Søndag d. 22. januar var jeg inviteret til forpremiere på filmen 'Hidden Figures' i Dagmar i København af HarperCollins Nordic. Der var lækre crossainter og kaffe at tage med ind i biografsalen og efter en interessant introduktion ved Julie Lahme, gik filmen i gang.
Filmen foregår i starten af 1960erne i Virginia, hvor en række afroamerikanske kvinder arbejder som udregnere for NASA og dermed spiller en central rolle for USA i den kolde krigs rumkapløb mod Sovietunionen. De får dog langt fra den anerkendelse og respekt de fortjener, da hele syden på dette tidspunkt er skarpt segregeret mellem hvide og farvede. Vi følger tre forskellige kvinder, både i deres privatliv og arbejde. Næsten alle steder bliver de mødt af racisme og diskrimination, men de holder fast i deres drømme og kæmper for retfærdighed.
Jeg havde været så heldig at få lov at tage en gæst med, så valget faldt på min søde studieveninde Katrine, der ligesom jeg studerer Amerikanske Studier og derfor ligeledes har en stor interesse for racerelationer i USA. Vi er dog ikke tidligere stødt på denne historie og det var derfor interessant at se et mere afdæmpet og fredeligt, og måske derfor indtil nu glemt, aspekt af borgerrettighedskampen. Selvom der var masser af referencer til Martin Luther King, sit-ins, busing, osv., som normalt har en tendens til at være det dominerende narrativ, overskyggede det ikke kvindernes historie, men fungerede nærmere som kontekst. Det måtte der efter min mening gerne have været endnu mere af, for der er naturligvis forskel på at bo i en stat som Virginia sammenlignet med eksempelvis Alabama eller Mississippi i the ’Deep South’ på denne tid, hvor de tre kvinder i filmen næppe havde fået lov at gå så langt som de gjorde, men det er vigtigt også at få denne del af historien frem. Især på nuværende tidspunkt for at minde os om, at kvinder og ikke mindst afroamerikanere og andre minoriteter har kæmpet i årevis, og kæmper videre for rettigheder som vi så ofte tager for givet, og som vi ser netop nu, stadig er i fare. Filmens tre hovedpersoner er derfor tidløse rollemodeller.
Filmen er virkelig god, og på trods af det alvorlige budskab er der masser af grin og rørende øjeblikke undervejs. Jeg er højst sandsynligt en smule miljøskadet af mit studie, for til tider føltes filmen lidt Hollywoodpoleret på trods af, at den er baseret på en sand historie. Det er klart at den er tilpasset formatet, eftersom den alt andet lige jo samtidig skal fungere som en form for underholdning mens den får et budskab frem og fortæller en glemt historie. Netop derfor glæder jeg mig til at læse bogen bag filmen af Margot Lee Shetterly, som jeg var så heldig at modtage til anmeldelse, da jeg som historie-nørd håber at komme et lag dybere ned i kvindernes kamp for retfærdighed.
Tusind tak til HarperCollins Nordic for en hyggelig formiddag og for at give os mulighed for at se filmen før alle andre.
’Hidden Figures’ har premiere i biografen i dag d. 26. januar, og bogen er sat til udgivelse d. 1. februar.
Traileren til filmen kan ses lige her:
Jeg glæder mig så meget til at se/læse den!
SvarSletDet kan jeg godt forstå - du kan i hvert fald roligt glæde dig til filmen! :)
SletSådan en fin film! <3
SvarSletDet er det virkelig! :)
Slet