Det bliver ikke til meget læsning for tiden,
desværre, men det afholder mig åbenbart ikke fra at anskaffe mig nye bøger. Det
er sjovt som det fungerer; når jeg ikke har tid til at få læst så meget som jeg
gerne vil, er det som om, at min hjerne forsøger at kompensere for det ved at
købe flere bøger.
Jeg bestilte en fin stak brugte bøger hjem fra Awesomebooks
som et klap på skulderen til mig selv efter oktobers mid-terms.
Til readathon læste jeg Beastly af Alex Flinn,
som jeg var meget begejstret for. Derfor har jeg købt to andre bøger af samme
forfatter, A Kiss in Time og Cloaked, som begge skulle være
fairytale retellings, ligesom Beastly var det.
Out
of the Easy af Ruta Sepetys kender jeg ikke så
meget til, men den poppede op på en liste på Goodreads, og coveret var så pænt,
så jeg tog chancen.
A
Gift from Bob af James Bowen var jeg nødt til at
anskaffe mig her op mod jul. Jeg elskede A Street Cat Named Bob, og glæder mig
rigtig meget til at læse mere om Bob og James.
Winter
Tales – Stories to Warm Your Heart er en samling
jule- og vinterhistorier, som jeg tænker at hygge mig med i december.
Deep
Blue
og Rogue Wave af Jennifer Donnelly
er de to første bøger i en havfrue-serie, som jeg glæder mig til at komme i
gang med. Bøgerne er i hvert fald virkelig pæne!
Shadow
and Bone af Leigh Bardugo er første bog i en serie. Jeg
ved ikke så meget om den, men den har fået en del rosende ord med på vejen
rundt omkring, så nu prøver jeg den.
Fateful
af Claudia Gray skulle, så vidt jeg har forstået, være en slags retelling af
Titanic. Det lyder spændende i hvert fald.
I mandags kom jeg hjem fra en uges ferie i
Dubai, hvor jeg selvfølgelig også købte et par bøger med hjem fra. Der var dog
ikke noget at spare på bøger i Dubai, så jeg begrænsede mig en del, og kom kun
hjem med tre bøger. Jeg har dog alligevel planer om at lave et indlæg om den
virkelig overvældende boghandel, der ligger i Dubai Mall, Book World
Kinokuniya.
I Book World købte jeg den fine lille Alice Everlasting Diary, som er en
evighedskalender med et citat fra Alice i Eventyrland hver eneste dag. Derudover
købte jeg også malebogen Escape to
Wonderland, som desværre ikke lige kom med på billedet. Inden jeg tog til
Dubai købte jeg også en anden malebog, Creative
Christmas, som heller ikke kom med på billedet. Jeg viser dem muligvis frem
i et separat indlæg.
I lufthavnen på vej hjem fra Dubai skulle de
sidste kontanter bruges (mega god undskyldning), så der kom Snow
like Ashes af Sara Raasch med hjem.
Nightshade
1 & 3 af Andrea Cremer købte jeg for nylig i en
genbrugsbutik til 5 kr. stykket. Jeg havde i forvejen bog nummer 2, som jeg engang
fandt i Føtex til 10 kr. Så håber jeg bare at de er gode.
Siege
and Storm af Leigh Bardugo købte jeg også i en genbrugsbutik,
og det er bog nummer to til Shadow and
Bone.
Darkness
Echoes vandt jeg i en Goodreads Giveaway. Det er en
samling af dark fantasy/YA historier, og jeg glæder mig meget til at læse den.
Det er alligevel blevet til en del bøger. Har I anskaffet jer nogle gode bøger for
nylig? J