lørdag den 23. april 2016
Dewey's Readathon, April 2016: Løbende opdatering
Kl. 12.07: Så blev det endelig dagen for Dewey's Readathon. Det er anden gang, jeg deltager, og jeg har glædet mig lige siden jeg vendte sidste side til oktobers Readathon. Min bogstak er udvalgt - jeg lavede lige et sidste øjebliks skift, da jeg fik Cora Carmacks 'Losing It' ind ad døren, så derfor måtte 'Pushing the Limits' af Katie McGarry, som jeg ellers havde planlagt at læse, lige vente til en anden god gang. Jeg har ikke sovet vildt godt i nat, så om jeg holder alle 24 timer uden en lur, er nok tvivlsomt, men jeg har allieret mig med masser af iskaffe og sukkerholdige snacks, så jeg vil gøre et forsøg. Denne gang er jeg rykket hjem til mine forældre for at læse - min søster er sendt til Spanien (misundelig!), så jeg benytter mig af, at hendes værelse står tomt for en stund, og af min mors lækre mad, så jeg ikke selv skal tænke på madlavning de næste 24 timer. Og så forestiller jeg mig også, at to storspindende katte ved min side må være en fordel under Readathon.
Nu venter jeg bare på, at klokken bliver 14.00, så jeg kan vende første side i 'The Phantom of the Opera' af Gaston Leroux, som jeg vil læse som den første bog i dag.
Jeg vil løbende opdatere dette indlæg med billeder og updates på mit læsedøgn. Jeg kan også følges døgnet igennem på min instagram, @readingraindrops.
Skriv endelig en kommentar herunder om, hvor jeg kan følge jeres læsedøgn henne! :)
Kl. 16.12: Det går ganske stille og roligt fremad med 'The Phantom of the Opera,' som jeg virkelig nyder at læse. Jeg får også snacket en del, og har brugt den sidste halve times tid på at opdatere mig på andre søde læseres fremskridt. Nu vil jeg vende tilbage til læsningen, og håber, at alle er kommet godt fra start :)
Kl. 18.11: Som altid forundres jeg over, hvor hurtigt tiden går. Mere end fire timer er nu allerede gået, og jeg synes lige, at det hele er startet. Jeg hygger mig dog virkelig meget, og nyder stadig 'The Phantom of the Opera' og ikke mindst mine to kattes selskab. Aftensmaden er nu også indtaget, og den bestod af mors hjemmelavede tarteletter (epic, I know!)
Kl. 22.36: Tiden flyver afsted, og jeg er stadig i gang med 'The Phantom of the Opera' - jeg er dog nået til den storslåede finale, og regner med at kunne vende sidste side inden midnat, men nu må vi se, jeg havde jo egentlig også forventet at være færdig med bogen for flere timer siden ;) Min koncentration er begyndt at svinde lidt, intet alarmerende, men jeg har drukket en iskaffe og håber, at det kan give et skud energi, så jeg kan komme videre med læsningen :)
Kl. 00.09: Jeg har netop vendt sidste side i 'The Phantom of the Opera' og har dermed læst 311 sider på de ti timer, der indtil videre er gået. Jeg kunne virkelig godt lide bogen, selvom den var meget anderledes end jeg havde forventet, hvis jeg sammenligner den med filmen og musicalen, som på trods af stadig at være tragiske, begge virker som romantiserede versioner, løst bygget på den originale roman. Nu vil jeg opdatere mig på, hvordan det går med andres læsning, inden jeg vil starte på endnu en bog :)
Kl. 00.28: Næste bog bliver 'Losing It' af Cora Carmack. Jeg tænker, at den er let og underholdende, og perfekt til de næste timer, hvor trætheden måske begynder at melde og sig, og koncentrationen ikke er hvad den har været :)
Kl. 05.38: Jeg har netop færdiglæst 'Losing It' og den var fantastisk! Siderne vendte nærmest sig selv, og pludselig var det i mellemtiden blevet lyst udenfor. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har åbnet en bog, og ikke langt den fra mig igen, før den var færdiglæst, men 'Losing It' var en af den slags bøger, hvor man ikke kan gøre andet. Jeg er overraskende nok ikke særligt træt, så jeg tænker, at jeg begynder på endnu en bog. Med sine 260 sider har 'Losing It' nu bragt mig op på i alt 571 læste sider indtil videre. Næste bog bliver 'Fairest of All' af Serena Valentino :)
Kl. 06.07: Når man bliver oppe hele natten, for at læse, belønnes man med en solopgang som den her:
Kl. 10.17: Det gik ellers så fint med at holde mig vågen. Jeg kom godt i gang med 'Fairest of All,' men omkring kl. 7 var øjenlågene blevet så tunge, at jeg var nødt til at give op og tage en lur. En time blev til tre, og nu sidder jeg klatøjet og groggy, og prøver lige så stille at blive klar til at læse igen. Jeg vil så gerne nå at færdiglæse 'Fairest of All' inden Readathon'et slutter :)
Kl. 11.55: Jeg har lige spist kombineret morgenmad og frokost med mine søde forældre. Min mor er også ivrig læser, så vi kunne endelig diskutere 'The Phantom of the Opera' bogen og sammenligne den med både film og musical - det var altså rart at have nogen at dele den oplevelse med :) de sidste to timer af Readathon'et bliver som sagt tilbragt med 'Fairest of All,' som jeg straks vil vende tilbage til.
