onsdag den 12. august 2015

Serieanmeldelse #3: "The Lying Game" af Sara Shepard


 "I had a life anyone would kill for.
Then someone did.

The worst part of being dead is that there's nothing left to live for. No more kisses. No more secrets. No more gossip. It's enough to kill a girl all over again. But I'm about to get something no one else does - an encore performance, thanks to Emma, the long-lost twin sister I never even got to meet.

Now Emma's desperate to know what happened to me. And the only way to figure it out is to be me - to slip into my old life and piece it all together. But can she laugh at inside jokes with my best friends? Convince my boyfriend she's the girl he fell in love with? Pretend to be a happy, care-free daughter when she hugs my parents goodnight? And can she keep up the charade, even after she realizes my murderer is watching her every move?"

Jeg begyndte på Lying Game serien, fordi jeg var ret begejstret for Shepards Pretty Little Liars serie, og på mange punkter følger hun her samme skabelon. Serien centreres om forstadsliv, hvor en pæn pige med hemmeligheder forsvinder og intet er som det ser ud til… Undervejs er stort set alle bøgernes personer mistænkte på skift, og virker skyldige indtil de bliver renset for al mistanke og den næste i rækken står for skud. Bøgerne er forudsigelige på den måde, at når man i bog to efterhånden har fanget præmissen om at intet er som det ser ud til, så ved man også, at alt nok først bliver afsløret med ét stort plottwist i slutningen af sidste bog, så mange ting mellem bog et og bog seks kom hurtigt til at virke som fyld inden den store finale.

Da jeg nåede til den sidste bog, havde jeg faktisk nogenlunde gættet hvordan den ville ende. Jeg havde dog været bange for, om det ville ende ud i en plat overnaturlig forklaring, da Suttons hinsidige tilstedeværelse i forvejen var et overnaturligt element, som jeg til tider havde det lidt svært med. I starten var det rigtig svært at finde ud af, da man parallelt får del i Emmas og Suttons tanker, ofte blandet sammen, og det virker som om, at Sutton har adgang til Emmas oplevelser, men Emma aner ikke at Sutton er der. Som læser ved man også ofte mere end Emma gør, i form af de flashbacks Sutton får til de begivenheder, der ledte op til hendes forsvinden, men de slutter oftest så abrupt at man alligevel ikke er meget klogere end Emma er. Slutningen præsenterede dog en meget naturlig forklaring på hvad der var sket, så den skuffede ikke.

Jeg undrede mig indimellem over, hvor ’normalt’ et liv det lykkedes Emma at have, på trods af, at hun blev stalket, truet og var den eneste der vidste, at hendes søster var blevet myrdet. Det afholdt hende ikke fra at overtage Suttons venner, finde kærligheden, blive en del af familien, shoppe, feste og have helt almindelige teenagebekymringer.

Udover de seks primære bøger, er der også udgivet to korte e-bøger, som foregår henholdsvis før den første bog, og mellem bog fem og seks. Dem læste jeg også, og det var den ene af dem, som ledte mig på sporet af hvem den skyldige var, selvom jeg egentlig ikke tror, at det var meningen. Af den grund vil jeg dog anbefale, at man også læser de to companions.

Serien kan klart anbefales til fans af Pretty Little Liars. Ligesom PLL er denne også filmatiseret som TV-serie, men den blev stoppet efter kun to sæsoner. Jeg har dog alligevel planer om at se den på et tidspunkt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar