"Paper Towns" af John Green

Titel: Paper Towns    Forfatter: John Green   Udgivelsesår: 2008   Forlag: Bloomsbury

”Margo always loved mysteries. And in everything that came afterward, I could never stop thinking that maybe she loved mysteries so much that she became one”

Quentin og Margo har altid været naboer, og legede sammen som små, men er ikke længere venner som teenagere. Q er alligevel forelsket i Margo, så da hun en sen aften kommer til hans vindue for at bede ham om hjælp til at hævne sig på sin utro kæreste, kan han ikke sige nej. Det bliver et morsomt hævntogt. Dagen efter er Margo dog forsvundet, men hendes forældre er ikke ivrige efter at få hende hjem igen, da hun flere gange tidligere er stukket af. Hver gang har hun efterladt små ledetråde, og denne gang har hun efterladt dem til Q.

John Green er en mester til detaljer, og til at skabe mindeværdige karakterer. Han fremhæver de små ting og særheder, der gør folk unikke, og som man ofte er tilbøjelig til at overse. Hans karakterer er helt almindelige mennesker; der er som sådan ikke noget ekstraordinært ved dem, men det er hans blik for detaljerne, der alligevel gør dem interessante og til noget særligt. Han beskriver dem med humor og gør dem lette at holde af. Det er især skævhederne jeg holder af ved hans karakterer, de er quirky og ikke alt for selvhøjtidelige. Ofte har de nogle lidt nørdede karaktertræk, og Q er ingen undtagelse. Han er en outsider, men Margo giver ham selvtilliden til at være sig selv og gøre de sidste uger af high school mindeværdige. I jagten på Margo får han hjælp af sine to trofaste venner, Ben og Radar, som er sjove og friske pust til historien.

Der kan bruges virkelig mange ord til at beskrive Margo. Hun er vild og mystisk, karismatisk, eventyrlysten, og fyldt med gode historier om utrolige ting hun har oplevet. Hun er ligeglad med regler og hvad andre tænker, hun er rebelsk og modig. Lettere excentrisk. Men selvfølgelig stikker der noget dybere under, og i virkeligheden er der ingen der kender hende. Hun er træt af overfladiskhed og alle de overfladiske og materialistiske mennesker omkring hende, inklusive hendes såkaldte venner. Ifølge hende er Orlando en ”paper town,” hvor alt er falskt, og hun vil bare væk. Begrebet ”paper town” ender dog med at få en helt anden betydning, og bliver en vigtig ledetråd i jagten på Margo.

Q’s tanker ledes hurtigt over på spekulationer om hvorvidt Margo har begået selvmord, og mange spor peger hen mod det, men med hende kan man aldrig vide… Alle mener, at hun er en drama queen, så ingen andre end Q er bekymrede. Walt Whitmans ”Song of Myself” spiller en stor rolle, og ved hjælp af digtet kommer Q tættere på at lære Margo at kende. Slutningen var måske en lille smule flad, men resten af bogen vejer op for den.

Jeg kan godt lide, at man altid lærer noget nyt ved at læse John Greens bøger. Han fylder dem med random facts og filosofiske betragtninger, som finder vej til personernes samtaler, uden at det virker belærende. Humoren er fantastisk. Man ved i grove træk hvad man får med John Green, og det er dejligt. Han skuffer heller ikke denne gang.

”Paper Towns” er klart anbefalelsesværdig, især til dem, som elsker John Greens andre bøger. Jeg glæder mig også til at se filmatiseringen af den.