lørdag den 5. december 2015

Secret Santa 2015



I denne uge modtog jeg en fantastisk pakke fra afsenderen 'Secret Santa,' som jeg slet ikke kunne vente med at åbne. Da jeg havde luret, at en del andre også var i gang med at pakke deres Secret Santa gaver op, gjorde jeg det også (thumbs up til dem, som har selvkontrol nok til at vente ;) ).

Indeni befandt sig alle de skønne ting, som ses på billedet ovenfor. Der var hele to bøger, nemlig bog et og to i Morika trilogien, som jeg har ønsket at læse i lang tid. Derudover var der masser af hygge i form af te, chokolade, candy canes, skumhjerter, et fint bogmærke og de blødeste hyggesokker. Da jeg åbnede kortet, dryssede små stjerner og snefnug ud af det, hvilket var en sød og sjov detalje.

Kortet kunne afsløre, at min Secret Santa var Rikke. Et stort tak skal lyde til hende, for at have gjort så meget ud af pakken og ramt så perfekt som det næsten kan være muligt.

Også et stort tak til Frk. Hyms, som har stået for at arrangere det hele - det har hun gjort godt, og jeg håber, at hun gentager successen til næste år. Det har været så hyggeligt selv at sammensætte en Secret Santa gave, sende den afsted, og derefter spændt vente på, at posten skulle have en med retur.

De udpakkede gaver jeg indtil nu har set rundt omkring, har været så fine, og alle har virkelig gjort det godt. Jeg venter stadig spændt på, at min egen Secret Santa pakker sin gave op, og krydser fingre for, at hun kan lide den.

Jeg er meget begejstret, og vil helt sikkert deltage igen, hvis muligheden byder sig!

Har I deltaget i dette års Secret Santa? Hvordan har jeres oplevelse været? :) 

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en fin pakke! <3 Glæd dig til bøgerne - absolutte favoritter her!

    Jeg har selvfølgelig deltaget og det er simpelthen bare det mest hyggelige nogensinde! :')

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at læse bøgerne - det er 'belønningen' der venter venter på den anden side af eksamensperioden :D

      Din pakke så også rigtig fin ud (lurede den på instagram da du fik den :b )! Jeg synes virkelig folk har været gode og kreative med pakkerne, og det har næsten været lige så sjovt at se hvad andre har fået, som selv at få :) vil helt sikkert også deltage næste år, det er så hyggeligt <3

      Slet