God slutspurt alle sammen - jeg håber, at I når jeres mål :D
Kl. 13.34: Jeg nåede i mål! Jeg har vendt den sidste sige i 'Fairest of All' - det var en rigtig fin prequel til Disney's Snehvide, som jeg nød at læse. Den eventyrlige stemning passede perfekt til de sidste timer af dette Readathon. Med sine 250 sider har den bragt mig op på i alt 821 læste sider de sidste 24 timer, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Mit mål var at læse mindst to bøger og påbegynde en tredje, så at ende med at færdiglæse tre bøger, er skønt! Det var alle tre virkelig gode læseoplevelser, som holdt mig fanget og underholdt hele døgnet igennem - det blev kun til tre timers søvn denne gang, så det kan godt være, at den står på en eftermiddagslur nu her, når klokken rammer 14.
Tusind tak til alle jer, der har været forbi bloggen - det har været så hyggeligt! :D nu vil jeg bruge de sidste 20 minutters tid af læsedøgnet på at kigge en masse fine blogs igennem - det har jeg desværre kun nået ganske lidt i løbet af Readathon'et, fordi selve læsningen har taget virkelig meget af min tid, men jeg glæder mig til at læse alt om jeres læsedøgn nu hvor det snart er ved at være slut :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Følger da lige med her nu hvor du følger med hos mig. :D Held og lykke med at holde dig vågen. Jeg går nok kold på et tidspunkt. *Haha* Med alderen bliver det sværere og sværere at holde sig vågen i mere end 20 timer af gangen. :P
SvarSletDet er jeg da glad for :D
SletÅha, jeg kender det godt :b men hvis et par timers søvn kan gøre læsningen lettere når man vågner igen, så er det jo dét der må til :)
Præcis. :D
SletOg! Hvor er jeg misundelig på dine snacks. :P Skulle alligevel have købt en masse. *Savler*
Hehe, jeg gik virkelig også all-in på snacks :D her på landet hos mine forældre kan jeg nemlig ikke rende i kiosken, hvis jeg pludselig craver et eller andet, så der skulle bare ikke mangle noget :b
SletMen det ser bestemt også ud til, at du hygger dig :D
Haha, jeg håber også på, at vores katte kigger forbi, mens jeg læser i stuen - det plejer de nemlig at gøre ♥
SvarSletRigtig god læselyst!
Mvh.
Den lille Bogblog
Der er nemlig intet bedre end katteselskab, mens man læser :D <3
SletRigtig god læselyst! :)
Pushing the Limits er gooood! :D
SvarSletJeg har også planer om at læse den snarest, selvom det nok ikke bliver i dag :D men har virkelig hørt mange gode ting om den!
SletSikke nogle fine bøger du har fået valgt, selvom jeg bander lidt over, at du måtte skubbe McGarrys bog væk! ;-)
SvarSletJeg glæder mig sådan til at følge dit læsedøgn, søde Karina. <3
Jeg ved det, det gjorde også lidt ondt at tilsidesætte den, men der skulle bare være plads til 'Losing It,' som jeg har glædet mig helt vildt til :D jeg lover, at jeg nok snart skal læse 'Pushing the Limits,' for den glæder jeg mig også til! :)
SletI lige måde søde Malene! <3
Sådan er det jo nogle gange, men godt at den er højt på listen! :D
SletUtroligt at man trods sine egne tusindevis af snacks, stadig kan blive misundelig på andres! Hvor ser det altså bare lækkert og hyggeligt ud! <3
Det er den i hvert fald! :D
SletHehe, sådan synes jeg altid det er - græsset er altid grønnere, og det der :b men det ser helt sikkert også ud til, at du hygger dig <3
Det gør jeg bestemt!
