Titel:
Fra alle os til alle jer Forfatter:
Walt Disney Studio Udgivelsesår:
2019 Forlag: Carlsen
Bogen
er et anmeldereksemplar fra Carlsen
At se Disneys Juleshow er én af de allervigtigste
juletraditioner i min familie, og det er først rigtig jul, når vi har set
programmet om eftermiddagen d. 24. december. Derfor var jeg ikke et øjeblik i
tvivl om, at jeg måtte eje denne fantastiske bogudgave af de klassiske
historier fra showet.
Der er samlet syv velkendte historier, som vi er vant til at se i filmformat hvert år. Bogen i sig selv er ufatteligt smuk, og det er ren nostalgi at bladre igennem dens farverige illustrationer af de elskede Disney-figurer og genopleve de ikoniske scener. I bogen her er historierne tilmed længere end de korte klip, der vises i programmet, så man får hele historien fra Disneys forskellige, originale film med i en forenklet version.
Vi starter ud med en tur til Ønskeøen i selskab med Peter Pan, Klokkeblomst, Wendy og drengene. Derefter er vi på glat is med Bambi og Stampe og følger deres liv gennem alle årstiderne i skoven. Sammen med Jesper Fårekylling ser vi Pinocchio blive forvandlet fra en trædukke til en rigtig dreng. Vi er på eventyr i Paris og omegn med kattene i Aristocats og til bal på slottet med Askepot. Til slut møder vi Snehvide og de Syv Dværge og spiser spaghetti og kødboller med Lady og Vagabonden.
Historierne fungerer også virkelig godt i bogform, og der er en god fordeling mellem mængden af tekst og de flotte billeder, så den egner sig fint til højtlæsning, da der ikke er så meget tekst, men masser af illustrationer at kigge på.
Forsiden lover mere jul, end der egentlig er i bogen, for som sådan har historierne ikke det store med jul at gøre, udover at være en del af juleshowet. Juleshowets deciderede julehistorier, eksempelvis Anders Ands sneboldkrig og Chip og Chap, der driller Pluto ved juletræet, er desværre ikke med, hvilket er lidt ærgerligt, for det er jo ellers især dem, der bidrager til den helt særlige julestemning. Men det er også det eneste lille ‘men’, der kan findes ved denne bog.
Det bliver bare ikke bedre, end når Disney og jul kombineres på fineste vis, og bogen er et must for alle med hang til de to ting, og det kunne sagtens blive en ny juletradition at læse den hvert år som supplement til at se selve juleshowet. Der er intet, der kan erstatte TV-udsendelsen med musikken og sangene, men bogen her kommer tæt på og er en rigtig fin ny måde at opleve Disneys julemagi på.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar