Min eksamensperiode er nu endelig slut, og jeg
har sommerferie. Det betyder mere tid til læsning, og bøgerne vælter ind ad
døren – ingen eksamensperiode uden masser af selvmedlidenhedsbogkøb!
Denne lækre stak af brugte bøger købte jeg hos
AwesomeBooks (faktisk modtog jeg endnu en stak fra dem i dag, som jeg også
snart viser frem. Som sagt, så har jeg meget ondt af mig selv, når jeg skriver
eksamensopgaver og intet hjælper som bogshopping).
Odd
and the Frost Giants af Neil Gaiman er en fin lille bog,
som lyder eventyrlig og spændende. Den skulle have noget med nordisk mytologi
at gøre, og det kan jeg godt lide at læse om for tiden. Desuden plejer jeg også
at være ganske glad for det, Neil Gaiman skriver, så det kan næsten ikke gå
galt, tænker jeg.
Lying
Out Loud af Kody Keplinger er en slags companion til The Duff, som jeg elskede at læse sidste
år! Den foregår i hvert fald i samme ’univers’ omkring Hamilton High, og efter
sigende skulle Wes og Bianca også have mindre roller i denne. Jeg tror, at den
er perfekt til sommerferien!
Red
af Alyson Cherry har jeg kigget på længe. Det er noget med en by, hvor det kun
er acceptabelt at have rødt hår, så hovedpersonen kæmper for at holde på
hemmeligheden om, at hun ikke er naturligt rødhåret, og så er der desuden noget
med en pageant. Jeg forestiller mig i hvert fald masser af drama!
Faking
It
af Cora Carmack er anden bog i Losing It
serien. Jeg elskede Losing It, så jeg
er spændt på at læse videre. Så vidt jeg har forstået, er det Bliss’ bedste ven
vi følger i denne, og han var nu ret sød.
The
Heiresses af Sara Shepard har jeg købt, fordi jeg har
elsket alt andet af Shepard, jeg indtil nu har læst. Jeg får altid lyst til at
læse hendes bøger om sommeren, og jeg håber, at stilen er den samme i denne.
Det skulle være noget med en rig familie og en masse drama – synes lidt jeg
fornemmer et mønster her.
Revived
af Cat Patrick ved jeg egentlig ikke så meget om. Jeg har en anden bog af samme
forfatter til at stå, Forgotten, som
jeg endnu ikke har læst, men jeg tror, at de er ret spændende. Denne skulle
være YA Sci-fi og handle om en pige, som har været død fem gange, men som
titlen antyder, er blevet genoplivet hver gang, som testperson for et superdrug
regeringen fifler med.
Ink
and Bone af Rachel Caine er første bog i The Great Library serien, som jeg har
hørt meget godt om, så jeg er ret spændt på selv at læse den. Det skulle være
noget historisk fantasy om det gamle bibliotek i Alexandria, så det lyder
allerede lovende.
Alice Through the
Zombie Glass af
Gena Showalter er bog nummer to i White
Rabbit Chronicles. Jeg kunne ret godt lide bog nummer
et, så da jeg faldt over toeren til en billig pris, måtte den med i pakken.
Blood
Rights af Kristen Painter er første bog i House of Comarré serien. Tellerup har
lige udgivet de tre første, men nu starter jeg lige med den ene her på engelsk,
inden jeg beslutter mig for, om jeg skal investere i de smukke danske udgaver.
Bewitching
af Alex Flinn skulle være en slags fortsættelse af Beastly, som jeg læste på ganske få timer til mit allerførste
Readathon. Så vidt jeg har forstået, er det i hvert fald heksen Kendra, som på
en eller anden måde igen er på spil med en forbandelse.
Enders
af Lissa Price er fortsættelsen til Starters,
en dystopisk sci-fi fortælling, som jeg har glædet mig til at læse længe.
These
Shallow Graves af Jennifer Donnelly var lidt et
sats. Jeg ved ikke så meget om den, men både titel og forfatter lød bekendt, så
det bliver spændende. Den har floreret en del på Bookstagram, men med et helt andet
cover, så det er første gang, at jeg har set denne udgave.
Som I nok kan
fornemme, har jeg for tiden lyst til at fortsætte og fuldende serier, som jeg
allerede er i gang med. Og så fornemmer jeg også lidt et mønster med romance og
drama. Det bærer min næste AwesomeBooks bookhaul også præg af, kan jeg afsløre.
Har
I læst nogle af disse bøger? Er de gode? No spoilers please J
Ooooh - sikke en dejlig stabel! Der er flere af dem, jeg godt kan finde på at læse, så jeg glæder mig til dine anmeldelser :-)
SvarSletHvad er dine erfaringer med AwesomeBooks? Er de billige, godt udvalg, sender hurtigt?
Mvh.
Den lille Bogblog
Uh det lyder godt, jeg glæder mig også til at læse dem! :)
SletJeg har rigtig gode erfaringer med AwesomeBooks. De sidste par år har jeg købt størstedelen af mine bøger der. Deres brugte bøger er meget billige, og udvalget er godt - man skal dog væbne sig med tålmodighed og søge efter hver enkelt bog, for der er ikke ret meget system i deres lister :) til gengæld kan det anbefales at lave en wishlist derinde og løbende fylde på, så man har samlet de bøger man er interesseret i, når man er klar til at bestille. Kvaliteten er generelt virkelig god på deres brugte bøger - ofte er det slet ikke til at se at de er 'brugt'. Andre gange kan man godt være uheldig at ryggen er helt knækket, men det er sjældent. Af en eller anden grund sender de deres brugte bøger virkelig hurtigt. Dem modtager jeg som regel indenfor en uge. De gange jeg bestiller nye bøger går der en del længere tid, så de må blive sendt fra forskellige steder, tænker jeg.
Men jeg kan i hvert fald godt anbefale dig at prøve AwesomeBooks, jeg har været meget tilfreds! :)