"Når månen står op" af Sarah Crossan

Titel: Når månen står op   Forfatter: Sarah Crossan   Udgivelsesår: 2019 (org. 2017)   Forlag: Straarup & Co.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co.

Joes bror Ed sidder på dødsgangen, og de har ikke set hinanden i ti år. Ed blev sigtet for drab, da Joe var syv år gammel. Det er ikke kun hele situationen med Ed, men også mange andre omstændigheder, der har gjort livet svært for Joe.

Joe flytter til Texas for at tilbringe den sidste tid med Ed, inden han skal henrettes. Det amerikanske retssystem er så mærkværdigt skruet sammen, at selvom du er idømt dødsstraf og har fået oplyst din henrettelsesdato, kan en række faktorer spille ind, helt til sidste minut, så du ikke bliver henrettet alligevel. Derfor er der stadig en mikroskopisk chance for, at Ed bliver benådet, så der er en form for håb, hvor lille det end måtte være - og det er en umenneskelig uvished for alle parter.

Det er som at miste ham to gange - først da han bliver indsat, og igen på henrettelsesdagen. Bogen belyser mange interessante sider af den her debat, som jeg tror, at de færreste overvejer, når de proklamerer, at de er for dødsstraf. Oftest er fortalerne drevet af et ønske om hævn og retfærdighed, men bogen her viser på en rigtig god og håndgribelig måde, at dødsstraf ikke nødvendigvis fører retfærdighed med sig. I højere grad er det forbundet med fordømmelse og uretfærdighed, i nogle tilfælde endda diskrimination.

Ikke kun fra samfundet, men også familien vender Ed ryggen og tager afstand fra hans handlinger. Tante Karen reagerer ved at forsøge at glemme ham og sørge for, at hans søskende Joe og Angela går i kirke og får en uddannelse, så de ikke ender som Ed... så da Joe vil tilbringe den sidste tid med Ed, står han helt alene. Folk ser ikke Eds familie som ofre, tvært imod - for dem står de på den skyldiges side, selvom de i virkeligheden er lige så meget ofre for hele denne situation og også kommer til at miste nogen.

Det, der står klarest for mig ved denne bog, er den utrolig hjerteskærende tanke om at sidde over for et lyslevende menneske og vide, at han bliver slået ihjel af autoriteterne, og der er intet man kan gøre ved det, fordi det er som straf for en forbrydelse. Det er så fundamentalt forkert, men det er jo så en længere snak, og man får her et meget lille indblik i det amerikanske retssystems paradokser og problematikker.

Uanset hvilken holdning man har, er det vigtigst at huske på, at han stadig er Joes bror. Vi lærer Ed at kende, som Joe husker ham - som hans bror - gennem flashbacks og gennem et uskyldigt barns øjne. Og igen som han er nu, den indsatte og dødsdømte, som Joe ikke har set i alle disse år og egentlig skal til at lære at kende på ny. Det er ikke kun de efterladte til den myrdede, der lider. Vi ser, hvordan det påvirker de pårørende til en dødsdømt, hvordan deres liv bliver vendt op og ned og aldrig bliver det samme igen. Bogen viser i høj grad, hvor galt det står til med det amerikanske retssystem. Jeg har selv en meget stærk holdning til dødsstraf og har blandt andet skrevet speciale om emnet og har i forbindelse med min specialeresearch læst om mange andre lignende sager, så det er selvfølgelig også med de briller på, at jeg er overordentligt begejstret for denne bog.

Jeg synes, at Sarah Crossan formår at holde sig sober og nogenlunde neutral i debatten, selvom det er tydeligt, hvilken side hun er på, og bogen åbenlyst har et politisk budskab. Uden at glorificere eller romantisere Eds personlighed formår hun at fremstille ham som en ganske normal fyr, der måske ikke var Guds bedste barn, men som i hvert fald heller ikke fortjener at blive hængt op på et mord. Man føler med ham, for han bliver uretfærdigt behandlet, men hun laver det ikke om til følelsesporno, blot en klar kritik af institutionen og retssystemet pakket ind i en fortælling, som er letlæselig og vil ræsonnere med de fleste læsere.

Bogen er skrevet meget på samme måde som ‘One’ - sat op som vers. Så det er en kort og hurtig bog at komme igennem. Ligesom med ‘One’ siger denne bog ufatteligt meget på få ord og rammer der, hvor det gør allermest ondt, gør allermest vred og sætter allerflest tanker i gang. Det er på mange måder en hård, men ufatteligt vigtig bog at læse, fordi den har potentiale til at ramme en målgruppe, som normalt nok ikke har dødsstraf tæt inde på livet, og åbne deres øjne for sagen og de uretfærdigheder, der bliver begået i det amerikanske retssystem.

