tirsdag den 22. september 2015

Top Ten Tuesday #1: On My Fall TBR

Top Ten Tuesday er et koncept fra bloggen the Broke and theBookish, hvor man hver tirsdag laver en top ti over et emne, som de fastsætter. Det er ikke sikkert, at jeg deltager hver eneste tirsdag, men indimellem når jeg føler for emnet, vil jeg udgive et indlæg med dette tema.
Denne tirsdag er det en efterårslæseliste.



Top Ten Books On My Fall TBR

1. Talon af Julie Kagawa. Drager og fantasy lyder som en virkelig god kombi.

2. The World According to Bob af James Bowen. Fortsættelsen til A Street Cat Named Bob, som jeg læste i sommerferien og elskede!

3. Breakable af Tammara Webber. En slags ’fortsættelse’ til Easy, men fortalt fra Lucas’ point of view.

4. Jeg vil virkelig gerne genlæse Harry Potter bøgerne, denne gang på engelsk, så forhåbentlig får jeg begyndt på det projekt med Harry Potter and the Philosopher’s Stone (hvilket dog også kræver, at jeg anskaffer bøgerne på engelsk. Indtil da må jeg ’nøjes’ med de gode gamle danske oversættelser).

5. I Hunt Killers af Barry Lyga. Det lyder som en virkelig spændende serie!

6. I’ll Give You the Sun af Jandy Nelson. Jeg har KUN hørt positive, fantastiske ting om den bog, så det kan kun gå for langsomt med at få den læst! Og nu har jeg endda været så heldig at vinde den hos Xenias Bogblog.

7. Emancipated af M. G. Reyes. Den ville jeg egentlig have læst i sommerferien, men nåede det aldrig… Så nu skal det snart være.

8. Heidi af Johanna Spyri. Min mor læste den højt for mig, da jeg var lille, men jeg husker den næsten ikke. Derfor har jeg købt den på engelsk, og håber på snart at få den læst.

9. Børnene i Kragevig af Bodil Bredsdorff. Det bliver igen en genlæsning af en bog, som min mor læste højt for mig. Jeg har alle bøgerne i denne samlede udgave, og stemningsmæssigt husker jeg den som perfekt til efterår.

10. Never Have I Ever af Katie Heaney. Det lyder som en både sjov, sød og interessant selvbiografi om kærlighed (eller mangel på samme). Faktisk snød jeg lidt, og læste den inden dette indlæg blev udgivet. Jeg har også anmeldt den her på bloggen.

Det var virkelig svært at begrænse sig til 10 bøger, men realistisk set passer det nok meget godt med det antal, som jeg kan nå at læse i løbet af efterårsmånederne, udover studierelateret læsning. 
Undskylder iøvrigt den crappy billedkvalitet - efterårsvejret imødekommer ikke mit ønske om lækkert fotolys. Jeg arbejder dog også på at anskaffe mig et ordentligt kamera, så forhåbentlig vil kvaliteten af billeder på bloggen snart stige J

Hvad har I planer om at læse i efteråret? J

7 kommentarer:

  1. Åh, 'Talon'! Og Tamara Webber <3 og selvfølgelig Harry Potter! :') Du får da uden tvivl et skønt efterår!
    Jeg glæder mig blandt andet til at få fingrene i 'Champion', som er den sidste bog i 'Legend' trilogien! og også 'Ildkamp' af Brandon Sanderson. :')

    SvarSlet
  2. ÅH! Og 'I Hunt Killers'! Den trilogi bliver kun bedre for hver bog, så glæd dig! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også helt vildt til at læse dem alle sammen! :D
      'Legend' trilogien vil jeg også virkelig gerne læse! Og Brandon Sanderson har jeg også tit overvejet, især 'Mistborn' har jeg hørt meget godt om :)

      Det lyder da helt farligt at gå igang med 'I Hunt Killers' uden at have alle bøgerne stående klar :D må næsten hellere anskaffe mig resten, inden jeg starter.

      Slet
  3. Her var det mange flotte bøker! Tusen takk for gode boktips :)

    SvarSlet
  4. Jeg overvejer også at genlæse Harry Potter bøgerne snart - læste dem oprindeligt på dansk men købte en fin box på engelsk for et stykke tid siden. Tænker måske at læse dem til næste Readathon :-)

    PS: har nomineret dig til The Sunshine Blogger Award: http://bookwormscloset.com/the-sunshine-blogger-award/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en rigtig god idé at læse dem til Readathon! :) Jeg overvejer også at anskaffe mig et af de fine engelske boxsets med alle bøgerne :)

      Tusind tak, hvor er du sød! Jeg svarer på spørgsmålene hurtigst muligt :)

      Slet