"Beautiful Disaster" af Jamie McGuire

Titel: Beautiful Disaster   Forfatter: Jamie McGuire    Udgivelsesår: 2011    Forlag: Jamie McGuire, LLC

”When we met, something inside both of us had changed, and whatever that was, it made us need each other. For reasons unknown to me, I was his exception, and as much as I had tried to fight my feelings, he was mine.”

Denne bog var desværre lidt en skuffelse for mig, men måske forventede jeg også noget helt andet af den, end den egentlig var. Den starter ud som den typiske ’bad boy møder pæn pige’ historie. Tiltrækningskraften mellem dem er åbenbart ikke til at modstå, selvom de prøver, og her følger så den ene kliché efter den anden, og kritikpunkterne hobede sig op for mig.

Abby er den pæne pige, men med en fortid hun ikke kan undslippe. Travis er en fuldstændig stereotyp bad boy – hans liv består af fester, one night stands, tatoveringer og hans motorcykel – han er en hård type som tjener penge på at slås i en slags hemmelig undergrundsklub. Men selvfølgelig skal han forestille at være et godt menneske inderst inde, på trods af hans voldsomme temperament. Undervejs blev jeg dog ret irriteret over hans mange humørsvingninger og ofte respektløse opførsel, og det virker som om Abby er i total fornægtelse omkring hvad der foregår omkring hende. Jeg mistede al respekt for hende, da hun opfordrede Travis til at banke en fyr der lavede sjov med hende, for at bevise at hun ikke prøvede at lave om på ham.

Jeg havde det også svært med at deres forhold skulle være så overdramatisk og at hun uden videre tilgav ham hver gang han var en kæmpe idiot. Men det synes jeg efterhånden er et typisk træk ved den slags bøger. Det er som om de følger den samme skabelon, og der er som sådan heller ikke noget originalt over den her historie. Jeg generaliserer en del her, men det er simpelthen fordi bogen let kunne have været en hvilken som helst anden historie indenfor sin genre. Den minder i hvert fald i grundtræk til forveksling om andre bøger jeg har læst.

Begge hovedpersoner har ting at slås med og en fortid som hjemsøger dem. De er selvdestruktive, på den måde at de lader som om der ikke er noget galt, indtil det hele eksploderer, og så lader de som ingenting igen. De er dobbeltmoralske, da de fra starten aftaler at de kun skal være venner, men opfører sig som alt andet end det. Alligevel virker det til at komme som en overraskelse for Abby at Travis vil have hende, selvom han konstant giver udtryk for det, og alle andre bliver ved med at fortælle hende det også. Travis’ forelskelse grænser til besættelse, og han er sygeligt jaloux. Abby er totalt passiv, tager ikke noget ansvar for hvad der sker og hun klynker for meget, hvilket er helt ude af proportion med hvor lidt hun selv bidrager med for at gøre situationen bedre. Hun fremstår som egoistisk, og hun virker ligeglad med hvem hun sårer, idet hun dater den søde Parker, mens hun sover hos Travis hver nat, uden at behøve tage stilling til deres forhold, men blot gentager at de jo bare er venner.

En anden ting som irriterede mig, var den tilsyneladende mangel på korrekturlæsning. Bogen var fyldt med stavefejl, som let kunne have været undgået ved en enkelt gennemlæsning. I stedet virkede det enormt sjusket og distraherende.

Bogen skal læses for hvad den er – en hurtigt og letlæst historie, let underholdning. På den måde fungerer den vel som den skal, selvom jeg ikke brød mig ret meget om karakterernes opførsel og måden det var portrætteret. Hvis bogen ville portrættere et destruktivt forhold med en psykisk ustabil, voldelig fyr og en passiv, dybt egoistisk pige, så havde den ramt plet. Men jeg tror faktisk at forfatterens mening har været at deres forhold skulle fremstå romantisk og ønskværdigt, som umulig og episk kærlighed, men deres forhold burde ikke være noget nogen ønsker. Et par steder var jeg i tvivl om forfatteren mente det her alvorligt, så langt ude var det. Flere gange undervejs overvejede jeg faktisk at opgive bogen, men min stædighed fik mig til at læse den færdig og den var heldigvis hurtigt læst. Måske skal jeg bare acceptere at denne genre ikke er mig, da jeg har haft det på samme måde med andre bøger. For fans af fx Fifty Shades er den måske et hit; for mig, ikke så meget, desværre.