Titel: La
Belle Sauvage (Forestillinger om Støv #1)
Forfatter: Philip Pullman
Udgivelsesår: 2017 Forlag:
Gyldendal
Bogen
er et anmeldereksemplar fra Gyldendal
Jeg har tidligere anmeldt bøgerne i trilogien om Lyra
lige her, her og her. Denne bog er en prequel til Det Gyldne Kompas, og
ifølge bagsideteksten er det ”den fantastiske historie om, hvordan Lyra endte
på Jordan-Kollegiet”.
La Belle Sauvage er navnet på 11-årige Malcolms kano. Han er søn af kroejeren og har en tro følgesvend i sin daimon Asta. Han omgås mange spændende mennesker og rejsende både i kroen og i klosteret overfor, og derved lærer han en masse om verden. En dag kommer tre mænd til kroen og stiller spørgsmål om klostret og et spædbarn, som de vil skjule. DIKO-agenter fra Disciplinærkommisionen dukker ligeledes op og begynder at stille spørgsmål om de andre mænd, og det er tydeligt, at noget stort er under opsejling. I mellemtiden har Malcolm fundet et agern med en besked om Støv, og alt er meget mystisk.
Spædbarnet viser dig at være Lyra, som vi kender fra den oprindelige trilogi. Malcolm bliver hvirvlet ind i noget, der er meget større og mere farligt, end han kunne have forestillet sig. Folk bliver dræbt og overfaldet, og nogen vil også Lyra til livs - derfor er det vigtigt, at hun holdes skjult.
Malcolm vikles ind i det hele, og han observerer og ved mere, end nogen af de voksne har begreb om. Han ender endda med at rapportere tilbage til Hannah, som er en del af en hemmelig tjeneste, der arbejder imod Disciplinærkommisionen. Den Hellige Kirke rekrutterer på den anden side selv spioner blandt børnene, der lokkes af emblemer til at rapportere om mistænkeligheder og modstandere af kirken til Alexanderforbundet. Det er alt sammen meget usmageligt med al den hjernevask, der foregår og hvordan børn overtales til at sladre om deres egne forældre og lærere, og det er lidt et ekko af virkelige, historiske begivenheder.
La Belle Sauvage er lige så velskrevet og fuldstændig i samme stil som den oprindelige trilogi. Igen er der elementer af religion, filosofi, politik, videnskab og eksistentielle spørgsmål i en interessant blanding, som giver en virkelig dyb børnebog med mange lag, der måske i virkeligheden egner sig mindst lige så godt til voksne læsere.
Som med Det Gyldne Kompas behandler denne en række seriøse voksenemner set fra et barns uskyldsrene perspektiv, hvilket vi alle sammen kan lære noget af. Samtidig er det en spændende spion-historie med hemmelige selskaber, mystik og konspirationer, en naturkatastrofe, en hæsblæsende flugt og en eventyrrejse.
Der er desuden de fineste, små illustrationer i starten af hvert kapitel, som passer til handlingen. Selvom det jo egentlig er en prequel, der tidsmæssigt foregår inden de oprindelige bøger, skal man nok gerne have læst de andre bøger først, for at få størst udbytte af karakterer, stednavne og kontekst – men så har man til gengæld også et storslået eventyr i vente.

Af en eller anden grund har jeg aldrig tænkt over, hvad Pullman ellers har skrevet udover Kompas-serien (hvor jeg elskede første bog, men ikke kunne lide de to efterfølgende). Det kan være, at jeg skal give denne serie en chance.
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Det lyder som en god plan - jeg kunne i hvert fald godt lide den her :)
Slet