SletÅh, ja, 'Losing it' er altså en virkelig underholdende bog! :D
Det er den virkelig, er så glad for, at jeg fik den læst :D
SletHvor er det dejligt, at du nåede dit mål! <3 Mange tak for et hyggeligt læsedøgn! :D
SletHvor er du heldig, at du kan tilbringe din læsning sammen med hvad der ser ud til at være en kælen kat. Jeg er spændt på at følge dit læsedøgn og især se, hvad du synes om Red Rising, som jeg selv overvejer at læse på et tidspunkt.
SvarSletHan er meget, meget kælen, og virkelig godt læseselskab! :)
SletJeg håber sådan, at jeg når til Red Rising i løbet af læsedøgnet. Så skal jeg nok lade dig vide, om den er værd at læse :)
Hvor ser din kat dog bare sød ud. Det må være dejligt med sådan et selskab mellem de mange siders læsning - det ser i hvert fald hyggeligt ud.
SletTak, det er virkelig også skønt og roligt selskab - de sover det meste af tiden og virker ret upåvirkede af al den læsning :)
SletDet ser bestemt også hyggeligt ud hos dig :)
God slutspurt! :D
SletTusind tak, og i lige måde! :D
SletÅh, alle de snacks! I can't even!
SvarSletDet ser så hyggeligt ud og jeg glæder mig til at følge med herinde. I øvrigt elsker jeg 'Losing it', som jeg tror, er helt perfekt læsning til et døgn som dette. Det er nemlig sådan en sjov og helt vild sød bog!
Ja, det er næsten for meget af det gode, med alle de snacks - men også kun næsten :D
SletHvor er jeg glad for at høre, at du er så begejstret for 'Losing It' - jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med den, så jeg regner med, at det bliver min næste bog :)
Jeg glæder mig også til at følge med i dit læsedøgn! :)
Jeg fik ret - vores ene kat har allerede snuppet en lur i den anden ende af sofaen, mens jeg læste! :D Nu skal jeg have aftensmad, inden læsningen fortsætter. Dejligt at det også går godt hos dig :)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Ej hvor hyggeligt! :D
SletJeg fik også lokket min anden kat, som normalt ikke rigtig gider puttehygge, til at ligge her en times tid - succes! :b men så ville den så også hellere op og spise aftensmad, så kunne jeg passe mig selv igen ;)
Det går rigtig godt, selvom jeg nu synes mit læsefremskridt er lidt langsomt. Tilgengæld er det en god bog, så det gør jo egentlig ikke så meget at den varer lidt længere :)
Det kender jeg godt. Min tidsplan 'led' også under, at jeg pludselig fik lyst til pandekager efter aftensmaden, så det tog selvfølgelig noget tid... til gengæld smagte de godt :D
SletDet lyder ellers også virkelig genialt med pandekager, så skidt med tidsplanen! :D
SletDet ser så hyggeligt ud. Fairest of All er virkelig også en god bog til Readathon, den er så nem at læse sig igennem. Spændt på at høre hvad du syntes om den. :)
SvarSletTak, det er det virkelig også. Håber også, at du hygger dig! :)
SletTænkte nok at Fairest of All måtte være god til Readathon pga. længden og letheden, så er glad for at få det bekræftet :D den glæder jeg mig til at læse.
Smuk solopgang! Det er dejligt at blive vækket af solen om morgenen. Håber du stadig er godt i gang :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Tak :) Det er det bestemt, jeg måtte dog bukke under omkring kl. 7 og lægge mig til at sove, og er stadig lidt groggy, men håber at jeg kan få taget mig sammen til lige at læse de sidste timer nu, inden klokken bliver 14.
SletJeg håber at du er friskere end mig lige nu :D
Jeg er rimelig frisk, men jeg fik også et par timer mere end dig :D
SletSkal snart tilbage til læsningen men måtte lige se, hvordan det går jer andre :)
Dejligt at du er rimelig frisk :D Det går også lidt bedre for mig nu, skulle vist bare lige i gang igen :)
SletLosing it er perfekt til et readathon - den er jo komplet umulig at lægge fra sig før man har læst sidste side :) Er dybt imponeret over du kunne holde dig vågen hele natten!
SvarSletLige præcis, helt fantastisk bog! :)
SletHaha, åh altså, det var ikke noget problem at holde mig vågen hele natten, indtil klokken blev 7 - så måtte jeg give op og lige sove nogle timer. Nu prøver jeg at blive klar nok i hovedet til at læse lidt igen :b
Jeg hepper i hvert fald på dig her i slutspurten! :)
SletTusind tak, og i lige måde! :D
SletJeg nåede heldigvis at blive færdig med den bog jeg var i gang med :)
Godt gået!
SletTak! :D
Slet