til at læse videre. På en måde virkede den så intelligent skrevet, at jeg følte, at jeg skyldte bogen at give den en fair chance. Og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde!

Der går nemlig ikke længe efter den lidt sløve start, før man er fuldstændigt opslugt af fortællingen og kæmper på oprørernes side mod de forfærdelige kræfter, som holder dem nede. Især da vi når til Instituttet tager historien en utroligt spændende drejning. Alle deres prøvelser er så hjerteskærende, deres liv så barskt og ubarmhjertigt. Darrow bliver dog mere distanceret og følelseskold, mere upersonlig, men han har selvfølgelig også mistet det meste af sin personlighed og er nødt til at være sådan, for at overleve.

Bogen tager fat i rigtig mange af de mekanismer, som driver mennesker til had, kærlighed, undertrykkelse og magt. De svage bliver udnyttet af de stærke, og Darrow og de Røde har levet på en løgn, som han forsøger at rette op på.

Rød opstand var slet ikke som jeg havde forventet, men viste sig at være ret fantastisk alligevel. Jeg havde ikke regnet med, at den ville gå så dybt og indeholde så mange lag. Både handling og setting varierer meget. Fra i starten at være dystopisk rum-sci-fi, går den over til næsten at føles som et middelaldereventyr med borge og primitiv krig, på trods af, at det stadig foregår på Mars og der ikke har været tidsrejse involveret.

Der er masser af nutidig samfundskritik under overfladen, lige fra grådighed og menneskeskabte skønhedsidealer, over til magtkampe og samfundets undertrykkelse af de svage. En sammenligning med The Hunger Games og Lord of the Flies er ikke helt ved siden af – det er samme grufulde stemning og barske, blodige scener. Den er brutal og bestemt ikke for sarte sjæle, idet den viser de værst tænkelige sider af menneskeheden.

Der er så meget at tage fat på i denne bog, at anmeldelsen sagtens kunne have været længere. Jeg tror dog, at man får mest ud af bare at kaste sig ud i at læse dem, og lade være med at lade sig skræmme af detaljemængden og den lidt sløve start, for den er virkelig intelligent skrevet og værd at læse til ende!