"Undergrundens mysterier (Forbandelsen over Laitana #2)" af Sissel Moody

Titel: Undergrundens mysterier (Forbandelsen over Laitana #2)   Forfatter: Sissel Moody   Udgivelsesår: 2019   Forlag: Forlaget Klippe

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Undergrundens mysterier er anden bog i serien - første bog, Den magiske sten,  har jeg anmeldt lige her.

Linea er tilbage på Jorden, hvor hun keder sig og savner Laitana frygteligt. Der er gået tre måneder, og hun har intet hørt fra sine nye venner, hvilket bekymrer hende og gør hende en smule usikker og ked af det. Den eneste ven hun har, er den underlige og samtidig mystiske nabodreng, Mikael. Han er en outsider ligesom hende, så hun forsøger at være sød og blive venner med ham. Der går dog ikke længe, før hun igen befinder sig i Laitana, hvor hun sammen med Nuga, Lurany og alle de andre må fortsætte kampen mod Exma. Dertil skal de bruge en ny sten fra Undergrunden.

Universet udvides, og flere ting hænger sammen på kryds og tværs. Nogle afsløringer er forudsigelige, mens andre er overraskende, så historien holdes spændende. Det er et stykke tid siden, at jeg læste bog nummer et, men det gik overraskende hurtigt og gnidningsfrit at komme ind i handlingen og universet igen takket være velplacerede referencer og forklaringer, som ikke blot virker som unødigt fyld.

Budskabet om at det er okay at være anderledes, er som altid fantastisk og kommer så fint til udtryk i kraft af, at Linea endelig har fundet et sted at høre til. Hun står ved, hvem hun er og er stolt af, hvad hun er i stand til. Så det er på flere punkter en mere moden, selvsikker og modig Linea, vi har med at gøre, selvom hun stadig opfører sig som en rigtig teenager indimellem - og det er jo det, hun er, så det er i virkeligheden forfriskende med en hovedperson, der agerer alderssvarende, og ikke pludselig har svar på alle livets mysterier efter kort tid i en ny verden, som det ellers ofte er tilfældet i YA/fantasy. De andre karakterer havde jeg dog denne gang lidt svært ved at placere og identificere mig med, for der er somme tider ikke noget klart mønster eller logik i skiftene i deres personligheder og tilhørsforhold. Jeg kan godt se, hvad forfatteren forsøger at opnå med dette, men det er desværre ikke altid, at det efter min mening helt lykkes.

Det er til gengæld rart med en hovedperson, der ikke fuldstændig dropper sit gamle liv, bare fordi noget nyt og spændende dukker op. Linea har stadig sin familie på Jorden, der er velfungerende, og som hun har lyst til at vende tilbage til, selvom Laitana også trækker i hende. Det er på den måde en god og realistisk balance mellem det gamle og det nye og en fin portrættering af, hvordan de fleste nok ville reagere i Lineas situation.

Man kan også mærke, at forfatteren har rykket sig sprogligt, hvilket var et af mine kritikpunkter i forrige bog. Første bog var overordnet set velskrevet, men der var flere småfejl og irritationsmomenter, som er blevet væsentligt bedre i bog nummer to.

Alt i alt er det en rigtig fin fortsættelse, som holdt mig fanget undervejs. Jeg er sikker på, at jeg ville have elsket bogen endnu mere som ung teenager, for både sproget og flere elementer af handlingen henvender sig perfekt til aldersgruppen fra omkring tolv-tretten år. Eventyret er langt fra slut, og jeg er spændt på at se, hvordan trilogien ender i næste bog.