Hvis bogen her har givet lyst til at læse mere om dødsstraf i USA kan ‘Dead Man Walking’ varmt anbefales - det er non-fiction af lidt ældre dato, som går i dybden med flere af de emner, der tages op i ‘Når månen står op’.

"Roser og violer" af Gry Kappel Jensen

Titel: Roser og violer   Forfatter: Gry Kappel Jensen   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Turbine

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine

Dette er første bind i en planlagt trilogi, hvor vi følger fire forskellige piger, der hver især har ting i deres liv at slås med - og alle starter de på Rosenholm Kostskole i håb om at viske tavlen ren og starte forfra ved at slippe væk fra deres gamle liv. Det viser sig at være et magisk sted, hvor de bliver undervist i magi og delt ind efter magiens fire grene: jord, vækst, blod og død.

For kort at ridse de fire hovedpersoner op, starter det hele med Kirstine. Kirstines meget kristne forældre forsøger at holde brevet fra Rosenholm skjult for hende. Dagen inden informationssamtalen lykkes det hende dog at få fat i brevet, så hun kan nå at tage afsted. Hun har virkelig brug for denne chance, da hun føler sig overset og ikke god nok. Der sker dog noget særligt, når hun er i skoven... På vej til skolen møder hun Jakob, der også skal til Rosenholm, men det ender ud i lidt af en misforståelse, og er måske ikke den bedste start for hende.

Victoria drømmer om hvide skygger, og hun er aldrig rigtigt i fred for dem - der viser sig at være en meget insisterende ånd, der vil fortælle hende noget vigtigt, hvilket bliver omdrejningspunktet for hovedplottet. Kamille bor med sin lettere excentriske mor. Hun har ikke haft det så godt i skolen, så hun håber også på en frisk start og på at finde et sted, hvor hun passer ind. Endelig er der Malou, som er meget ambitiøs, temperamentsfuld og vant til at kæmpe for at få, hvad hun vil have, da hun aldrig har fået noget foræret. De skal alle igennem mystiske optagelsesprøver ved ankomsten, og bliver heldigvis alle optaget. Det er en fornøjelse at følge dem, da de hver især har stærke personligheder, der tydeligt skinner igennem og fungerer virkelig godt som gruppe.

Der er mange regler at følge på skolen. Drenge og piger er for eksempel helt adskilt og må ikke have noget med hinanden at gøre. Vi følger pigernes dagligdag, særlige begivenheder samt hvordan de bliver hvirvlet ind i en gammel mordgåde, som dukker op til overfladen og bringer dem i fare igen.

Det er ikke mindst fantastisk med noget mere velskrevet dansk YA fantasy. Hele historien er indhyllet i mystik og en sælsom atmosfære krydret med nordisk mytologi og sagn, og den fanger læseren lige fra begyndelsen og fortsætter med at være spændende hele vejen igennem. Hovedtemaerne med mordmysteriet, venskab, magi, myter og kærlighed gør, at bogen indeholder alt det, en god, klassisk YA-fantasy skal, uden at det bliver hverken for kliché eller uoriginalt.

Der mangler måske lidt mere forklaring på det magiske system, og hvordan det virker i praksis, for til slut kommer det lidt ud af det blå, at det bliver brugt, og de slynger om sig med runer - det giver selvfølgelig god mening, at de har lært de her ting i løbet af deres år på skolen, men jeg savnede måske at have en større forståelse for magien som læser. Der blev også sprunget langt ad gangen i tid, og jeg kunne godt have savnet lidt hverdagsscenarier fra livet på kostskolen og flere detaljer og baggrundshistorie til alting. Men det er i småtingsafdelingen, og gjorde bestemt ikke læseoplevelsen ringere. Der er garanteret plads til lidt mere dybde i de efterfølgende bøger, hvor al introduktionen er overstået, og vi kommer til at lære hovedpersonerne og skolen endnu bedre at kende.

Bogens design fortjener næsten også en kommentar med på vejen, for det er noget af det smukkeste nogensinde, og det har dygtige Karin fra Skrivepulten stået for. Dette er som sagt første bind i en trilogi, hvor fortsættelsen forventes at udkomme i foråret 2020 - og dét glæder jeg mig til, for det her er en stærk og lovende start, og jeg er SÅ klar til mere.