lørdag den 20. august 2016

Nye bøger #13: En god blanding


I tirsdags var jeg rundt i både Vejle og Horsens for at ordne en masse ting, inden jeg om halvanden uges tid vender snuden mod Irland. Jeg afleverede nøglerne og sagde farvel til min lille lejlighed i Vejle, fik shoppet en masse praktiske ting (fordi, der er jo ingen butikker i Irland, vel?) og i den lidt kedeligere afdeling, fik jeg også overstået et besøg hos tandlægen. I løbet af dagen fik jeg dog også købt nogle bøger, både nye og brugte, som jeg vil vise frem her.

A Walk to Remember af Nicholas Sparks fandt jeg i et antikvariat i Vejle, som jeg egentlig normalt ikke køber så mange bøger i, fordi de er alt for dyre. Jeg havde dog nogle andre bøger med, som jeg fik lidt penge for, som jeg så kunne bruge på nye bøger. Denne hulkede jeg mig igennem samme dag, som jeg købte den. Anmeldelse er på vej.

The Master and Margarita af Mikhail Bulgakov fandt jeg i samme antikvariat. Jeg tror ikke, at den ville have fanget min opmærksomhed, hvis ikke jeg lige inden havde set, at Daphne var i gang med at læse den og virkede til at finde den virkelig underholdende. Så den glæder jeg mig til at læse.

Den sidste bog, jeg tog med mig fra antikvariatet, er Writing about American Literature, som jeg i virkeligheden nok har købt fire år for sent. Bedre sent end aldrig, og det er jo gået ganske godt alligevel.

I Bilka i Vejle var der mega bogudsalg, med masser af titler til 40 kr. Jeg stod og overvejede Hvor blev du af, Bernadette, men købte den ikke. I stedet købte jeg Tak for alle minderne af Cecelia Ahern til 30 kr. En time senere var jeg så ufatteligt heldig at støde på Hvor blev du af, Bernadette i en genbrugsbutik til kun 10 kr. så der var ingen tøven.

Den grønne mil af Stephen King, Rygtet vil vide af Jill Mansel, og Fire piger, et par jeans af Ann Brashares er også genbrugsfund.

Da jeg kom hjem, ventede to pakker fra The Book Depository. The Little Shop of Happy Ever After af Jenny Colgan og The Complete Book of the Flower Fairies er begge utroligt fine og kostede nærmest ingenting i BD’s Bargain Shop.


Har du købt nogle gode bøger for nylig? :)





6 kommentarer:

  1. Ej, den fe bog ser bare bedårende ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er simpelthen så fin! :) Jeg glæder mig meget til at få læst lidt i den.

      Slet
  2. Hvor dejligt med en masse nye bøger! :-)

    Jeg modtog for nylig Fables Book 5, der var næsten gratis (fordi jeg havde et gavekort til Saxo). Den glæder jeg mig til at læse :-)

    God tur vestpå!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu så skønt med gavekort og billige bøger :) Fables må jeg også hellere snart få kigget nærmere på, det lyder som en spændende serie!

      Mange tak! Nu er det jo lige om lidt :D

      Slet
  3. Åh, hvor ser den fe-bog yndig ud! Så sart og fin og sød. Sikke et fund!

    Og så vil jeg i øvrigt også gerne snart læst 'The Master and the Margarita'. Den skulle være så god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er noget så fin :) Indtil videre har jeg kun fået kigget på illustrationerne, men jeg håber, at teksten er lige så yndig!

      'The Master and Margarita' har jeg også hørt meget godt om, så den glæder jeg mig også til at læse! :)

      Slet