"The Girl on the Train" af Paula Hawkins

Titel: The Girl on the Train   Forfatter: Paula Hawkins   Udgivelsesår: 2015   Forlag: Riverhead Books (Penguin)
Læst som e-bog

”My head leaning against the carriage window, I watch these houses roll past me like a tracking shot in a film. I see them from this perspective. Twice a day, I am offered a view into other lives, just for a moment. There’s something comforting about the sight of strangers safe at home.”

Hovedpersonen Rachel flygter hver dag fra sit eget ulykkelige liv. Hun betragter to fremmede og forestiller sig deres liv fra sin trygge plads ved togvinduet. Hun drikker for meget og har mistet kontrollen over sit liv, og selv hendes tanker har hun ikke længere styr på. Hun er ofte i tvivl om, hvad der er virkeligt. Gradvist afsløres det, hvor slemt det egentlig står til for Rachel. Hun er ensom og tilsyneladende besat af fortiden, og det hus hun betragter hver dag, trækker en rød tråd tilbage til hendes gamle liv.

”They’re what I used to be, they’re Tom and me five years ago. They’re what I lost, they’re everything I want to be.”

De har tilsyneladende det perfekte liv, men da hun ser noget hun ikke skulle have set fra togvinduet, krakelerer facaden. Da kvinden fra huset dagen efter er meldt forsvundet, kan Rachel ikke lade være med at blande sig ind i efterforskningen, og hun vikles dermed ind i en kompleks sag. Ingen vil lytte til hende, da hun ikke fremstår som specielt troværdig, og hun begynder at tvivle på sig selv. Der er en del ting, som ikke stemmer. Hendes liv får dog fornyet mening og formål ved at forsøge at opklare kvindens forsvinding. Hun føler endelig, at hun er en del af noget igen.

Udover Rachel, som er den primære fortæller, er der også kapitler fortalt af henholdsvis Megan og Anna, som på forskellig vis er vigtige brikker til puslespillet. Alle tre ser de ud til at have det godt på overfladen, men intet er, som det ser ud. Rachel er virkelig langt ude, og flere gange er hendes handlinger så absurde, at jeg ligesom hende selv, blev i tvivl om, om det er noget hun forestiller sig. Megan er på mange punkter lige så langt ude som Rachel, men bruger andre midler end alkohol til at flygte fra sin utilfredsstillende tilværelse og en frygtelig hemmelighed fra fortiden. Ingen af dem håndterer deres situationer særlig godt.

Igennem hele bogen er der hints og brudstykker af tanker, som ikke bliver forklaret med det samme. Det bidrager til den mystiske stemning, og man er som læser fanget af sin nysgerrighed.

I starten er historien lidt forvirrende at komme ind i. Vi springer mellem fortællere og tid, men jo længere historien skrider frem, jo lettere bliver det at navigere rundt i. Slutningen var desværre ikke overraskende for mig. Omkring en tredjedel inde i bogen, satte jeg en note med min daværende teori, som viste sig at holde stik.

Bogen er dog stadig både spændende og nervepirrende, for det var først til allersidst, at min teori blev bekræftet. Det er samtidig en interessant fortælling om besættelse, magt, begær, hemmeligheder og løgne, som er flettet sammen på kryds og tværs. Den viser på flere forskellige måder, hvordan et enkelt øjeblik kan ændre ens liv for altid og hvordan den menneskelige hjerne ikke altid kan stoles på.

”How much better life must have been for jealous drunks before emails and texts and mobile phones, before all this electronica and the traces it leaves.”